Projektstyringsplan Innovation og aktionslæring i Fluen

Relaterede dokumenter
Vuggestuen. TURN AROUND TIL ØGET CHANCELIGHED Handleplan. Leg- og læringsmiljøer

Inklusionsprojekt for Område Bøllemosen: Bøgehøjen, Flintehøj, Gøngehuset, Mariehøj, Tudsen, Kohavehuset/Grønærten.

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Skab lærings - øjeblikke

Den pædagogiske læreplan

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Den pædagogiske læreplan

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011

9 punkts plan til Afrapportering

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Pædagogisk tilsyn 2019

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode.

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

At rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud

Strategiske pejlemærker

BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Børnehaven Mellegård, Dus med Naturen, Grindsted skole

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Børn og voksne i aktiv læring -

Pædagogisk plan

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Samtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose.

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

Årsplan 2017 Børneinstitutionen Parkbo

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring -

SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Transkript:

Projektstyringsplan Innovation og aktionslæring i Fluen Hjælpespørgsmål 1 Formål Hvorfor gør vi det? Og hvad er det ift. situationer, der vil opstå via vores pædagogiske retning og fagprofessionelle arbejde med børnene, samt samarbejdet med kollegaerne i Fluen. Rutiner Det planlagte Det spontant opståede Beskrivelse Vi søsætter dette, fordi vi fra TRIO har et mål om, at vi gerne vil ha mere fokus på det pædagogiske arbejde med børnene, samt et forøget professionelt samarbejde på grupperne i teamet og på tværs af de to teams. Vi har en oplevelse af, at der bliver talt forskellige sprog i fagsproget, som bliver tolket forskelligt fra person til person. Formålet er også at få sat fokus på det vigtige pædagogiske arbejde med børnene, hvor de oplever kompetente voksne, som er eksperter i barnets perspektiv. Dette både set i lyset af gamle rutiner, såsom: Hvorfor holder vi samling? Hvorfor er det vigtigt, at alle er ude på samme tid? Hvorfor skal alle spise på samme tid? Og i det planlagte, såsom: Hvad er pædagogiske formål med en planlagt tur til skoven? Samt i det spontane opstående arbejde med børnene: Vi havde planlagt tegne/male på den ene gruppe men flere af de store vuggestuebørn har gang i en anden aktivitet hvordan skaber vi rum til det spontane? Både via rutiner, planlagte aktiviteter og spontane S. 1 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

opstående situationer skal vi have barnets perspektiv for øje, hvor vi tør at bevæge os ud på den gyngende grund sammen hvor vi plejer ikke eksisterer! Essensen: Vi vil fra ledelsen skabe et fagligt miljø i Fluen via vores café samt teammøder. Vi vil fra TRIO også komme med det budskab at pædagoger og medhjælper skal komme ud af skyggen og vise deres faglige stolthed med stolthed. Via cafémøderne er hypotesen, at vi samme skaber et fagligt miljø i Fluen. 2 Mål Hvad vil vi konkret opnå? Hvilke resultatmål har vi? Hvilke procesmål har vi Endvidere er det også et mål, at vi bliver bedre til at dokumentere vores faglighed både overfor os selv, men også blandt kollegaer, således at vores billede ud ad til ift. interessenternes oplevelse af Fluen, er, at Fluen er et udviklende samt innovativt børnemiljø (rummene samt fællesrummene) til og for børnene. Konkret: Vi vil opnå en forøget fokus på det pædagogiske arbejde med børnene ud fra barnets perspektiv Resultatmålet: bedre fagligt arbejdsmiljø på grupperne og mellem de to teams. Hypotese: faglig stolthed smitter af på børnene medfører endnu flere glade børn i et udviklende samt innovativt pædagogiske børnemiljø. Procesmål: Målet er, ikke at komme i mål, men at bevare tanken om processen. Hypotese: En proces der konstant er under udvikling, har S. 2 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

