Kvalitetsrapport Læsø Skole 2009 2010. Foto: Anker Juul Strøm Kvalitetsrapportens indhold. Kvalitetsrapporten er opdelt i to afsnit: Rammebetingelser Pædagogiske processer m.m. Når der i Kvalitetsrapporten står Skolen menes der både undervisningsdel og SFO, da SFO en er en del af skolens virksomhed. I Læsø Kommune er hensigten, at de relevante oplysninger, som politikerne skal have om skolen samles i Kvalitetsrapporten, således at det ikke er nødvendigt at udarbejde andre planer. Som et afsluttende afsnit indeholder rapporten en redegørelse for de indsatsområder, som skolens ledelse, bestyrelse, lærere og elever har valgt at arbejde med i skoleåret.
Krav til kvalitetsrapporten I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Rammebetingelser. Rammebetingelser betyder de objektive forudsætninger, der ligger til grund for skolens virksomhed. Det drejer sig om bl.a. elevtal timetal, antal lærere lærerkvalifikationer resurser til særligt tilrettelagt undervisning elevfravær osv. En beskrivelse af rammebetingelser er en fælles opgave for skolen og den kommunale forvaltning. Oplysningerne er koordinerede, idet nedenstående farvekode angiver, hvem der har ansvaret for oplysningerne: Udfyldes af forvaltningen Kan eller skal ikke udfyldes Udfyldes af skolen Udfyldes af forvaltningen Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 2
Elevtal i normalklasser: Antal klasser pr. 01.09.09 Antal elever pr. 01.09.09 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand (Kontaktklasse, ADHD.- klasse, klasse for elever med generelle indlæringsvanskelighed er m.m.) Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elever i SFO 0.-3. Kl. Elever i SFO 4.-7. Kl. Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Bh. 1 20 20 19 95% 1. årg. 1 12 12 11 91,66% 2. årg. 1 16 16 14 87,5% 3. årg. 1 19 19 15 78,94% 4. årg. 1 21 21 20 95,23% 5. årg. 1 16 16 7 43,75% 6. årg. 1 18 18 5 27,77% 7. årg. 2 28 14 3 10,71% 8. årg. 1 26 26 9. årg. 1 17 17 10. årg. 0 0 0 I alt 11 193 17,54 59 88,05 35 42,16 Bemærkninger: Pr. 01.09.2008 var skolens elevtal opgjort til 200 Elever i specialklassetilbud: Antal klasser Antal elever Gennemsnitlig klassekvotient Beskrivelse af klassen (Holddannelse, Læsekursus, Stavekursus, AKT-forløb, Støtte på klassen m.m.) Elever i SFO 0.-3. Kl. Elever i SFO 4.-7. Kl. Klassebetegnelse Antal Andel Antal Andel Specialklasse I alt Bemærkninger: Der er ingen specialklasser på skolen. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 3
Den specialpædagogiske indsats indenfor normalklasseområdet: Antal timer i Grundtildeling Antal timer ved Tildeling pr. elev. Antal timer tildelt til Elever udenfor specialklasser I alt Antal timer Antal elever Kort beskrivelse af timernes anvendelses 2105 timer Tiden blev anvendt til obligatoriske læse- og stavetest på udvalgte årgange, tilrettelæggelse af PPR-dage, timer til akkorder til AKT-lærer og læsevejleder. 1243 timer 193 elever Tiden blev anvendt til at teste enkelte elever, til kortere forløb med læse- og stavekurser og holddannelse i indskolingen. 4355 timer 16 elever Tiden blev anvendt på at støtte enkelt elevers undervisning efter individuelle undervisningsplaner samt sikre, at eleverne i videst muligt omfang forblev i klasserne. Der er her tale om elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder, der ikke kan kompenseres for i den almindelige undervisningsdifferentiering, ej heller gennem korte målrettede kurser. Holddannelsestimer, hjemmeundervisning, særligt begavede elever: Holddannelse Hjemmeundervisning Særligt begavede elever Bemærkninger: Hvor mange timer om året anvender skolen til holddeling? Hvor mange timer bruges der årligt på kønsopdelt holddeling? I hvilke situationer anvender I holddeling 360 0 Valgfag Hjemkundskab Fysik/kemi Hvor mange elever har i løbet af skoleåret modtaget hjemmeundervisning 0 0 Hvor mange højt begavede børn på skolen modtager et særligt tilrettelagt tilbud? 0 0 Hvor mange timer er anvendt til hjemmeundervisning Hvor mange timer bliver anvendt til gruppen? Af hvilke grunde er eleverne blevet hjemmeundervist? Hvilke tiltag er der iværksat? Elever pr. lærer Beregnet i forhold til skolens samlede elevtal Antal elever pr. lærer 9,65 Bemærkninger: I skoleåret 2008-2009 var antallet af elever pr. lærer beregnet til 10,9. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 4
