Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Relaterede dokumenter
Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Læse-skrivehandleplan

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læsehandlingsplan. Formål

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Læsepolitik for Christianshavns skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Læsehandleplan 2011 / 2012

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Handleplan for læsning. Skals Skole

Læsepolitik Skolen på Duevej

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Handleplan for læsning

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Kompetencecenter på Sebber Skole

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Læseprofilen for Bislev skole

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Handleplan for læsning Holmebækskolen

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Skolens handleplan for sprog og læsning

Årsplan for dansk i 4.klasse

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Læsepolitik og handleplan

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Handleplan for læsning

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Allerslev Skoles læsepolitik

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Status for sprog og læsning i indskolingen

Læsevejlederens funktioner

+Læsehandleplan Sortedamskolen

Læsebånd Friskolen Østerlund

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Skoleåret 2013/ Viborg Kommune

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

Sortedamskolens ressourcecenter

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

Årsplan for dansk i 6.klasse

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

Læsepolitik Ådum Skole

Læsetiltag for hele skolen

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Transkript:

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017 Københavns kommune har i 2008 udarbejdet en overordnet læsepolitik, og ud fra de beskrevne principper og målsætninger anbefales det, at hver skole udarbejder sin egen handlingsplan, der afspejler den enkelte skoles elevsammensætning. Skolens handlingsplan skal betragtes som et grundlag for videre udbygning i et samarbejde mellem medarbejderne, ledelse, læsevejledere og skolens andre ressourcepersoner/centre. Læsehandlingsplanen vil løbende blive justeret. Alle elever på skolen læser hver morgen 15 min. Læsebåndet skal styrke elevernes læselyst og læsehastighed. Handlingsplanen for Bavnehøj Skole bygger på Fælles Forenklede Mål og er inddelt som følger: Bh. klasse 1.og 2. klasse 3.og 4. klasse 5. og 6. klasse 7., 8. og 9. klasse Desuden indeholder planen et afsnit om skolens øvrige arbejde på læseområdet. Hvad er læsning? Læsning er en sammensat færdighed. Læsning sættes ofte på en formel A x F (afkodning gange forståelse). Mangler én af faktorerne, kan man ikke tale om læsning. En udvidelse af læseformlen kan se sådan ud: A x F + M (motivation), idet motivationen naturligvis er grundlæggende for, at læsning med udbytte kan finde sted. 1

Fokuspunkter Bogstavkendskab - de tre alfabeter: navn, lyd, form Ind i læsningen børnehaveklassen Funktionel brug af bogstaver og lyde - eget navn, finde ord med - eksperimentere med læsning af små tekster Legeskrivning - tekster til tegninger - små fortællinger Lærers højtlæsning - udvider ordforråd - støtter begrebsdannelse - giver viden om verden Fortælling og samtale - sikrer den sproglige udvikling, som er basis for læseindlæring Evaluering: DLB-prøve (dansk lyd og bogstav) i aug./sept. (obligatorisk sprogvurdering) DLB-prøve igen i maj/juni (bogstavkendskab) Sprogvurderingstest Dokumentation: opgørelser af prøverne i skemaform overleveringssamtale ved skift fra bh. klasse til 1.klasse forældresamtaler elevplaner årlig konference med deltagelse af børnehaveklasseledere, kommende klasselærer, skoleledelse, skolepsykolog, sundhedsplejerske, funktionslærer i specialcenter, talepædagog. 2

Begynderlæsningen 1. og 2. klasse Begynderlæsningen tager udgangspunkt i lydmetoden, hvilket afspejles i skolens materialeudvalg. For at tilgodese alle sider af læseindlæring anvendes også den helhedsorienterede metode, når det skønnes relevant. En mængde parate ordbilleder, brug af kontekst, semantik og syntaks (ydre ledetråde) kan for den enkelte elev lette læsningen og er befordrende for læselyst. Der arbejdes ud fra den nyeste forskning på læseområdet, som viser, at læsning og skrivning går hånd i hånd. Man skriver fra begyndelsen. Fokuspunkter: Funktionel bogstavrepetition navn, lyd, form stadfæstes ved daglige forskellige lytte-læse-skrive-lege aktiviteter. Læseangrebsstrategier en balanceret tilgang med brug af såvel ydre som indre ledetråde, dog med hovedvægt på den sekventielle metode. Forståelsesstrategier genfortælle i mundtlig og skriftlig form (ord, billeder, drama) samtale logskrivning kende til genretræk skelne mellem skønlitteratur og faglitteratur dialogisk læsning. Læselyst fremmes ved organisering af let adgang til alderssvarende tekster hyppige biblioteksbesøg lærers højtlæsning 15 minutters individuel læsning hver dag læsning og opgaveløsning på computer i fornødent omfang Begyndende bevidsthed om forskellige læseteknikker 3

