Specialundervisning på folkeskoleområdet

Transkript

1 Specialundervisning på flkesklemrådet Inspiratin til øknmisk styring Krt intrduktin til analysens knklusiner g spørgsmål til refleksin ver egen praksis

2 Indledning VIVE har undersøgt øknmistyringspraksis fr specialundervisningen på flkesklemrådet i seks kmmuner, der har valgt frskellige styringsmdeller. Frmålet er at få indsigt i deres erfaringer g på den baggrund give inspiratin til videreudviklingen af øknmistyringen. Knklusinerne g praksiseksempler er beskrevet i rapprten Specialundervisning på flkesklemrådet. Inspiratin til den øknmiske styring. Denne præsentatin er et supplement til rapprten, sm skal gøre det nemt at få verblik ver rapprtens hvedknklusiner g bringe dem i spil i egen kmmune. Præsentatinen indehlder: En krt intrduktin til analysens knklusiner Knkrete eksempler fra deltagerkmmunerne Spørgsmål, sm tager udgangspunkt i undersøgelsens resultater. Spørgsmålene kan danne grundlag fr en drøftelse af g refleksin ver egen øknmistyrings-praksis. 2

3 Fire fkusmråder Analysens knklusiner g spørgsmålene til refleksin mhandler fire fkusmråder fr udviklingen af øknmistyringen af specialundervisningen på flkesklemrådet. De fire fkusmråder kan med frdel ses i sammenhæng, når øknmistyringen skal videreudvikles. 3

4 Faglig strategi Kmmunernes faglige strategier fr at frebygge behvet fr specialundervisning kan med frdel sætte en tydelig kmmunal retning fr, hvrdan sklerne mest effektivt arbejder med frebyggelsen, samtidigt med at den decentrale tilgang fasthldes. I understøttelsen af strategiens implementering vil det være hensigtsmæssigt at skabe verblik ver, hvilke tiltag g tilbud der anvendes decentralt i frhld til mfang, indhld, kvalitet g pris, sådan at frvaltningen systematisk kan samle p på denne viden på tværs af kmmunens skler g viderefrmidle effektive løsninger. Analysen peger på, at der er et strt spring fra støtte- g specialundervisningstilbud i den almindelige klasse til specialundervisning i de segregerede tilbud. Det indikerer, at kmmunerne med frdel kan udvikle fleksible tilbudsfrmer, der ligger mellem de t indsatstyper. Hvis det fagligt vurderes meningsfyldt, vil fx tidsafgrænsede, intensive frløb hvr eleven fasthlder en vis tilknytning til stamklassen g vender tilbage hertil underbygge lvens krav m at segregere i krtest mulig tid, understøtte målet m mindst indgribende indsats g bidrage til at hlde den øknmiske ramme, idet langvarig segregering i udgiftstunge tilbud undgås. Analysen peger på, at et stærkt strategisk fkus på det tværsektrielle samarbejde med dagtilbuds- g familiemrådet er væsentligt i frhld til henhldsvis tidlig pspring, frebyggelse g en helhedsrienteret indsats. 4

5 Faglig strategi Eksempel fra deltagerkmmunernes faglige strategier Tiltag, der skal øge mfanget af g adgangen til specialviden decentralt: Kmpetenceudvikling af persnalet på sklerne Inddragelse af persnale fra specialtilbud til rådgivning på de almindelige skler Krav eller tilbud m løbende tværgående sparring g rådgivning af det decentrale niveau fra fx PPR g/eller en fremskudt scialrådgiver. Strategi fr videreudvikling af tilbudsviften fr segregerede specialundervisningstilbud: Nærhed til den almindelige undervisning Øget specialisering Selvfrsyning. 5

6 Faglig strategi Eksempel på digital understøttelse af tværsektrielt samarbejde: Stafet-lg i Skive Hvad: Elektrnisk prtfli, sm fungerer sm dkumentatinsredskab fr de fagprfessinelle g familien mkring et barn, g sm kan bruges på tværs af rganisatriske skel (erstatter ikke jurnal). Hvrdan: Hvis frældrene samtykker, kan der prettes en stafet-lg på et barn, hvr en fagprfessinel har en særlig pmærksmhed. De fagprfessinelle, der har en aktiv del i sagen, inviteres ind hvis frældrene gdkender. Alle dkumenter med persnfølsmme plysninger skal gdkendes til plading af frældrene. Hvrfr: Der er altid én, der har stafetten, dvs. ansvaret fr næste skridt, g stafetten kan ikke afleveres, før der er en anden at give den til. 6

