Insomnia Severity Index (ISI)

Relaterede dokumenter
Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA KEU

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Seksualitet efter brystkræft.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Ensomhed og hjertesygdom

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Status -virker rehabilitering efter kræft

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning?

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Psykologisk behandling af søvnproblemer Henny Dyrberg

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Ydelser og patientens vurdering

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Canadian Occupational Performance Measure

Søvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Opgørelse og scoring af SCAS

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Klar tale med patienterne

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Træthed efter apopleksi

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Livskvalitet & vægtøgning

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Social ulighed i kræftbehandling

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Hvad gør alkohol for dig?

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Hamiltons Depressionsskala

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sociale relationers betydning for helbred

Transkript:

Insomnia Severity Index (ISI) Caroline Elnegaard, Kandidat i Folkesundhedsvidenskab ved SDU, juni 2018 Specialeopgave i samarbejde med REHPA Vejledere: Karin Dieperink (REHPA) & Gabriele Berg-Beckhoff (SDU)

Specialeopgavens formål En undersøgelse af reliabiliteten af Insomnia Severity Index (ISI) Blandt nuværende og tidligere kræftpatienter (REHPA patienter) Reliabilitet: instrumentets evne til at måle konsistent/nøjagtigt Gentagne målinger med samme instrument på samme person skal gerne give samme resultat Reliabiliteten kan dermed indikere om ISI kan bruges til at måle søvn (Mokkink et al, 2010) 2

Introduktion Søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle Kræftpatienter døjer med forskellige fysiske og psykiske bivirkninger efter diagnose og behandling, bl.a. søvnløshed Søvnproblemer er, modsat andre symptomer, ofte et overset område i behandlingen af kræftpatienter, på trods af at forstyrret søvn er vurderet som det 2. mest belastende symptom hos kræftpatienter Prævalens: 25-60% hos kræftpatienter (afhængig af definition og målemetoder) Søvnløshed påvirker livskvaliteten samt kan forværre andre symptomer som smerter, depression, angst og fatigue. Herudover: dårligere helbredelse, påvirket immunforsvar samt øget chance for recidiv, mm. (Otte et al, 2015, Garland et al, 2014, Leung et al, 2016, Palesh et al, 2010) 3

Definition af søvnløshed Problemer med at falde i søvn, forblive i søvn (vågne perioder på mindst 30 min), vågne for tidligt (30 min før), eller ikke-opfriskende søvn. Kriterie: søvnforstyrrelser mindst 3 nætter om ugen som giver omfattende bekymring eller påvirkninger af daglig funktionsevne (Garland et al, 2014, Palesh et al, 2010, Arico et al, 2016) Måle søvn: der er mange muligheder. Objektive metoder (polysomnografi, aktigrafi), subjektive metoder (klinisk interview, søvndagbog, selvrapporteringsværktøjer (bl.a. ISI) (Leung et al, 2016, Madsen et al, 2015, Bastien et al, 2001) 4

Indeks over sværhedsgraden af søvnproblemer (ISI) 1. I hvor høj grad har du haft svært ved at falde i søvn? Slet ikke Lidt Noget Meget Ekstremt For hvert af nedenstående spørgsmål bedes du sætte en ring om det tal, meget 0 1 2 3 4 der bedst svarer til dit søvnmønster inden for de SIDSTE 2 UGER. 2. I hvor høj grad har du haft svært ved at sove igennem? Slet ikke Lidt Noget Meget Ekstremt I de første tre spørgsmål bedes du angive GRADEN af dit søvnbesvær. meget 0 1 2 3 4 3. I hvor høj grad har du haft problemer med at vågne for tidligt om morgenen? Slet ikke Lidt Noget Meget Ekstremt meget 0 1 2 3 4 4. Hvor TILFREDS/utilfreds er du med dit nuværende søvnmønster? Total score: 0-28 0-7: Fravær af søvnmangel 8-14: under grænseværdi for søvnmangel 15-21: moderat søvnmangel 22-28: svær søvnmangel Meget tilfreds Tilfreds Neutral Utilfreds Meget utilfreds 0 1 2 3 4 5. I hvor høj grad synes du, at dine søvnproblemer PÅVIRKER din evne til at fungere (f.eks. træthed om dagen, evne til at varetage et arbejde, til at udføre daglige gøremål, koncentration, hukommelse, humør)? Påvirker slet ikke Påvirker lidt Påvirker noget Påvirker meget Påvirker ekstremt meget 0 1 2 3 4 6. Hvor SYNLIGT tror du, det er for andre, at dine søvnproblemer forringer din livskvalitet? Slet ikke synligt Lidt synligt Noget synligt Meget synligt Ekstremt synligt 0 1 2 3 4 7. Hvor BEKYMRET/belastet er du pga. dine nuværende søvnproblemer? Slet ikke Lidt Noget Meget Ekstremt meget 0 1 2 3 4 Morin, C.M. (1993, 1996, 2000, 2006). ISI - Denmark/Danish - Version of 04 Sep 15 - Mapi. ID044977 / ISI_AU2.0-last-2-weeks_dan-DK.doc

