Børn & Miljø, Skovvej 2. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Relaterede dokumenter
Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

] Adelaide Børnehave Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

Værdier, handleplaner og evaluering

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Den pædagogiske læreplan

DRAGENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SOLSIKKEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA. Hjernen&Hjertet

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET DELFINEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Fælles læreplaner for BVI-netværket

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BROBÆKHUS BØRNEHAVE SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

Den pædagogiske læreplan

Læreplaner. Vores mål :

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING TRYLLEFLØJTEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Den voksne går bagved

Baunegården Gentofte Kommune

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Alsidige personlige kompetencer

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING VUGGESTUEN SPIREN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogisk læreplan

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Pædagogisk læreplan Rollingen

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

7100 Vejle 7100 Vejle

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Vuggestuens lærerplaner

Børnehaven Højgården. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Forord til læreplaner 2012.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Alsidige personlig udvikling

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Kulturelle udtryksformer

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske læreplaner.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Evaluering af pædagogiske læreplaner

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Transkript:

Børn & Miljø, Skovvej 2 Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juli 2014

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud, så det i højere grad tager udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Læreplanen er fælles for alle dagtilbud og har det enkelte barn i centrum. De kompetencespor, som vi kender fra den fælles matrix for børn og unges udvikling og potentialer, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet er i den yderste cirkel. De tre sfærer er rammerne, som skal sikre indfrielsen af det enkelte barns fulde potentiale. Dermed sættes forventningerne højt til både styrkelse af forældre- og familiekompetencer, af ledelse og organisering og den faglige kvalitet i alle dagtilbud. Under hvert kompetencespor er der opstillet tre mål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen i mod.

Fælles pædagogiske læringsmål De fælles pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde potentiale indenfor hvert af de i alt 12 delmål.

Dagtilbuddets værdier Værdierne er grundlæggende og betragtes som et fælles udgangspunkt for alle, der færdes i institutionen. Tryghed. Det er fundamentalt for den enkeltes trivsel og sociale og følelsesmæssige udvikling, at føle sig tryg. Vi søger at opfylde de forskellige betingelser, der gør, at alle kan føle sig trygge ved hinanden, ved huset og dagligdagen. Rummelighed. At føle sig set, hørt og forstået, giver en oplevelse af at være accepteret, blive taget alvorlig og værdsat, hvilket har betydning for identitetsdannelsen og følelsen af selvværd. Vi søger at forstå adfærd ud fra den enkeltes baggrund, forudsætninger og relationer. Humor. Humor kan bryde spændte stemninger og være befordrende for sociale relationer. Det er derfor værdifuldt, at vi har det sjovt sammen, og bringer optimismen, munterheden, glæden og det livsbekræftende ind i hverdagen. Nysgerrighed. Nysgerrigheden betragtes som værende drivkraften for at have lyst til at gå på opdagelse, være undersøgende og eksperimenterende. Vi bringer nysgerrigheden i spil, så den bliver udgangspunktet for læring og udvikling. Ansvar. Det er nødvendigt, at kunne tage et personligt og socialt ansvar, for at tage vare på sig selv, følge forskellige samværsformer og indgå i forpligtende fællesskaber. Vi er ansvarlige - og delegerer ansvar/medansvar afhængig af alder, udvikling og kontekst. Dagtilbuddets pædagogiske principper De pædagogiske principper er gældende i forhold til alle relationer i institutionen. Personalet formidler principperne - og lever efter dem i dagligdagen i samarbejdet med forældrene og i samspillet med børnene og hinanden. Vi er nærværende i samværet med hinanden. Vi er anerkendende i vores tilgang til hinanden. Vi tager udgangspunkt i hinandens styrker, ressourcer, kompetencer og muligheder. Vi forholder os positivt og optimistisk i hverdagen, fokuserer på det, der virker og i talesætter det, vi ønsker mere af. Vi værner om fællesskabet og har en forventning om, at alle bidrager. Vi skal kunne rumme forskelligheder og skabe fleksible rammer med plads til individuelle hensyn. Vi har samtidig øje for og respekt for fællesskabets interesser. Vi har fokus på kvaliteten og fagligheden i dagligdagen og søger at skabe mulighed for kontinuerlig udvikling for den enkelte. Vi motiverer til at opsøge viden, drage erfaringer og være aktive i handling.