Medarbejdere Medarbejdergrupper: Antal ansatte Normerede stillinger Antal års ansættelse 0-5 år 5-10 år 10-15 år 15-20 år Ledere 2 1,66 1 1 SFO-pædagoger 6 4 3 2 1 Børnehaveklasseledere 1 1 1 Lærere 19 19,37 8 3 4 6 Øvrigt administrativt 1 0,89 1 personale Teknisk service personale 1 1 1 Rengøringspersonale 5 4,05 1 2 1 1 Bemærkninger: Ledere omfatter skoleleder, SFO-leder og Administrativ leder. Den administrative leder har varetaget opgaverne angivet under Øvrigt administrativt personale. Mere end 20 år Ressourceforbrug: Det samlede beløb Udgift pr. elev 2008-2009 2009-2010 2008-2009 2009-2010 Samlede udgifter til drift af skole 13.597.082 13.975.500 67.984 72.319 Udgifter til undervisningsmaterialer 427.000 451.913 2.135 2.342 Udgifter i SFO 1.377.000 1.379.750 17.212 14.679 Bemærkninger til skolens ressourceforbrug: Beløbene er udregnet som hhv. 5/12 og 7/12 af de budgetterede udgifter i årene. Stigningen i udgift pr. elev fra 2008-2009 til 2009-2010 er på ca. 6 % og i SFO en falder udgiften med ca., 17 %. De forholdsvis store forskelle skyldes forskellige støttebehov i de to skoleår. Computere Antal undervisningscomputere (Højst 5 år gamle) med internetadgang i alt: 38 Antal undervisningscomputere (Højst 5 år gamle) med internetadgang pr. elev: 0,19 Lærere med it-kørekort: Antal: 16, hvilket er %: 76 Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 5
Udgifter til Efter- og videreuddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Antal timer i alt (excl. kørsel) Antal lærere Timer pr. lærer Kursusudgifter Transporttid Ingen Pædagogiske arrangementer, weekender eller lign. Konferencer 31 2 15,5 5.570 22 Korte kurser f.eks. på Center for Undervisningsmidler, University 117 13 9 10.198 75 Colleges m.m. Længerevarende kurser, f.eks. liniefag, læsevejleder m.m. AKT Læsevejleder (orlov i perioden) Motorik Læseundervisning Tyskkursus Meritlæreruddannelse Andet Bemærkninger: 35 35 15 35 300 1 1 1 1 1 2 35 35 15 35 150 1.675 5.400 10.000 4.475 2.600 4.300 8 8 5 10 5,5 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til 36,4 undervisning (angives i %) Bemærkninger: Skoleåret 2009-2010 var det første år, hvor OK08 den nye aftale om lærernes arbejdstid blev indført. Andelen af arbejdstiden, der anvendes til undervisning er præcis den samme som i 2008-2009. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 6
Elevfravær i skoleåret 2008-09 Skolens samlede elevtal Sygdom Ulovligt fravær 199 1511 202 Lovligt fravær 1747 Fravær i alt 3460 Gennemsnitligt fravær pr. elev 8,69 % (210) (1340) (90) 1228 (2658) (6,32 %) Bemærkninger: En fraværspct på 8,69 giver et gennemsnitligt fravær på 17,24 dage pr. elev Tallene i parentes er tallene fra kvalitetsrapporten 2008-2009. Kommunalbestyrelsen bemærkninger til rapporten 2008-2009 var at en nedbringelse af fraværet skulle være et indsatsområde i 2009-2010. Der har naturligvis været arbejdet med problemstillingen både i skolebestyrelsen og i skolens hverdag. Men målsætningen er ikke nået, og fraværet er endda steget. Nedbringelse af fravær specielt det lovlige fravær, hvor forældre ønsker deres barn fritaget for undervisningen p.g.a indkøbsture eller ferieafvikling er derfor fortsat et indsatsområde i skoleåret 2010-2011. (se s. En sammenligning til Frederikshavn Kommune: Kvalitetsrapporten for skolerne i Frederikshavn Kommune fortæller, at fraværet er på ca. 11,5 dage. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 7
Vejledende undervisningstimetal skoleåret 2009-2010 Timefordelingsplan Årsnorm - klokketimer Bh. 1. 2. Humanistiske fag: Dansk 330 300 270 180 180 180 180 180 180 Engelsk 60 60 90 90 90 90 90 Tysk 90 120 120 Fransk 90 120 120 Historie 30 60 30 60 60 60 30 Kristendomskundskab 60 30 30 30 30 60 30 30 Samfundsfag 60 60 Naturfag: Matematik 150 150 150 120 120 120 120 120 120 Natur/teknik 30 30 60 60 60 60 Geografi 30 60 30 Biologi 60 60 30 Fysik/kemi 60 60 90 Praktisk/musiske fag: Idræt 30 60 60 90 90 90 60 60 60 Musik 30 60 60 60 30 30 Billedkunst 30 60 60 60 30 Håndarbejde/sløjd/Hje mkundskab 60 120 120 90 Valgfag: 60 60 Kristendomskundskab /religion 10. Klassens tid: Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22,5 30 30 30 30 Børnehaveklasse: Børnehaveklasse ikke fagdelt 600 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. I alt Basistimer 840 Bemærkninger til Timefordelingsplanen: Dette er ministeriets vejledende timetal. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 8