til formål, at personalet holder gang i de pædagogiske processer med børnene, det være sig selvhjulpenhed, leg og læring, det gode måltid, det gode vuggestueliv, udviklingsprocesserne fra barnet er 6 mdr. til det er 3 år, sociale relationer samt spilleregler, personlig udvikling og selvforståelse. Processer omhandler bl.a. det, som børnene går i til dagligt: Det at lære om at være empatisk, lære om anerkendelse se de voksne som rollemodeller i et socialt velfærdsamfund! 3 Handlinger Hvad vil vi sætte gang i? Hvordan vil vi gøre det? Pædagogiske læreplaner og pejlemærker: se årsplan 2014/15 Vil vi optimere vores personalemøder, således, at personalet har mulighed for at drøfte deres pædagogiske tanker med hinanden i mindre grupper. Vi vil igangsætte flere temaer/emner på tværs af grupper og team, således at relationer både blandt børn og voksne kan få mulighed for at udvide sig. Cafémøder har også til formål, at få kortlagt vores fælles pædagogiske retning, hvor vi får en samfaglighed. Mere fokus på børnemiljø og læreplaner samt pejlemærker, bl.a. via vores udleverede personalemappe, som efterhånden vil blive fyldt op med værktøjer (priktest, relationsskemaer, positiv inquiry, forældrekontakten, praksisfortællinger og FOTOdokumentation, samt styrket fokus på aktionslæring via praksis!) S. 3 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

4 Kompetenceudvikling Hvilken kompetenceudvikling skal igangsættes/eller er gennemført? (pædagogiske ledere, pædagoger, pauér, medhjælpere, køkkenledere/medarbejdere, forældre) 5 Succeskriterier Nåede vi målene? Hvilke indikatorer/tegn skal vise, om vi nåede vores mål? 6 Evalueringsform Hvordan vil vi måle dette? Hvilke redskaber vil vi anvende? Kvantitative/kvalitative? f.eks: Selvevaluering Fokusgruppeinterviews Spørgeskemaer Tests Hvem gør det? Hvornår gør vi det? I hvilken form formidles det? Hvis muligt vil vi se på muligheden for at sende personalet af sted enkeltvis, eller i en mindre gruppe, til kurser i det pædagogiske miljø bl.a. AMU-kurser vedr. pædagogik, innovation og udvikling m.m. Tegn på mål: Et af succeskriterierne er mindre sygefravær, større pædagogisk arbejdsglæde samt et godt samspil mellem medarbejdere og ledelsen. Glade børn, voksne og forældre! Et bedre udviklende samarbejde på de enkelte grupper, på tværs af grupperne, i det enkelte team samt på tværs af teams En bedre faglig dokumentation af temaer/emnerne vi gør det, som vi siger, vi gør bliver det nye faglige motto i Fluen Vores pædagogiske værktøjer, vi vil bruge til at måle, om vi har nået målene, er i opstartsfasen: Personalet: Priktest, Positiv Inquiry, Personlig relationsskema (fra ICDP) og Relationsskema (fra dcum.dk) - Senere i forløbet: Praksisfortællinger, FOTOdokumentation, aktionslæring refleksion via cafémøderne. Ledelsen (og TRIO): Udformer spørgeskemaer til personalet. MUSsamtalerne Udvikling af personalemøderne Hvem: personalet, TRIO samt ledelsen i Fluen Hvornår: Cafémøderne, TRIOmøderne samt ledermøder Formidling: POSTmøder nyhedsbreve - hjemmesiden S. 4 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

Måleskema I dette skema opstilles målene, handleplaner, evalueringskriterier og evalueringsform. Når I opstiller mål, kan det være godt at sikre sig, at de er til at håndtere. Derfor kan der anvendes SMART-modellen, som betyder, at mål skal være: Specifikke Målbare - Accepterede Realistiske og Tidsbegrænsede Mål Delmål Handlinger Evalueringskriterier Evalueringsform Øget fokus den fagprofessionelle rolle samt position, samarbejde og et bedre fokus på barnets perspektiv. Den fagprofessionelle rolle samt position: Via vores cafémøder vil vi sætte fokus på vores faglige kritiske syn på børnemiljøet og læreplaner samt pejlemærker i Fluen. Vi vil etablere et børnemiljø, hvor der er lov til idéer af pædagogik og det gode børneliv, således at vi kan skabe en oplevelse af sammenhæng. Dette til for at få sat en øget fokus på den fagprofessionelle rolle samt position ift. det pædagogiske arbejde med børnene. Pædagoger og medhjælpere i Fluen skal turde at begå sig i et kritisk demokratisk vuggestueliv kort sagt: Handlingen er: pædagogik Kriterierne for god evaluering er at stille spørgsmålet: Hvorfor evaluere? "At evaluere betyder i al sin enkelhed at standse op midt i eller efter sine gøremål og vurdere, om resultaterne står i et fornuftigt forhold til hensigt og anstrengelser" (Albæk, 2001) At en evaluering er systematisk, vil sige, at den baserer sig på en metode en fremgangsmåde, der skaber data på en måde, der er redegjort for. Det er således ikke tilstrækkeligt, at nogen synes noget. Uden metode ingen evaluering Evalueringsmetode og form er: Priktest Personligrelationsskema (ICDP) Relationsskema relationer ift. børneog forældrekontakt (dcum) Positiv Inquiry Aktionslæring Senere i forløbet vil praksisfortællingerne og FOTOdokumentation samt udvikling af en matrix evalueringsmetode sammen med TRIO S. 5 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