Bestyrelsen har været inddraget i forhold til de pædagogiske principper på bestyrelsesmøder. Bestyrelsen har, på baggrund af et oplæg fra personalet, budt ind med deres ønsker til pædagogiske principper samt formuleringen af disse. Dagtilbuddets pædagogiske praksis Vi bruger natur- og udepædagogik som metode og planlægger aktiviteter, der enten tager udgangspunkt i det aktive udeliv eller i naturaktiviteter, der trækkes indenfor. Vi læner os op ad svenskerne (Dahlgren og Szczepanski 2001), der vurderer at uderummet har så mange dimensioner af æstetik og følelsesmæssig, biologisk og social art, at ethvert læringsforløb med fordel kan rykkes udendørs med især nysgerrighed, kreativitet og samarbejde som drivkraft. Børn lærer og tilegner sig bedst kompetencer gennem egne erfaringer og oplevelser og gennem sansning og brug af kroppen. Børnene har derfor brug for tid til fordybelse, mulighed for at eksperimentere og plads til fysisk udfoldelse, og her bruger vi netop udelivet som et læringsrum med et unikt potentiale. Ude og i naturen er der højt til loftet, og vi bliver ikke hele tiden afbrudt af telefoner og praktiske gøremål. Vi er opmærksomme på, at børn tilegner sig viden og færdigheder på forskellig vis, at der er forskellige læringsstile, og vi skaber derfor mulighed for, at børnene kan lære på deres egne præmisser i forhold til om de er visuelt, auditivt eller kinæstetisk orienteret. Børn lærer også ved at iagttage og imitere, og vi voksne er derfor i den pædagogiske praksis rollemodeller for børnene.

Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes udvikling (Preudfyldt af GK læreplan) Udvikler sit kendskab til og passer på sin krop Udfordrer sin kropsformåen Befinder sig godt i verden Opmærksomhedpunkter eller tegn på læring Når vi oplever, at barnet går på opdagelse med sine sanser og udvikler kendskabet til egne behov. Når vi oplever, at barnet opnår opmærksomhed om basal hygiejne og kroppens funktioner. Når vi oplever, at barnet udvikler sin grov - og finmotorik, mærker glæden ved at bruge sin krop samt udvikler sin kropsbevidsthed. Når vi oplever, at barnet føler sig trygt og har mod på at udfordre verdenen. Indsatser/aktiviteter Dokumentationsmetode Vi sætter aktiviteter i gang, som udfordrer og skærper børnenes sanser - ved at mærke forskellige materialer og overflader i naturen med hele kroppen. Vi mærker på ru bark, glatte sten, bløde fjer, stikkende kastanjer og en våd hestereje, som spræller. Vi går på stenjagt på stranden og med bare tæer i sandet og i vandet. Vi lytter til fuglene i haven, bladene i blæsten og bølgerne, der slår mod kysten. Vi dufter til krydderurter, blomster og buske i haven, tænder bål og rækker hænderne frem, så vi kan mærke varmen, og vi dufter til maden, som vi tilbereder over bål. Vi øver børnene i selv at mærke, om det er koldt, varmt, træt, sulten eller tørstig. Vi lærer børnene at vaske hænder ved hvert toiletbesøg og at efterlade toilettet rent og pænt til andre. Vi lærer børnene at nyse ned i armen, og om kroppens dele og basale funktioner og taler om sund og usund kost. Vi giver børnene mulighed for, gennem leg og aktiviteter i hverdagen, at udfordre og udvikle kroppens styrker og grænser. Vi løber, klatrer, kravler, ruller mv. for at styrke kroppen, vi åbner hasselnødder og bog, plukker blomster i haven og sår frø, og vi luger ukrudt i højbedene, snitter med kartoffelskrællere og knive. Vi tager på tur i skoven, hvor vi går væk fra stierne, og på ture hvor barnet øver sig i at gå i trafikken. Indendørs laver vi perler, klipper, bygger med legoklodser, laver kuglebaner mm. Vi støtter børnene i at danne relationer og venskaber, så de føler sig trygge i leg og aktiviteter. Vi hjælper børnene med at udvikle deres selvtillid og selvværd, ved at støtte børnene i deres personlige udvikling, så de har lyst, mod og energi til at gå på opdagelse i verden alene såvel som sammen med andre. Fotodokumentation Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Evaluering Vi oplever børnene blive mere nysgerrige og eksperimenterende i forhold til at bruge deres sanser, f.eks. i forhold til at røre ved forskellige materialer, smage forskellige ting, og gøre sig erfaringer i og med naturen og