Læsø Skoles undervisningstimetal skoleåret 2009-2010 Timefordelingsplan Årsnorm - klokketimer Bh. 1. 2. Humanistiske fag: Dansk 330 330 270 180 180 180 180 180 180 Engelsk 60 60 90 90 90 90 90 Tysk 60 90 120 120 Fransk 0 0 0 Historie 30 60 60 60 60 60 30 Kristendomskundskab 60 30 30 30 30 60 0 30 30 Samfundsfag 60 60 Naturfag: Matematik 180 150 150 120 120 120 120 120 120 Natur/teknik 30 30 60 60 60 60 Geografi 30 60 30 Biologi 60 60 30 Fysik/kemi 60 60 90 Praktisk/musiske fag: Idræt 60 60 90 90 90 90 60 60 60 Musik 30 60 60 60 60 0 Billedkunst 30 60 60 60 60 Håndarbejde/sløjd/Hje mkundskab 60 120 120 90 Valgfag: 60 60 Kristendomskundskab /religion 10. Klassens tid: Klassens tid 30 30 30 30 30 30 30 30 30 Børnehaveklasse: Børnehaveklasse ikke fagdelt 750 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. I alt Basistimer 750 750 750 840 810 900 870 870 990 930 Bemærkninger til Timefordelingsplanen: Dette er den timefordelingsplan, der i skoleåret 2009/10, er arbejdet efter på skolen. Skolen har et højere timetal i børnehaveklassen og flere steder til klassens tid. Desuden starter vi med tyskundervisningen i 6. klasse, giver flere matematiktimer i 1. klasse og flere dansktimer i 2. klasse, flere idrætstimer i 1. og 3. klasse end det vejledende timetal foreskriver. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 9
Gennemførte timer: Hvor mange basistimer er i alt gennemført Hvor mange basistimer er blevet aflyst 9.330 Timer pr. år Aflysning i % 33 0,35 I hvilket omfang foretages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse fordelt på fag? Antal planlagte undervisningstimer i faget Antal undervisningstimer i faget der varetages af lærere med linjefag Antal undervisningstimer i faget, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Antal timer Andel i % Antal timer Andel i % Antal timer Andel i % Humanistiske fag: Dansk 2.190 19% 2190 100 Engelsk 610 5% 610 100 Tysk 480 4% 480 100 Fransk 0 0% 0 0 Historie 480 4% 480 100 Kristendomskundskab 300 3% 240 80 60 20 Samfundsfag 120 1% 60 50 60 50 Naturfag: Matematik 1320 11% 1320 100 Natur/Teknik 300 3% 240 80 60 20 Geografi 150 1% 0 0 150 100 Biologi 210 2% 210 100 Fysik/Kemi 270 2% 270 100 Praktisk musiske fag Idræt 660 6% 240 36,3 420 63,6 Musik 270 2% 0 0 270 100 Billedkunst 240 2% 240 100 Håndarbejde 120 1% 0 0 120 100 Sløjd 180 2% 180 100 Hjemkundskab 300 3% 0 0 300 100 Øvrige fag: Valgfag 180 2% 120 66 60 33 Svømning 0 0% Kompetencecenter 2.430 21% 1.610 66 820 33 Andet: Børnehaveklasse 750 6% 750 100 Total 11.560 9.240 2.320 Opsamling 1 Giver oplysningerne om forholdet mellem linjefag og undervisningsfag anledning til ledelsesmæssige dispositioner? På Læsø Skole vægtes lærernes kompetencer i de humanistiske fag og naturfagene højt ved skoleårets planlægning, hvilket ses i ovenstående skema. Lærerne har stor og lang tids erfaring i at undervise i de andre fag. Det kan også dreje sig om en lærer med en videregående uddannelse i faget. Læsø Skole har også valgt at arbejde i team, hvor hver lærer er tilknyttet et team. Dette pædagogiske princip prioriteres i fagfordeling og giver naturligvis afsmittende virkning i forholdet mellem undervisningsfag og linjefagsuddannelse. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 10
Opsamling 2 Giver oplysningerne om midler, der anvendes på efteruddannelse og kompetenceudvikling anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Det er vigtigt fortsat at have uddannet personale til de humanistiske fag og naturfagene, hvorfor der også arbejdes på uddannelsesstøtte til personale, som gennemfører en meritlæreruddannelse. Det er skolens hensigt at have en bredere lærerdækning til de humanistiske fag og naturfag med mange timer/år, end det er at være dobbeltdækket ved kompetencer i forbindelse med fag med et lille timetal/år. Det er også skolens hensigt på sigt at få uddannet lærere til kompetencer inden for læseløft og prøvetagning. Øvrige oplysninger: Karaktergivning i folkeskolen 2008/09 og 2009/10. 9. årgang, Karaktergennemsnit 2008/09 Hele årgangen Årskarakt er Elever der har eller har haft behov for specialpædagogisk bistand Elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog FSA Årskarakter FSA Årskarakter FSA Antal Antal Antal Antal Dansk - Læsning 7,38 4,90 1 Dansk - Retstavning 7,71 5,14 1 Dansk - Skr. fremstill 7,14 4,48 1 Dansk - Orden 7,59 4,48 Dansk - Mundtlig 6,14 5,48 Matematik - Færdighed 8,05 8,29 1 Matematik - Problem 6,19 6,14 1 Matematik - Mundtlig 6,14 Engelsk - Skriftlig 6,19 Engelsk - Mundtlig 7,05 5,71 Tysk - Mundtlig 5,26 Fysik/kemi Prakt/mund 4,90 4,81 Biologi 7,05 Biologi - Skriftlig 7,10 1 Geografi 5,81 Historie 5,00 Samfundsfag 5,52 Kristendomskundsk - M 5,57 6,29 Obligatorisk projektopg. 7,24 Karaktergennemsnit 6,39 5,83 Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 11
