Velkommen til udskolingen på Ordrup Skole et motiverende, fagligt og forpligtende fællesskab

Transkript

1 Velkmmen til udsklingen på Ordrup Skle et mtiverende, fagligt g frpligtende fællesskab Vres mål er at uddanne unge mennesker, så de bliver dygtige til at mestre livet Unge, der er ambitiøse på egne g andres vegne Unge, der er dygtige til at lære, frandringsparate, nysgerrige, igangsættende g tør fejle Unge, der er mtiverede fr uddannelse g rustet til en fremtid med skiftende karriere inden fr et internatinalt arbejdsmarked Unge, der indgår i samfundet med et kendskab til samfundsfrhld g en bevidsthed m deres egen rlle i frhld til samfundsudvikling Udsklingen på Ordrup skle er fra klasse. Den består af tre 6. klasser, tre 7. klasser, fire 8. klasser g fire 9. klasser. 6. klasse br på 3.sal i hvedbygningen, 7. klasserne i udsklingshuset i den gamle del af udsklingen g 8.- g 9. klasserne br i den nye udsklingsbygning. Ud ver stamlkalerne g fællesmråderne fregår undervisningen i naturfagsmrådet på 2. g 3. sal. På Ordrup Skle har vi et Ungemiljø med et stærk fagligt g scialt fællesskab. I udsklingen møder eleverne lærere g pædagger, der ønsker at præge udviklingen g være med til at støtte g vejlede eleverne i vergangen fra barn til vksen. En udviklingsprces der er spændende g udfrdrende, men gså til tider en svær tid fr den unge. Kammerater g venner skiftes ud, g de unge rienterer sig mere ud i verdenen. Det er derfr vigtigt, at mgivelserne er gearet til at håndterer disse udfrdringer således, at de unge får de rammer, sm de har behv fr. Faste rammer hvr tillid g anerkendelse er afgørende elementer g grundlag fr arbejdet med den faglige g sciale udvikling. Udsklingen på Ordrup Skle pririterer faglighed, fællesskab g trivsel højt. Vi arbejder på at skabe et velfungerende g rart ungemiljø. Dette sikres ved, at vi hele tiden arbejder med at skabe den gde relatin med eleverne g en tæt kntakt til hjemmet, hvr åbenhed g dialg er udgangspunktet. Klassen er udgangspunkt fr såvel den faglige læring sm det sciale sammenhld fr eleverne. Der vil dg være flere gange, hvr klasserne arbejder på tværs af klasser g årgange. Specielt i tysk g fransk er klasserne gennem alle fire år delt p i nye hld ud fra valg af fag. Vi har et fællesskab, hvr Traditiner skaber sammenhld g kendskab til hinanden på tværs af klasserne. 1

2 Derfr har vi: Fællessamlinger Aktivitetsdage med teambuilding g rundbldturnering ved skleårets start g slut Valgfagsperider Mtinsdag med høvdingebldturnering Elevrådets fdbldturnering Gallafest fr Klasserne Hyttetur fr Klasserne Lejrskler fr 8. klasserne Sklerejse fr 9.klasserne. 9. klasses sidste skledag Dimissin fr 9.klasses elever g frældre Vi sætter fagligheden højt, - har ambitiner på vres elever vegne, g udfrdrer dem dagligt i undervisningen. Lærerne er veluddannede inden fr deres fag, g de kan med deres kendskab til eleverne gøre pgaver g mål tydelige g knkrete fr den enkelte elev. Digitale hjælpemidler benyttes sm et dagligt redskab i undervisningen. Link til retningslinjer fr brugen af mbiltelefn g cmputer i udsklingen klik HER Lærerne vil regelmæssigt infrmere frældrene m arbejdet i klassen, g frældrene er altid velkmne til at kntakte lærerne fr yderligere plysninger via mail eller telefn. Telefnhenvendelser fregår efter anvisning fra lærerteamet g mail bliver via intra besvaret inden fr tre dage. Gennem Min uddannelse strukturerer g evaluerer vi elevernes faglige g sciale prgressin. Vi planlægger med en varieret undervisning sm mtiverer eleverne. Derfr rganiseres undervisningen med: 2