naturfænomener. Vi har en oplevelse af, at børnene er blevet bedre til at udtrykke deres behov, når de er sultne, tørstige, trætte mv., og at de har en god rutine omkring det at vaske hænder. Vi ser, at børnene udfordrer sig selv, afprøver færdigheder og gør sig erfaringer i forhold til det motoriske - især i vores have, hvor små som store afprøver deres fysiske grænser; går balance, ruller, klatrer, hopper ned mv. Det er vores oplevelse, at børnene generelt føler sig trygge og virker til at befinde sig godt i deres gruppe, med deres kammerater og i huset som sådan. I de situationer, hvor børn har været udfordret på baggrund af forskellige præmisser, har det haft stor betydning for deres udvikling, at vi har været særligt støttende, sat hurtigt i værk og benyttet os af ekspertise udefra. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi har erfaret, at det har været givende, især for vores vuggestuebørn, at have fokus på rytmik og fokus på indretningen af vuggestuens grupperum, så der er plads til toodlerpædagogikken. Videre har vi erfaret, at motorikscreeningen er et godt redskab i forhold til, at støtte det enkelte barn og at det har været befordrende for børnenes spontane lyst til at bruge deres krop, at vi har fokuseret mere på at igangsætte lege og bevægelsesaktiviteter i huset, i haven og på tur. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil fremadrettet være mere systematiske i planlægningen af de motoriske aktiviteter, på baggrund af motorikscreeningerne og med udgangspunktet i, at børnene skal tilbydes 1 times motion om dagen. Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes udvikling Opmærksomhedpunkter eller tegn på læring Udfolder og udvikler sin vilje til at handle Udfordrer og udvikler egne personlige udtryk Udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Når vi oplever, at barnet udvikler en vis form for selvstændighed i forhold til selv at kunne tage initiativ og træffe sine egne valg, ud fra hvad barnet har lyst til. Når vi oplever, at barnet bliver bedre til at bede om hjælp, hvis der er noget, der er svært. Når vi oplever, at barnet giver udtryk for egne følelser og meninger, og har en forståelse eller begyndende forståelse for, hvad disse betyder. Når vi oplever, at barnet udvikler et vist bekendtskab til, fortrolighed med, og tiltro til sine egne evner og ressourcer. Når vi oplever, at barnet, i forlængelse af

ovennævnte selvstændighed, bliver bedre til at kunne og ville sige til og fra i en given situation. Når vi oplever, at barnet opnår en form for forståelse af sine egne følelser, og formår at give udtryk for disse. Når vi oplever, at barnet udviser en vis form for forståelse for andre børns følelser, og at barnet formår, eller har intentioner om, at handle ud fra, hvad det oplever. Vi sætter aktiviteter i gang som udfordrer børnenes interesser og grænser, for på den måde at udvikle deres personlighed, og give børnene en vis forståelse for de mange muligheder, der er for børnene i dagligdagen. Vi tilskynder børnene til at øve sig og taler med dem om det at fejle. Vi tilpasser aktiviteterne til børnenes kunnen og formåen, samtidigt med at vi er lydhøre overfor, hvad børnene giver udtryk for at ville - og handler på det. Vi opfordrer børnene til, så vidt muligt, at gøre det de selv har lyst til, når rammerne giver mulighed for det, eller opfordrer børnene til at spørge om hjælp til, at opnå det de gerne vil. Indsatser/aktiviteter Dokumentationsmetode Evaluering Vi støtter børnene i selv at kunne stå frem og turde være på i forbindelse med samlinger og aktiviteter. Vi giver dem mulighed for, at fortælle hvad de har på hjerte og dermed opleve, at andre lytter til, hvad de siger. Vi sætter rammerne sådan, at børnene kan føle sig trygge og får lyst til at være med, da de kan føle sig sikre i situationen. Vi hjælper børnene til en forståelse af, at kunne vælge til og fra, ved at give dem mulighed for at skulle træffe valg, der respekteres. Vi udfordrer børnenes fantasi ved, at få dem til at se muligheder i, hvad man kan finde ude i naturen, og giver dem redskaber til selv at kunne udforme deres produkt. Det kan f.eks. være isskulpturer om vinteren, kunst af skrald i affaldsugerne, bladkranse i haven om efteråret. Vi giver børnene mulighed for, igennem leg og aktiviteter, at afprøve deres styrker og følelser, for at udbygge deres kendskab til egne følelser og sindstilstande. Vi giver børnene kendskab til empati, ved at sætte ord på følelser og handlinger og ved at være rollemodeller, som selv udviser forståelse for børnenes følelser. Vi hjælper børnene med at forholde sig til egne følelser, og vi viser, at vi kan rumme børnene, uanset om de er glade, sure, vrede eller kede af det mv. Fortællinger Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Børnene er blevet bedre til at opsøge hjælp til det, de ikke selv har kunnet, men som de har givet udtryk for, at de gerne ville, samt at sætte ord på deres ønsker om, hvad de gerne vil. Børnene giver i større grad udtryk for følelser og sindstilstande, og sætter ord på. Børnene tør, nogle hurtigt, andre efter et par gange, være på til samling med sang og fortællinger, hvor det er barnet der vælger sangen eller fortæller. Børnene har lært bedre at forstå, når andre børn siger fra verbalt eller med