9. årgang, Karaktergennemsnit 2009/2010 Hele årgangen Årskarak ter Dansk - Læsning 8,17 5,83 Dansk - Retstavning 7,83 5,94 Dansk - Skr. fremstill 7,50 6,61 Dansk - Orden 7,33 6,39 Dansk - Mundtlig 8,44 7,33 Matematik - Færdighed 7,89 7,78 Matematik - Problem 6,44 6,50 Matematik - Mundtlig 7,17 Engelsk - Skriftlig 6,39 Engelsk - Mundtlig 7,83 6,06 Tysk - skriftlig 5,67 Tysk - Mundtlig 5,94 Fysik/kemi Prakt/mund 7,11 7,28 Biologi 7,00 Biologi - Skriftlig 9,11 Geografi 6,56 Historie - mundtlig 6,72 7,56 Samfundsfag 5,00 Kristendomskundsk - M 6,67 Obligatorisk projektopg. 8,89 Karaktergennemsnit 6,98 7,10 Skolen har ikke haft 10. klasse i skoleåret Elever der har eller har haft behov for specialpædagogisk bistand Elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog FSA Årskarakter FSA Årskarakter FSA Antal Antal Antal Antal Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 12
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. 9. årgang 2008 2009 2010 Antal elever: 21 20 Overgang til 21/ 100% 18/ 90% uddannelse i alt (%) Overgang til 10. (%) 16/ 76,19% 11/ 55% Overgang til gymnasial 2/ 9,52% 2/ 10% uddannelse (%) Overgang til erhvervsfaglig uddannelse (%) 3/ 14,29% 5/ 25% Der er tradition for at eleverne fra Læsø tager 10. klasse på en efterskole Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål.) Enkelte elever har behov for specialpædagogisk bistand netop fordi deres faglige niveau er lavt. Der laves særlige handleplaner, som sætter individuelle mål for eleven, men det har i skoleåret dog altid været målet at disse elever gennemfører 9. klasses eksamen. Én elev har valgt at tage 9. klasse i 10/11 på fuld normering p.t. er vedkommende på Hånbækskolen. Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under et? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål.) Skolen har ingen elever inden for dette område. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 13
Pædagogiske processer Kvalitetsrapporten skal i flg. bekendtgørelsen indeholde beskrivelser af flg. pædagogiske processer m.v.: - Undervisningen i dansk som andetsprog - Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse - Samarbejde mellem skole og hjem - Anvendelse af elevplaner - Den specialpædagogiske bistand - Holddannelse Også i år benyttes kvalitetstrapper til beskrivelser af skolens arbejde med de pædagogiske processer. For at kvalificere arbejdet er det besluttet, at der ikke hvert år skal udarbejdes kvalitetstrapper inden for alle områderne, men at det skal foregå over en årrække. Hvert år skal der udarbejdes trapper for tre af de obligatoriske områder samt for de kommunale indsatsområder som afsluttes. Sidste år var det valgt at anvende kvalitetstrapperne på følgende områder: Pædagogiske processer: - Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse - Samarbejde mellem skole og hjem - Holddannelse Kommunale indsatsområder: - Indsatsen i forhold til udskolingen I rapporten for 2009-2010 anvendes kvalitetstrapper for følgende to områder: anvendelse af elevplaner den specialpædagogiske indsats samt det kommunale indsatsområde nedbringelse af elevfravær Skolens opgave er at udfylde de enkelte trappetrin med udsagn. Trin 1 : Skolens udmøntning af lovkravene formuleres. Trin 2 : Eventuelle lokale mål og udarbejdede principper for området. Principperne beskrives. Trin 3 : Hvordan skal praksis være, når det bare kører Det er sådan, vi gør her på skolen Trin 4 : Næste udviklingstrin med udgangspunkt i Det er det, vi gør og på vej mod visionen Trin 5 : Den optimale indsats indenfor det beskrevne område Visionen det uopnåelige. Når samtlige trappetrin er beskrevet, skal skolen indplacere sig på det passende trin der svarer til skolens udvikling. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 14
Beskrivelse af skolen En beskrivelse af skolens pædagogiske profil: (skolens egen beskrivelse) Læsø Skole er kendetegnet ved at være en rummelig skole, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med skolens placering i forhold til fastlandet. Overordnet set stræber skolen efter at finde og udvikle elevernes kompetencer. Eleverne skal i videst muligt omfang undervises i deres klasser, specialundervisningen afspejler denne værdi og medtænkes derfor i den enkelte klasses undervisning. Vedlagt denne kvalitetsrapport er skolens indsatsområder. I disse afspejles en forankring i lokalsamfundet, idet der er udarbejdet en Læsø-læseplan og der har været arbejdet for at få skolens kompetencecenter udviklet. Desuden skal der arbejdes videre med at klarlægge de grundlæggende værdier for skolen. En beskrivelse af skolens organisering: Hvilke positive tiltag/resultater vil skolen fremhæve, og hvilke udfordringer har skolen? Skolen