Imageundersøgelse for Skælskør Boligselskab/DAB

Imageundersøgelse for Skælskør Boligselskab/DAB Undersøgelse blandt borgere i Skælskør, Korsør og Slagelse Rapport November 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 4 1.1 Læsevejledning 4 02 Sammenfatning 6 2.1 Boligselskabets samlede image 6 2.2 De enkelte boligafdelingers image 7 2.3 Boligvalg og -præferencer 8 03 Image ifølge hvem? 9 3.1 Respondentkarakteristik 9 04 Skælskør Boligselskabs image 14 4.1 Kendskab til Skælskør Boligselskab og boligselskabets image 14 4.2 Kendskab til forskellige boligkategorier 20 4.3 Kendskab til etageboligerne på Parkvej og boligernes image 21 4.4 Kendskab til pensionistboliger og rækkehuse på Parkvej og boligernes image 26 4.5 Kendskab til etageboliger på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen og boligernes image 30 4.6 Kendskab til Skælskør Boligselskabs øvrige rækkehuse og boligernes image 34 4.7 Kendskab til ungdomsboliger på Slagterivej og Degnevænget og boligernes image 38 4.8 Kendskab til ældreboliger på Østervej og i Rådmandshaven og boligernes image 42 4.9 Opsamling 45 05 Potentielle tilflytteres boligpræferencer 47 5.1 Opsamling 54

06 Metode 55 6.1 Undersøgelsens tilrettelæggelse 55 6.1.1 Dataindsamlingsmetode 55 6.1.2 Population og stikprøve 55 6.1.3 Udarbejdelse af interviewguide 55 6.2 Dataindsamling 56 6.2.1 Dataindsamlingsprocedure 56 6.2.2 Undersøgelsens repræsentativitet 56 6.3 Dataanalyse 57 6.3.1 Analyse af forskelle og sammenhænge 57 6.3.2 Signifikanskriterier 58 07 Bilag 59

01 Indledning NIRAS har gennemført en undersøgelse af Skælskør Boligselskabs image blandt borgere, der ikke bor i selskabets boliger, men i det øvrige Skælskør eller i Korsør eller Slagelse. Undersøgelsen er gennemført for Skælskør Boligselskab/DAB. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i denne rapport i form af kommenterede frekvenstabeller. Imageundersøgelsen er gennemført som den anden ud af i alt tre delanalyser. De to øvrige analyser er: 1. En trivsels- og tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i Skælskør Boligselskab 2. En dybdegående analyse blandt udvalgte beboere i Skælskør Boligselskab med fokus på deres oplevelse af boligkvaliteter og -behov Imageundersøgelsen er gennemført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og tegner et statistisk repræsentativt billede af kendskabet til Skælskør Boligselskab og boligselskabets image blandt tilfældigt udvalgte borgere i Skælskør, Korsør og Slagelse. Undersøgelsen giver et billede både af kendskabet til boligselskabet og af boligselskabets image. Dette både overordnet set og splittet op på de forskellige boligafdelinger og boligtyper. Det er dog kun borgere, der har angivet, at de kender Skælskør Boligselskab og/eller de konkrete boligafdelinger, der er blevet stillet uddybende spørgsmål om selskabets og boligafdelingernes image. De konkrete spørgsmål og temaer for undersøgelsen er identificeret i et samarbejde mellem NIRAS og arbejdsgruppen bag undersøgelsen, der består af repræsentanter fra Skælskør Boligselskab og DAB. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterviews i perioden 25. august til 28. september 2012. Der er i alt gennemført 402 interviews. 1 1.1 Læsevejledning I de følgende kapitler præsenteres resultaterne af imageundersøgelsen. I kapitel 2 opsamles undersøgelsens hovedresultater. Kapitel 3 indeholder en generel karakteristik af undersøgelsens respondenter. I Kapitel 4 præsenteres de overordnede resultater for imageundersøgelsen indledningsvis, hvorefter der zoomes ind på de enkelte boligafdelinger. I kapitlet præsenteres desuden en række tendenser i forhold til respon- 1 Der henvises til Kapitel 6 for en nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode. 4 NIRAS

denternes generelle boligpræferencer. I kapitel 6 redegøres for den anvendte metode, og i Kapitel 7 findes bilag, hvor samtlige tabeller og besvarelser i undersøgelsen fremgår. Undersøgelsens resultater præsenteres i tabeller, og spørgsmålsformuleringen fremgår af tabeloverskriften. Det fremgår ligeledes, hvor mange respondenter der har besvaret spørgsmålet, hvilket er angivet ved tallet ud for n= i tabellen/figuren. n varierer for de forskellige spørgsmål i undersøgelsen, fordi ikke alle respondenter har besvaret samtlige spørgsmål. For nogle enkelte spørgsmål er n så lille, at resultaterne ikke kan regnes for repræsentative. Det vil blive bemærket, når dette er tilfældet, og det kommenteres, hvilken betydning det har for fortolkningen af resultaterne. Desuden kan summen af procentfordelingerne afvige med et enkelt procentpoint fra 100%, hvilket skyldes afrundinger. Hvor der er signifikante forskelle på respondenternes besvarelser set i forhold til respondenternes demografiske forskelligheder, er dette kommenteret. NIRAS 5

02 Sammenfatning Imageundersøgelsen for Skælskør Boligselskab er bygget op om tre overordnede fokuspunkter, som undersøgelsens resultater struktureres efter. Disse er: 1. Hvor mange blandt undersøgelsens respondenter har kendskab til Skælskør Boligselskab? Og hvordan er selskabets overordnede image blandt borgere i Skælskør, Korsør og Slagelse? 2. Hvor mange blandt undersøgelsens respondenter har kendskab til boligselskabets forskellige boligafdelinger? Og hvordan er de forskellige afdelingers image blandt borgere i Skælskør, Korsør og Slagelse? 3. Hvad er generelt vigtigt for borgere i Skælskør, Korsør og Slagelse, når de vælger bolig? Hvert fokuspunkt er blevet belyst gennem en række konkrete spørgsmål, som i telefoninterviews er stillet til en stikprøve på 402 respondenter. Respondenterne er udvalgt efter simpel, tilfældig udvælgelse i populationen (voksne borgere i Skælskør, Korsør og Slagelse) og kan derfor antages at være repræsentativ. Nedenfor præsenteres undersøgelsens overordnede resultater. 2.1 Boligselskabets samlede image Imageundersøgelsen peger på fire overordnede tendenser, der hver især kan omsættes til mulige indsatsområder i forhold til at tiltrække nye lejere. Disse er: Der er et begrænset kendskab til Skælskør Boligselskab blandt borgere i Korsør og Slagelse. Skælskør Boligselskab har generelt et moderat godt image blandt dem, der kender det. Skælskør Boligselskab forbindes generelt med neutrale og praktiske ikke-følelsesbetonede forhold. Få borgere oplever, at Skælskør Boligselskab omtales i medierne. Begrænset kendskab: Under halvdelen af de adspurgte borgere har kendskab til Skælskør Boligselskab. Af de, der kender selskabet, er langt størstedelen fra Skælskør. Kun lidt over hver tiende de adspurgte borgere fra Korsør og Slagelse kender boligselskabet. Dette bør overvejes i forhold til hvorhen, man målretter en evt. kampagne for at udbrede kendskabet til boligselskabet. Godt image: Skælskør Boligselskab har generelt et godt image målt på alle underfaktorer. Ni ud af ti mener, at selskabet har et godt omdømme, og otte ud af ti, at det er et attraktivt sted at bo. Dog er der en tendens til, at de adspurgte borgere vurderer selskabet i moderat positive termer (fx godt), frem for meget positive (fx meget godt ). Dette moderat gode image er et godt udgangspunkt for at opbygge mere positive fortællinger om Skælskør Boligselskab og kommunikere dem tydeligere. 6 NIRAS

Faktuelle associationer: Skælskør boligselskab associeres umiddelbart med praktiske, faktuelle og ikkefølelsesbetonede forhold. Således er de hyppigst forekommende associationer blandt de adspurgte borgere almene boliger, Parkvej og etagebyggeri. De adspurgte borgere forbinder således ikke i ret høj grad boligselskabet med mere karakteristiske og følelsesbetonede forhold (fx fællesskab eller kedeligt boligområde ). Dette hænger godt sammen med den moderat positive vurdering af selskabets image, jf. ovenfor. Der er således hverken stor begejstring eller modstand i forhold til boligselskabet. Et muligt indsatsområde kunne således bestå i at skabe et mere levende og karakteristisk billede af Skælskør Boligselskab som rammen om det gode liv ved fx at styrke de positive historier og fortællinger om selskabets boliger. Samtidig er det værd at bemærke, at der kun er få negative associationer, hvilket tyder på, at der uden for boligselskabet ikke eksisterer mange negative forestillinger, som Skælskør Boligselskab skal bryde igennem for at få et bedre image. Medierne som informationskilde: Mindre end hver femte de adspurgte borgere oplever at få information om Skælskør Boligselskab gennem medierne. De klart største kilder til information er førstehåndsberetninger fra folk, der selv bor i selskabets boliger, eller som har andre former for sociale og personlige tilknytninger til boligselskabet. Man kan med fordel overveje at styrke brugen af medier til at udbrede kendskabet til boligselskabet, da medierne kan bruges til at kommunikere de gode fortællinger om boligselskabet ud og på den måde udbygge borgernes associationer. Dette hænger godt sammen med resultater fra trivselsundersøgelsen, hvor flere beboere fra boligselskabet selv foreslår gode historier i medierne som en måde at forbedre boligselskabets image på. 2.2 De enkelte boligafdelingers image Imageundersøgelsen af enkelte afdelingers image og kendskabet til dem viser for det første, at det primært er lejemål i Skælskør by, som de adspurgte borgere har kendskab til. Hver anden af de, der kender til boligselskabet, kender etageboligerne på Parkvej, mens hver tredje kender til boligtyper i Skælskør by uden at kunne præcisere hvilke. For det andet har afdelingerne alle et relativt godt image, og der er ikke store forskelle på, hvordan de enkelte afdelinger bliver vurderet. På stort set alle faktorer og for stort set alle afdelinger angiver over halvdelen af de adspurgte borgere et positivt svar i forhold til afdelingernes image. Dette stemmer godt overens med den overordnede vurdering af boligselskabet. Dog kan man identificere en række tendenser til mindre variationer i afdelingernes image: Etageboligerne på Parkvej skiller sig ud ved at have et lidt dårligere image end de andre afdelinger målt på alle faktorer. Dette kan skyldes, at der her er en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket mange de adspurgte borgere angiver som første association, når de tænker på afdelingen. Dette er ikke umiddelbart en positiv association for dem, idet det hyppigst nævnte forslag til forbedring er en anden beboersammensætning. Parkvejs etageboliger skiller sig desuden ud ved at være mere kendte end de andre boligafdelinger og ved, at flere de adspurgte borgere nævner medierne som en informationskilde til deres kendskab til af- NIRAS 7