gråd. Samtidig er børnene blevet gode til at hjælpe deres venner videre, ved f.eks. at hente en voksen hvis de ser, at et barn er ked af det. De yngste børn er blevet mere nysgerrige i forhold til, hvorfor andre børn måske er kede af det og græder, og hjælper gerne med sut, bamse eller våd klud. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi har fået indsigt i, ud fra de resultater vi har set i børnenes udvikling, at det har været gavnligt at arbejde målrettet ud fra ovenstående kompetencepunkter, men at der skal bruges tid på, at det kan blive fuldt ud implementeret i alle niveauer af dagligdagen på denne måde kan aktiviteterne blive mere gennemtænkt ud fra kompetencepunkterne. Det er altså ikke en proces, som stopper når vi har set at børnene har udviklet sig, men en konstant igangværende proces. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Som nævnt ovenfor, har vi gjort os gode erfaringer, og vi har set god udvikling for børnene. Vi har derfor talt om, at vi fortsat vil arbejde med indsatserne og aktiviteterne, og opsætte delmål for hvad vi vil opnå for børnene under hvert enkelt læremål - for at gøre det nemmere at evaluere. Dette vil også gøre det nemmere at overgive et barn fra én børnegruppe til den næste, da det vil synliggøre, hvad man har berørt med barnet. Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes udvikling Opmærksomhedpunkter eller tegn på læring Indsatser/aktiviteter Har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber Udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre Har mod på og lyst til, at udfolde sig i differentierede fællesskaber Når vi oplever, at barnet ser sig selv som en del af et trygt fællesskab og indgår i forskellige venskaber. Når vi oplever, at barnet er opmærksomt på de andre børn i fællesskabet og inddrager, hjælper eller trøster, når det er relevant. Når vi oplever, at barnet deler med andre, venter på tur og er aktivt deltagende i aktiviteter og leg. Når vi oplever, at barnet er åbent for at indgå i nye fællesskaber og derved udvikler sit kendskab til forskellighed. Når vi oplever, at barnet øver sig i selv at kunne håndtere konflikter og søge støtte relevante steder. Vi arbejder med Fri for mobberi, som lærer børnene at skærpe deres opmærksomhed på andre, giver praktiske råd om konflikthåndtering, og understreger at egne følelser er OK - men skal håndteres rigtigt. Vi gør en aktiv indsats ved modtagelsen af nye børn, så de hurtigt kan føle sig som en del af fællesskabet, og er trygge i dette.