er organiseret i team, og dette er en naturlig del af hverdagen. Skolens lærere samarbejder om dagligdagens udfordringer, herunder fastholdelse og videreudvikling af elevernes faglige og sociale kompetencer. Skolens elever overgår alle til videre uddannelse på fastlandet, hvilket er af særlig betydning, både i forhold til elevernes videre livsforløb, men selvfølgelig også pga. øens få muligheder for at tilbyde individuelle forløb efter 9. klasses afslutning. Skolens elevtal har de sidste år været faldende, og antallet af lærere tilpasses. Det vil på et tidspunkt få betydning for forholdet mellem undervisningsfag og liniefagsuddannelse. Der har også vist sig et stigende behov for særligt tilrettelagte forløb for enkeltelever i forbindelse med sikringen af deres tilegnelse af faglige og sociale kompetencer. En stor del af lærerne er i en alder, hvor de inden for en 5-årig periode kan vælge at gå på efterløn. At tiltrække blivende arbejdskraft fra fastlandet har vist sig at være en udfordring. Der er derfor taget initiativ til at uddanne velkvalificerede øboere til meritlærere og dermed sikre, at skolen også i fremtiden råder over veluddannet personale. Skolens bemærkninger til rammebetingelserne: Skolen har et godt budget og har derfor gode rammer for den daglige undervisning og den almindelige specialundervisning. Også midler til elever med generelle eller vidtgående indlæringsvanskeligheder er der bevilliget efter forudgående ansøgning. Skolen har, ligesom resten af kommunen, fået efterset de fysiske rammer, og der er i den forbindelse udarbejdet en renoveringsplan for skolen og for hele kommunen. Planen er igangsat og der ses flere tydelige eksempler på skolen. SFO en, den gamle skolebygning og biblioteket har fået nye tage, dele af skolen har fået nye vinduer, og der er prioriteret midler til renovering af endnu et tag næste budgetår. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 15
Helhedsvurdering af det faglige niveau: Læsø Skole tilstræber et højt undervisningsniveau, og et flertal af eleverne fordeler sig efter normalfordelingen. Vores status som ø-kommune og konsekvensen af, at Læsø Skole er eneste skole på Læsø har betydning for undervisningens vilkår. En del hjem er uden tradition for at vægte uddannelse højt, og det giver undervisningsmæssige udfordringer på Læsø Skole. Læsø Skole arbejder på at sikre en høj grad af rummelighed og betragter indlæring af ordforråd, begrebsdannelse og udsyn i alle aspekter af undervisningen, som en betingelse for at kunne opretholde det faglige niveau. Anvendelse af test: På hvilke klassetrin bliver der afholdt test? Der har været nogle frivillige testafprøvninger i efteråret 2009. Der har i perioden 15/2 til 18/6 2010 været afholdt obligatoriske nationale test i dansk/læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, engelsk i 7. klasse, matematik i 3. og 6. klasse, geografi i 8. klasse, biologi i 8. klasse og fysik/kemi i 8. klasse. Kompetencecentret afholder test på alle klassetrin hvert år som Gruppeprøver, læsning og på 2. til 9. klassetrin som Gruppeprøver, stavning. Hvilke test anvendes? Klasse Gruppeprøver, læsning Gruppeprøver, stavning 0. DLB og KTI 1. OS 64 2. OS 120 ST 2 3. SL 60 ST 3 4. SL 40 ST 4 5. LÆS 5 ST 5 6. TL 1 ST 6 7. TL 2 ST 7 8. TL 3 ST 8 9. TL 4 ST 9 Testene evalueres med dansklæreren på arbejdsmøde med læsekonsulent Inge Lise Arentsen, Frederikshavn. Ud fra konsulentens anbefalinger foretages individuelle tests, som igen afspejler den almindelige specialundervisning på skolen. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 16
Kvalitetstrapper for de to valgte områder: Anvendelse af elevplaner Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt Bl. a. BEK nr 750 af 13/07/2009 samt Læsø Kommunes skole- og uddannelsespolitik: Overordnede målsætninger Trin2: Lokale mål og retninger. Der er af skolebestyrelsen udarbejdet princip for anvendelse af elevplan forud for forældresamtaler Trin 3: Beskrivelse af praksis Der tilstræbes afholdt 2 forældremøder og 2 forældresamtaler om året pr. klasse.. At elevplanerne bliver et dynamisk redskab i forældresamarbej det, så der er en fælles forståelse af de vurderinger, planen indeholder, og for de indsatser, der aftales for den nærmeste tids indlæring og udvikling. Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis: Der skal i det kommende skoleår evalueres på dette område og udarbejdes ny beskrivelse af praksis. At der foreligger en beskrivelse af praksis, så elever, forældre og lærere har fælles forventninger til samarbejdet. At elevplansskabelonen er tilfredsstillende for elev, forældre og lærere, og at princippet om anvendelse af elevplaner er velintegreret i skoleåret. Bemærkninger: Læsø Skole befinder sig på trin 3 Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 17