7 Faglig strategi Spørgsmål til refleksin ver egen praksis Har I en kmmunal faglig strategi fr frebyggelse af behv fr specialundervisning, sm er kendt g frankret i den decentrale praksis på sklerne? Har I verblik ver, hvilke tiltag g tilbud der anvendes decentralt på sklerne i frhld til at sikre inkluderende læringsmiljøer g disses mfang, indhld, kvalitet g pris? Hvis ja, samler I systematisk p på denne viden g viderefrmidler viden m de effektive løsninger til de øvrige skler i kmmunen? Muliggør jeres kmmunale tilbudsvifte fleksible løsninger fr specialundervisning, herunder evt. intensive, tidsafgrænsede frløb eller andre mellemfrmer af tilbud? Er der I jeres kmmunale tilbudsvifte gså støttetilbud til elever i almindelige klasser? Hvis ikke kunne det være relevant i frhld til at understøtte jeres kmmunalstrategiske fkus på frebyggelse af behv fr specialundervisning? Hvrdan understøttes g sikres et systematisk g frpligtende tværfagligt samarbejde med dagtilbuds- g familiemrådet på tværs af kmmunens distrikter? 7

8 Øknmistyringsmdeller Der er frdele g ulemper ved både en central g en decentral finansieringsmdel. Frdelene ved den decentrale finansieringsmdel vurderes at verstige ulemperne. I en decentral finansieringsmdel, hvr de enkelte skler finansierer (dele) af specialundervisningen er der sammenhæng mellem sklelederens finansieringsansvar g sklelederens lvbundne indstillings- g henvisningskmpetence har sklelederen et øknmisk incitament til at skabe inkluderende læringsmiljøer g frebygge (segregeret) specialundervisning er det afgørende, at mdellen sammentænkes med den lkale kntekst, den faglige strategi g visitatinsprcessen g sammensættes, så risiken fr, at en skleleder af øknmiske grunde undlader at indstille elever til specialundervisning, minimeres. I en central finansieringsmdel, hvr specialundervisningen finansieres af en central pulje påvirkes den enkelte skles øknmi ikke af sklelederens indstilling af elever til specialundervisning har den enkelte skleleder ikke et øknmisk incitament til skabe inkluderende læringsmiljøer det er derfr særlig vigtigt med en fagligt velfunderet strategi, der understøtter gd ressurceudnyttelse samt pfølgning på, at strategiens mål g principper efterleves i den decentrale praksis. 8

9 Øknmistyringsmdeller En decentral finansieringsmdel skal tilpasses den lkale kntekst, da der ikke er én mdel, sm hensigtsmæssigt kan anvendes i alle kmmuner. Følgende elementer kan dg med frdel anvendes i alle kmmuner: Alle specialundervisningstilbud mfattes sm udgangspunkt af mdellen. Der indgår sciøknmiske hensyn i ressurcefrdelingen mellem sklerne. Kmmunerne skal endvidere tage stilling til m de vil anvende en enhedstakst eller differentierede takster et passende niveau fr segregeringstakstens størrelse supplerende principper, sm kan imødegå eventuelle ulemper ved mdellen. Der er kmmuner, hvr almindelige skler med specialklasserækker har adgang til at verføre midler g dermed mpriritere mellem den almindelige undervisning g specialundervisningen i specialklasserne. Her kan det vervejes at phæve denne verførselsadgang. Kmmunerne kan verveje rammestyring af deres specialklasserækker g specialskler. 9