Metode Spørgeskemaundersøgelse bestående af 2 målinger med 14 dages mellemrum: 1. måling: generelle spørgsmål, EQ-5D-5L samt ISI 2. måling: ISI Statistisk undersøgelse af reliabiliteten: Faktor analyse Intern konsistens ved Cronbach s Alpha test-retest reliabilitet ved Intraclass Correlation Coefficient (ICC) Undersøgelse af systematiske eller tilfældige eventuelle målefejl Forklaring følger! (Kirkwood et al, 2012, Zhang et al, 2014, Tavakol et al, 2011, Weir, 2005, Polit, 2014) 6

Resultater hvem er deltagerne 94 besvarelser af begge spørgeskemaer (udsendt til 165 (svar procent 57%)) Alder: gennemsnitsalder på 59 år med et interval fra 29-90år Køn Køn: 67 kvinder, 27 mænd Bruger sovemedicin Diagnose Antal (%) Brystkræft 22 (23,4%) kvinder 71% mænd 29% Bo situation Bor med ægtefælle og/eller børn 71% Bor alene 29% Ikke sovemedicin 86% Sovemedicin 14% Lang videregående 12% Uddannelse Anden 11% Mindre end 10 år 8% Ungdomsuddann else 4% Mellemlang videregående 65% Lungekræft 7 (7,5%) Livmoder-, livmoderhals- eller æggestokskræft 7 (7,5%) Tyk- eller endetarmskræft 4 (4,3%) Kræft i spiserør eller mavesæk 4 (4,3%) Hoved-hals kræft 3 (3,2%) Prostatakræft 2 (2,1%) Knoglekræft 2 (2,1%) Testikelkræft 1 (1,1%) Kræft i lever og galdeveje 1 (1,1%) Andre kræft diagnoser 24 (25,5%) Metastaser 5 (5,3%) Andre kroniske sygdomme 12 (12,8%) 7

Resultater søvnscore (ISI) Fordeling af deltagere i ISI kategorier i begge spørgeskema målinger Gennemsnit første måling: 12,02 Gennemsnit anden måling: 12,45 Test for forskel (t-test) => p = 0,23 à Ingen statistisk signifikant forskel à indikerer reliabilitet n % Første måling, ISI scores, n = 94 0-7 22 23,4% 8-14 37 39,4% 62,8% 15-21 30 31,9% 37,2% 22-28 5 5,3% Anden måling, ISI scores, n = 94 0-7 21 22,3% 8-14 38 40,4% 62,7% 15-21 28 29,8% 37,3% 22-28 7 7,5% S Ø V N L Ø S H E D Ca. 37% 8

Resultater - Reliabilitet - Faktor analyse viser 1 faktor (alle items måler søvnløshed) Reliabilitets parametre Internal consistency Cronbach's alpha 0.90 Test-retest reliability ICC (95% CI) 0.84 (0.77;0.90) Measurement error SEM 2.37 LoA (meandiff) -7.21;6.36 (-0.43) SDC 6.55 Høj korrelation mellem items! God! Forholdsvis lav Lidt høj søvnscore - osøvnscore 14 Bland-Altman plot (LoA) SEM = Standard Error of Measurement LoA = Limits of Agreement SDC = Smallest Detectable Change -13 0 24 Average 9