Den specialpædagogiske indsats Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt Folkeskolelovens 20, stk.1. Læsø Kommune: Sammenhængende politik for alle børn og unge Trin2: Lokale mål og retninger Den rummelige undervisning. Vi skal alle kunne være her. Trin 3: Beskrivelse af praksis Støttepersoner på elever med særlige behov. Læsekursus. Pittstop IT-rygsæk. Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis. Efteruddannelse af personale. Ansættelse af FASTE speciallærere. Udvikling af metoder på skolen,herunder IT-kompetancer. Indføre læsepolitik. Systematisk tidlig indsats. Alle kan få en uddannelse Bemærkninger: Skolen befinder sig på trin 3. Elevsamtaler: Antal elevsamtaler pr. år Indskolingen Mellemtrinet Udskolingen 2 2 2 Elevplaner: Har skolen skriftlige retningslinjer for udarbejdelsen af elevplaner Får forældrene tilsendt elevplanen inden skole-hjemsamtalerne Ja X X Nej Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 18
Kommunalt indsatsområde: Indsatsen for nedbringelse af elevfravær. Trin 1: Lovkrav, både nationalt og kommunalt BEK nr 822 af 26/07/2004 med seneste ændring, hvori det meddeles at orientering registreringen af fravær skal ske elektronisk. Kommunal kvalitetskontrakt 2010, hvori det fastlægges, at målet er et fravær på max. 4 %. Trin2: Lokale mål og retninger. En øget opmærksomhed på elevfravær med forældregodkendelse fra både skole, skolebestyrelse og Social-og Kulturudvalg. Trin 3: Beskrivelse af praksis Ved skriftlige forældrehenvend elser vedrørende fritagelse for undervisning i mere end et par dage er det skolens ledelse, der giver tilladelse. I praksis sker det i 100 % af tilfældene. Trin 4: Videreudvikling af den etablerede praksis. Et fortsat øget fokus på forældrevalgt fravær. Skole, skolebestyrelse og det politiske niveau er nødvendige aktører. Diskussioner på forældremøder om det betimelige i længerevarende ferier i undervisningstiden. Den forældrevalgte fraværsprocent på Læsø Skole sammenlignes med fraværsprocenten på kommunale skoler, der har en profil svarende til Læsø Skole. Mulige skoler kan være på Samsø og i Frederikshavn Trin 5: Visionen Den ønskede tilstand En halvering af det forældrevalgte fravær. Skolen befinder sig på trin 3-4 Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 19
Helhedsvurdering på pædagogiske processer. Der er store forventninger til den nye skoleledelse, der tiltrådte 15. november 2010. Lærernes årsplaner for elevernes faglige arbejde og anvendelsen og forståelse af elevplaner som et planlægnings- og samarbejdsværktøj er indarbejdede. Den forholdsvis store gennemsnitlige fraværsprocent er et problem. Fraværsopgørelsen viser samtidig, at fraværet ikke er helt jævnt fordelt, og der er således enkelte elever, der har et uacceptabelt stort fravær. Det giver imidlertid kun sjældent anledning til underretninger ell. lign., da fraværet kun i meget begrænset omfang skyldes sociale forhold. Fraværet begrundes af forældrene i alt væsentligt med praktiske ting, ønsker om ferieafvikling på andre tidspunkter end på undervisningsfrie dage, behov for indkøbsture osv. Fraværsmønsteret viser således, at en del hjem ikke prioriterer skolens arbejde tilstrækkeligt, og der skal arbejdes for en holdningsændring, således at forældre og elever forstår, at fravær ikke kun er en privat sag, men at det i høj grad påvirker vilkårene for lærernes arbejde og de øvrige elevers undervisning. Skolen udvikler netop nu elev- og forældreintra. Dette forventes at bidrage til en endnu bedre kommunikation mellem skolen og hjemmene. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 20
r for Læsø Skole 09/10 I forbindelse med kvalitetsrapporten 2008-2009 var følgende indsatsområder valgt i et samarbejde mellem skolens medarbejdere og skolebestyrelsen. I forbindelse med nærværende kvalitetsrapport evalueres arbejdet med områderne og målene Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Læsø-kanon Naturen, kulturen og historien om Læsø medtages i den daglige undervisning, som det passer ind i de aktuelle undervisningsemner. Der er ikke en koordineret plan for at alle elever på Læsø Skole præsenteres for bestemte dele af naturen, kulturen og historien om Læsø Det er målet at skolen får en Læsø-læseplan, som beskriver hvorledes Læsøs særkende integreres i undervisningen fra 0. til 9. klasse. Læsø-planen skal medtænke geografien, biologien, historien, udvalgte fysiske besøgssteder osv. Desuden kan der arbejdes på at udvalgte Læsøkulturer medtænkes, f.eks. jagt-, fiskeri- og fødevarekulturen. Der nedsættes et udvalg bestående af engagerede og interesserede lærere og/eller pædagoger, som skriver denne læseplan. Udvalget kan vælge at invitere skolebestyrelsen, erhvervslivet, museumsansatte eller andre engagerede og interesserede øboere med i arbejdet. Resultatkrav og evaluering Læseplanen skal være udarbejdet inden juni 2010, således at den kan integreres i undervisningen i skoleåret 2010/2011. Status, juni 2010 Læseplanen er udarbejdet, og i uge 38/2010 arbejdede alle klasser med Læsø.. Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Skolens værdigrundlag Der foreligger en skriftlig værdisamling. Denne er meget formel og skolen mangler et fælles fodaftryk for brandingen af Læsø Skole. Målet er at finde/definere de værdier, som Læsø Skole skal være kendt for og gøre dem tydelige for ansatte, forældre og samfund. Der nedsættes et udvalg bestående af en eller flere skolebestyrelsesmedlemmer, lærere, ledere og pædagoger, som er ansvarlige for at tilrettelægge et forløb for hele organisationen, hvor der arbejdes med en afklaring af hvem vi er og dermed hvilke værdier, Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 21
Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 vi vægter på Læsø Skole. Det er en vigtig proces, som tidsmæssigt kan strække sig over en længere tidsperiode. Skolebestyrelse og skolens ansatte evaluerer forløbet ved status juni 2010 og fastsætter evt. nye mål for det efterfølgende skoleår. Er udsat, da vi gerne vil have den nye leder på banen. Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 IT i undervisningen og IT-udstyr Der er udarbejdet en læseplan. Stort set alle lærere har gennemgået pædagogisk ITkørekort. IT-udstyret i faglokalerne, lokale 11 og loftet, er nedslidte og trænger til udskiftning. Det er målet at få lavet en renoveringsplan for skolens IT-udstyr. Skolens IT-udstyr kan bestå af IT-faglokale, mobile klassesæt og enkeltstående computere. Det er ligeledes målet at den nuværende læseplan gennemgås og tilrettes i det omfang det findes nødvendigt. Skolens smartboards og kompetencecenterets ITrygsække medtænkes. En gruppe bestående af engagerede og interesserede medarbejdere nedsættes. Gruppen skal kende skolens budgetmæssige forudsætninger. Der kan dog medtænkes ekstern finansiering, evt. fra diverse fonde, nationale midler eller andre eksterne samarbejdspartnere. Skolens pædagogiske IT-vejleder deltager i arbejdet, således at renoveringsplanen harmonerer med læseplan og skolens software. Arbejdsgruppen skal have renoveringsplanen og tilretningen af læseplanen klar senest juni 2010. Det er vigtigt at første skidt i renoveringsplanen tages i 2010 og at læseplanens målsætninger medtages i skoleåret 2010/2011. IT-udstyr er indkøbt. Læseplanen er endnu ikke tilrettet. Motion/kost/sundhed Skolen har en bod som samarbejder med kommunens plejehjemskøkken om udvalg, tilberedning og salg af mad til skolens 3. til 9. klasse. Der er udarbejdet en kostpolitik for sfo og skole. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 22
Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Sfo tilbyder eftermiddagsservering af forskellig art. Der er et arbejdende udvalg, som skriver på en sundhedspolitik. Med fokus på børnenes og de voksnes sundhed skal der udarbejdes en heldagsplan for bodens servering til skolens elever og ansatte. Heldagsplanen kan medtænke morgenmad, 10-pause, 12-pause, eftermiddagsmad samt mælke- og frugtordningen. Der skal desuden medtænkes fleksibilitet i madordningen, så elever og ansatte kan tilbydes lødige varer i løbet af hele dagen, uanset forudbestilling. Det nedsatte sundhedsudvalg arbejder videre med sundhedspolitikken. PowerPauser kan medtænkes. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som består af engagerede og interesserede medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer, og de udarbejder skolens forslag til en heldagsplan. Der kan undervejs i forløbet trækkes på eksterne partnere, herunder plejehjemmets køkkenpersonale, fødevarevirksomheder, diætister, fødevarestyrelsens rejsehold osv. Skolelederen er ansvarlig overfor samarbejdet med plejehjemmets køkken og/eller andre leverandører. Ved status juni 2010 fremlægger sundhedsudvalget sundhedspolitikken og gruppen, som er ansvarlig for heldagsplanen fremlægger status på arbejdet. Den endelige heldagsplan skal foreligge ultimo 2010, således at boden senest primo 2011 