Dokumentationsmetode Evaluering Vi giver børnene mulighed for, gennem leg, at øve sig i at vente på tur og samarbejde med andre børn. Vi holder samlinger, hvor vi f.eks. taler om, hvem der er kommet/ ikke er kommet i dag, hvad børnene synes er godt/skidt for øjeblikket, og hvor vi taler om succeshistorier, hvor børnene har været gode til at inddrage andre, trøste eller lign. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden, så de får en ide om, hvor meget de er i stand til at gøre i fællesskab - uden hjælp fra en voksen, og hvor de kan mærke hvor stort det er, at kunne hjælpe en anden. Vi støtter børnene i at danne forskellige venskaber ved at sætte rammerne sådan, at nye venskaber kan opstå og blomstre, og vi viser børnene muligheden for, at komme til at lege med andre end dem de plejer. Vi understøtter gryende venskaber, og udnytter pladsen inde såvel som ude til at skærme børn, der har brug for egen plads til at starte og udvikle venskaber. Vi hjælper børnene med at håndtere konflikter, og er samtidig opmærksomme på, at børnene skal have mulighed for selv at øve sig i konflikthåndtering. Fotodokumentation samt observationer Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Børnene er blevet gode til at håndtere konflikter, ved nogle gange at finde på egne løsninger eller hente hjælp fra en voksen, når det bliver svært. Børnegruppen har en større forståelse for de grundlæggende spilleregler i socialt samspil med andre; vente på tur, give plads til andre osv., og har en god fornemmelse for, hvornår det er deres tur samtidig sætter de ord på, hvis de f.eks. føler sig sprunget over. Via lege og voksenstyrede aktiviteter har børnene også fået gode fornemmelser for fællesskab, og er blevet gode til at hjælpe hinanden. Vi har set nye venskaber blomstre op og udvikle sig, og har set, at børnene er blevet bedre til at turde opsøge andre, i forvejen etablerede fællesskaber og grupper, for at være med. Børnene er f.eks. blevet mere interesserede i at komme på besøg og spise frokost på andre stuer. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Ud fra børnenes sociale udvikling har vi set gode resultater i udviklingen af børnenes sociale kompetencer, både i deres vante grupper og i opsøgningen af nye grupper og fællesskaber. Dette er dog ikke en færdig opgave, men en igangværende proces som vi fortsat vil arbejde med. I takt med, at børnene udvikler sig, vil der være flere sociale kompetencer som skal tillæres. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil fortsat arbejde med at få børnene til at opsøge såvel vante som uvante fællesskaber, og på den måde stimulere deres evne til at indgå i sociale

fællesskaber, både store og små. Det kan være gavnligt, internt at synliggøre hvad vi forventer af børnene, alt efter hvor de er i deres udvikling, for på bedste måde at kunne støtte dem, og hjælpe dem videre. Samtidig er vi opmærksomme på, at alle børn er forskellige, og at de når de forskellige stadier i udviklingen på forskellige tidspunkter. Læringskompetencer: At blive til noget Barnet: Pædagogiske læremål for børnenes udvikling Opmærksomhedpunkter eller tegn på læring Indsatser/aktiviteter Er kreativ, eksperimenterende og reflekterende Udvikler sin evne til at fordybe sig Er kommunikerende Når vi oplever, at barnet er nysgerrigt og søger svar og oplever, at barnet når til erkendelse og får aha -oplevelser. Når barnet byder ind med nye idéer, afprøver ting og deltager i skabende processer. Når vi oplever, at barnet udtrykker ønsket om at kunne selv, og formår at skabe rammer, der giver dem ro. Når vi oplever, barnet gøre sig umage og bestræbe sig på at afslutte opgaver. Når vi oplever, at barnet er åbent overfor sprog eller kommunikation, og bruger sproget til at gøre sig forståelig, håndtere uoverensstemmelser, og til at udtrykke deres behov. Vi giver børnene mulighed for leg og aktiviteter i hverdagen og introducerer børnene for forskellige kulturtilbud; bibliotek, teater, film, koncerter og kulturpakker. Vi tilrettelægger temaer og har tilbagevendende traditioner, hvor vi skaber rammer for, at børnene kan være undersøgende, drage egne erfaringer, udvikle fantasien og opfindsomheden og være skabende. Vi har materialer tilgængelige for børnene og værkstedsaktiviteter, hvor børnene lærer at omgås værktøj og redskaber. Vi laver f.eks. ting af naturens materialer og kunst ud af skrald, som vi indsamler i affaldsugerne. Vi støtter børnene i at øve selvhjulpenhed og følger deres spor i forhold til at skabe motiverende og inspirerende rammer i hverdagen, hvor børnene kan lege og lave aktiviteter i mindre grupper og med ro omkring sig. Vi sætter aktiviteter i gang og holder samlinger, hvor børnene skal øve sig i at lytte, fortælle, stå frem og være på. Vi spiller spil, leger lege, synger og laver sanglege med børnene, fortæller historier, laver rim og remser og læser bøger, hvor vi forklarer nye ord, vi støder på. Vi laver ordspil, og forklarer f.eks. hvad det vil sige at have en ræv bag øret, og hvad vi mener, når vi siger spids ørerne og lignende. Vi hjælper med at sætte ord på konflikter og har sprogstimulering, bl.a. med opmærksomhedslege og introduktion til engelsk. Vi har diverse spil, alfabetplancher og

