GRØN BY Lærervejledning

Relaterede dokumenter
Velkommen hjem i Minecraft

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

Lærervejledning Digital arkitekturtegning

Skraldebanden - Smider du affald i din by?

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Fællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

Forløbet er designet til klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Skil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.

Natur/Teknologi Kompetencemål

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Jagten på Fællesskabet Lærervejledning

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

Ingeniørens innovative arbejdsproces

ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

Lærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi for 6. klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

Grønt Flag Tofthøjskolen Skolerapport 2016/2017. Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017

Lærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Besøgsprogram. Opgaver

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Natur/teknologi Fælles Mål

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Kompetencemål for Geografi

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Lærervejledning. Besøg på genbrugspladsen for klasse. Om besøg på genbrugspladsen

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Natur/teknologi 5. klasse årsplan 2018/2019

Kend din lokale forsyning

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

Skabelon for læreplan

Reventlow Lille Skole

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Kompetencemål for Fysik/kemi

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

Beton, et stærkt materiale

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

Undervisningsforløb/aktivitet

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik

Kend din lokale vandforsyning

Find og brug informationer om uddannelser og job

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Romantikkens brevskrivning

Kend din vandforsyning

Vil du sætte energi og fjernvarmeforsyning. Fjernvarmeskolen.dk For 7. til 9. klassetrin

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune

Lærervejledning. Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring

Transkript:

GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne en bevidstgørelse om bæredygtighed inden for arkitektur og byplanlægning, som omdannes til praksis, når eleverne selv skal konstruere en grøn by. FORMÅL Formålet med forløbet GRØN BY er, at eleven opnår en viden om grøn, bæredygtig byplanlægning og udvikler sin evne til at afprøve egne ideer inden for bæredygtig byplanlægning. Eleven øger gennem forløbet sit kendskab til befolkningstæthed, klimaændringer og CO² -udledning og ved mødet med autentiske arkitektoniske grønne løsninger opnår eleven kompetencer til at agere og begå sig bæredygtigt. Eleven arbejder med bæredygtighed ud fra et miljømæssigt perspektiv og bliver bevidst om handlemulighederne i forhold til at skabe bæredygtige, grønne byer. ARBEJDSFORM, PLANLÆGNING OG GENNEMFØRELSE Forløbet GRØN BY beskæftiger sig med bæredygtighed inden for byplanlægning og arkitektoniske løsninger. Under forløbet i Dansk Arkitektur Center kommer elevernes egne ideer og handlemuligheder i spil, når de i grupper skal bygge en grøn by i skalaforholdet 1:100. De autentiske eksempler på grønne løsninger inddrages som inspiration til elevernes eget bud på en grøn by, og undervejs reflekterer klassen i fællesskab over udfordringer og løsninger. Refleksionen styrkes i efterarbejdet efter endt undervisningsforløb. ARBEJDSFORM Eleverne arbejder med tre forskellige overordnede metoder: en lærerstyret introduktion til emnet med fælles diskussion i klassen, gruppearbejde med idéudvikling og modelfremstilling, hvor viden omdannes til praksis og en mundtlig præsentation af modellen, hvor eleverne forklarer deres tanker bag deres produkt. PLANLÆGNING OG GENNEMFØRELSE Forløbet svarer til ca. 5 lektioner. Undervisningen er bygget op omkring en lærervejledning, en PowerPoint-præsentation, forløbet i Dansk Arkitektur Center og en række foreslåede opgaver til efterarbejde. Både præsentationen, forløbet og de efterfølgende opgaver skal øge elevernes refleksion over handlemulighederne i forhold til en bæredygtig udvikling af vores byer.

1. LEKTION For at give eleverne et fælles afsæt om klimaændringer og behovet for bæredygtige byer forudsættes det, at klassen inden undervisningsforløbet i Dansk Arkitektur Center har arbejdet med den udarbejdede PowerPoint. POWERPOINT-PRÆSENTATIONEN Den rammesættende PowerPoint-præsentation er tilrettelagt således, at eleverne opnår en viden om den voksende befolkningstæthed i byerne, de globale klimatiske ændringer, bæredygtighedsbegrebets tre grene: social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, samt præsenteres for eksempler på bæredygtige løsninger, som arkitekter og byplanlæggere kan bidrage med til en bæredygtig udvikling af vores byer. Herefter introduceres forløbets tema, GRØN BY, og det eksemplificeres igennem grønne tiltag som bl.a. byhaver, grønne tage og facader. Eleverne introduceres afslutningsvis for den opgave, de skal løse i Dansk Arkitektur Center, og inddeles af underviser i de grupper, som de skal arbejde i i Dansk Arkitektur Center. PowerPoint-præsentationen er udviklet med tilhørende noter. PowerPoint-formatet er valgt, da det giver mulighed for at tilføje/udelade dele af et slide. Billederne må ikke anvendes i anden sammenhæng. 2.-3. LEKTION I Dansk Arkitektur Center aktiveres elevernes viden om bæredygtige byer af en underviser fra Dansk Arkitektur Center. Forløbet indledes med et dialogbaseret oplæg om arkitektur, byplanlægning og bæredygtighed i forhold til de klimatiske udfordringer, vi står overfor. Herefter stilles eleverne over for udfordringen: Kan de bygge en grøn by? Eleverne får i grupper udleveret et udfordringskort med opgavebeskrivelsen og seks eksempelkort med autentiske bæredygtige løsninger. De skal nu trække på deres tillærte viden og inspirationen fra eksempelkortene og i grupperne lægge en plan for deres bæredygtige by. Derefter bygger eleverne en by ud fra en miniaturemodel i skalaforholdet 1:100. Ved at lade eleverne arbejde med konkrete cases og skabe løsninger, der kan implementeres i byen, omsættes deres viden til praksis, mens de samarbejder, analyserer, bearbejder, designer, præsenterer og giver respons på deres fælles løsninger. Undervejs reflekterer klassen i fællesskab over udfordringer og løsninger, ligesom grupperne afslutningsvis præsenterer deres grønne by for hinanden. Forløbet afsluttes med en opsamlende evaluering. 4.-5. LEKTION / EFTERARBEJDET For at sikre yderligere refleksion hos eleverne og yderligere dybdegående arbejde med emnet opfordres underviser til at arbejde videre med emnet bæredygtig byplanlægning med inddragelse af de fire opgaver, der kan findes bagest i PowerPoint-præsentationen. 2/5