10 Øknmistyringsmdeller Eksempel på variatinen i decentrale finansieringsmdeller Segregeringstaksten Specialundervisningstilbud, sm ikke er mfattet Visitatin til specialundervisning Gribskv Guldbrgsund Sønderbrg Varde Fuld betaling, Ni takster kr. (+ alm kr. (+ alm. mkstningsægte kmbinatin af elevgrundtakst) elevgrundtakst) takster fr hvert tilbud klassetrin (ind-, (flertallet af takster mellem- g udskling) mellem g g af støttebehv (A, kr.) B, C). ( kr.) Ingen Sklelederen indstiller, g visitatinsudvalget henviser Autismecenter g centerklasserække Sklelederen indstiller, g visitatinsudvalget henviser Ingen Sklelederen indstiller, g visitatinsudvalget henviser Ingen Sklelederen indstiller, g visitatinsudvalget henviser Tildeling af ressurcer Sciøknmi Sciøknmi Sciøknmi Elevtal g justering Bsætning Indskrivning Indskrivning Indskrivning Afgrænsning af betalingsfrpligtigelsen Bsætning Bsætning Indskrivning Indskrivning 10

11 Spørgsmål til refleksin ver egen praksis Ved en decentral finansieringsmdel: Hvrdan sikres, at skler ikke undlader at indstille til specialundervisning, hvr det er fagligt relevant? Er mdellen tilpasset den lkale kntekst, fx sklestrukturen? Er der sammenhæng mellem finansieringsmdellen, den faglige strategi g visitatinsprcessen? Giver segregeringstaksten et tilstrækkeligt incitament til at skabe inkluderende læringsmijø? Indgår alle specialundervisningstilbud i finansieringsmdellen? Hvis ikke giver det anledning til flere henvisninger end frventet til netp disse tilbud? Hvrdan sikres, at ressurcetildelingen til sklerne tager højde fr, at sklernes elever kan have bjektivt frskellige behv fr specialundervisning? Ved en central finansieringsmdel: Øknmistyringsmdeller Er der implementeret en fagligt velfunderet strategi, sm understøtter ressurcebevidsthed, på alle kmmunens skler? Følger I p på, m strategiens målsætninger g principper efterleves i praksis? Er der taget stilling til prcedurer g principper fr vejledning g sparring m sklelederens indsatser i frhld til den enkelte elev? Understøtter principperne implementeringen af en fælles kmmunal praksis på de enkelte skler? Er der taget stilling til g bevidsthed i rganisatinen m hvilke øknmistyringsprincipper, der gælder ift. finansiering af evt. merfrbrug g ift. regulering af budgetrammen fr specialundervisning? 11

12 Visitatin Kmmunerne kan med frdel videreudvikle PPRs knsultative rlle, idet pririteringen af det frebyggende arbejde vil understøtte den faglige strategi. Analysen peger på, at der med frdel kan pstilles krav til, hvrnår g hvrdan PPR skal inddrages, således at der sikres en systematisk invlvering g inddragelse af deres viden. Det vurderes desuden relevant, at PPR arbejder knsultativt på alle niveauer, dvs. i frhld til skleledelsen, klasse- eller årgangsteamet, enkeltundervisere g familien. Visitatinsudvalgets sammensætning bør sammentænkes med såvel den valgte finansieringsmdel sm rganiseringen af fx det tværsektrielle arbejde. Analysen peger på, at det styringsmæssigt vil være hensigtsmæssigt, hvis antallet af ad hc visitatiner nedbringes, fx ved at etablere prcedurer, sm i videst muligt mfang samler visitatiner i en årlig hvedvisitatin, suppleret med enkelte fastlagte tidspunkter fr løbende visitatin. 12

13 Visitatin Eksempel på principper fr PPRs knsultative arbejde: Ressurceteam i Køge Kmmune Ressurceteamet: Alle alm. skler har et ressurceteam, sm består af: Interne rådgivere på sklen T eksterne rådgivere: en PPR-psyklg + en fremskudt scialrådgiver. Opgaver: Rådgivning m elevgrupper, knkrete elever, iværksættelse af frløb/tiltag, pfølgning på g evaluering af disse mv. Opgaverne struktureres efter de tre prttyper af møder. 13