delingerne her. Dette kan hænge sammen med omtale i pressen i forbindelse med den store renovering af området, som ca. halvdelen af de adspurgte borgere nævner som en umiddelbar association med boligerne. Ældreboligerne og rækkehuse andre steder end Parkvej bliver vurderet mest positivt i imageundersøgelsen. Særligt er det bemærkelsesværdigt, at langt over halvdelen af de adspurgte borgere kunne forestille sig at flytte i boligselskabets ældreboliger eller rækkehuse. Ovenstående afviger fra de resterende boligafdelinger, hvor mønstret i svarene generelt er, at selvom afdelingernes image vurderes som godt på parametre som fx generelt omdømme, så er der alligevel relativt få, som selv kunne forestille sig at flytte dertil. 2.3 Boligvalg og -præferencer Imageundersøgelsen viser, at det særlig er lavt uddannede og primært borgere fra Skælskør, der med størst sandsynlighed vil flytte til Skælskør Boligselskabs boliger. Blandt de adspurgte borgere fra Korsør og Slagelse er det særlig de, der har boet færrest år i byen, der med størst sandsynlighed vil flytte til Skælskør Boligselskabs boliger. En af de vigtigste tendenser i imageundersøgelsen er, at stedet har enormt stor betydning for boligvalget. Den hyppigst valgte faktor i forhold til, hvad der er afgørende for de adspurgte borgeres boligvalg, er således beliggenhed. I alt nævner ni ud af ti forhold vedrørende beliggenhed, da de blev bedt om at svare på et åbent spørgsmål om deres boligpræferencer. Kun hver fjerde af de adspurgte borgere fra Korsør eller Slagelse kunne forestille sig at flytte til Skælskør på et tidspunkt i livet. Dette tyder på, at de i høj grad er knyttet til den by, de bor i. Natur og rolige, grønne omgivelser vurderes desuden som vigtige for boligvalget, og ser ud til at være de faktorer, der i høj grad definerer, hvad god beliggenhed er. Fx vurderer omkring halvdelen de adspurgte borgere, at udsigt til naturen og adgang til velholdte grønne områder har meget stor betydning for deres boligvalg, hvis de fremadrettet skulle flytte i almennyttige boliger. Desuden er også prisen afgørende for de adspurgte borgere valg af bolig. Hver femte nævner således pris som en afgørende faktor for boligvalg, når der spørges helt åbent. Det er desuden det tredje mest hyppige svar af alle. Dette understøttes yderligere af, at mere end halvdelen af de adspurgte borgere angiver energirigtige boliger med lave forbrugsomkostninger, som et meget betydningsfuldt (5 på en skala fra 1 til 5) indsatsområde for almene boligselskaber. 8 NIRAS

03 Image ifølge hvem? Imageundersøgelsen belyser borgere i Skælskør, Korsør og Slagelses kendskab til Skælskør Boligselskab og dets forskellige afdelinger, deres opfattelse af boligselskabet og boligafdelingerne som attraktivt/ikke attraktivt og de associationer der er forbundet hermed. Derudover belyses, hvorvidt de adspurgte borgere kunne forestille sig at flytte til en af boligselskabets afdelinger, og hvad der kunne gøre dette attraktivt. Alle respondenter i undersøgelsen er desuden blevet stillet en række spørgsmål om, hvad der generelt er vigtigt for dem, når de skal vælge bolig. Både respondenter, der kender, og respondenter, der ikke kender Skælskør Boligselskab, er blevet stillet spørgsmål om deres generelle boligpræferencer. Analysen af disse svar belyser, hvad den potentielle tilflyttergruppe Skælskør Boligselskab lægger vægt på, når de vælger bolig, hvilket giver en indikation af, hvilke områder Skælskør Boligselskab fremadrettet bør satse på at udvikle og styrke, hvis man vil forsøge at tiltrække de potentielle tilflyttere. Alle respondenter er desuden blevet stillet en række baggrundsspørgsmål, hvilket gør det muligt at analysere, hvorvidt der er forskel på kendskabet til boligselskabets image alt efter, om vi spørger borgere i Skælskør, Slagelse eller Korsør samt i forhold til baggrundsparametre som køn, alder, husstandssammensætning, uddannelse og beskæftigelse. I dette kapitel gives en karakteristik af de respondenter, hvis besvarelser imageundersøgelsen er baseret på. 3.1 Respondentkarakteristik Forud for undersøgelsen blev de geografiske områder undersøgelsen skulle gennemføres i, udvalgt sammen med arbejdsgruppen. De udvalgte områder er Skælskør by (samt radius på 4 km), Slagelse by (samt radius på 3 km) og Korsør by (samt radius på 2 km). Disse områder er udvalgt ud fra en antagelse om, at borgerne her dels kan forventes at have kendskab til Skælskør Boligselskabs boliger, dels kan udgøre en potentiel tilflyttergruppe. Der er blandt respondenterne en mindre overvægt af kvinder, idet 58% af respondenterne er kvinder, mens 42% er mænd. Hvad angår fordelingen af respondenterne i de tre byer Skælskør, Slagelse og Korsør ses i Tabel 3-1, at omtrent halvdelen af respondenterne er bosat i Skælskør, mens der er en nogenlunde ensartet fordeling af respondenterne i Slagelse og Korsør med omtrent en fjerdedel i hver by. NIRAS 9

Tabel 3-1: By-fordeling: Skælskør, Slagelse og Korsør (n= 402) Skælskør 49% Slagelse 24% Korsør 27% Tabel 3-2 viser respondenternes anciennitet i deres by fordelt på fem tidskategorier. Respondenterne er blevet spurgt om, hvor længe de sammenhængende har boet i den by, de bor i nu. Resultaterne viser en tydelig tendens til, at respondenterne samlet set har en høj anciennitet, idet 61% har boet i samme by i en sammenhængende periode på 20 år eller mere. Tre fjerdedele (77%) har boet i samme by i 11 år eller mere. En ganske lille del af respondenterne (5%) har boet i deres nuværende by i en periode på to år eller mindre. Tabel 3-2: Hvor længe har du sammenlagt boet i den by, du bor i nu? (n= 402) 0-2 år 5% 3-5 år 7% 6-10 år 12% 11-20 år 15% 20+ år 61% Respondenterne i imageundersøgelsen er alle over 18 år. Som det fremgår af tabel 3-3, er den største gruppe af respondenter 65 år eller mere (38%). Ca. halvdelen af respondenterne tilhører den brede midaldrende gruppe mellem 35 og 64 år, mens 13% er mellem 18 og 24 år. Tabel 3-3: Respondenternes alder (n= 402) 18-24 år 4% 25-34 år 9% 35-49 år 24% 50-64 år 25% 65+ år 38% 10 NIRAS

Som det fremgår af tabel 3-4 nedenfor, bor omtrent en tredjedel af respondenterne alene uden børn (32%), mens 3% er enlige forsørgere. De sidste to tredjedele af respondenterne fordeler sig stort set som hhv. samlevende uden børn (38%) og samlevende med et eller flere børn (24%). En anden måde, hvorpå tabellen kan opsummeres, er ved at se på antallet af respondenter med og uden børn. Således bor syv ud af ti respondenter i husstande uden børn. Tabe 3-4: Hvilke personer bor der i din husstand? (n= 386) Jeg bor alene uden børn 32% Jeg bor alene med et eller flere børn 3% Jeg bor sammen med min ægtefælle / samlever uden børn 38% Jeg bor sammen med min ægtefælle / samlever med et eller flere børn 24% Jeg bor hos mine forældre 1% Andet? præciser venligst: 2% Af tabel 3-5 fremgår respondenternes uddannelsesniveau. Flertallet af respondenterne har en erhvervsfaglig uddannelse (40%). De øvrige fordeler sig således, at en femtedel har en mellemlang videregående uddannelse (20%), en ud af ti (10%) har en kort videregående uddannelse, mens en sjettedel (16%) har folkeskolen som deres senest afsluttede uddannelse. Kun få respondenter har henholdsvis en gymnasial uddannelse (4%) eller en lang videregående uddannelse (6%) som deres senest afsluttede uddannelse. NIRAS 11

Tabel 3-5: Hvad er din senest afsluttede uddannelse? (n=379) Folkeskole / grundskole 16% Gymnasial uddannelse 4% Erhvervsfaglig uddannelse 40% Kort videregående uddannelse 10% Mellemlang videregående uddannelse 20% Lang videregående uddannelse 6% Andet præciser venligst: 4% Det fremgår af Tabel 3-6, at knap halvdelen (47%) af respondenterne er lønmodtagere eller selvstændige, mens den øvrige halvdel (46%) er uden for arbejdsmarkedet, generelt grundet pension, efterløn eller førtidspension. Dette ligger langt over landsgennemsnittet for personer uden for arbejdsmarkedet, der ligger på omkring 25%, 2 og hænger sandsynligvis sammen med den forholdsvis store andel af ældre respondenter. Tabel 3-6: Hvad er din beskæftigelse i øjeblikket? (n=382) Lønmodtager eller selvstændig 47% Arbejdsløs, i aktivering, langtidssygemeldt el. lign. 3% Under uddannelse 2% Uden for arbejdsmarkedet (pensionist, efterlønsmodtager, førtidspensionist, hjemmegående) 46% Andet? præciser venligst: 1% 2 http://www.ug.dk/job/artikleromjobogarbm/omarbejdsmarkedet/erhvervsstruktur/arbejdsstyrken.aspx 12 NIRAS

3% af respondenterne er arbejdsløse, hvilket er under landsgennemsnittet, som ligger på omkring 6% af arbejdsstyrken 3 (arbejdsstyrken inkluderer ikke pensionister og studerende). 2% er under uddannelse. Samlet set er fordelingen for denne variabel (i lighed med aldersfordelingen) skæv i forhold til resten af befolkningen. Vi har ikke tallene for beskæftigelsen og alderen blandt undersøgelsens population (boligselskabets potentielle beboere), men antager, at stikprøven er repræsentativ, idet den er udvalgt ud fra simpel, tilfældig udvælgelse, jf. kapitel 6. 3 http://www.dst.dk/da/statistik/emner/arbejdsloeshed.aspx NIRAS 13

04 Skælskør Boligselskabs image 4.1 Kendskab til Skælskør Boligselskab og boligselskabets image I dette afsnit ser vi på graden af kendskab til Skælskør Boligselskab som helhed og til selskabets enkelte boligafdelinger. Desuden gives der en karakteristik af selskabets generelle image. Afsnit 4.2-4.8 går i dybden med de enkelte boligafdelingers image. Alle de adspurgte borgere er blevet spurgt om, hvorvidt de har hørt om Skælskør Boligselskab. Her svarer knap halvdelen af de 400 respondenter ja (44%), men lidt over halvdelen svarer nej (56%), jf. tabel 4-1. Når vi ser nærmere på hvem, der kender boligselskabet, tegner der sig et tydeligt billede af, at det primært er borgere fra Skælskør, der kender boligselskabet. 73% af de adspurgte borgere fra Skælskør kender således Skælskør Boligselskab, mens 17% af Korsørborgerne og 11% af Slagelseborgerne kender til selskabet. Tabel 4-1: Har du hørt om Skælskør Boligselskab? (n=400) Ja 44% Nej 56% De 44%, der kender boligselskabet, blev dernæst spurgt til deres kendskab til selskabets forskellige afdelinger samt deres indtryk af og holdning til selskabet både generelt og de enkelte afdelinger. Tabel 4-2 viser hvilke afdelinger i Skælskør Boligselskab, de adspurgte borgere har hørt om. I tabellen er kun medtaget seks typer lejemål ud af i alt 32 mulige typer (jf. bilag med frekvenstabel for alle typer lejemål). Dette skyldes, at for langt størstedelen af lejemålstyperne svarer under 5% af, at de kender dem. For at sikre validitet i undersøgelsen har vi valgt kun at medtage svar, som mindst 5% af de adspurgte borgere har angivet. Som det fremgår af tabel 4-2 er det generelt lejemål i Skælskør by, som de adspurgte borgere har kendskab til. Ca. halvdelen kender til etageboligerne på Parkvej, mens ca. en tredjedel kender til boligselskabets boliger i Skælskør by uden dog at kunne præcisere hvilke. Derudover nævner en forholdsvis stor andel, at de kender etageboligerne på Præstevangen (18%). De øvrige boligtyper, de adspurgte borgere hyppigst nævner, er ligeledes beliggende i Skælskør by. 14 NIRAS