Konklusion på resultater På baggrund af statistiske undersøgelser er der god reliabilitet (konsistens og nøjagtighed mellem de to målinger) ved Insomnia Severity index Da ISI indsamler samme søvnscore hos en person, på to hinanden følgende målinger (med 14 dages mellemrum), kan ISI i fremtiden bruges til undersøge søvnløshed hos kræftpatienter 10

Diskussion/perspektivering Hvad kan forbedre denne undersøgelse: Sammenligne op mod fx en søvndagbog er søvnmangel niveauet konsistent med søvndagbogs målinger? Sammenligne op mod en rask population (kontrol) Hvad gør vi ved disse søvnproblemer? (inspiration senere i dag) Fortsat arbejde: artikel à inddragelse af to kræftafdelinger samt en medicinsk afdeling (i alt yderligere 150 ambulante patienter). Dermed sender vi spørgeskemaer ud til i alt 315 deltagere. Dermed kan vi konkludere på baggrund af større og bredere patientpopulation. 11

Spørgsmål? 12

Referencer Arico, D, Raggi, A & Ferri, R. Cognitive Behavioral Therapy for Insomnia in Breast Cancer Survivors: A Review of the Literature. Frontiers in psychology. 2016;7:1162. Bastien, CH, Vallieres, A & Morin, CM. Validation of the Insomnia Severity Index as an outcome measure for insomnia research. Sleep Medicine. 2001;2:297-307. Garland, SN, Johnson, JA, Savard, J, Gehrman, P, Perlis, M, Carlson, L, et al. Sleeping well with cancer: a systematic review of cognitive behavioral therapy for insomnia in cancer patients. Neuropsychiatric disease and treatment. 2014;10:1113-1124. Kirkwood, BR & Sterne, JAC. Essential Medical Statistics. Oxford: Blackwell Science; 2012. Leung, YW, Brown, C, Cosio, AP, Dobriyal, A, Malik, N, Pat, V, et al. Feasibility and diagnostic accuracy of the Patient-Reported Outcomes Measurement Information System (PROMIS) item banks for routine surveillance of sleep and fatigue problems in ambulatory cancer care. Cancer. 2016;122(18):2906-2917. Madsen, MT, Huang, C & Gogenur, I. Actigraphy for measurements of sleep in relation to oncological treatment of patients with cancer: a systematic review. Sleep medicine reviews. 2015;20:73-83. Mokkink, LB, Terwee, CB, Patrick, DL, Alonso, J, Stratford, PW, Knol, DL, et al. The COSMIN study reached international consensus on taxonomy, terminology, and definitions of measurement properties for health-related patient-reported outcomes. Journal of clinical epidemiology. 2010;63(7):737-745. Otte, JL, Carpenter, JS, Manchanda, S, Rand, KL, Skaar, TC, Weaver, M, et al. Systematic review of sleep disorders in cancer patients: can the prevalence of sleep disorders be ascertained? Cancer medicine. 2015;4(2):183-200. Palesh, OG, Roscoe, JA, Mustian, KM, Roth, T, Savard, J, Ancoli-Israel, S, et al. Prevalence, demographics, and psychological associations of sleep disruption in patients with cancer: University of Rochester Cancer Center-Community Clinical Oncology Program. Journal of clinical oncology : official journal of the American Society of Clinical Oncology. 2010;28(2):292-298. Polit, DF. Getting serious about test-retest reliability: a critique of retest research and some recommendations. Quality of life research : an international journal of quality of life aspects of treatment, care and rehabilitation. 2014;23(6):1713-1720. Tavakol, M & Dennick, R. Making sense of Cronbach s alpha. International Journal of Medical Education. 2011;2:53-55. Weir, JP. Quantifying Test-Retest Reliability Using The Intraclass Correlation Coefficient And The SEM. Journal of Strength and Conditioning Research;. 2005;19(1). Zhang, B, Gao, Q, Bi, Y & Yu, G. Factor Analysis: The Way to Uncover Dimensions of a Scale. London: SAGE publications, Ltd; 2014. 13

Vil du vide mere? Hold dig opdateret om ny forskning og viden om rehabilitering og palliation - tilmeld dig REHPA Nyt på www.rehpa.dk www.facebook.com/videncenterrehpa www.twitter.com/rehpa_dk www.linkedin.com/company/3306677