14 Visitatin Eksempel på variatinen i visitatinsudvalgenes sammensætning: Gribskv Køge 2) Guldbrg sund Sønderbrg Varde Sklechef X X X X X Leder af PPR X X X X X Familiechef X X X Faglige knsulenter X X 3) X Øknmiknsulent 4) X 6) Skleledere specialtilbud X 1) X Skleledere X 1) X X 5) alm. skler Daginstitutinsledere X 7) Øvrige (ad hc) X X Skive 1) Alle skleledere af de almindelige skler g af specialundervisningstilbud er medlem af visitatinsudvalget. 2) Det siddende visitatinsudvalg beskrives i tabellen. Køge Kmmune har gså et stående visitatinsudvalg, sm mødes ugentligt, g hvr medlemmerne er afdelingsleder PPR g t knsulenter fra henhldsvis dagtilbuds- g sklemrådet. 3) Der indgår både faglige pædaggiske knsulenter g en administrativ knsulent. 4) Øknmiknsulenten inddrages, men er ikke medlem af visitatinsudvalget. 5) En repræsentant fra sklelederne af de almindelige skler. 6) Øknmiknsulenten, en administrativ medarbejder fr befrdringsmrådet g en administrativ medarbejder fra PPR. 7) Visitatinsudvalget i Guldbrgsund Kmmune visiterer både til særlige dagtilbud g særlige skletilbud. 14

15 Visitatin Spørgsmål til refleksin ver egen praksis: Har I klare principper fr PPRs knsultative rlle, sm sikrer en systematisk inddragelse, herunder principper fr eller krav til hvrnår g hvrdan de skal inddrages af hvem? Efterleves principperne i praksis? Er der sammenhæng mellem visitatinsudvalgets sammensætning g den faglige strategi på mrådet? finansieringsmdellen på mrådet? rganiseringen på mrådet, fx det tværsektrielle samarbejde? Kan antallet af ad hc visitatiner reduceres ved i højere grad at etablere g håndhæve prcedurer fr arbejdsgange, sm kan samle visitatinerne mkring hvedvisitatinen g enkelte fastlagte tidspunkter herudver? 15

16 Styringsinfrmatin Styringsinfrmatinen kan med frdel styrkes ved at samle den nuværende infrmatin m indsatser g udgifter til specialundervisning i et samlet verblik på tværs af indsatstyper. Styringsinfrmatinen kan desuden styrkes ved at pstille frudsætninger m aktiviteter g gennemsnitsudgifter fr de frskellige indsatstyper gerne frdelt på målgrupper. Det giver mulighed fr at følge p på mål i den faglige strategi g fr at justere indsatser i løbet af budgetåret ud fra en helhedsbetragtning. I frhld til at frudse fremtidige udgifter vil det være hensigtsmæssigt med styringsinfrmatin m indsatser i gråznen, dvs. indsatser, der endnu ikke er specialundervisning, men hvr der er væsentlig sandsynlighed fr, at specialundervisning evt. kan blive nødvendigt på sigt. Hensigten er ligeledes, at styringsinfrmatinen skal understøtte det faglige samarbejde mkring frebyggelse af behv fr specialundervisning. Kmmunerne kan med frdel anvende allerede tilgængelige data, fx fra visitatinen, til systematisk afrapprtering m fx udviklingen i målgruppernes henvisning til frskellige tilbud. Endelig peger analysen på, at kmmunerne med frdel kan anvende intern benchmarking mellem kmmunens skler til at styrke gensidig læring fra hinandens praksis på mrådet. 16

17 Styringsinfrmatin Illustratin af gråznen mellem almindelig undervisning g specialundervisning 17

18 Styringsinfrmatin Spørgsmål til refleksin ver egen praksis Har I et samlet verblik ver aktiviteter g udgifter på specialundervisningsmrådet? Eller er infrmatinerne pdelt i frhld til indsatstyper (specialklasse, specialskle, andre tilbud), leverandør (egen, andre kmmuner, reginer) m.m.? Opstiller I frudsætninger fr aktiviteter g gennemsnitspriser på de frskellige indsatstyper? Også jeres egne tilbud? Er de pdelt på målgrupper? Har frudsætningerne sammenhæng med den faglige strategi på mrådet? Har I tilstrækkelig infrmatin til at frudse fremtidige udgifter på mrådet eller er der behv fr at få styringsinfrmatin m indsatser i gråznen, hvr der er risik fr fremtidige henvisninger til specialundervisning? Kan allerede tilgængelige data anvendes til mere systematisk afrapprtering m udviklingen på mrådet? Er der ptentiale fr at øge intern benchmarking mellem sklerne g bruge resultaterne til gensidig læring? 18