Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Relaterede dokumenter
Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning. Skals Skole

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Strategi for Sprog og Læsning

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Skolens handleplan for sprog og læsning

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Handleplan for læsning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Læsevejlederens funktioner

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Læsevejlederen som ressourceperson

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kompetencecenter på Sebber Skole

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Læsepolitik for Christianshavns skole

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Forslag til Sprog og læsepolitik Handleplan for børn og unges sprog og læsning i dagtilbud og skole.

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning Frederiks skole

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Skoleåret 2013/ Viborg Kommune

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Læse-skrivehandleplan

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Årsplan for dansk i 4.klasse

Handleplan for læsning. Overlund Skole 2012 / 2013

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Status for sprog og læsning i indskolingen

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen.

Langhøjskolens ordblindehandleplan

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole

TASK på Holstebro Friskole

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Skoleåret 2012/ Viborg Kommune

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Sprog- og læsepolitik

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Sortedamskolens ressourcecenter

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Støtteundervisning på Den lille Skole

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Transkript:

Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold til læsning Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Forudsætningen for en god læseudvikling skabes derfor primært i hjemmet. At blive en god læser kræver forældres opbakning og interesse samt daglig læsning med en voksen. Samarbejde skole/hjem vedr. læsning: Forældrene informeres om sammenhængen mellem den tale- og skriftsproglige udvikling og om læsning og læseundervisningen. Forældrene informeres grundigt om barnets læseudvikling. En tidlig indsats drøftes efter behov og forældre informeres om deres rolle i forhold hertil. Skole og hjem laver aftaler om barnets læsebehov, Procedure for overgang fra børnehave til 0. klasse Møllehøjskolen har et tæt samarbejde med de to børnehaver i vores skoledistrikt, Møllehøj- og Tapdrup Børnehave. For at overgangen fra børnehave til 0. klasse bliver så informativ som muligt for børn, forældre og personale, samarbejdes der på følgende områder: [1]

Forventningsaften for kommende forældre, 1. marts. Indskrivning af nye børn, Maj måned. Netværksmøde mellem personalet om bl.a. overlevering, juni måned. Store legedag på Skolen, juni måned. Besøg i alle børnehaver af en Sfo-pædagog, juni måned. Sommerbrev fra Sfo en, med information om særligt velkomst program i uge 32. Netværksmøde mellem personalet om bl.a. evaluering, oktober måned. Netværksmøde for ledelsen om evaluering og planlægning, november måned. Læsning i indskolingen Sprog og tidlig skrivning og læsning i 0. klasse Det arbejde, der er begyndt i dagtilbuddene omkring børnenes sproglige udvikling, fortsætter i 0. klasse. Der arbejdes fortsat med sprogstimulering og sproglig opmærksomhed, læse- og skriveaktiviteter samt direkte undervisning i bogstav og lyd. Holddannelse indgår som en naturlig del af undervisningen Der arbejdes med elevernes skrivning, da den er med til at understøtte deres læsning. Der arbejdes med følgende aktiviteter: Samtale og fortælling, herunder sprog og ordforråd Sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse Oplæsning, fx dialogisk oplæsning, storebogslæsning m.m. Alfabet og sproglege Elevernes egen læsning, legelæsning Legeskrivning og børnestavning IT og ordforståelse Den første læseundervisning 1.- 2.- 3. klasse I den første læseundervisning i arbejdes der videre med de strategier der er lært i 0. klasse. Hensigten er, at eleverne gennem den første læseundervisning får så gode læsestrategier og læsevaner, at de kan bruge læsningen i alle fag. Eleverne bliver undervist i forskellige afkodningsmetoder og i sprogforståelse så læse- og litteraturundervisning følges ad. Holddannelse indgår som en naturlig del af læseundervisningen Der arbejdes med følgende områder: Fortsat udvikling af samtale og fortælling, herunder sprog, ordforråd, talemåder begreber og faglige udtryk. Oplæsning, herunder lytteforståelse, samt egen oplæsning af enkle tekster. Sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse. [2]