Tabel 4-2: Skælskør Boligselskab råder over forskellige typer af lejemål med forskellige placeringer. Hvilke af disse har du hørt om? (n = 186) Etageboligerne på Parkvej (Skælskør by) 49% Boliger i Skælskør by (sæt kryds her, hvis respondenten ikke kan specificere) 35% Etageboligerne på Præstevangen (Skælskør by) 18% Pensionistboligerne på Parkvej (Skælskør by) 8% Rækkehusene på Parkvej (Skælskør by) 7% Rækkehusene på Parkvænget (Skælskør by) 6% *Beboerne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun angivet svar, hvor mindst 5% af beboerne har svaret. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. De adspurgte borgere blev dernæst stillet en række spørgsmål om deres opfattelse af Skælskør Boligselskab. Spørgsmålene omhandlede både borgernes egen holdning til selskabet og deres billede af, hvordan andre (inklusive lokale medier) fremstiller boligselskabet. Resultaterne af disse spørgsmål ses nedenfor i tabel 4-3 til 4-9. Det er som nævnt ovenfor kun borgere med kendskab til Skælskør Boligselskab, der blev stillet disse spørgsmål, hvorfor n er en del lavere end i tabel 3-1 til 4.1. Tabel 4-3: Alt i alt, vil du så sige, at Skælskør Boligselskabs lejemål har et meget godt, et godt, et dårligt eller et meget dårligt omdømme i dit boligområde? (n=141) Meget godt 19% Godt 74% Dårligt 6% Meget dårligt 0% Tabel 4-3 viser hvilket omdømme, de adspurgte borgere mener, boligselskabet samlet set har i deres lokalområde. Ingen af de adspurgte borgere svarede, at boligselskabet har et meget dårligt omdømme, og ganske få svarede dårligt (6%). Langt størstedelen ca. tre fjerdedele mener, at boligselskabet har et godt omdømme, og ca. en femtedel mener, at boligselskabet har et meget godt omdømme i deres lokalområde. Skælskør Boligselskab har således i de tre byer et omdømme, der langt overvejende er positivt (93%). Dog er det kun 19%, der mener, at omdømmet er meget godt, hvilket indikerer, at der stadig er rum for forbedring, når det kommer til Boligselskabets omdømme. NIRAS 15

Der er foretaget statistiske analyser for at afdække, hvorvidt bestemte demografiske grupper vurderer omdømmet mere eller mindre positivt. Analysen viser at dette ikke er tilfældet. Tabel 4-4 viser i hvor høj grad de adspurgte borgere oplever, at Skælskør Boligselskabs lejemål generelt er attraktive. Fordelingen på de fire svarkategorier ligner tendensen fra tabel 4-3, men samlet set placerer lidt flere sig dog i de negative kategorier (uattraktivt eller meget uattraktivt). I alt 13% vurderer, at det er meget attraktivt at bo i selskabets forskellige afdelinger, og langt flertallet vurderer det som attraktivt. Man kan således tolke svarene på nogenlunde samme måde som selskabets omdømme: De adspurgte borgere vurderer generelt, at det er attraktivt at bo i boliger i Skælskør Boligselskab, men der er stadig plads til forbedring, så endnu flere vil finde det meget attraktivt. Igen har vi gennem statistiske analyser set på sammenhængen mellem demografiske baggrundsvariable og vurderingen af, hvorvidt boligselskabets lejemål generelt er attraktive. Der er en tendens til, at jo ældre de adspurgte borgere er, desto mere attraktive vurderer de lejemålene. Det tyder således på, at boligselskabet synes mere attraktivt for ældre end for yngre beboere, hvilket kan være med til at forklare ældreboligernes relativt større popularitet sammenlignet med de fleste andre boliger, jf. afsnit 4.8. Tabel 4-4: I hvor høj grad oplever du, at Skælskør Boligselskabs lejemål generelt set er et attraktivt sted at bo? (n=140) Meget attraktivt 13% Attraktivt 72% Uattraktivt 13% Meget uattraktivt 2% Tabel 4-5 giver en oversigt over de hyppigst angivne svar på spørgsmålet Når jeg siger Skælskør Boligselskab, hvad er så det første du tænker på? Spørgsmålet blev stillet helt åbent, og formålet var at få de ad- 16 NIRAS

spurgte borgeres umiddelbare associationer, når de tænker på boligselskabet. Vi har her kun medtaget svarkategorier, som minimum 5% har angivet, for at sikre validitet. 4 Det er her bemærkelsesværdigt, at de alle de fire associationer flest får omhandler objektive og praktiske forhold vedrørende Skælskør Boligselskab. Således tænker 25% af respondenterne på almene boliger, når de tænker på Skælskør Boligselskab. I tråd med det tænker 9% på etagebyggeri, 5% på administration og 12% på Parkvej (som også er den afdeling, flest respondenter kender, jf. tabel 4-2). De adspurgte borgere forbinder således ikke i særlig høj grad mere subjektive, følelsesbetonede forhold (fx fællesskab eller kedeligt boligområde ) med boligselskabet. Dette tyder på, at det at flytte i en bolig hos Skælskør Boligselskab ses som en praktisk foranstaltning, hvilket kan pege i retning af et muligt indsatsområde i forhold til at tiltrække nye lejere, hvor man styrker de positive personlige fortællinger om boligselskabet. Et positivt træk er, at der er ganske få direkte negative associationer omkring boligselskabet. 4 Dette er tilfældet for flertallet af svar på åbne spørgsmål gennem rapporten, da vi kun viser kategorier, mindst 5% har angivet. I enkelte tilfælde medtages dog alle kategorier, hvis der er en fortolkningsmæssig pointe i at se på de mindst hyppigt valgte svarkategorier. NIRAS 17

Tabel 4-5: Når jeg siger Skælskør Boligselskab, hvad er så det første, du tænker på? (n=181) Almene boliger/lejeboliger 25% Parkvej 12% Etagebyggeri/lejligheder 9% Kontor/administration 5% Andet 14% Ved ikke 6% *Beboerne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. Tabel 4-6 viser, hvilke kilder de adspurgte borgere primært bygger deres opfattelse af Skælskør Boligselskab på, hvilket giver en idé om, gennem hvilke kanaler kendskabet til boligselskabet kan udvides. Det hyppigst forekommende svar på spørgsmålet om, hvor man har informationer om Skælskør Boligskab fra, er venner eller bekendte, der selv bor i lejeboligerne, hvilket mere end hver tredje svarer. Hvis man slår svarkategorierne sammen i større kategorier, ses en simplere fortolkning af svarene: 43% får deres informationer om Skælskør Boligselskab gennem førstehåndsberetninger fra personer, der selv bor i selskabets boliger. 16% får deres informationer fra personer, der ikke selv bor i boligerne (andenhåndsberetninger). 19% får deres informationer fra medier (enten lokale eller ikke-lokale). De resterende fire kategorier i tabellen lægges sammen til én kategori, som indikerer, at de adspurgte borgere får deres informationer fra en tilknytning, de selv har til stedet enten gennem bolig eller arbejde. I alt 30% har placeret et svar i denne kategori. 18 NIRAS

Det er altså primært fra sociale relationer eller egen tilknytning til stedet, at de adspurgte borgere kender Skælskør Boligselskab. Dette hænger også godt sammen med, at flertallet af de, der har kendskab til boligselskabet, er fra Skælskør. En relativt lille andel oplever, at Skælskør Boligselskab er omtalt i medierne. Denne undersøgelse afdækker ikke, om dette skyldes, at medierne ikke bringer ret mange historier om boligselskabet, eller skyldes, at de adspurgte borgere ikke orienterer sig i medierne i ret høj grad. Hvis det første er tilfældet, er der et potentiale for at udvide mængden af historier om boligselskabet i medierne for på den måde at udbrede kendskabet. Derudover viser resultaterne, hvor vigtigt det er, at de der bor i Skælskør Boligselskab er fortæller gode og positive historier herom. Tabel 4-6: Hvor har du dine informationer om Skælskør Boligselskabs lejemål fra? (n = 177) Venner / bekendte/familie der selv bor/har boet i udlejningsboligerne 38% Andre personer, der selv bor i udlejningsboligerne 5% Venner / bekendte der ikke selv bor i udlejningsboligerne 6% Andre personer, der ikke selv bor i udlejningsboligerne (rygter) 10% De lokale medier 14% Andre medier 5% Har selv boet i området (n=177) 11% Bor/har boet i Skælskør (n=177) 8% Har selv arbejdet, eller kender nogen der har arbejdet for boligselskabet/dab 6% Arbejder/har arbejdet i området 5% Andet, notér hvad (n = 177) 14% *Beboerne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er der undtagelsesvist medtaget svar, som mindre end 5% har angivet, for at give et billede af, hvor informationerne ikke kommer fra i ret høj grad. Tabel 4-7 viser, at den omtale, der er af Skælskør Boligselskab i de lokale medier, vurderes som overvejende positiv. Ingen af de adspurgte borgere oplever, at de lokale medier omtaler boligselskabet hverken negativt eller meget negativt. I alt 62% vurderer medieomtalen som positiv eller meget positiv, og 38% vurderer den som neutral. Det tyder på, at der ikke er problemer med en negativ medieomtale. NIRAS 19

Tabel 4-7: Hvilket billede synes du, de lokale medier i dit nærområde giver af Skælskør Boligselskabs lejemål? (n=117) Meget positivt 8% Positivt 54% Neutralt (positive og negative historier vægtes nogenlunde ligeligt) 38% Negativt 0% Meget negativt 0% 4.2 Kendskab til forskellige boligkategorier I de næste afsnit (4.3-4.8) gennemgås resultater, der knytter sig til i alt fem boligkategorier i Skælskør Boligselskab. Der er blevet stillet de samme otte spørgsmål til hver boligkategori, der samlet set belyser hver enkelt boligkategoris image. Det er kun de, der har angivet et kendskab til en bestemt boligtype, der har svaret på spørgsmål omkring den pågældende kategori. Tabel 4-8 nedenfor viser, hvor mange af de adspurgte borgere, der kender eller til hver boligkategori. Der blev her spurgt lukket dvs. hver boligtype blev nævnt, og respondenten svarede ja eller nej til hvorvidt de kendte den pågældende boligkategori. Tabel 4-8: Kender du eller har du hørt om? Ja Nej Ved ikke Kun svagt kendskab til I alt Etageboligerne på Parkvej (n= 172) Øvrige boligtyper på Parkvej (n=173) Etageboliger andre steder (n=172) 65% 8% 0% 27% 100% 24% 37% 0% 39% 100% 28% 30% 0% 42% 100% Diverse rækkehuse (n=172) 15% 36% 2% 47% 100% Ungdomsboligerne (n=172) 13% 51% 1% 36% 100% Ældreboligerne (n=173) 18% 34% 1% 47% 100% *Spørgsmålene blev stillet med uddybende informationer om, hvilke boliger på hvilke adresser der indgik i de enkelte kategorier. Se bilag for tabeller med al information. 20 NIRAS