OPGAVE 1 - EN GRØN SKOLEGÅRD Denne opgave tager udgangspunkt i et velkendt sted for eleverne: deres egen skolegård. Hvordan kan skolegården blive grønnere og samtidig sikre, at alle elever synes skolegården er et rart sted at være? Eleverne skal designe en grøn skolegård, hvormed de arbejder videre med at omsætte viden og ide til praksis. Klassen kan føre deres ideer ud i livet ved at anlægge en skolehave eller plante potteplanter i klassen. OPGAVE 2 - EN BY UDEN SKRALD I GADERNE Hvordan får vi folk til at smide skraldet i skraldespanden? Vil vi have en grøn by må vi også tage stilling til affaldsproblematikken. Eleverne skal designe en skraldespand, der kan få folk til at smide deres skrald ud. Skal vores skraldespande se anderledes ud eller placeres andre steder, så affaldet ikke ender på gaden, og skal affaldet sorteres yderligere, så vi kan genbruge mere? OPGAVE 3 - KAN VI SKABE EN BY UDEN BILOS? Hvordan undgår vi, at bilerne forurener vores grønne by? Opgaven lægger op til en uddybning af emnet CO² -udledning i forhold til vores storbyer. Eleverne skal designe en smart løsning, så vi undgår for tæt trafik i gaderne. OPGAVE 4 - HVORDAN HAR VORES BYER FORANDRET SIG? Den sidste opgave sætter den naturfaglige og teknologiske udvikling i et historisk perspektiv. Diskuter fælles i klassen eller i grupper, hvordan byerne har udviklet sig de seneste 100 år. Hvordan har fx trafikken, vores boliger og måden vi bruger byrummene ændret sig? Eleverne diskuterer menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden og kan ved fælles hjælp eksempelvis skabe en tidslinje over de større teknologiske opfindelser. FORSLAG TIL UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING FØRARBEJDET Forløbet kan gøres mindre indholdstungt ved at undlade detaljeringsgraden i forhold til CO² - udledning, drivhuseffekt og de globale klimaændringer. Underviser kan justere PowerPointpræsentationen ved at fjerne slides og gå direkte til emnet byplanlægning. På samme måde kan underviser for et mere dybdegående forløb bl.a. inddrage ressourcebesparende teknologier og vedvarende energikilder samt sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt. FORLØBET I DANSK ARKITEKTUR CENTER Forløbet i Dansk Arkitektur Center kan til 4. klasse tilrettelægges således, at hver gruppe bygger hvert deres kvarter i én stor fælles by. Således skal eleverne kun forholde sig til fx boliger, bykerne, industriområde, udendørsområde. Eleverne vil som følge heraf også kun 3/5

skulle forholde sig til et enkelt eksempelkort. For yderligere refleksion vil DAC-underviseren kunne inddrage de fire opgaver, der også kan bruges i efterarbejdet. FORSLAG TIL EVALUERING Læreren samtaler med eleverne om deres valg og fravalg i processen med at skabe bæredygtige byer. Eleverne forholder sig til deres færdige grønne by byens form og funktion i forhold til bæredygtighedstematikken. Læreren udfordrer med spørgsmål om resultatet ved brug af fx andre arkitektoniske løsninger og bygningsfunktioner. 4/5

FÆLLES MÅL Forløbet Grøn by er tilrettelagt til grundskolens 4.-6. klassetrin NATUR/TEKNOLOGI: FAGFORMÅL Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling EFTER 4. KLASSE Kompetenceområde: Modellering Færdigheds og vidensmål: modellering i naturfag FASE 2 Eleven kan anvende enkle modeller til at vise helheder og detaljer Eleven har viden om modellers detaljeringsniveau EFTER 6. KLASSE Kompetenceområde: Perspektivering Færdigheds- og vidensmål: Stof og energi FASE 1 Eleven kan forklare sammenhænge mellem energiudnyttelse og drivhuseffekt Eleven har viden om energiudnyttelse og drivhuseffekt Færdigheds- og vidensmål: Perspektivering i naturfag FASE 2 Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv Færdigheds-og vidensmål: Teknologi og ressourcer Eleven kan identificere ressourcebesparende teknologier Eleven har viden om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner KREDITERING Undervisningsforløbet er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center på foranledning af Kulturministeriet. Forløbet er et initiativ forankret i Regeringens arkitekturpolitik Mennesker i centrum udgivet i februar 2014. 5/5