En lille dans med Anne Linder.

En lille dans med Anne Linder.

Anne Linder Centerchef og psykolog. ICDP (International Child Development program) Glædens pædagogik 2006.

Mål med oplæg: Nye personaler bliver opdateret på noget af den viden vi fik dengang med Anne Linder. Koble den viden sammen med den vifte af teori og redskaber vi anvender lige for tiden fx Susan Hart, Fokus.

Program I dag. Kort præsentation af positiv psykologi Pædagogisk relationskompetence Lille gruppeopgave Opsamling Næste gang. Kort opsamling fra sidst Styrkebaseret pædagogik Lille gruppeopgave Opsamling og afrunding

Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi

Martin Seligman, 2005 Positiv psykologi - Videnskaben om det gode liv Hvad er det gode liv? Hvad gør livet værd at leve? Psykologien/pædagogikken skal ikke blot styrke det svage, men også nære, det der er bedst.

Individperspektiv Mistrivsel og manglende læring tolkes som tegn på individuelle problemer og funktionsvanskeligheder Indsatsformer retter sig mod det enkelte barn Behandlerperspektiv Resultat: Børn/unge fastholdes i deres mistrivsel/den negative sociale arv Fx Freuds perspektiv Placering af skyld/ansvar central Et barn med problemer

Systemiskperspektiv Mistrivsel og manglende læring tolkes som tegn på misforhold i det sociale samspil/ Forældre læringsmiljøet Indsatsformer rettes mod relationelle aspekter Læringsperspektiv Jævnaldrende Resultat: Understøtter positive Prof. voksneforandrings processer Fx relationelt perspektiv Et barn i problemer

Positiv psykologis tre dimensioner. Samspillet mellem børn og voksne Fokus på fællesskabet Udvikle sig på sine egne præmisser

Richard Davidson, 2012 Affektviv neuro-science

Richard Davidson, 2012 Følelsesmæssige stil Ukueligheds-dimension Livssyns-dimension Sociale intuitions-dimension Selverkendelses-dimension Situationsfornemmelses-dimension Opmærksomheds-dimssion

Richard Davidsen. 2012 Personligt DNA Det er nærliggende at antage, at den følelsesmæssige stil er medfødt og lige så karakteristiske som fingeraftryk og øjenfarve samt lige så umulige at ændre Men..

Richard Davidson, 2012 Arv og Miljø Menneskers følelsesmæssige og psykiske udvikling beror ikke udelukkende på de genetiske dispositioner Generne lader pistolen, men det er miljøet der trykker på aftrækkeren

Barbara Frederickson, 2010

Csikszentmihalyi, 2008 Harmoniske øjeblikke Vi oplever en intens form for glæde i et harmonisk øjeblik Der frigives psykologisk energi

Barbara Fredrickson, 2010 5 principper der styrker positivitet vær nærværende vær taknemmelig vær nysgerrig vær venlig vær autentisk

Hans Henrik Knoop 2006 Barbara Frederickson, 2010 Glade børn lærer bedre Glade børn er åbne og lydhøre overfor omverdenen. Derfor får de mange informationer, som gør det muligt for dem hurtigere at skifte taktik, og resonere skeptisk og analytisk

Linder, 2012 Udfordringen for støttearbejdet At være ressourceorienteret uden at tabe problemerne af syne At skabe mening uden at reducere kompleksiteten At hjælpe uden at skabe hjælpeløshed

Pædagogisk relationsarbejde Den relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk

Anne Linder, 2010 Relationskompetence Evnen til at etablere en følelsesmæssig kontakt og ud fra den at skabe et lærende og opdragende samspil

Chess og Thomas, 1996 The goodness or poorness of fit Mange adfærdsmæssige forstyrrelser kan forstås som disharmonisk samspil Det er det voksnes ansvar at tolke sit eget og barnets temperamentsmæssige mønster og tilpasse samspillet.

Chess og Thomas, 1996 Tre (normale) temperaments typer Børn med et temperament der er easy-to-fit: 40 pct. Børn med et temperament der er Difficult-to-fit: 35pct./10pct. Slow to warm up børn 15 pct.

Thomas Nordahl, 2011 Samspillet mellem den voksne og barnet Hvis barnet kan lide sin voksen, så kan barnet lide den aktivitet, som den voksne tilbyder.

Inspireret af Fibæk, 2004 Personligt engagement og ægthed En autentisk person, er i stand til at skabe et læringsmiljø af en høj kvalitet, og som gør det med personligt engagement og ægthed. Det kan umiddelbart observeres, og selvom det måske ikke kan analyseres og sættes på begreber, kan det opleves og anerkendes af almindelige mennesker.

(Kemp, citeret i Hildebrand 2012) Glæden en udfordring En af børns største udfordringer i dag, er samværet med voksne der har glemt at være glade!