I de følgende afsnit er det som nævnt kun en del af de 402 respondenter, der har svaret på spørgsmål om hver boligtype. Det betyder, at der ved nogle spørgsmålene et lavt n (antal respondenter, der har besvaret spørgsmålet), hvilket kan betyde, at en stor procentdel har angivet et bestemt svar, selvom der i virkeligheden er tale om få respondenter. Derfor skal resultaterne ikke tolkes som repræsentative. Dog kan resultaterne pege på mulige tendenser. Fortolkningen af resultaterne er derfor på et overordnet niveau og fokus er på at identificere tydelige forskelle mellem de enkelte boligtypers image, som ikke er hængt op på små procentvise forskelle eller lignende. Det er tilfældet for spørgsmålene knyttet til alle andre boligtyper end etageboligerne på Parkvej, som en ret stor del af de adspurgte borgere kender til. For de øvrige boligtyper har vi derfor heller ikke testet for baggrundsvariablenes betydning for resultaterne, da dette ikke er validt. 4.3 Kendskab til etageboligerne på Parkvej og boligernes image I dette afsnit beskrives kendskabet til etageboligerne på Parkvej og deres image. Det er kun respondenter, der har angivet, at de kender eller har hørt om etageboligerne på Parkvej, der har besvaret spørgsmålene om disse boliger. Tabel 4-9 viser resultaterne fra spørgsmålet når jeg siger etageboligerne på Parkvej, hvad er så det første, du tænker på? og afdækker således de adspurgte borgeres umiddelbare associationer. Som i den øvrige analyse er der kun medtaget svarkategorier, som mindst 5% har angivet. 26% af de adspurgte borgere tænker på renoveringen Parkvej. Derudover er det hyppigst forekommende svar mange med en anden etnisk baggrund end mig selv, hvilket 14% har angivet. Derudover dominerer mere negative associationer: mange socialt udsatte beboere med 8% og lavstatus med 7%. 6% har den faktuelle association etagebyggeri. Alt i alt tegner der sig et billede af, at de adspurgte borgere umiddelbart associationer, når de bliver spurgt til Parkvej er faktuelle, idet mange nævnte renoveringen, og flere også nævnte etagebyggeri som første association. Det ligner mønstret fra boligselskabet som helhed, hvor der kun blev nævnt faktuelle ikke-følelsesbetonede associationer. Dog finder man også følelsesbetonede associationer for Parkvejs etagebyggerier, og disse er negative. Her tænker en del på beboersammensætning, som forbindes med mange beboere med en anden etnisk baggrund og mange socialt udsatte beboere. NIRAS 21

Tabel 4-9: Når jeg siger etageboligerne på Parkvej, hvad er så det første, du tænker på? (n=111) Renoveringen 26% Mange med en anden etnisk baggrund end jeg selv 14% Mange socialt udsatte beboere generelt 8% Lavstatus boligområde 7% Etagebyggeri 6% Andet 11% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. Respondenterne blev dernæst spurgt, hvordan de vurderer omdømmet for etageboligerne på Parkvej. Resultaterne fremgår i tabel 4-10. Kun 14% placerer deres svar i yderkategorierne meget godt eller meget dårligt. Ud af disse vurderer 12% omdømmet positivt og kun 2% negativt. Samlet ser placerer flertallet af de adspurgte borgere sig i kategorien neutralt eller kategorierne godt eller dårligt. Her er der også en overvægt af positive svar (36%). Samlet set vurderes omdømmet for etageboligerne på Parkvej således positivt dog er ca. en tredjedel neutrale og vurderer, at det hverken er godt eller dårligt. Hvis man sammenholder resultaterne med baggrundsvariable, viser det sig, at det har betydning, hvad uddannelsesniveauet er, når områdets omdømme vurderes. Tendensen er, at jo højere uddannelse, des dårligere vurderes Parkvejs omdømme. Tendensen er at de med mellemlang videregående uddannelse som senest afsluttede uddannelse vurderer omdømmet mindst positivt, mens de med folkeskole/grundskole vurderer omdømmet mest positivt. Tabel 4-10: Hvordan oplever du omdømmet for etageboligerne på Parkvej? Vil du sige, at omdømmet er meget godt, godt, neutralt, dårligt eller meget dårligt? (n=106) Meget godt 12% Godt 36% Neutralt 32% Dårligt 18% Meget dårligt 2% Tabel 4-11 viser, hvor de adspurgte borgere får deres informationer om etageboligerne på Parkvej fra. Som for Skælskør Boligselskab generelt får de fleste deres informationer gennem førstehåndsberetninger fra personer, der selv bor i udlejningsboligerne (42% + 4% = 46%), men det er værd at bemærke, at en lidt stør- 22 NIRAS

re andel angiver at have hørt medieomtale af området (27%) end for boligselskabet generelt. Dette kan hænge sammen med den store renovering af området. Der er ligeledes 27%, der har angivet at få deres information som andenhåndsberetninger fra personer, der ikke selv bor i boligerne. Derudover er der 13%, der har et arbejde relateret til området, og som får deres informationer herfra. 5% har boet i området tidligere, og 13% kan ikke specificere den præcise informationskilde de føler fx en vis tilknytning til området, fordi de bor tæt på og færdes i og omkring etageboligerne på Parkvej. Tabel 4-11: Hvorfra har du dine informationer om etageboligerne på Parkvej? (n=111) Medier De lokale medier 23% Andre medier 4% Venner/bekendte eller andre mennesker Venner / bekendte der selv bor i udlejningsboligerne 42% Venner / bekendte der ikke selv bor i udlejningsboligerne 14% Andre personer, der selv bor i udlejningsboligerne 4% Andre personer, der ikke selv bor i udlejningsboligerne (rygter) 13% Tilknytning til stedet Bor tæt på og føler derfor en generel tilknytning til stedet 13% Arbejdsrelateret tilknytning 13% Har selv boet der 5% Andet / ved ikke 3% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er der undtagelsesvist medtaget svar, som mindre end 5% har angivet. Tabel 4-12 viser, at de adspurgte borgere generelt vurderer, at de lokale medier tegner et ganske positivt billede af etageboligerne på Parkvej. 60% mener, at mediebilledet er positivt eller meget positivt, mens kun 10% vurderer, at det er negativt. Knap en tredjedel oplever et neutralt mediebillede. NIRAS 23

Tabel 4-12: Hvilket billede synes du, de lokale medier i dit nærområde tegner af etageboligerne på Parkvej? (n=78) Meget positivt 6% Positivt 54% Neutralt (positive og negative historier vægtes nogenlunde ligeligt) 29% Negativt 10% Meget negativt 0% Tabel 4-13 viser, at de adspurgte borgere vurderer, at etageboligerne på Parkvej er mere attraktive end uattraktive. 64% mener, at de er attraktive eller meget attraktive, mens 36% mener de er uattraktive eller meget uattraktive. Der er generelt betydeligt flere svar i de moderate kategorier. Der tegnes således et billede af et rimeligt positivt syn på boligerne på Parkvej, men med plads til forbedringer. Ser vi på baggrundsvariablens betydning for svaret på dette spørgsmål, ses det, at alder har betydning herfor. Tendensen er, at jo ældre man er, des mere attraktivt oplever man boligområdet. De 25-34-årige oplever området mindst attraktivt, mens de på 65 år eller mere oplever området mest attraktivt Tabel 4-13: I hvor høj grad oplever du, at etageboligerne på Parkvej er et attraktivt sted at bo? Er det meget attraktivt, attraktivt, uattraktivt eller meget uattraktivt? (n=100) Meget attraktivt 9% Attraktivt 55% Uattraktivt 29% Meget uattraktivt 7% De overvejende positive resultater viser sig også i tabel 4-14, hvor det fremgår, at næsten halvdelen af de adspurgte borgere ville anbefale familie/venner at flytte til Parkvejs etageboliger. Tabel 4-14: Ville du anbefale familie eller venner, som skulle til at flytte til Skælskørområdet, at leje en etagebolig på Parkvej? (n=102) Ja 48% Nej 52% 24 NIRAS

De adspurgte borgere vil dog i højere grad anbefale andre at flytte i etageboligerne, end de selv vil gøre det, jf. tabel 4-15: Knap en tredjedel svarer, at de selv ville overveje at flytte ind i etagebolig på Parkvej, mens godt to tredjedele svarer, de ikke ville overveje det. Tabel 4-15: Kunne du selv overveje at leje en etagebolig på Parkvej? (n=109) Ja 29% Nej 71% Tendensen fra tabel 4-9 som viste, at det særligt er beboersammensætningen, de adspurgte borgere associerer etageboligerne på Parkvej med, bekræftes af tabel 4-16. Tabellen viser de adspurgte borgeres bud på, hvordan man kan tiltrække flere lejere til etageboligerne på Parkvej. Her er det særligt beboersammensætningen, man foreslår, skal ændres (25%). Derudover mener 13%, at man skal arbejde med et bedre image fx gennem markedsføring og bedre kendskab. Forskellige renoveringstiltag nævnes af 10%. Det samme er tilfældet for en lavere husleje. De adspurgte borgere har haft mulighed for at komme med et uddybende svar for hvert indsatsområde, de mener, kunne tiltrække flere beboere. Ordet variation går igen hos de fleste, der har svaret en anden beboersammensætning. Nogle siger direkte, at der skal være færre indvandrere, mens andre mener, det handler om bedre integration og om at modvirke en ghettotendens i området. Blandt de borgere, der mener, at man kan tiltrække flere beboere, hvis der var et bedre kendskab til boligerne, og hvis ryet var bedre, nævner flere, at mediernes omtale er afgørende. Mht. ønsker til renovering er der ikke noget mønster i svarene: To ønsker mere grønne og hyggelige udendørsarealer, én bedre isolation, én flere legepladser, én flere parkeringspladser osv. I forhold til huslejen nævner flere, at indskuddet til boligerne er for højt. Andre mener, at selve huslejen er for høj. Fælles er dog, at dette generelt er noget, de har hørt fra andre. De kender altså ikke nødvendigvis den reelle pris, men har hørt om det fra andre. NIRAS 25