Dokumentationsmetode førskoleopgaver tilgængelige og stimulerer skriftsproget ved at læse højt, hvad vi skriver på sedler, lader børnene skrive efter og opfordrer til legeskrivning. I naturen bliver børnene præsenteret for et hav af nye begreber. Vi skal kravle over eller under, vi går opad eller ned ad bakken. Vi klatrer op i eller ned fra træet. Vi sætter ord på, sammen med børnene, om vejret er vådt eller tørt, om det er koldt eller varmt. Vi bliver klogere på ord som bænkebidere, citronsommerfugle, birketræer og anemoner. Vi taler sammen om nye opdagelser og oplever andre måder at kommunikere på. Vi må liste os frem i Dyrehaven, når vi skal tættere på en flok rådyr, og må kommunikere ved at gøre tegn til hinanden for ikke at skræmme dyrene væk. Vi lærer hvordan andre dyr kommunikerer ved at lytte, prøve at tolke solsortens sang, ser hvordan rådyr signalerer til hinanden ved at løfte halen og vise spejl osv. Fotodokumentation samt iagttagelser og fortælling Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi har oplevet, at børnene viser interesse for at eksperimentere og undersøge ting, og at der er en stor spørgelyst og nysgerrighed i forhold til at forstå sammenhænge. Vi ser, at børnene er blevet gode til at kunne og ville selv og erfarer, at børnene selv søger at skabe små lommer, hvor de kan lege uforstyrret med enkelte kammerater. Børnene italesætter gerne ønsket om, at de kan lege og lave aktiviteter skærmet og med ro omkring sig. Børnene er generelt meget kommunikerende, og det har haft betydning for deres udvikling, at vi er meget opmærksomme på at sætte ord på deres følelser, handlinger og konflikter. Evaluering Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi har erfaret, at aktiviteterne og indsatserne fint støtter børnene i deres udvikling. Og her har vi fået bekræftet, at det har betydning, at der gives rum til at børnene får mulighed for at eksperimenter selv f.eks. efter et styret pædagogisk forløb. Det er også blevet bekræftet for os, at børnene har forskellige læringsstile. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi skal fortsat tænke ind, at der gives tid og mulighed for, at børnene kan fordybe sig i aktiviteterne, f.eks. i vores temauger, hvor det giver mening at planlægge færre aktiviteter og bedre tid til fordybelsen omkring processerne. Børnenes forskellige måder at lære på, kan med fordel tænkes mere ind, når vi planlægger temaer og pædagogiske forløb.

Den overordnede ramme for dagtilbuddets arbejde med den pædagogiske læreplan Det er Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det er derfor væsentligt at der tages højde for følgende områder: Det tematiske arbejde Selvom den nye læreplan er opbygget om fire temaer i stedet for tidligere seks, så er alle seks temaer at finde i den nye læreplan. Sproglig udvikling findes mest under Læring Natur og naturfænomener findes både under Sundhed og Læring, idet man udfordrer sin krops formåen såvel som er kreativ, eksperimenterende og reflekterende i relation til natur Kulturelle udtryksformer og værdier findes både under Sociale kompetencer og Læring, idet det kræver mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber såvel som mod på at kommunikere Når der under Læring står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås meget bredt fx. kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde dette ift. deres praksis og forskellige læringsrum. Børn med særlige behov I forhold til børn med særlige behov, så indeholdes de i hele læreplanen, idet der ikke er sat specifikke mål op for alderssvarende udvikling. Et hvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan. I forhold til den pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte institutionens arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitetsrapporten 1 som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres på både dagtilbuddets egen hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er institutionen selv, der skal lægge den på egen hjemmeside, og det er Gentofte Kommune, der sørger for, at den kommer på kommunens hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere på deres pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds tilrettelæggelse af handleplaner for det pædagogiske arbejde forbundet med at opfylde de indsatser, der er påkrævet for at nå målene i den pædagogiske læreplan. 1 I Økonomiaftalen for 2010 mellem Regeringen og KL fremgår det, at kommunerne skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. I Gentofte Kommune sker det i form af en Kvalitets- og resultatrapport, der udarbejdes for første gang i efteråret 2013.

Indsatserne skal tænkes ind i alle tre sfærer: Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet, således at barnets fulde potentiale sikres bedst muligt. Handleplan og evaluering skal sammen med hver enkelt institutions beskrivelse af eget værdigrundlag lægges i et dertil beregnet dokument, der samler institutionens forskellige data sammen. Det er den enkelte leders ansvar at lægge informationerne heri. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er fortsat lederen af dagtilbuddet, der skal sørge for at inddrage forældrebestyrelsen i evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.