3 Fleksibelt skema, - udgangspunktet er fem skemaperider i løbet af skleåret. Omlagte skemaer i frbindelse med fagdage. Studietid 2 gange 45 minutter m ugen i skemaet med lektielæsning g elevsamtaler Frventninger til eleverne I udsklingen pririterer vi det faglige niveau højt, - et højt fagligt niveau hænger sammen med, at eleverne er i stand til at verhlde mødetidspunkter, lektielæsning g pgaveaflevering. Endvidere frventer vi: At alle elever respekterer de øvrige elever på sklen g sklens persnale At eleverne er undervisningsparate. Dvs. er veludhvilede, har de materialer med, der skal bruges til undervisningen, er mætte, mtiverede g velfrberedte til undervisningen. At eleverne tager ansvar fr både sig selv g fr fællesskabet At eleverne taler pænt til lærere g de øvrige elever på sklen. At eleverne rienterer sig på Elevintra (lektiedagbgen) minimum en gang m dagen Frældrenes rlle Selvm eleverne er ved at nå en alder, hvr de gerne agerer selvstændigt g får mere g mere ansvar fr deres sklegang, er det stadig afgørende, at de plever interesse g pbakning hjemme fra. Derfr er det vigtigt, at frældrene støtter p m sklen ved: At deltage i frældremøder 3

4 At deltage i skle/hjemsamtaler At bakke p m sciale arrangementer At støtte eleverne i at møde til tiden, aflevere pgaver, pakke skletaske, have madpakke g frugt med g møde veludhvilet i sklen At læse nyheder g infrmatiner på Intra At rientere sklen ved fravær eller andre ting, sm har betydning fr elevens sklegang Hjemmearbejde g afleveringer Lektiedagbgen eller ugeplanen benyttes til infrmatin m arbejdet i undervisningen g m hjemmearbejdet. I udsklingen vil ngle pleve en stigende mængde af hjemmearbejde. Lærerne i de enkelte team g i klassen frsøger at få planlagt større pgaveafleveringer, således at de ligger spredt hen ver året. Derfr har vi en klar frventning m, at pgaver bliver afleveret til tiden, g at pgaverne selvfølgelig er gennemarbejdet. Skulle det knibe en enkelt gang med at nå at få lavet en pgave til tiden, beder vi m, at der laves aftaler med den pågældende lærer, m hvrnår pgaven afleveres. Hvis en elev føler sig verbebyrdet med lektier, vil det være en gd ide at tage en snak med kntaktlæreren eller faglæreren fr at aftale, hvrdan lærer g elev sammen kan finde et tilfredsstillende niveau fr den enkelte elev. Sklen er gså en arbejdsplads, derfr vil der være lektiner sm mlægges på grund af lærernes fravær. Der skelnes mellem tre frskellige typer af fravær, der udløser ændringer i elevernes skemaer. 4

5 1. Planlagt fravær, hvr læreren skal på kursus, på lejrskle, har afgangsprøver, er censr, har møder med frældre, er på ekskursiner med andre klasser sv. 2. Overenskmstbestemt fravær, hvr lærerne afhlder 6. ferieuge, msrgsdage, senirdage, rlv, afspadsering sv. 3. Sygdm, hvr enten læreren er syg af krtere eller længere varighed eller har barn syg. Lektiner med lærerfravær læses, hvis det er muligt af sklens øvrige lærere eller af en af sklens faste vikarer g med materiale fra deres faste lærer. Ved mangel på vikar kan eleverne arbejde alene på sklen eller hjemme efter aftale med sklens ledelse. Såfremt der ikke med rimelighed kan undervises i faget, eller der ikke er vikarmæssig dækning, vil eleverne få fri. Ved aflysning af undervisning af timer vil eleverne altid have mulighed fr at phlde sig på sklen. Støtteundervisningen dækkes ikke med vikar. Ferier uden fr sklernes ferier Frældrene bør verveje, m man skal afhlde ferier uden fr sklens ferier i udsklingen, da det har str indflydelse på barnets faglige g sciale liv g på dynamikken i klassen. Hvis frældrene ønsker, at deres barn fritages fra undervisningen i en peride uden fr sklens ferie, påtager frældrene sig undervisningspligten, g frældrene har ansvaret fr at få indblik i, hvad klassen arbejder med denne peride. 5

6 Samarbejdet mellem elever, frældre g lærere er afgørende fr, m vi lykkedes. Elevernes læring er et fælles ansvar fr elev, frældre g lærere. I denne aldersgrupper har mange elever travlt med fritidsinteresser g måske erhvervsarbejde. Derfr har eleverne brug fr støtte fra frældrene til at lære at strukturere deres tid. Det er lærernes arbejde at tilrettelægge g gennemføre undervisningen. Hvis der er spørgsmål til undervisningens indhld eller lærerens valg af metde, er frældrene altid velkmne til at kntakte læreren ang. dette. Frældrekntakt til sklen Alle frældre er kblet til Frældreintra. Det er afgørende, at alle frældre hlder sig rienteret via Intra. Det er gså her, der vil være mulighed fr at kntakte lærere g ledelse. Frældremøder g skle/hjem-samtaler Alle elever g frældre inviteres til samtaler med lærerne t gange m året. Og der afhldes frældremøder min. t gange årligt. Frældremøderne planlægges altid i samarbejde med kntaktfrældrene. Lærere g frældre kan efter behv aftale yderligere møder. Prøver g prjekter I maj g juni aflægger 9. klassetrin afgangsprøver i skriftlige g mundtlige fag inden fr alle fag i 9.klasse. Eleverne skal til prøve i 4 bundne prøvefag g 2 udtræksfag. Bundne fag: Dansk, matematik, engelsk g naturfag 6