Tabel 4-16: Hvad skulle der, efter din mening, til for at tiltrække flere lejere til etageboligerne på Parkvej? (n=111) En anden beboersammensætning: 25% Et bedre image/bedre markedsføring og kendskab 13% Boligerne eller området skulle renoveres 10% Lavere husleje 10% Andet: 5% Ved ikke 37% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. 4.4 Kendskab til pensionistboliger og rækkehuse på Parkvej og boligernes image I dette afsnit beskrives kendskabet til de øvrige boligtyper på Parkvej og deres image. Boligerne i denne kategori er hovedsagligt pensionistboliger og rækkehuse. Det er kun respondenter, der har angivet, at de kender eller har hørt om de øvrige boligtyper på Parkvej, der har besvaret spørgsmålene om disse boliger. I nogle af frekvenstabellerne er antallet af respondenter ret lavt dels fordi mange på forhånd er sorteret fra pga. manglende kendskab, men også fordi nogle ikke har svaret på det spørgsmål. Det er derfor værd at bemærke, at resultaterne ikke nødvendigvis er repræsentative for den gruppe af borgere, der kender til boligerne. Tabel 4-17 viser, hvilke associationer de adspurgte borgere hyppigst har, når det kommer til de øvrige boligtyper på Parkvej. Der er en højere grad af positive associationer omkring disse boliger sammenlignet med etageboligerne. En fjerdedel af de adspurgte borgere forbinder området boligerne ligger i med at være et eftertragtet boligområde, og netop den association er faktisk den hyppigst forekommende. Derudover associationer flere boligerne med fællesskab, beboerdemokrati/indflydelse og mulighed for egen have. 10% associerer, at boligerne på Parkvej er for små, og 5% forbinder stedet med at være nedslidt. 17% tænker på ældreboligerne, mens kun 7% tænker på rækkehusene. Alt i alt forbindes pensionistboliger og rækkehuse på Parkvej dog hovedsagligt med positive associationer. 26 NIRAS

Tabel 4-17: Når jeg siger de øvrige boligtyper på Parkvej, hvad er så det første, du tænker på? (n=41) Eftertragtet boligområde 24% Ældreboliger 17% For små boliger 10% Rækkehuse 7% Fællesskab 5% Beboerdemokrati / indflydelse 5% Mulighed for egen have 5% Almene boliger 5% Nedslidt / dårligt vedligeholdt 5% Andet, notér hvad 15% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. Tabel 4-18 viser, at de øvrige boliger på Parkvej vurderes at have et ganske positivt omdømme og omdømmet vurderes mere positivt end for etageboligerne på Parkvej. Kun 9% vurdere omdømmet negativt. 75% vurderer omdømmet positiv og 17% vurderer, det er neutralt. Tabel 4-18: Hvordan oplever du omdømmet for de øvrige boligtyper på Parkvej? Vil du sige, at omdømmet er meget godt, godt, neutralt, dårligt eller meget dårligt? (n=35) Meget godt 29% Godt 46% Neutralt 17% Dårligt 6% Meget dårligt 3% Tabel 4-19 viser, hvor de adspurgte borgere får deres informationer om de øvrige boliger på Parkvej fra. De bekræfter, at medieomtalen har været høj for etageboligerne på Parkvej, men ikke så høj for de andre boliger, idet kun 15% angiver at få informationer fra medier (og kun lokale medier). Igen er førstehåndsberetninger fra personer, der selv bor i udlejningsboligerne, den dominerende kilde til information (61%), mens andenhåndsberetninger er angivet af 17%. Dette er lavere end de 25%, der havde angivet andenhåndsberetninger som informationskilde for etageboligerne på Parkvej. Derudover har en forholdsvis stor andel (17%) svaret, at de kender til boligerne gennem deres arbejde som fx hjemmehjælpere eller politibetjente. NIRAS 27

Tabel 4-19: Hvorfra har du dine informationer om de øvrige boligtyper på Parkvej? (n=41) Medier De lokale medier 15% Venner/bekendte eller andre mennesker Venner / bekendte der selv bor i udlejningsboligerne (n = 42) 56% Andre personer, der selv bor i udlejningsboligerne (n = 42) 5% Venner / bekendte der ikke selv bor i udlejningsboligerne (n = 42) 2% Andre personer, der ikke selv bor i udlejningsboligerne (rygter) (n = 42) 15% Tilknytning til stedet Arbejdsrelateret tilknytning 17% Andet 5% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er der undtagelsesvist medtaget svar, som mindre end 5% har angivet. Tabel 4-20 bekræfter det generelle billede af en positiv medieomtale af Skælskør Boligselskab og selskabets forskellige afdelinger, idet 85% har svaret, at de oplever en positiv eller meget positiv medieomtale af de øvrige boligtyper på Parkvej, mens 15% har svaret negativ, og ingen har svaret meget negativ. n (antal respondenter) er her kun på 13, hvilket betyder, at der er relativt få respondenter i hver svarkategori, og dermed, at vi ikke nødvendigvis kan regne med de præcise procentdele, men bare bemærke tendensen til en positiv oplevelse af mediernes omtale. Tabel 4-20: Hvilket billede synes du, de lokale medier i dit nærområde tegner af de øvrige boligtyper på Parkvej? (n=13) Meget positivt 8% Positivt 77% Negativt 15% Meget negativt 0% Tabel 4-21 viser i hvor høj grad de adspurgte borgere oplever de øvrige boligtyper på Parkvej som attraktive. Ingen vurderer boligerne som meget uattraktive og kun 12% vurderer, at de er uattraktive, mens 89% oplever, at boligerne er meget attraktive eller attraktive. Det peger i retning af et positivt image og igen mere positivt end for samme spørgsmål om etageboligerne på Parkvej. 28 NIRAS

Tabel 4-21: I hvor høj grad oplever du, at de øvrige boligtyper på Parkvej er et attraktivt sted at bo? Er det meget attraktivt, attraktivt, uattraktivt eller meget uattraktivt? (n=34) Meget attraktivt 24% Attraktivt 65% Uattraktivt 12% Meget uattraktivt 0% Det positive opfattelse af denne boligtype bekræftes i tabel 4-22, som viser, at hele 84% de adspurgte borgere ville anbefale familie og venner at flytte i netop denne boligtype. Det er betydeligt mere positivt end for etageboligerne på Parkvej, hvor størstedelen af de adspurgte borgere ikke ville anbefale stedet. Tabel 4-22: Ville du anbefale familie eller venner, som skulle til at flytte til Skælskørområdet, at leje en af de øvrige boligtyper på Parkvej? (n=37) Ja 84% Nej 16% Dog ser billedet anderledes ud, hvis man spørger de adspurgte borgere, hvorvidt de selv kunne overveje at flytte til de andre boligtyper på Parkvej. 60% svarer nej til dette, jf. tabel 4-23. Dette understøtter en generel tendens til, at et positivt image ikke nødvendigvis betyder, at de adspurgte borgere selv har lyst til at flytte til boligerne. Der er således andre forhold end boligernes image, der har betydning for boligvalget. Tabel 4-23: Kunne du selv overveje at leje en af de øvrige boligtyper på Parkvej? (n=35) Ja 40% Nej 60% Tabel 4-24 viser hvad de adspurgte borgere ser som mulige indsatsområder i forhold til at tiltrække flere beboere til de øvrige boligtyper på Parkvej. Her peges bl.a. på renovering, bedre markedsføring og sociale aktiviteter, som hhv. 12%, 10% og 7% har efterlyst. Blandt de, der ønsker renovering, er der ikke en entydig tendens, men blandt ønskerne er større ældreboliger og pænere udendørsarealer. NIRAS 29

Tabel 4-24: Hvad skulle der, efter din mening, til for at tiltrække flere lejere til de øvrige boligtyper på Parkvej? (n=41) Boligerne skulle renoveres 12% Bedre markedsføring / bedre kendskab til boligerne 10% Flere sociale aktiviteter 7% Ved ikke 42% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. 4.5 Kendskab til etageboliger på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen og boligernes image I dette afsnit beskrives kendskabet til etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanegade og Præstevangen og disse boligers image. Det er kun respondenter, der har angivet, at de kender eller har hørt om etageboliger på Nyvej, Østergade, Jernbanegade og Præstevangen, der har besvaret spørgsmålene relateret til disse boliger. Tabel 4-25 viser de adspurgte borgeres umiddelbare associationer til etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen. Den hyppigst nævnte association er at det er et eftertragtet boligområde, som 15% nævner. Derudover er både negative og positive associationer, hvor de negative primært relaterer sig til boligernes stand: De opleves som gamle, dårligt vedligeholdt og i generelt dårlig stand. For etageboligerne på Parkvej var det, til sammenligning, beboersammensætningen med mange socialt udsatte beboere, der dominerede de negative associationer. Tabel 4-25: Når jeg siger 'etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen', hvad er så det første, du tænker på? (n=48) Eftertragtet boligområde 15% Gammelt 15% Blandede positive associationer 13% Almene boliger 8% Nedslidt/dårligt vedligeholdt 8% Tilfredse beboere 8% Mange socialt udsatte beboere generelt 6% Dårlige boliger 6% Tæt på grønne områder/natur 6% 30 NIRAS

Andet 6% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. Tabel 4-26 viser, at etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen vurderes at have et overordnet godt omdømme 65% mener, omdømmet er godt eller meget godt. Dette bekræfter det generelle positive image Skælskør Boligselskab har. Dog oplever lidt flere omdømmet som negativt, end tilfældet var for de øvrige boligtyper på Parkvej (ikke etageboligerne), og lidt flere vurderer omdømmet neutralt. Tabel 4-26: Hvordan oplever du omdømme for 'etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen'? Vil du sige, at omdømmet er meget godt, godt, neutralt, dårligt eller meget dårligt? (n=43) Meget godt 28% Godt 37% Neutralt 23% Dårligt 12% Meget dårligt 0% Tabel 4-27 viser hvorfra de adspurgte borgere får deres informationer om etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen. Ligesom for de boligtyper på Parkvej, der ikke er etageboliger, udgør medieomtale en ganske lille del af kilderne til information (6%), mens førstehåndsberetninger udgør den største kilde (67%) og andenhåndsberetninger den næststørste (19%). 12% får deres informationer fra en personlig tilknytning til stedet enten gennem arbejde, ved tidligere at have boet der eller ved at bo tæt på. Igen er det altså primært sociale relationer eller personlig tilknytninger til området, der tjener som kilde til information. NIRAS 31

Tabel 4-27: Hvorfra har du dine informationer om 'etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen'? (n=48) Medier De lokale medier 4% Andre medier 2% Venner/bekendte eller andre mennesker Venner / bekendte der selv bor i udlejningsboligerne 65% Venner / bekendte der ikke selv bor i udlejningsboligerne 4% Andre personer, der ikke selv bor i udlejningsboligerne (rygter) 15% Andre personer, der selv bor i udlejningsboligerne 2% Tilknytning til stedet Arbejdsrelateret tilknytning 2% Har selv boet der 8% Bor tæt på og oplever derfor en generel tilknytning til stedet 2% Andet 2% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er der undtagelsesvist medtaget svar, som mindre end 5% har angivet. Ingen de adspurgte borgere vurderer mediebilledet af etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen som negativt eller meget negativt, jf. tabel 4-28. 87% vurderer, at det er positivt eller meget positivt. Respondentantallet er ganske lavt for dette spørgsmål (n=15). Vi kan derfor ikke nødvendigvis regne med, at de enkelte svar er repræsentative for populationen som helhed, men tallene underbygger det generelle billede af en positiv medieomtale af boligselskabet og dets afdelinger. Tabel 4-28: Hvilket billede synes du, de lokale medier i dit nærområde tegner af boligselskabets 'etageboliger på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen'? (n=15) Meget positivt 7% Positivt 80% Neutralt (positive og negative historier vægtes nogenlunde ligeligt) 13% Negativt 0% Meget negativt 0% 32 NIRAS

