MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

Relaterede dokumenter
MEDBORGERSKB 4. KLASSE

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

Undervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker: Hellere risikere end reducere.

I undervisningen bruger vi meget sang og musik. At lege med sproget gennem rim og remser bliver sjovt og motiverende gennem sang og bevægelse.

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

NATUR OG TEKNOLOGI 6. KLASSE

Undervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker: Hellere risikere end reducere.

Derudover skal vi være med i 2 landsdækkende projekter: Go creative og Go cook.

Matematikundervisningen i 3.A vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 3A og 3B, og bogsystemets dertilhørende kopiark.

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019

NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!

MATEMATIK 6. KLASSE! Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen

Elevernes sproglige selvtillid opbygges dog stadig gennem leg og aktivitet.

Undervisningen lægger op til, at eleverne får mod til at udtrykke sig, selv om sproget ikke rækker: Hellere risikere end reducere.

Elevernes sproglige selvtillid opbygges dog stadig gennem leg og aktivitet.

6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Den første læse- og staveundervisning vægtes højt for at sikre, at alle elever motiveres til at komme i gang med at læse og skrive i 1. klasse.

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN TYSK

5. KLASSE TYSK UNDERVISNINGSPLAN

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

MATEMATIK 5. KLASSE! Lærer: Jakob Lassen (JL)

4. KLASSE TYSK. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE

KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN TYSK

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI

NATUR/TEKNOLOGI - 2. KLASSE

Matematikundervisningen i 1.klasse vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 1A og 1B, og bogsystemets dertilhørende kopiark.

Den individuelle læseudvikling vil bliver støttet under læsebåndet, og gennem læsning af andet litteratur samt hjemmelæsning.

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

6. KLASSE TYSK. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

5. KLASSE TYSK. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

5. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

5.A UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

1.KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

I det daglige arbejde vil vi drøfte matematiske begreber og lave opgaver i plenum, i grupper og individuelt.

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

MATEMATIK 3. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 3. Klasse

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN N/T

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN ENGELSK

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Historie Fælles Mål 2019

Færdigheds- og vidensområder

Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer Featureuge:

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN TYSK

KLASSE UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Færdigheds- og vidensområder

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Historie 5. klasse

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Delmål og slutmål; synoptisk

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.

Kristendomskundskab Fælles Mål

Undervisningsplan historie 9.klasse

Færdigheds- og vidensområder

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Der skal opbygges tillid og accept I undervisningen, så eleverne tør eksperimentere med det engelske sprog.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer Featureuge:

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Transkript:

2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster og emner der har relevans for begge fag, men samtidig kan dække de enkelte fagomra der. Desuden skal faget sikre en styrket indsats for at forberede børn og unges deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Medborgerskab handler om at give eleverne en forsta else for samfundet, skolen og verden i det hele taget, som et sted der er styret af nogle fælles grundlæggende værdier og principper. Disse er dels opsta et gennem n og gennem kultur og religion. Ud over dette skal faget fordre en forsta else for verden som et sted, hvor forpligtende fælleskaber er med til at styrke sammenhængskraften i samfundet. Derfor vil hvert emne blive behandlet og evalueret ud fra en forsta else af dets betydning i nutiden, og hvilken rolle det enkelte individ spiller i den konkrete sammenhæng i dag. De frie grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. Lov om friskoler og private grundskoler, lovbekendtgørelse nr. 786 af 15/06-2015. Undervisningsplaner herunder slutmål og trinmål for fag på Den Nye Friskole tager udgangspunkt i Fælles Mål under Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til nedenstående link (find fag samt klasse): http://www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/faelles-maal/alfabetisk I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. Uge Indhold/emn Mål r e 3336 (4) Vikingerne sejler identificere brud og kontinuitet i ud n om Metode Materialer Forløbet indledes med overordnede tekster om vikingernes rejser, og eleverne tages herefter med på en rejse Clio online: Historiefaget.d k

væsentlige træk ved historiske perioder redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk og omverden om konsekvenser af samspil mellem dansk og omverden formulere enkle historiske problemstillinger til Island, Grønland og Amerika. Eleverne skal blandt andet ud fra gamle kilder diskutere vikingernes samfund på Island og kulturmødet mellem vikingerne og Grønlands oprindelige befolkning. I forløbet vil eleverne desuden blive introduceret for personerne Erik den Røde og Leif den Lykkelige, og forløbet slutter med, at eleverne skal prøve kræfter med den kontrafaktiske tankegang. om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger vurderebrug- barheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problem- stillinger om kildekritiske begreber 37 Featureuge TEAMBUILDING 38 40 Se uger 33-36 (3) 41 Kampen om redegøre for Forløbet starter med, at eleverne skal klædes på til at undersøge de Clio online:

(1) magten samspil mellem om samspil mellem redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk og omverden om konsekvenser af samspil mellem dansk og omverden dansk-svenske krige i grupper. Derfor skal de arbejde med, hvilket geografisk område kampene omhandlede. Der er også fokus på Øresundstolden som indgangsvinkel til, hvorfor området var så vigtigt. I grupper undersøger eleverne derefter årsagerne til de dansk-svenske krige og deres konsekvenser. Efter gruppearbejdet udarbejder eleverne hver især en digital tidslinje, der samler op på gruppernes fremlæggelser. Derefter er der fokus på ensretning med udgangspunkt i befolkningen i Skånelandene. Endelig diskuteres begreberne arvefjender og broderfolk også med udgangspunkt i Danmark og Sveriges forhold til hinanden dengang og i dag. Historiefaget.d k 42 Efterårsferie 43 46 (4) Se uge 41 47-48 Featureuge TEATER 49 51 (3) Børns rettigheder redegøre for samspil mellem Den 20. november er det FN's børnekonventionsdag. Det er den dag, hvor børns rettigheder blev skrevet ned, og hvor lande verden over skrev under på, at de vil overholde dem. Clio online: Historiefaget.d k om samspil mellem Eleverne skal derfor arbejde grundigt med fem af disse rettigheder, ved at læse, se små film, diskutere og protestere.

læse histo- riske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål deltage i sproglege om engelsksprogede lege med støtte og forberedelse beskrive en genstand om beskrivende sprogbrug fortælle om kulturelle forskelle og ligheder i enkle kulturmøder om udvalgte kulturog samfundsgrupper udtrykke sig kreativt og eksperimenterende om ordforråd og sproglige valgmuligheder udføre en mundtlig

fremlæggelse om metoder til mundtlig formidling indgå i dialog i mindre grupper om samtaleregler 52 Juleferie 1 5 (5) Se uger 49-51 6 Featureuge LEGO HOUSE 7 Vinterferie 8 15 (8) Transport og teknologi identificere brud og kontinuitet i n om væsentlige træk ved historiske perioder I dette forløb skal eleverne lære om teknologiske opfindelser inden for transportmidler i årene 1660-1920. Det er i disse år, at tidsperioderne den tidlige enevælde, den sene enevælde og demokratiseringen ligg er. Eleverne skal læse om opfindelser, Clio online: Historiefaget.d k

redegøre for samspil mellem om samspil mellem der blev opfundet i tidsperioderne og lave modeller af nogle af opfindelserne. Når eleverne har fået viden om opfindelserne, skal de diskutere deres fordele og ulemper. Eleverne skal diskutere, hvorfor det er godt, de er blevet opfundet, og hvad der er problematisk ved det. Eleverne skal arbejde i faste grupper i forløbet. opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfunds- forhold i fortiden om elementer, der indgår i historiske scenarier fremstille enkle modeller over en husstands forsyning med vand, el og varme samt spildevandsog affaldshåndtering om lokalområdets forsynings- og afledningssystemer sætte natur- faglig og tekno- logisk udvikling i historisk

perspektiv om centrale naturfaglige og teknologiske udviklinger mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber om fagord og begreber 16 PÅSKEFERIE 17 (1) Skal vi hjælpe? Eleverne skal arbejde med og få indblik i, hvad hjælp er for en størrelse i relationen mellem mennesker Eleverne skal gøre sig etiske overvejelser om at hjælpe eller ikke at hjælpe, samt forholde sig til begrebet ansvar i den sammenhæng Eleverne skal undersøge, diskutere og overveje nogle af de holdninger, værdier og handlinger, som kapitlets overskrift afstedkommer. At kapitlet indledes med et spørgsmål skal gerne præge hele arbejdet med kapitlet, således at eleverne oplever sig som deltagere i et spørgsmålsfællesskab, hvor flere spørgsmål og flere svarmuligheder diskuteres. Kapitlet indledes med, at eleverne skal udfylde tanketræet. Liv og religion 5: Tekstbog Eleverne skal skabe sig viden om forskellige religioners forhold sig til det at hjælpe Eleverne skal desuden gøre sig overvejelser over deres egen hjælpsomhed og eget behov for hjælp. I grundbogen skal der bl.a. i sammenhæng med teksten arbejdes med Picassos billedet

Eleverne skal få kendskab og forholde sig til begreber som medmenneskelighe d, næstekærlighed, pligt og medansvar Eleverne skal få indsigt i forskellige former for hjælpearbejde, dets formål og funktion The first steps. Herefter skal eleverne forholde sig til en lille nærværende fortælling eller case, der åbner op for etisk samtale om begreber som hjælp og ansvar. Efterfølgende inddrages kristne og muslimske tekster, som fortæller noget om, hvordan de to religioner forholder sig til emnet. Kapitlet afrundes med et fokus på hjælpeorganisationers målsætninger og arbejde, herunder forholden sig til det faktum, at nogle mennesker i verden er rige, mens andre er fattige. 18 Se uge 17 (1) 19 Featureuge EUROVISION 20 26 (7) Se uge 18 Med forbehold for ændringer i løbet af skoleåret (fx grundet spændende tilbud i faget/til klassen, aktualitet/nyheder og lign.)