Evaluering: 1. klasse: Prøve i dec. OS64 (ordstillelæsning) 1. klasse : OS64 prøve i maj/juni i 2. klasse: Nationale tests Dokumentation: prøveopgørelser i skemaform konference læsevejleder/ lærere elevsamtaler, elevplaner forældresamtaler Ressourcecenteret tilbyder støtte i form af Tidlig Læsestøtte til udvalgte elever, hvis læseudvikling ikke er kommet i gang på tilfredsstillende måde. Støtten gives i form af 30 min. daglig individuel undervisning efter et specielt tilrettelagt program i andet halvår i 1. klasse. Derudover tilbydes anden fornøden støtte, evt. på små hold. Ressourcecentret har ligeledes lærere tilknyttet med kompetencer i dansk som andetsprog. Der tilbydes støtte til udvikling af ordforråd og til afhjælpning af sproglige problemer hos tosprogede elever. Støtten gives primært til grupper i klassen i et tæt planlægningssamarbejde med klassens lærere. Der ydes også støtte til enkelte elever udenfor undervisningen. Ressourcecenterets vejledere yder den fornødne kollegiale vejledning og sparring til øvrige kolleger. Den fortsatte læsning 3. og 4. klasse Fokuspunkter Konsolidering af læsefærdigheder læse meget for at automatisere afkodningsstrategier højtlæsning i klassen /for læreren, i makkerpar eller i grupper er fortsat meget vigtig. Videreudvikling af forståelsesstrategier forforståelse resumé og referat nøgleord mind-map (idémylder) ord- og begrebsafklaring. 4

Udvikling af genrekendskab fælles læsning af forskellige genrer fælles samtale om og gennemgang af forskellige genrers litterære kendetegn, sproglige og indholdsmæssige elementer udvikling af genrekendskab gennem selvstændig genreskrivning. Begyndende bevidsthed om forskellige læseteknikker - orienteringslæsning - skimning - intensiv læsning - punktlæsning Begyndende bevidsthed om forskellige læsemåder - inferenslæsning - læsning på linjerne - læsning mellem linjerne - læsning bag linjerne Begyndende bevidsthed om egen læring - metakognition dvs. at være sig bevidst om, hvornår forståelsen bryder sammen. Et sådant sammenbrud kan skyldes problemer med ordforråd kompliceret syntaks viden om verden Læselyst fremmes ved organisering af let adgang til alsidige og alderssvarende tekster hyppige biblioteksbesøg lærerens højtlæsning 15 minutters individuel læsning hver dag læsning og opgaveløsning på computer. Evaluering: 3. kl. screening DVO 4. kl. nationale test efterår og forår 4. kl. DSA nationale test Dokumentation: elevsamtaler logbogsskrivning 5

forældresamtaler prøveopgørelser i skemaform læseprøvekonferencer læsevejleder/lærer(e) elevplaner Ressourcecenteret tilbyder undervisning i skolens læsegruppe for 3. klasse. Der er plads til ca. 6 elever, som har alle dansktimer i læsegruppen. Timerne i læsegruppen parallellægges med årgangens øvrige dansktimer. Der undervises intensivt i læsning, stavning, skrivning. Eleverne udvælges på grundlag af læseprøveresultater sammenholdt med dansklærerens vurdering af det daglige arbejde i klassen. Derudover tilbydes anden fornøden støtte, evt. på små hold. Ressourcecentret foretager sprogscreening af 4. klassetrin i august. Den fortsatte læsning 5. og 6. klasse Fokuspunkter Beherskelse af automatiserede afkodningsstrategier elevens møde med nye og ukendte ord kræver de rette angrebsteknikker (ex. opmærksomhed på morfemer - bøjningsendelser, forstavelser, afledningsendelser, rodmorfemer) undervisning i de nødvendige strategier er fortsat dansklærerens opgave højtlæsning i klassen/ i makkerpar eller i grupper - er fortsat vigtig Bevidst arbejde med læsning i alle fag hvert fag har egne fagtermer, som eleverne skal tilegne sig faglæreren er medansvarlig for, at der finder læsning sted og ansvarlig for at øge elevernes bevidsthed om fagenes terminologi Kendskab til anvendelse af forskellige læsemåder at kunne tilpasse læsemåde til teksttype og læseformål læse hurtigt eller langsomt grundigt eller overfladisk fortolkende eller bogstaveligt sorterende eller ustruktureret 6

aktivt søgende eller passivt modtagende indprentende eller passerende). Fortsat udvikling af forståelsesstrategier udvidelse af ordforråd gennem ordforklaring, brug af nye ord iagttagelser af syntaks aktivering af baggrundsviden arbejde med forforståele huske og notatteknik resumé, referat før - under - efter læsning. Metakognition at kunne reflektere over sproget og egen forståelse af teksten (hvad er forstået/ikke forstået) dvs. have en aktiv læseindstilling at kunne læse mellem linjerne at kunne stoppe i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt (hvad gør jeg nu?) Læselyst fremmes ved let adgang til alsidige og alderssvarende tekster hyppige biblioteksbesøg lærers højtlæsning 15 min. individuel læsning hver dag læsning, opgaveløsning og informationssøgning på computer. Evaluering: 5. kl. ST-prøver i foråret 5. kl. nationale test DSA 6. kl. Nationale tests efterår og forår ST 6 foråret 6. kl. Nationale test DSA Der kan foretages øvrig testning, hvis behov herfor fx LÆS5 (tekstlæseprøve) løbet af 5. klasse eller Læseprøve TL 1 (tekstlæseprøve) i aug./sept. i 6. klasse Dokumentation: læseprøveopgørelser konference læsevejleder/lærere elevplaner 7