Tabel 4-29 viser, hvor attraktive boligerne opleves. Boligerne vurderes samlet set som lidt mere attraktive end etageboligerne på Parkvej og lidt mindre attraktive end de øvrige boligtyper på Parkvej (ældreboliger og rækkehuse). 22% mener, at etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen er uattraktive eller meget uattraktive, mens 79% mener, de er attraktive eller meget attraktive. Tabel 4-29: I hvor høj grad oplever du, at 'etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen' er et attraktivt sted at bo? Er det meget attraktivt, attraktivt, uattraktivt eller meget uattraktivt? (n=41) Meget attraktivt 20% Attraktivt 59% Uattraktivt 15% Meget uattraktivt 7% Hele 88% af de adspurgte borgere med kendskab til etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen ville anbefale familie eller venner at flytte dertil, mens 56% selv ville overveje det. Det fremgår af tabel 4-30 og 4-31. Tallene ligner tallene for de fleste andre boligtyper i Skælskør Boligselskab med undtagelse af etageboligerne på Parkvej (afsnit 4.3), hvor betydeligt færre svarer ja på disse to spørgsmål, samt boligselskabets øvrige rækkehusene (afsnit 4.6), hvor betydeligt flere svarer ja. Tabel 4-30: Ville du anbefale familie eller venner, som skulle til at flytte til Skælskørområdet, at leje en 'etagebolig på Nyvej, Østergade, Jernbanevej eller Præstevangen'? (n=43) Ja 88% Nej 12% Tabel 4-31: Kunne du selv overveje at leje en 'etagebolig på Nyvej, Østergade, Jernbanevej eller Præstevangen'? (n=43) Ja 56% Nej 44% En ganske stor andel af de adspurgte borgere svarede ved ikke på spørgsmålet om, hvordan man kan tiltrække flere lejere til etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen (50%, jf. tabel 4-32). 21% mener dog, at boligerne med fordel kunne renoveres. Her nævnes forskellige mulige tiltag fx ele- NIRAS 33

vatorer, isolering, legepladser og altaner nævnes hver af én respondent. Generelt er et ønske om bedre/pænere/grønnere udendørsarealer. 6% nævner bedre markedsføring som et muligt indsatsområde. Tabel 4-32: Hvad skulle der, efter din mening, til for at tiltrække flere lejere til 'etageboligerne på Nyvej, Østergade, Jernbanevej og Præstevangen'? (n=48) Boligerne eller området skulle renoveres 21% Bedre markedsføring/kendskab til boligerne 6% Andet 2% Ved ikke 50% Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun angivet svar, hvor mindst 5% af respondenterne med kendskab til boligerne har svaret. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. 4.6 Kendskab til Skælskør Boligselskabs øvrige rækkehuse og boligernes image I dette afsnit beskrives kendskabet til Skælskør Boligselskabs øvrige rækkehuse (herefter rækkehusene ) og disse boligers image. De øvrige rækkehuse indbefatter en række forskellige områder: Parkvænget, Park Allé, Nyvej, Maglehaven, Møllegårdsvej, Niels Jensensvej, Agersøgårdsvej, Slagterivej, Degnevænget, Dalstrøget, Grendalsvej, Bakkedraget, Dyrehavsvej, Holmevej, Solbakken og Heilmannsvej. Det er kun respondenter, der har angivet, at de kender eller har hørt om rækkehuse i et eller flere af disse områder, der har besvaret spørgsmålene relateret til rækkehusene. Tabel 4-33 viser de adspurgte borgere umiddelbare associationer med rækkehusene. De to hyppigst svar er positive og negative associationer, som hver får tilslutning fra 15% af de adspurgte borgere. Dernæst kommer den neutrale association almene boliger og på resten af listen er positive associationer som fællesskab, tæt på natur og eftertragtet. 34 NIRAS

Tabel 4-33: Når jeg siger 'Skælskør Boligselskabs rækkehuse', hvad er så det første, du tænker på? (n=26) Blandede positive associationer 15% Blandede negative associationer 15% Almene boliger 12% Fællesskab 12% Tæt på grønne områder/natur 9% Eftertragtet boligområde 8% Andet, notér hvad 15% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. Tabel 4-34 viser rækkehusenes omdømme. Kun 9% de adspurgte borgere mener, at dette er dårligt, mens hele 91% mener, at det er godt eller meget godt. Det er også værd at bemærke, at en stor procentdel (41%) har vurderet omdømmet til at være meget godt, hvilket skiller sig ud i forhold til de andre områder i boligselskabet, der generelt vurderes til at ligge mere i midten og med flere neutrale vurderinger Tabel 4-34: Hvordan oplever du rækkehusenes omdømme? Vil du sige, at omdømmet er meget godt, godt, neutralt, dårligt eller meget dårligt? (n=22) Meget godt 41% Godt 50% Neutralt 9% Dårligt 0% Meget dårligt 0% I forhold til spørgsmålet om, hvor de adspurgte borgere får deres informationer om rækkehusene fra, er tendensen nogenlunde den samme som for de andre boligtyper (med undtagelse af Parkvejs etageboliger). De adspurgte borgere får primært deres informationer fra førstehåndsberetninger, mens andenhåndsberetninger og medieomtale spiller en mindre rolle som kilde til information, jf. tabel 4-35. Derudover får en forholdsvis stor del informationer fra forskellige former for tilknytning til stedet, i alt 24% har boet der, arbejder der eller bor tæt på. NIRAS 35

Tabel 4-35: Hvorfra har du dine informationer om rækkehusene? (n=26) Medier De lokale medier 8% Andre medier 4% Venner, bekendte eller andre mennesker Venner / bekendte der selv bor i udlejningsboligerne 50% Venner / bekendte der ikke selv bor i udlejningsboligerne 4% Andre personer, der ikke selv bor i udlejningsboligerne (rygter) 15% Andre personer, der selv bor i udlejningsboligerne 8% Tilknytning til stedet Arbejdsrelateret tilknytning 12% Har selv boet der 4% Bor tæt på og oplever derfor generel tilknytning til stedet 8% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er der undtagelsesvist medtaget svar, som mindre end 5% har angivet. Mediebilledet af rækkehusene vurderes stort set kun positivt, jf. tabel 4-36: Ni ud af mener, det er positivt, og en ud af ti kategoriserer det som neutralt. Tabel 4-36: Hvilket billede synes du, de lokale medier i dit nærområde tegner af boligselskabets rækkehuse? (n=10) Meget positivt 0% Positivt 90% Neutralt (positive og negative historier vægtes nogenlunde ligeligt) 10% Negativt 0% Meget negativt 0% Ingen af de adspurgte borgere oplever, at rækkehusene er et uattraktivt sted at bo: 41% ser det som meget attraktivt, og 59% ser det som attraktivt, jf. tabel 4-37. Dette understøtter, at rækkehusene har et meget positivt image. 36 NIRAS

Tabel 4-37: I hvor høj grad oplever du, at rækkehusene er et attraktivt sted at bo? Er det meget attraktivt, attraktivt, uattraktivt eller meget uattraktivt? (n=22) Meget attraktivt 41% Attraktivt 59% Uattraktivt 0% Meget uattraktivt 0% Rækkehusene skiller sig sammen med ældreboligerne (afsnit 4.8) ud fra de øvrige boligtyper i Skælskør Boligselskab ved at være de boligtyper, de adspurgte borgere selv i højeste grad kunne forestille sig at bo i (tabel 4-39), og ved at være den boligtype, flest ville anbefale til familie og venner (tabel 4-38). For rækkehusenes vedkommende vil 95% af respondenterne anbefale dem til andre, og 68% kunne forestille sig selv at flytte dertil. Tabel 4-38: Ville du anbefale familie eller venner, som skulle til at flytte til Skælskørområdet at leje et af boligselskabets rækkehuse? (n=21) Ja 95% Nej 5% Tabel 4-39: Kunne du selv overveje at leje et af boligselskabets rækkehuse? (n=22) Ja 68% Nej 32% De hyppigste forslag til forbedringer for rækkehusene er en lavere husleje, hvilket 14% peger på, samt en bedre markedsføring, som 7% nævner, jf. tabel 4-40. Det skal dog understreges, at langt de fleste (36%) af de adspurgte borgere har svaret ved ikke på spørgsmålet om mulige indsatser for at tiltrække flere beboere, og fordi n er forholdsvis lavt, er det ganske få, der har nævnt lavere husleje og bedre markedsføring. Men det, at en bedre markedsføring kunne hjælpe, understøttes af, at de med kendskab til rækkehusene vurderer dem så positivt det er altså ikke placering eller kvalitet, der står i vejen for flere lejere. NIRAS 37

Tabel 4-40: Hvad skulle der, efter din mening, til for at tiltrække flere lejere til boligselskabets rækkehuse? (n=28) Lavere husleje 14% Bedre markedsføring / bedre kendskab til boligerne 7% Andet: uddyb venligst 7% Ved ikke 36% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. 4.7 Kendskab til ungdomsboliger på Slagterivej og Degnevænget og boligernes image I dette afsnit beskrives kendskabet til ungdomsboligerne på Slagterivej og Degnevænget (fra nu af kaldet ungdomsboligerne ) og disse boligers image. Det er kun respondenter, der har angivet, at de kender eller har hørt om ungdomsboligerne på Slagterivej og Degnevænget, der har besvaret spørgsmålene relateret til disse boliger. Tabel 4-41 viser associationer med Skælskør Boligselskabs ungdomsboliger. Det skal dog nævnes, at fordi respondentantallet er ret lavt (n=22), og resultaterne skal derfor tages med forbehold. Umiddelbart ser det dog ud til, at ungdomsboligerne bliver forbundet med faktorer, der relaterer sig til, at de netop er for unge: Små boliger, fester, fine boliger til målgruppen og unge, der laver ballade ligger øverst på listen. Gennemsnitsalderen for de, der har besvaret spørgsmålet, er 55 år, og kun to af dem er i 20 erne (ingen er under 20). Det er således ikke en gruppe, man kunne forestille sig selv ville flytte ind i ungdomsboligerne. 38 NIRAS

