Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Torsdag d. 28. maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Sven Erik Nordenbo Direktør, Professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Indhold Om evidens og evidensbaseret praksis Om interventionsforskning Clearinghouse om udsatte børn

Hvorfor evidens og evidensbaseret praksis? Pædagogiske beslutninger er vigtige og vanskelige De kan lignes ved et puslespil Vores forhåndsviden om virkningerne af vores beslutninger Er ofte begrænset Måske er de modsat det forventede Kan undertiden ikke fastholdes

Evidens og evidensbaseret medicin (EBD) Begrebet opstod i 1990 rne Folkesundhedsforskeren David Sackett Patienter fik ikke nyeste behandling Fremgangsmåder byggede på tradition og hierarki ( man gjorde, som man plejede at gøre )

Evidensbaseret praksis (EBP) David Sackett har defineret evidensbaseret praksis, som At foretage en systematisk og afvejet brug af den bedste foreliggende evidens fra den kliniske forskning kombineret med en klinisk vurdering Alternativt udtryk Evidensinformeret praksis

Evidens Kommer fra latin Evidentia evidentia, e- + videre se) klarhed, tydelighed; vished I denne sammenhæng betyder det Bevis for eller videnskabelige begrundelse for en indsats virkninger/effekter

Evidens og evidensbaseret socialt arbejde pædagogik

Evidensbaseret praksis (EBP) Integrerer tre kilder til indsigt Den p.t. bedst tilgængelige videnskabelige viden Brugerens erfaringer og ønsker Den professionelles erfaringer og færdigheder Afhænger af Nationale Lokale

Organisatorisk og kulturel sammenhæng Bedste evidens Evidensbaseret praksis Bruger erfaringer og ønsker Professionelles erfaringer

Organisatorisk og kulturel sammenhæng Bedste evidens for at en indsats virker, dvs. at den er årsag til en effekt

Faldgruber Mennesket er et teoriproducerende dyr Vi ser sammenhænge, hvor der ingen er Dog komplekse sammenhænge og tid volder vanskeligheder Forventninger påvirker placebo Opmærksomhed influerer - Hawthorneeffekten

Interventionsforskning Intervention En indsats der sigter med at forbedre mennesker, fx i fysisk, psykisk, pædagogisk, uddannelsesmæssig henseende Interventionsforskning Undersøgelse, hvor deltagerne udsættes for en intervention

Interventionsforskning og udviklingsarbejde Interventionsforskningens formål er at vurdere en indsats effekt Udviklingsarbejdets formål er at skabe en effektiv måde at arbejde sammen på

Hvad er en effekt? Effektforskningen har til formål at afgøre, hvorledes en specifik handlingsindsats (intervention) påvirker en bestemt gruppe mennesker Dvs. om interventionen forårsager effekten Skal sikrer slutninger drages herom, må man kontrollere for alle andre mulige forklaringer

Effektvurderinger forudsætter sammenligning Mellem forsøgsgruppen, der udsættes for interventionen Og kontrolgruppen, som ikke udsættes for interventionen Det forskningsmæssige grundproblem Hvordan sikrer vi os, at de to grupper kan sammenlignes?

Forudsætninger for en årsagssammenhæng Der findes en sammenhæng mellem formodet årsag og effekt Årsagen går forud for effekten Andre rimelige forklaringer på effekten kan udelukkes Resultatet er konsistent fx ved at andre tilsvarende undersøgelser giver samme resultat

Hvad er et clearinghouse? En forskningsenhed, der laver systematiske forskningsoversigter i samarbejde med en ekspertgruppe

Hvad er en systematisk forskningsoversigt? En forskningsrapport, der sammenfatter al forskning om et problem

To systematiske forskningskortlægninger

Undersøgelser om udsatte børn I 2006: 9 undersøgelser I 2007: 7 undersøgelser Tematik Det sociale system skaber udsatte børn Udsatte børn er bærere af et problem

1. paradigme: Det sociale system skaber udsatte børn Daginstitutionens håndtering af diskursen legitimerer bestemte interventionsformer forklarer diskrimination Professionelle i dagtilbuddene tror ikke på langtidseffekterne af arbejdet med udsatte børn Børns delte viden om social status og sociale forskelle fastholdes og forstærkes gennem traditionelle pædagogiske lege

2. paradigme: Udsatte børn er bærere af et problem Problemet identificeres ved hjælp af indikatorer som læringsvanskeligheder, særlige behov, adfærdsproblemer, lav social kompetence indikatorerne er udgangspunktet for interventioner Lykkes det at etablere en social relation mellem en pædagog og et barn, bedres barnets sociale relation til de jævnaldrende børn også Børn med problemer accepteres af andre børn op til 4 års alderen, derefter ikke

http://www.dpu.dk/clearinghouse