Et funktionelt bogstavkendskab. Afkodning og sprogforståelse. Arbejde med fleksible læse- og angrebsstrategier. Læsning af alderssvarende tekster med brug af enkle strategier for læseforståelsen, herunder bevidsthed om udbyttet af egen læsning. Læsning af forskellige genrer inden for fiktive og ikke fiktive samt digitale tekster. Opmærksomhed på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. Udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning. Skrivning af enkle tekster. Aktiv brug af IPad ViFa ViFa er Møllehøjskolens pædagogiske læringscenter. I ViFa arbejder skolens skolebiblikotekar og pædagogisk IT-vejleder i samarbejde med læsevejleder. ViFa tilrettelægger biblioteks- og materialekundskab, således at eleverne med tiden bliver selvhjulpne og udvikler sig til biblioteksbrugere også uden for skolen. Alle årgange undervises på ViFa en lektion om ugen af skolens bibliotekar. Undervisningen på ViFa relaterer til de enkelte årganges årsplan. Vingen Vingen er navnet på Møllehøjskolens kompetencecenter. Vi arbejder med et overordnet kompetencecenter, hvor vi har samlet skolens TAK (AKT)opgaver, motorik-, læse- og matematikopgaver under samme tag. Vores udgangspunkt er, at vi arbejder med børn, der er I vanskeligheder og ikke med børn med vanskeligheder I Vingen har vi en koordinator, en læsevejleder, en motorikvejleder, en matematikvejleder under uddannelse og en TAK(AKT) vejleder. Derud over er der knyttet et antal lærere og pædagoger hertil. Vi har valgt at omdefinere ordet AKT (som står for AdfærdKontaktTrivsel) til TAK (TrivselAdfærdKontakt) af to væsentlige grunde - Vi lægger stor vægt på trivsel i vores arbejde med børn og voksne, det er udgangspunktet for, at vores arbejde kan lykkes. - Når børn viser eller fortæller os, at vores pædagogik ikke matcher det behov de har, siger vi TAK fordi de gør os opmærksomme på, at de har brug for hjælp. Vingens TAK opgaver og indsatser er alsidige. [3]

Vi arbejder med: Dialog og sparring med lærere og pædagoger Observationer Holddeling Kursus Akut støtte Børnemøder Forebyggende indsatser Dialog med forældre mm. ViFa og læsning i indskolingen Den gode historie er i fokus på ViFa. Eleverne stifter bekendtskab med nye som gamle relevante bøger i form at bibliotekarens oplæsning eller fortælling, samt viden om forskellige typer materialer film, links, apps. m.m. Klasselærer informerer bibliotekaren om elevernes læsestandpunkt enten lus-standpunkt eller lix-standpunkt. Eleverne vil derfor kunne blive vejledt i valg af alderssvarende, niveausvarende og interessebaserede materialer målrettet den enkelte elev. Der arbejdes bl.a. med følgende områder: Genre-kendskab Forfatter-kendskab Filmanalyse Læseforståelse Faglig læsning Alfabetisering Ordsprog og talemåder Boganmeldelse eleverne fortæller om egne læseoplevelser ud fra forskellige modeller. På alle skolens årgange er ViFa med til at understøtte arbejdet med læseudvikling og læseundervisning i klasserne, samt inspirerer til udvikling af forskellige læringsrum, der fremmer elevernes glæde ved at lære. Desuden tager ViFa initiativ til læseinviterende tiltag som f. eks. Bogæderdag, udstillinger, oplæsningskonkurrencer, fælles kommunal quiz, læsebånd, aktuelle begivenheder og lignende. Elever i læsevanskeligheder [4]

På baggrund af sprogvurdering i starten af børnehaveklassen og overlevering fra dagtilbud iværksættes en foregribende indsats for elever i risiko for læsevanskeligheder med fokus på f.eks. bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed, ordforråd eller sprogforståelse Senest før jul i 1. klasse tager læsevejleder og dansklærer initiativ til en foregribende indsats over for elever, der ikke er kommet i gang med læseprocessen Om nødvendigt fortsætter den foregribende indsats efter behov. Evaluering af den daglige undervisning Møllehøjskolen arbejder med såvel intern som ekstern evaluering af elevernes læse- og skrivefærdighed. Begge evalueringsformer supplerer hinanden og indgår som en del af skolens evalueringskultur, hvor mål for læseindsats og evalueringsresultat danner grundlag for og refleksion over den fremtidige pædagogiske praksis. Elever og forældre inddrages aktivt i evalueringen. Prøveresultat og opfølgning på dette indskrives i elevplanen. Skoleledelse og læsevejleder og TAK-vejleder planlægger skolens fortsatte læseindsats med udgangspunkt i skolens læseresultater Intern evaluering Den interne evaluering omfatter løbende evaluering, der dels bygger på lærerens fortløbende observation og registrering af den enkelte elevs læse- og skriveudvikling, dels på screeninger og pædagogiske prøver, der er øjebliksbilleder på elevens aktuelle læse- og skrivefærdighed. Valg af evalueringsform til løbende evaluering fastlægges af årgangsteamet i samarbejde med skolens læsevejleder, der sikrer en fortløbende kontinuitet på alle årgange. Alle screeninger og pædagogiske prøver tages og rettes af klassens lærer, som herved opnår indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling. Med udgangspunkt i prøveresultater afholdes læsekonferencer på alle årgange med deltagelse af læsevejleder og dansklærere og evt. andre lærere fra teamet. Ekstern evaluering Den eksterne evaluering omfatter nationale test i dansk, læsning samt kommunalt bestemte screeninger og prøver. [5]