Tabel 4-41: Når jeg siger 'Skælskør Boligselskabs ungdomsboliger', hvad er så det første, du tænker på? (n=22) Små boliger 14% Fester 9% Fine boliger til målgruppen 9% Almene boliger 9% Mange unge, der laver ballade 9% Uddannelse 5% Eftertragtet boligområde 5% Tyveri/indbrud 5% Dårlige boliger 5% Kedeligt/uinspireret område 5% Andet 5% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun medtaget svar, hvor mindst 5% af respondenterne, der har svaret på spørgsmålet, har angivet det svar, men i dette tilfælde svarer 5% til én respondent, og derfor er alle svar med i denne tabel. Ungdomsboligernes omdømme vurderes en smule mere negativt end de øvrige boligtyper i Skælskør Boligselskab (med undtagelse af etageboligerne på Parkvej). 50% vurderer, at omdømmet er godt eller meget godt, og 36% placerer det i den neutrale kategori. 14% mener, at omdømmet er dårligt. Samlet set kan man karakterisere omdømmet blandt respondenterne som neutralt eller moderat godt. Tabel 4-42: Hvordan oplever du ungdomsboligernes omdømme? Vil du sige, at omdømmet er meget godt, godt, neutralt, dårligt eller meget dårligt? (n=14) Meget godt 14% Godt 36% Neutralt 36% Dårligt 14% Meget dårligt 0% Det er bemærkelsesværdigt, at der for ungdomsboligernes vedkommende er en stort set lige andel af de adspurgte borgere, der får deres informationer om boligerne fra personer, der ikke selv bor i dem, og fra personer der bor i dem, jf. tabel 4-43. 37% angiver at få information gennem andenhåndsberetninger, og 32% angiver at få information fra førstehåndsberetninger. Tallene kunne tyde på, der måske er flere rygter om ungdomsboligerne, end det er tilfældet for resten af afdelingerne, og at færre af de adspurgte borgere NIRAS 39

personligt kender beboere fra ungdomsboligerne. Igen spiller medierne en begrænset rolle som informationskilde. Tabel 4-43: Hvorfra har du dine informationer om ungdomsboligerne? (n=22) Medier De lokale medier 9% Venner/bekendte eller andre mennesker Venner / bekendte der selv bor i udlejningsboligerne 32% Andre personer, der ikke selv bor i udlejningsboligerne (rygter) 32% Andre personer, der selv bor i udlejningsboligerne 5% Tilknytning til stedet Arbejdsrelateret tilknytning 5% Andet 9% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er der undtagelsesvist medtaget svar, som mindre end 5% har angivet. Kun seks af de adspurgte borgere har svaret på, hvad de mener om mediebilledet af ungdomsboligerne, jf. tabel 4-44. Tre af dem mener, at det er neutralt, to mener, at det er positivt, og en enkelt, at det er meget positivt. Måske kan tallene pege på, at mediebilledet ikke er negativt, men med så få respondenter, skal de tages med store forbehold. Tabel 4-44: Hvilket billede synes du, de lokale medier i dit nærområde tegner af ungdomsboligerne? (n=6) Meget positivt 17% Positivt 33% Neutralt (positive og negative historier vægtes nogenlunde ligeligt) 50% Negativt 0% Meget negativt 0% Nogenlunde samme konklusion gør sig gældende ved vurderingen af, hvorvidt ungdomsboligerne er et attraktivt sted at bo (tabel 4-45). Langt størstedelen af de adspurgte borgere mener, at det er attraktivt eller meget attraktivt (91%), mens enkelte mener, at det er uattraktivt (8%). Dette antyder et positivt image mere positivt, end spørgsmålet om ungdomsboligernes omdømme indikerer. 40 NIRAS

Tabel 4-45: I hvor høj grad oplever du, at ungdomsboligerne er et attraktivt sted at bo? Er det meget attraktivt, attraktivt, uattraktivt eller meget uattraktivt? (n=12) Meget attraktivt 8% Attraktivt 83% Uattraktivt 8% Meget uattraktivt 0% Tabel 4-46 og 4-47 handler om, hvorvidt de adspurgte borgere kunne finde på hhv. at anbefale ungdomsboligerne til andre eller selv flytte dertil. Ingen respondenter kunne forestille sig at flytte i en ungdomsbolig, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den generelt høje alder for respondenterne og det er derfor ikke overraskende. Til gengæld kunne en større andel forestille sig at anbefale ungdomsboligerne til andre (82%) Tabel 4-46: Ville du anbefale familie eller venner, som skulle til at flytte til Skælskørområdet, at leje en af boligselskabets ungdomsboliger? (n=11) Ja 82% Nej 18% Tabel 4-47: Kunne du selv overveje at leje en af boligselskabets ungdomsboliger? (n=3) Ja 0% Nej 100% Tabel 4-48 viser de adspurgte borgeres forslag til mulige forbedringer af ungdomsboligerne med henblik på at tiltrække flere lejere. Her har kun tre respondenter faktisk givet substantielle svar: To (svarende til 9%) har svaret bedre markedsføring, og en (svarende til 5%) har svaret renovering. Resten af de 22 respondenter med kendskab til ungdomsboligerne har svaret ved ikke eller ikke svaret noget. Derfor kan resultaterne ikke umiddelbart bruges til at drage konklusioner om, hvordan flere beboere kan tiltrækkes til ungdomsboligerne. NIRAS 41

Tabel 4-48: Hvad skulle der, efter din mening, til for at tiltrække flere lejere til boligselskabets ungdomsboliger? (n=22) Bedre markedsføring / bedre kendskab til boligerne 9% Boligerne/området skulle renoveres 5% Ved ikke 46% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. 4.8 Kendskab til ældreboliger på Østervej og i Rådmandshaven og boligernes image I dette afsnit beskrives kendskabet til ældreboligerne på Østervej og i Rådmandshaven og disses image. Det er kun respondenter, der har angivet, at de kender eller har hørt om ældreboligerne på Østervej og i Rådmandshaven, der har besvaret spørgsmålene relateret til disse boliger. De adspurgte borgeres umiddelbare associationer med boligerne, er primært jf. tabel 4-49. Således forbinder en tredjedel boligerne med at være eftertragtede, 9% får andre positive associationer og 6% tænker på at boligerne ligger tæt på grønne områder. Derudover forbinder 13% boligerne med en bestemt adresse eller en bestemt bolig, som de har en form for tilknytning eller kendskab til. Tabel 4-49: Når jeg siger Skælskør Boligselskabs ældreboliger, hvad er så det første, du tænker på? (n=32) Eftertragtet boligområde 34% Specifikke bygninger eller adresser 13% Blandede positive associationer 9% Tæt på grønne områder/natur 6% Andet, notér hvad 13% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. Ældreboligernes omdømme vurderes meget positivt, jf. tabel 4-50. En større andel vurderer omdømmet som meget godt (46%) eller godt (35%). 19% vurderer, det som neutralt, mens ingen vurderer, det som dårligt. Dette stemmer overens med at ældreboligerne generelt har et godt image, og de placerer sig, sammen med rækkehusene, i toppen af Skælskør Boligselskabs forskellige afdelingers image. 42 NIRAS

Tabel 4-50: Hvordan oplever du ældreboligernes omdømme? Vil du sige, at omdømmet er meget godt, godt, neutralt, dårligt eller meget dårligt? (n=26) Meget godt 46% Godt 35% Neutralt 19% Dårligt 0% Meget dårligt 0% Tabel 4-51 viser samme billede som for de fleste andre afdelinger: Den største informationskilde for ældreboligerne er førstehåndsberetninger, derefter følger andenhåndsberetninger, en personlig tilknytning (i dette tilfælde kun arbejdsrelateret) og medieomtale (her afveg ungdomsboligerne ved, at mange havde angivet andenhåndsberetninger som informationskilde, og etageboligerne på Parkvej afveg ved at have en højere medieomtale). Tabel 4-51: Hvorfra har du dine informationer om ældreboligerne? (n=32) Medier De lokale medier 9% Venner/bekendte eller andre mennesker Venner / bekendte der selv bor i udlejningsboligerne 53% Venner / bekendte der ikke selv bor i udlejningsboligerne 6% Andre personer, der ikke selv bor i udlejningsboligerne (rygter) 16% Andre personer, der selv bor i udlejningsboligerne 13% Tilknytning til stedet Arbejdsrelateret tilknytning 13% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. Mediebilledet af ældreboligerne vurderes af respondenterne til at være udelukkende positivt (67%) eller meget positivt (33%), jf. tabel 4.52. Det underbygger det samlede meget positive image. NIRAS 43

Tabel 4-52: Hvilket billede synes du, de lokale medier i dit nærområde tegner af ældreboligerne? (n=9) Meget positivt 33% Positivt 67% Neutralt (positive og negative historier vægtes nogenlunde ligeligt) 0% Negativt 0% Meget negativt 0% Samme konklusion kan drages på baggrund af, hvorvidt ældreboligerne opleves som et attraktivt sted at bo. Dette mener alle de adspurgte borgere, er tilfældet: Ca. to tredjedele mener, det er attraktivt, mens ca. en tredjedel mener, det er meget attraktivt, jf. tabel 4-53. Tabel 4-53: I hvor høj grad oplever du, at ældreboligerne er et attraktivt sted at bo? Er det meget attraktivt, attraktivt, uattraktivt eller meget uattraktivt? (n=24) Meget attraktivt 38% Attraktivt 63% Uattraktivt 0% Meget uattraktivt 0% De adspurgte borgere er indstillede på at anbefale ældreboligerne til andre (93% svarer ja på spørgsmålet, jf. tabel 4-54), og en stor andel kunne også selv finde på at flytte dertil (75%, jf. tabel 4-55). Særligt andelen, der selv kunne overveje at flytte til ældreboligerne, er relativt høj sammenlignet med de andre boligtyper i selskabet. Tabel 4-54: Ville du anbefale familie eller venner, som skulle til at flytte til Skælskørområdet, at leje en af boligselskabets ældreboliger? (n=27) Ja 93% Nej 7% 44 NIRAS

Tabel 4-55: Kunne du selv overveje at leje en af boligselskabets ældreboliger? (n=28) Ja 75% Nej 25% Tabel 4-56 viser de adspurgte borgeres forslag til, hvad der kunne tiltrække flere beboere til ældreboligerne. Som for de andre boligtyper (med undtagelse af Parkvejs etageboliger) er det renovering og bedre markedsføring, der anbefales af flest. Dog er det ved ældreboligerne en ret lille del, der anbefaler disse tiltag (hhv. 9% og 6%), hvilket måske kan forklares med, at ældreboligerne har så godt et image målt på alle parametre ovenfor, de adspurgte borgere ikke oplever det store behov for nye tiltag. Blandt de der nævner renovering som et muligt tiltag, nævner to en højere grad af handicapvenlighed og færre trapper. Tabel 4-56: Hvad skulle der, efter din mening, til for at tiltrække flere lejere til boligselskabets ældreboliger? (n=32) Boligerne skulle renoveres 9% Bedre markedsføring / bedre kendskab til boligerne 6% Andet 6% Ved ikke 47% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenter med kendskab til boligerne har angivet. Der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. 4.9 Opsamling Samlet set kan det konstateres, at Skælskør Boligselskab samlet set og set i forhold til de enkelte afdelinger har et godt image ud af til. Der er desuden ikke store forskelle i afdelingernes image. Dog skiller etageboligerne på Parkvej sig ud ved at have et lidt dårlige image end de andre afdelinger målt på alle indikatorer. Dette kunne hænge sammen med beboersammensætningen, hvilket mange af de adspurgte borgere nævner som deres første association til etageboligerne på Parkvej og som flere ser som et mulig indsatsområde. Parkvejs etageboliger skiller sig endvidere ud ved at være mere kendt end de andre afdelinger, og ved at flere bruger medierne som en informationskilde sammenlignet med de andre afdelinger. Dette hænger sandsynligvis sammen med den store renovering af området, som ca. halvdelen af respondenterne nævner som en umiddelbar association med boligerne. For alle boligtyperne er den største kilde til information førstehåndsberetninger fra familie, venner eller andre, der selv bor i boligerne, hvilket understreger vigtigheden af at beboerne fortæller gode, positive historier fra området. NIRAS 45