Samarbejdet på gruppen, i teamet og på tværs af team Vedr. samarbejdet i Fluen skal der øget fokus på spørgsmål vedr. hvad er et godt teamsamarbejde? fremtrædende metodeform er Positiv Inquiry. TRIO har udarbejdet et skema, hvor der forekommer rokeringer af personale, således at personalegruppen for mulighed for, at koble sig på andre grupper, og se og lære af andre eller dele ud af egen viden ift. samarbejde og pædagogik i vuggestuen Fluen. Via et godt samarbejde ift. cafémøder vil vi skabe en samfaglighed i Fluen hvor alle har et indblik hvad? Hvorfor? Og hvordan? Vi arbejder pædagogisk på gruppen, i teamet og på tværs af teams ift. temaer/emner. Positiv Inquiry er en metode der kan være med til, at ændre ens kollegas praksistone Denne metode er også en evalueringsform. S. 6 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

Barnets perspektiv: Anne-Lise Løvlie Schibbye anvender begrebet anerkendelse og beskriver, at barnet har behov for at møde anerkendelse, hvis det skal udvikle sig som menneske. Hun definerer begrebet anerkendelse som: at pædagogen bekræfter, at hun ser barnet, og samtidig erkender, at barnet har ret til at fortolke sin egen oplevelse. Berit Bae indebærer anerkendelse 4 punkter: Essensen for god evaluering foregår via mindre grupper, personligt og til teammøderne og Cafémøderne. Værktøjerne som er lagt i mappen til alle medarbejderne samt inspirations bogen Børnemiljø og Læreplaner ideér til at skabe sammenhæng Bekræftelse: Jeg hører hvad du siger, jeg ser hvad du gør Forståelse og indlevelse: Jeg gør mit bedste for at sætte mig ind i, hvorfor du handler som du gør Åbenhed: Jeg er parat til at følge din tankegang Selvrefleksion og afgrænset hed: Jeg S. 7 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

adskiller det, som sker i mig fra det, som sker i dig De 4 punkter kan beskrives som kvaliteter i samspillet mellem mennesker, og det er netop de kvaliteter, vi gerne vil have frem i vores pædagogiske praksis. Børns læring foregår gennem fire dimensioner, bl.a. gennem følelser, tanker, individuelt eller rationelt. At lære at vide At lære at gøre At lære at være sammen med andre At lære at være sig selv At lære at vide og lære at gøre, er de to dimensioner, der oftest forbindes med læring. De bidrager til barnets selvforståelse samt kompetence og hjælper det til at få selvtillid. At lære at være sammen med andre det er det S. 8 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