De kommunalt bestemte screeninger og prøver er under stadig udvikling, da prøvetidspunkter og prøvekrav løbende ændres. Viborg Kommunes aktuelle kommunale prøver aftales mellem læsevejledere og læsekonsulent og meddeles skolerne løbende. Eksterne prøver i skoleåret 2014/15 0. Årgang, september og april Bogstavprøve 1 og 2 (Skriftsproglig udvikling fra Hogrefe psykologisk forlag) 1. årgang, marts Ordlæseprøve 1 (Skriftsproglig udvikling fra Hogrefe psykologisk forlag) 2. årgang, forår nationale test, dansk, læsning 2. årgang, forår screening for ordblindhed, DVO 3. årgang, efterår screening for ordblindhed af elever der har deltaget i VAKS-kursus, DVO Overgange fra indskolingen til mellemtrinnet Når de nye klasselærere er kendte, afholdes der informationsmøde, hvor nuværende klasselærere informerer kommende klasselærere om elevernes faglige og sociale status. Fritidsdelens personale, læsevejleder og TAK-vejleder deltager efter behov i møderne. Nuværende klasselærere udleverer relevant skriftligt materiale. Kommende klasselærere har mulighed for at deltage i læsekonference. Læsning på mellemtrinnet (4.-5.-6. klasse) På mellemtrinet flyttes fokus mere fra at lære at læse til at læse for at lære. Der er fokus på at eleverne får automatiseret deres læsning, at de bevarer deres læselyst og får udviklet strategier til læseforståelse i alle fag. Der arbejdes med gode læserutiner og læsning i alle boglige fag, så eleverne bliver gode funktionelle læsere, der kan læse på linjerne, mellem og bag linjerne, og som kan anvende forskellige læse-forståelsesstrategier alt efter formålet med læsningen. Holddannelse indgår som en naturlig del af læseundervisningen. Der kan være behov for at nogle hold arbejder med at lyttelæse klassens fælles tekster ved hjælp af elektroniske oplæsningsværktøjer. [6]

Der arbejdes med følgende aktiviteter: Udvidelse af ord - og begrebsforråd i alle fag Automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier Brug af varierede læseforståelsesstrategier Anvendelse af forskellige læseteknikker, f.eks. skimning, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning m.fl. Læsemåder i forhold til læseformål Læsning af fiktive og ikke fiktive tekster samt digitale tekster En mangfoldighed af genrer og tekstformer Faglig læsning integreret i alle fag Elevens og lærerens oplæsning Bevidsthed om udbytte af det læste Tid til etablering af hensigtsmæssige læserutiner Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog Aktiv brug af computer ViFa ViFa er Møllehøjskolens pædagogiske læringscenter. I ViFa arbejder skolens skolebiblikotekar og pædagogisk IT-vejleder i samarbejde med læsevejleder. ViFa tilrettelægger biblioteks- og materialekundskab, således at eleverne med tiden bliver selvhjulpne og udvikler sig til biblioteksbrugere også uden for skolen. Alle årgange undervises på ViFa en lektion om ugen af skolens bibliotekar. Undervisningen på ViFa relaterer til de enkelte årganges årsplan. ViFa og læsning på mellemtrinnet Den gode historie er i fokus på ViFa. Eleverne stifter bekendtskab med nye som gamle relevante bøger i form at bibliotekarens oplæsning eller fortælling, samt viden om forskellige typer materialer film, links, apps. m.m. Klasselærer informerer bibliotekaren om elevernes læsestandpunkt ud fra de evalueringer, der er foretaget på årgangene. Eleverne vil derfor kunne blive vejledt i valg af alderssvarende, niveausvarende og interessebaserede materialer målrettet den enkelte elev. [7]