Ældreboligerne Østervej og i Rådmandshaven og rækkehusene på Parkvænget, Park Allé, Nyvej, Maglehaven, Møllegårdsvej, Niels Jensensvej, Agersøgårdsvej, Slagterivej, Degnevænget, Dalstrøget, Grendalsvej, Bakkedraget, Dyrehavsvej, Holmevej, Solbakken og Heilmannsvej vurderes mest positivt i undersøgelsen. Særligt er det bemærkelsesværdigt, at langt over halvdelen af de adspurgte borgere kunne forestille sig selv at flytte dertil. Dette afviger fra de resterende afdelinger, hvor mønstret i svarene generelt er, at selvom afdelingernes image bliver vurderet som godt, så er der alligevel relativt få, der faktisk kunne forestille sig selv at flytte dertil. Det er generelt renovering og bedre markedsføring, der bliver peget på for alle boligtyper i forhold til, hvordan respondenterne i imageundersøgelsen mener, at man kan tiltrække flere beboere, med undtagelse af etageboligerne på Parkvej, hvor en anden beboersammensætning er det hyppigst valgte forslag til forbedring. Spørgsmålet om mulige indsatsområder i forhold til at tiltrække flere beboere har dog generelt et højt frafald enten i form af respondenter, der ikke svarer, eller respondenter, der svarer ved ikke. Det tyder på, at det ikke er tydeligt og iøjnefaldende, hvad problemet er for Skælskør Boligselskabs boliger og hænger godt sammen med det generelt positive image. For etageboligerne på Parkvej var der den mindste frafaldsprocent her var det således tydeligere for respondenterne, hvordan man kan tiltrække flere lejere, hvilket ligeledes ligger fint i forlængelse af, at respondenterne vurderer denne boligtypes image generelt dårligere end for de andre boligtyper. 46 NIRAS

05 Potentielle tilflytteres boligpræferencer Alle respondenter i undersøgelsen er blevet stillet en række spørgsmål om, hvad der er vigtigt for dem, når de skal vælge bolig, og om, hvorvidt de kunne forestille sig på et tidspunkt i deres liv at flytte til Skælskør og/eller flytte i en almennyttig bolig. Både respondenter, der kender og ikke kender Skælskør Boligselskab, er blevet stillet disse spørgsmål. Analysen af respondenternes svar belyser dels, hvor stor en potentiel tilflyttergruppe Skælskør Boligselskab har, og hvem disse mennesker er, dels, hvilke områder boligselskabet fremadrettet bør satse på at udvikle/styrke, hvis man vil forsøge at tiltrække de forskellige grupper af potentielle tilflyttere. Tabel 4-57 viser de hyppigste svar på spørgsmålet hvad betyder mest for dig, når du skal vælge bolig? Spørgsmålet blev stillet åbent. Svarene er inddelt i fire overordnede kategorier (beliggenhed, indretning, økonomiske forhold, sociale forhold), som tilsammen dækker alle svar. I tabellen er angivet hvor mange procent af de adspurgte borgere, der har svaret inden for hver af de overordnede kategorier. Der er en klar tendens til, at beliggenhed og forhold ved selve boligen opleves som meget betydningsfulde for boligvalget (hhv. 88% og 72%), mens økonomiske og sociale forhold opleves som relativt mindre betydningsfulde (hhv. 31% og 21%). Nedenfor ser vi nærmere på hver af disse kategorier. Beliggenhed er den mest afgørende faktor for de adspurgte borgeres boligvalg. Hele 88% peger på forhold relateret til beliggenhed som vigtig. Det er særlig grønne omgivelser, naturen, det at et område er stille og roligt, grønne områder i nærheden af boligen samt udendørsarealernes kvalitet der er afgørende. Derudover er gode indkøbsmuligheder vigtige. Uddybende siger flere af de adspurgte borgere, at det er vigtigt for dem, at deres bolig ligger centralt, er godt beliggende i forhold til arbejde og børns skole og daginstitutioner og at naturen er tæt på. Samlet set stor det klart at stedet har afgørende betydning, når potentielle tilflyttere vælger bolig. Boligens indretning og fysiske udtryk er ligeledes af stor betydning for de adspurgte borgeres boligvalg og ca. tre ud af fire finder boligens indretning og fysiske udtryk af stor betydning. Det er især boligens størrelse og kvalitet, der har betydning. Derudover er det betydning at have egen have og at boligens indretning og funktionalitet generelt er god. Uddybende siger flere af de adspurgte borgere, at boligen skal være funktionel i forhold til, hvor man befinder sig i livet fx uden trapper, hvis man er ældre. Her deler ønskerne sig generelt i to: de som ønsker at bo i stueetagen, fordi de er dårligt gående, og de yngre med hjemmeboende børn, som ønsker at bo i villa eller rækkehus, eller altan hvis de bor i etagebyggeri. Boligens pris er, efter boligens beliggenhed og størrelse, det der betyder mest for de adspurgte borgeres boligvalg. Derudover mener ca. hver tiende, at det har betydning selv at eje sin bolig. Sociale forhold herunder fælleskab, tryghed og naboskab, tillægges mindre betydning end de øvrige tre forhold. af flertallet af respondenterne. 7% peger på, at tryghed er afgørende for deres boligvalg, mens andre forhold som fællesskab og godt naboskab ikke er det der vurderes at være af størst betydning, når der vælges bolig. NIRAS 47

Tabel 4-57: Hvad betyder mest for dig, når du skal vælge bolig? (n=402) 1. Beliggenhed 88% 1. Beliggenhed generelt 40% 2. Naturen i området 13% 3. Stille og roligt område 10% 4. Indkøbsmulighederne 10% 5. Boligområdets grønne områder 7% 6. Udendørsarealernes kvalitet 6% 2. Forhold ved boligens indretning/fysiske udtryk 72% 7. Boligens størrelse 22% 8. Boligens kvalitet 18% 9. Egen have 12% 10. Boligens indretning generelt/rumfordeling/funktionalitet 9% 11. Ikke at bo højt oppe i etagebyggeri (dvs. enten i villa/rækkehus eller i stueetagen i etagebyggeri) 5% 3. Økonomiske forhold 31% 12. Boligens pris 21% 13. At jeg selv ejer min bolig 9% 4. Sociale forhold 21% 14. Tryghed 7% Andet 5% *Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar på spørgsmålet, og svarene summeres derfor ikke til 100%. I tabellen er kun fremstillet svar, som mindst 5% af respondenterne har angivet, og der henvises til bilaget for en komplet fremstilling af resultaterne. NB: De samlede procentdele for hver af de fire overordnede kategorier er inklusiv underkategorier med under 5% s tilslutning. Analyseres svarerne i forhold til de adspurgte borgeres baggrundsvariable ses følgende sammenhænge: Alder og uddannelsesniveau har betydning for, hvorvidt man prioriterer grønne/naturlige omgivelser. Jo ældre, og jo højere uddannelse, desto større tilbøjelighed er der til at stilægge naturen i området betydning. Desuden er der større tilbøjelighed til tillægge udendørsarealernes kvalitet betydning, jo højere uddannelse man har. Gode indkøbsmuligheder i nærområdet vægtes højere af de ældre end af de yngre. 48 NIRAS

Yngre vægter boligens størrelse højere end ældre. De med et højt uddannelsesniveau vægter ligeledes boligens størrelse højere end de med lavt uddannelsesniveau. Egen have har større betydning for borgere med høj anciennitet i deres nuværende by end for de med lav anciennitet. Desuden er egen have af større betydning for kvinder end for mænd. Boligens funktionalitet/indretning har større betydning for ældre end yngre. Boligens pris har større betydning for mænd end for kvinder, og jo længere man er fra arbejdsmarkedet, desto mere betyder prisen selvsagt. Derudover betyder prisen mere for yngre end ældre for de med lav anciennitet i deres nuværende by. Det at eje sin egen bolig har større betydning for de der er længere fra arbejdsmarkedet end de der er i job. Forskellige typer af potentielle tilflyttere har således forskellige boligpræferencer: Blandt de ældre er det især naturlige omgivelser, indkøbsmuligheder og boligens funktionalitet/indretning (handicapvenlighed og elevatorer), der har betydning for boligvalget. Blandt de yngre (herunder børnefamilier) er det særligt boligens størrelse og pris, der har betydning. Blandt de højtuddannede har udendørsarealernes kvalitet og størrelsen større betydning. Der er en tendens til, at mens kvinder ønsker egen have, har prisen større betydning for mænd. Af tabel 4-58 fremgår det, at hver fjerede af de adspurgte fjerde kunne forestille sig at flytte til Skælskør, men de øvrige ikke ser det som en mulighed. 5 Ser vi nærmere på svaret i forhold til de adspurgte borgeres baggrundsvariable ses følgende sammenhænge: 5 Spørgsmålet blev kun stillet til borgere i Korsør og Slagelse. NIRAS 49

Jo højere anciennitet de adspurgte borgere har i deres nuværende by, desto mindre tilbøjelig er de til at ville flytte til Skælskør. Dette er ikke overraskend, da borgere der har boet længe i én by, har en større tilknytning til deres hjemby. Jo højere uddannelse de adspurgte borgere har, desto mere tilbøjelig er de til at ville flytte til Skælskør. Jo længere de adspurgte borgere er fra arbejdsmarkedet, desto mere tilbøjelig er de til at ville flytte til Skælskør. Tabel 4-58: Kunne du forestille dig at flytte til Skælskør på et tidspunkt i dit liv? (n=188) Ja 25% Nej 75% Blandt de adspurgte borgere kunne 57% forestille sig at flytte i en almennyttig lejebolig på et tidspunkt i livet, jf. tabel 4-59. 32% kunne ikke forestille sig dette. Det ser således ud til, at der ligger en større udfordring i at tiltrække nye lejere fra Korsør og Slagelse, end i at tiltrække potentielle lejere til boligselskabets almene boliger generelt. Tabel 4-59: Kunne du forestille dig at flytte i en almennyttig lejebolig på et tidspunkt i dit liv? (n=365) Ja 57% Nej 32% Har ikke nok kendskab til, hvad det vil sige at bo i en almennyttig bolig 1% Bor allerede i en almennyttig lejebolig 10% Ser vi nærmere på tilbøjeligheden til at ville flytte i almennyttig lejebolig i forhold til de adspurgte borgeres baggrundsvariable ses, at jo lavere uddannelsesniveau de adspurgte borgere har, desto mere sandsynligt er det, at de vil flytte i en almennyttig lejebolig. Desuden er borgere fra Skælskør mest tilbøjelige til dette, mens borgere fra Korsør er mindst tilbøjelige. Alle respondenter er blevet spurgt, hvorvidt de har lyst til at modtage materiale om Skælskør Boligselskab med information om forskellige typer lejemål og en invitation til næste åbent-hus-arrangement. Dette svarede 14% ja til (svarende til 54 personer, der har opgivet mailadresse eller telefonnummer). 50 NIRAS

Figur 4-1 viser, hvor vigtige de adspurgte borgere vurderer, forskellige mulige indsatsområder for almene boligselskaber og hvor vigtige disse er, hvis borgerne fremover skulle flytte i boliger ejet af et alment boligselskab. Figur 4-1: I hvor høj grad har følgende indsatsområder betydning for dig, hvis du skulle flytte i et alment boligselskab? Giv hver område point mellem 1 og 5, hvor 5 er meget betydningsfuldt (n=389) De fire mest betydningsfulde indsatsområder er: Adgang til velholdte grønne områder Udsigt til natur Egen have NIRAS 51