7 Udtræksfagene trækkes inden fr de øvrige fag i 9. klasse g af disse trækker ministeriet t fag pr. klasse, sm klassen skal aflægge prøve i. Disse fag ffentliggøres sidst i april. Terminsprøver afhldes i dette skleår i uge 45. Ved terminsprøverne får eleverne mulighed fr at prøve, hvrdan det er at gå til de rigtige skriftlige prøver. Eleverne skal i uge 48 i 9.klasse udarbejde den stre prjektpgave, hvr de i løbet af en uge arbejder prblemrienteret med en prblemfrmulering efter eget valg. Prjektpgaven i 9. kl. er en bligatrisk del af undervisningen g bedømmes med en skriftlig udtalelse g en karakter, sm vedlægges afgangsbeviset. Både i g 9. kl. arbejdes der med mindre prjekter g prjektpgaver, hvr eleverne træner at arbejde ud fra en prblemfrmulering. Obligatriske test Alle elever bliver testet i dansk g matematik hvert år, ligesm de i løbet af deres tid i udsklingen skal deltage i de natinale test i engelsk, bilgi g gegrafi, fysik/kemi. Infrmatin vedrørende de fficielle målsætninger fr fagene samt m test kan findes på 7

8 Karaktergivning Fra 8. klassetrin gives eleverne karakterer. 8. klasse mdtager karakterer t gange årligt g 9. klasse gives karakterer tre gange årligt. Karaktererne gives efter 7-trinsskalen. Man kan læse mere på: Uddannelsesvejledning g uddannelsesparathed I 9. klasse skal eleverne vælge, hvad de vil, når de frlader 9.klasse. Det betyder, at der skal laves en uddannelsesparathedsvurdering i samarbejde mellem elev, kntaktlærerne g uddannelsesvejlederen. Alle elever i 8. g 9. klasse bliver uddannelsesparathedsvurderet af sklen. De unges faglige, persnlige g sciale kmpetencer danner baggrund fr vurderingen. I vurderingen indgår den unges faglige niveau, mødestabilitet, mtivatin g evne til at indgå i sciale sammenhænge. I december får eleverne i 8. klasse en freløbig parathedsvurdering. Senest 15. januar har UUvejlederen gennemgået g eventuelt genvurderet parathedsvurderingen. Hermed kan eleverne få en pejling m, hvr de i givet fald skal sætte ind fr at nå i mål med deres uddannelsesønske efter 9. g 10. klasse. I januar eller februar får eleverne en endelig uddannelsesparathedsvurdering. Ikke uddannelsesparate elever kan vælge at søge ind på en ungdmsuddannelse alligevel. Det er herefter p til uddannelsesstedet at vurdere, m de vil ptage den unge. Den vurdering sker typisk på baggrund af en ptagelsesprøve eller en samtale. Såfremt uddannelsesstedet gså vurderer, at den unge ikke er parat, revideres den unges uddannelsesplan i samarbejde med UU-vejlederen. 8

9 Parathedsvurderingen er typisk et udtryk fr den unges aktuelle situatin. Hvis en elev bliver vurderet ikke uddannelsesparat, betyder det ikke, at eleven aldrig bliver parat til at gå i gang med en ungdmsuddannelse. Vurderingen betyder, at eleven skal fkusere på at udvikle sig fagligt, persnligt g/eller scialt, så han/hun bliver klar til uddannelse. Man kan læse mere m parathedsvurderingen i Undervisningsministeriets flder: Vurdering af elevernes persnlige g sciale frudsætninger - værktøj g inspiratin På Ordrup Skle arbejder vi hele tiden på at udvikle udsklingen g gøre frhldene fr vres udsklingselever så ptimale sm muligt inden fr de rammer, vi har. Samtidig frsøger vi at skabe rammerne fr et rart g udbytterigt fire årigt sklefrløb fr hver enkel elev. Det er i den frbindelse afgørende fr s, at elever g frældre kntakter s, hvis der er spørgsmål eller ting, sm undrer eller skaber bekymring i frbindelse med sklelivet. MBE aug