Da fokus på læsningen er flyttet fra at lære at læse til at læse for at lære, er fokus på undervisningen i ViFa rettet mod faglig læsning. Der arbejdes bl.a. med følgende områder: Genre-kendskab Forfatter-kendskab Analyse af kortfilm Læsestrategier Faglig læsning Publisher og PowerPoint Informationssøgning Analyse af spil på computer Ordsprog og talemåder Boganmeldelse eleverne fortæller om egne læseoplevelser ud fra forskellige modeller. I samarbejde med læsevejleder tilrettelægges læsekurser med fokus på faglig læsning læsestrategier og læsehastighed tilpasset de enkelte årgange. På alle skolens årgange er ViFa med til at understøtte arbejdet med læseudvikling og læseundervisning i klasserne, samt inspirerer til udvikling af forskellige læringsrum, der fremmer elevernes glæde ved at lære. Desuden tager ViFa initiativ til læseinviterende tiltag som f. eks. Bogæderdag, udstillinger, oplæsningskonkurrencer, fælles kommunal quiz, læsebånd, aktuelle begivenheder og lignende. Elever med risiko for læsevanskeligheder Skolens læsevejleder samarbejder med skolens lærere om læseundervisningen, og om at minimere gruppen af elever i risiko for læsevanskeligheder. Læsevejleder og TAK-vejleder koordinerer sammen indsatsen over for elever med behov for specialpædagogisk bistand Den indgribende indsats kan foregå på Møllehøjskolen eller i Viborg Kommunes Læsecenter, som er målrettet elever med store og vedvarende læse- og skrivevanskeligheder. I løbet af 3. klasse tilbydes elever med behov 20 timers undervisning i afkodning (VAKS) Skolen sikrer tosprogede elever med behov undervisning i dansk som andet sprog Forældre til elever i risiko for læsevanskeligheder informeres og deltager i et udvidet forældresamarbejde for at afhjælpe vanskelighederne Elever i risiko for læsevanskeligheder tilbydes en let og fleksibel adgang til IT som kvalificerende værktøj [8]

Evaluering af den daglige undervisning Møllehøjskolen arbejder med såvel intern som ekstern evaluering af elevernes læse- og skrivefærdighed. Begge evalueringsformer supplerer hinanden og indgår som en del af skolens evalueringskultur, hvor mål for læseindsats og evalueringsresultat danner grundlag for og refleksion over den fremtidige pædagogiske praksis. Elever og forældre inddrages aktivt i evalueringen. Prøveresultat og opfølgning på dette indskrives i elevplanen. Skoleledelse og læsevejleder og TAK-vejleder planlægger skolens fortsatte læseindsats med udgangspunkt i skolens læseresultater Intern evaluering Den interne evaluering omfatter løbende evaluering, der dels bygger på lærerens fortløbende observation og registrering af den enkelte elevs læse- og skriveudvikling, dels på screeninger og pædagogiske prøver, der er øjebliksbilleder på elevens aktuelle læse- og skrivefærdighed. Valg af evalueringsform til løbende evaluering fastlægges af årgangsteamet i samarbejde med skolens læsevejleder, der sikrer en fortløbende kontinuitet på alle årgange. Alle screeninger og pædagogiske prøver tages og rettes af klassens lærer, som herved opnår indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling. Med udgangspunkt i prøveresultater afholdes læsekonferencer på alle årgange med deltagelse af læsevejleder og dansklærere og evt. andre lærere fra teamet. Ekstern evaluering Den eksterne evaluering omfatter nationale test i dansk, læsning samt kommunalt bestemte screeninger og prøver. De kommunalt bestemte screeninger og prøver er under stadig udvikling, da prøvetidspunkter og prøvekrav løbende ændres. Viborg Kommunes aktuelle kommunale prøver aftales mellem læsevejledere og læsekonsulent og meddeles skolerne løbende. Eksterne prøver i skoleåret 2014/15 4. årgang, forår nationale test, dansk, læsning [9]

6. årgang, forår nationale test, dansk, læsning Den eksterne evaluering danner grundlag for dialog mellem Viborg Kommunes undervisningsafdeling og de enkelte skoler. Procedure for overgang fra Møllehøjskolen til Overlund Skole Der er i mellem de to skoler udarbejdet et fast skema, der udfyldes af lærere og forældre på 6. årgang på begge skoler. Skemaet beskriver om barnet har været tilknyttet Vingen eller har været på Læsecentret, eller anden relevant information. Forældrene skriver under på, om relevant information må videregives til Overlund Skole. I maj/juni er der møde mellem læsevejledere, specialvejledere og personer fra AKT fra begge skoler. På dette møde drøftes specifikke elever, så al relevant information bliver givet videre til Overlund Skole. Efter skolestart er der efter behov møde mellem afgivende og modtagende klasselærere. Her er mødets indhold elevernes trivsel og evt. faglige udfordringer. [10]