Relationskompetence Viden Handlinge r Tanker Følelser

Tønnesvang (2006) Anne Linder, (2010) Professionel relationskompetence Udadrettet/synlige kompetencer Relationelle videns kompetencer Teknisk tale og skriftsproglig bevidsthed Er der på institutionen udviklet et fælles fag teknisk sprog der gør det muligt at tale og skrive om det relationelle forhold? Relationelle handle kompetencer Samspilsfærdigheder Kan de ansatte indgå i sociale relationer med børn, forældre og kollegaer, således at I lever op til de lovgivningsmæssige, etiske, kulturelle og demokratiske forventninger? Indadrettet/usynlige kompetencer Refleksive kompetencer Refleksive bevidsthed Har institutionen udviklet en refleksiv kultur hvor det er almindeligt at de ansatte overvejer den mulighed at de er medansvarlige for en problematisk / velfungerende relation? Emotionelle kompetencer Emotionelle bevidsthed Kan de ansatte regulere deres følelser? Kan de adskille deres egne følelser fra andres? Er følelserne primært positive?

Hundeide, 2005, Linder 2010 Det gode samspil Den følelsesmæssige dialog 1. Vis glæde for barnet 2. Se barnets initiativ justér dig 3. Inviter barnet til samtale lyt og svar 4. Vær venlig og vis anerkendelse Den meningsskabende dialog 5. Fang barnets opmærksomhed 6. Fasthold barnets opmærksomhed vis følelse og entusiasme 7. Fold barnets oplevelse ud uddyb og forklar Den guidende/vejledende dialog 8. Fortæl barnet hvad det må og skal. Trin for trin. Anne Linder, inspireret af, ICDP, Oslo

Clearinghouse Rapport, 2008, DPU Kompetencer hos de professionelle Relationskompetence Fagdidaktiske kompetence Ledelsesmæssige kompetence

Bente Jensen, 2010 Inkluderende læringsmiljøer Det handler om at skabe læringsmiljøer, der medvirker til at hvert barn får optimale muligheder for at udvikle sig på sine egne præmisser, samtidig med at der lægges vægt på fællesskabet samspillet mellem den voksne og barnet

Gruppeopgave Hvor ser I anvendelsesmuligheder i praksis og eventuelle sammenkoblinger til anden teori, som vi p.t bruger og anvender? 20 minutter. BUM. Kort fremlæggelse i plenum.

Styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk

Linder, 2011 Pædagogiske selvfølgelighed Når man arbejder på at finde sine egne eller andres ressourcer, gør man det for at afdække den eller de hjælpekilder, der er en forudsætning for at man kan arbejde med problemerne.

Visdom og viden Tapperhed og mod Medmenneskelighed Retfærdighed Selvbeherskelse Transcendens

Seligman, 2004 De personlige styrker Vi har fået ca. 5 specifikke styrker i vuggegave En opløftende, ikke udmattende effekt, når styrken anvendes Glæde, veloplagthed, når styrken bruges Understøtter vores engagement Optimerer mulighed for at komme i flow

Alex Linley, 2006 Psykologiske kapital Den styrkebaserede pædagogik giver konkrete bud på hvordan vi kan øge den humane eller psykologiske kapital og herigennem styrke det enkelte barns livschancer

Case. Lasse bliver dagen efter at hans forældre var til møde med pædagogerne kaldt ind til en snak med pædagogen Helle.

Seligman og Peterson, 2004 Personlige styrker og autenticitet Vi er vores personlige styrker Man opleves autentisk af andre når man bruger sine personlige styrker

Seligman og Peterson, 2004 Pre-existing capacity Alle mennesker har en medfødt styrkepotentiale som kan modificere og udvikle deres personlige profil Styrkepotentialet kan tilpasses og udvikles under skiftende udfordringer

www.styrkecompagniet.dk

Seligman, 2011 Modstandskraft Vores personlige styrker er grundsten i den personlige autenticitet og måske den vigtigste nøgle til opbygning af modstandskraft.

Jennifer Fox Eadens, 2011 Forslag til styrkebaseret pædagogik Fordybelse Aktiviteter der understøtter mindfulness, nærværet, refleksionen og langsommeligheden Fortællinger Fortællinger der skaber mulighed for identifikation og italesættelse af styrkerne, gode rollemodeller, genkendelighed. Stjernestunder og gode minder Fokusperioder Perioder hvor der er fokus på særlige begivenheder, hvor styrkerne fejres og eksternaliserer

Gruppearbejde Find Pippi og Emils topstyrker.

På egne præmisser!

Forandringsøjeblikke Hverdagslivets stjernestunder De gode fortællinger fra praksis Opstår når en af faglige hverdagslivets drømme går i opfyldelse Når vi sætter fokus på det, vi gerne vil have mere af, skabes der energi og handlekraft.

Nelson Mandela Glæde Når vi lader vores eget lys stråle, giver vi ubevidst tilladelse til at andre mennesker kan gøre det samme.