Sommer kalder for samværskompetence Hvor barnet lærer at afveje sine egne behov og ønsker ift. det, som andre børn gerne vil, og det, som de voksne forventer af barnet. At være sig selv drejer sig om at forstå og synes om sig selv Førend et barn kan lære dette, er det nødvendigt, at omgivelserne accepterer og bekræfter barnet, som den person det er. Vi har valgt at have vores fokus på relationerne både mellem børn/børn, mellem børn/voksne og voksne/voksne. I relationerne findes udviklingen, og det er i udviklingen, at børn lærer. Men for at børn skal kunne lære og derefter udvikle sig, skal selve læringen foregå via barnets lege, hvor de bl.a. kan blive vejledt af den professionelle, som går ind og S. 9 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

understøtter barnet i dets udviklingszone. I teorien tager vi udgangspunkt i Vygotskys begreb Den nærmeste udviklingszone, hvor han skelner mellem læring og udvikling. Nærmeste udviklingszone kan således beskrives ved, at barnet med hjælp af voksenstøtte (eller fra venner, som har kompetencen) kan lære om praktiske handlinger, som de endnu ikke selvstændigt kan udføre. Disse handlinger fører til, at barnet selv kan begynde at konstruere sin egen verden og derefter udvikle sig. Dvs. at læring er forløber for udvikling, og læring kan kort defineres som: At barnet kan noget nyt, får nye færdigheder, ved noget nyt, får ny viden, forstår noget nyt, handler på en ny måde, S. 10 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

oplever og har lært noget nyt. Yderligere tager vi udgangspunkt i Antonovskys begreb oplevelsen af sammenhæng. Oplevelsen af sammenhæng er knyttet til tre forhold: En oplevelse af begribelighed - at kunne forstå sin situation. En oplevelse af håndterbarhed at kunne tro på, at der findes en løsning på situationen. En oplevelse af meningsfuldhed at kunne se en mening i at investere energi i situationen. S. 11 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

Løsninger ved udfordringer i det planlagte, rutiner og det spontane. Udfordringer ift. til rutiner Gamle rutiner, som vi plejer bliver som regel brudt i det nye samarbejde i team. Rutiner er også gammel kultur, der medfører en ændring af kultur i Fluen i og med, at vi vil arbejde i teams med flere temaer samt emner på tværs af de seks grupper og de to teams. Temaer som vi vil drøfte til møderne er bl.a.: Det gode måltid: Hvorfor skal store og små vuggestuebørn spise på samme tid? Hvorfor har vi samlingerne? Hvad er barnets perspektiv ift. indkøring, ture ud af huset samt ved gråd? Hvad vil det sige, at være anerkendende? Hvad er god legetøjskultur i Fluen Hvad er god pædagogik på legepladsen? Essensen for god evaluering foregår via mindre grupper, personligt og til teammøderne og Cafémøderne. Værktøjerne som er lagt i mappen til alle medarbejderne samt inspirations bogen Børnemiljø og Læreplaner ideér til at skabe sammenhæng S. 12 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

Udfordringer ift. til det planlagte Når vi planlægger pædagogiske temaer/emner kan der opstå udfordringer ift. fravær i personalegruppen via personalerokering kan vi imødekomme nogle af disse udfordringer. Fordelen ved rokering af personaleressourcerne skaber også en genkendelighed og en oplevelse af sammenhæng både blandt børn og voksne. Essensen for god evaluering foregår via mindre grupper, personligt og til teammøderne og Cafémøderne. Værktøjerne som er lagt i mappen til alle medarbejderne samt inspirations bogen Børnemiljø og Læreplaner ideér til at skabe sammenhæng Udfordringer ift. til det spontane opstående Vi skal endvidere huske at se på, om det giver mening i dag ift. tema/emne, eller om det kan flyttes nogle dage, når der er fravær i personalegruppen. Ift. rutiner og planlagte aktiviteter opstår der spontane opstående situationer. Hvordan vil vi imødekomme disse udfordringer? f.eks. hvordan griber vi barnets perspektiv, når vi har aktiviteter, som er planlagte, det være sig bl.a. samlingerne, ture ud af Essensen for god evaluering foregår via mindre grupper, personligt og til teammøderne og Cafémøderne Værktøjerne som er lagt i mappen til alle medarbejderne samt inspirations bogen Børnemiljø og Læreplaner ideér til at skabe sammenhæng S. 13 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013

huset, spise situationerne, temaer/emner? (Læreplaner og pejlemærkerne) Temaer som vil blive drøftet til møderne er bl.a.: Hvorfor har vi samlinger? Hvorfor skal vi spise på samme tid? Hvorfor går vi på tur? Med venlig Hilsen TRIO i Fluen Dato 1/10 2014 S. 14 1. Projektplan i BUF/projektskabelon/light projektmodel/pædagogiske projekter 01.8.2013