forældresamtaler elevsamtaler Ressourcecenteret tilbyder undervisning i læsning/stavning/skrivning til enkeltelever eller mindre grupper efter behov. Der undervises efter individuelt udarbejdede handleplaner. Lærerne i dansk som andetsprog tilknyttet ressourcecentret tilpasser undervisningen til den enkelte tosprogede elevs behov. Eksempelvis kan der fokuseres på: skriftsprogsudvikling indholdslæsning fagudtryk/faglige tekster Den fortsatte læsning 7. - 9. klasse Fokuspunkter Det antages, at læsningen nu er automatiseret, men alligevel er det nødvendigt med fortsat opmærksomhed på det læsetekniske f.eks. samspillet mellem sikkerhed og hastighed. For udvikling af begge disse forhold er læsemængden afgørende. Stor læsemængde medfører øget automatisering, hvilket medfører større læsehastighed. For at opnå dette må læsning inddrages i alle fag. Læsning i alle fag faglærere underviser i det enkelte fags terminologi, ord - og ordforklaringer samt fagets begreber angiver læseformål og læsemåde bringer de teknikker, som eleverne har lært på kurser i faglig læsning, i anvendelse. Faglig læsning dansklæreren underviser eleverne i brugen af læsestrategier hørende til faglig læsning, herunder: bevidstgørelse af før - under - efter - læsning forskellige notatteknikker f.eks.vøl, to-kolonne-notat, mindmap etc. Eleverne skal forstå sammenhængen mellem teksttype, læseformål og læsemåde. 8

Fortsat udvikling af læseforståelsesstrategier forforståelse, ord- og begrebsforståelse huske- og notateknik (f.eks. nøgleord, mindmap, tidslinjer) resumé og referat Læselyst fremmes ved let adgang til alderssvarende tekster hyppige biblioteksbesøg frilæsning i faste rammer (min. 15 min. pr. dag) brug af lektiecafé (understøtter enkeltelevers behov for lærerhjælp til at læse og forstå) Metakognition - ved hjælp af ovenstående forståelsesstrategier udvikles elevernes bevidsthed om eget udbytte af det læste såsom at kunne reflektere over sproget og egen forståelse af teksten (hvad er forstået/ikke forstået) dvs. have en aktiv læseindstilling at kunne læse mellem linjerne at kunne stoppe i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt (hvad gør jeg nu?) - højtlæsning i klassen - i makkerpar eller i grupper - er fortsat vigtig. Evaluering: 7. kl. ST 7 forår Læsehastighedsprøve forår Nationale tests DSA 8. kl. Nationale tests efterår og forår Nationale tests DSA 9. kl. Folkeskolens prøver Der kan suppleres med øvrigt testmateriale efter behov fx TL3 (tekstlæseprøve) i 8. klasse i sept. måned Dokumentation: Oversigtsskemaer (læseprøven) enkeltelever og klasse Konference mellem læsevejleder/ og lærer(e) Elevplaner 9

Elevsamtaler Forældresamtaler Ressourcecentret kan tilbyde undervisning i læsning (kurser) til enkeltelever eller til mindre grupper efter behov. Der undervises efter individuelt udarbejdede handleplaner. Desuden fortsættes læse- og skrivearbejdet fra mellemtrinnet. Skolens øvrige arbejde på læseområdet I det følgende bringes udpluk af skolens arbejde på læseområdet fra diverse af Bavnehøj skoles aktører og ressourcepersoner, hvor læsefremmende indsatser/aktiviteter beskrives. Fælles ansvar Alle lærere er ansvarlige for elevernes læsning. I det faglige læseprojekt Vi læser sammen, som Bavnehøj skole har sat i gang fra februar 2009, præciseres det, at dansklæreren er ansvarlig for tilegnelsen af selve læsefærdigheden, mens faglærerne er medansvarlige for at etablere gode faglige læsevaner samt at anvende læseforståelsesstrategier, der er velegnede til de forskellige faglige tekster (fokus på den fag-sproglige dimension i fagene). Overgange og sammenhænge Overlevering af viden om det enkelte barns sproglige udvikling samt læse- og skriveudvikling ved lærerskift, fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling. Læsemiljøer Skolens lærere vægter i forskellig grad indbydende læsemiljøer, hvilket ses af mange bøger i klasserne, skriftlige elevprodukter på væggene, læsekroge, læsepuder, samt mulighed for forskellige læsepositioner og individuel brug af høreværn. På skolens bibliotek bliver elevernes læselyst mødt med en høj grad af brugervenlighed. Forældresamarbejde Forældrene har stor betydning for barnets læseudvikling. En god læseudvikling kræver derfor et godt samarbejde skolen og forældrene imellem. Lærerne skal løbende orientere forældrene grundigt om læsning og læseundervisningen, og om hvordan hjemmet bedst støtter barnets læsning. 10