arbejder ud fra heldagsplanen. Skolelederen er overordnet ansvarlig for implementeringen og leverandørsamarbejdet. Der arbejdes fortsat med heldagsplanen. Mål og delmål Elevteam på hele skolen Eleverne undervises hovedsagelig i klasser, i løbet af året er der indlagt emneuger hvor eleverne kan være blandet med andre årgange, der er ikke en overordnet struktur på gruppesammensætninger i dagligdagen, grupperne er sat sammen ud fra kriterier faglæreren bestemmer, men uden sammenhæng fra fag til fag. Lærerne på skolen arbejder i team. Målet er at der gennem 2010 laves inspirationskurser ang. elevteam for personalet. Dette kan være med deltagelse af intern og ekstern foredragsholder. Det er ligeledes et mål at det enkelte lærerteam laver forsøg med elevteam i alle klasser i løbet af 2010. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 23
Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Elevteam består af 4-5 elever og målet er på sigt at elevteam fastsættes for et halvt år af gangen og at de gælder i alle fag. Det vil give eleverne arbejdsro og styrke deres sociale og demokratiske kompetencer. Skolelederen er sammen med biblioteket ansvarlig for inspirationskurserne for lærerne. Team 1, 2 og 3 er sammen med kompetencecenteret ansvarlig for arbejdet med elevteam i de enkelte klasser. Der kan hentes inspiration i det projekt Humlebæk skole har kørt. Projektet hedder elevteam som krumtap. Ved status juni 2010 fremlægger skoleleder/bibliotek status på inspirationskurserne og de enkelte lærerteam fremlægger deres projekter og dermed deres erfaringer. Det videre forløb vurderes i forbindelse med fastlæggelse af indsatsområder for 2010/2011. Det er afprøvet i enkelte klasser. Der har ikke været afholdt inspirationskurser og en vidensdeling har ikke fundet sted. Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Fokus på arbejdsmiljøet for alle ansatte Der er for alle personalegrupper udarbejdet APV er på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø i 2008. Der er desuden udarbejdet en trivselsundersøgelse i hele kommunen. Der er arbejdet med trivslen på skolen i samarbejde med en ekstern konsulent. Vi ønsker fortsat at sætte fokus på arbejdsmiljøet, for derved at sikre gode og trygge arbejdsforhold for personalet. Der arbejdes efter handlingsplanerne for både den fysiske og den psykiske APV. Der skal udarbejdes nye APV ere i 2011. Der skal iværksættes en evalueringsrunde med medarbejdere og den benyttede eksterne konsulent. Vores lokale MED inddrages i alle processer. MED følger handlingsplanerne tæt og sikrer at der foreligger en revideret handleplan ved status juni 2010. Der skal udarbejdes nye APV-ere i 2011. MED sikrer, at dette bliver gjort. Styrkelse af læsning Elevernes læse- og sprogudvikling har stor betydning i både nuværende og fremtidig uddannelsesliv. Derfor Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 24
Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 vægtes læsning højt på Læsø Skole På Læsø Skole vil vi gøre læsning fornøjelig og motiverende, medtage læsning i vores emnearbejde og vægte det højt i den daglige undervisning. Målet er at højne kvaliteten af arbejdet med elevernes læsestile, for at forbedre læsning via forskellige metoder og strategier. Læsevejlederen færdiggør sin uddannelse i skoleåret 2009/2010 og inddrages i alle indstillinger til kompetencecenteret. Læsevejlederen er ansvarlig for vejledning af kolleger og der skal iværksættes interne kurser ang. læsestrategier oa. Team 1, 2 og 3 planlægger og gennemfører forløb i alle klasser. Ved status juni 2010 fremlægger team1, 2 og 3 for arbejdet i klasserne. Læsevejleder beretter om sit arbejde i kompetencecenteret. Alle medarbejdere deltager i vurderingen af om kvaliteten af arbejdet med elevernes læsestile er højnet. De obligatoriske test kan inddrages i vurderingen. Læsevejleder er færdiguddannet og servicerer løbende lærerne. Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Legeplads Der er legepladser i forbindelse med indskolingens område, i tilknytning til sfo-området og en mindre for team 2. En del af legeredskaberne er meget slidte og trænger til udskiftning eller fornyelse. I den store skolegård forefindes en multibane, som er flittigt benyttet. Der er udarbejdet en plan for legepladserne. Det er målet at få legepladser, der er sikre, velholdte og indbydende. Og som giver børnene røde kinder. Ved tildeling af midler skal sikkerhed af eksisterende legeredskaber og deres underlag prioriteres. Den allerede udarbejdede plan for legepladserne følges, og der søges fortsat midler fra kommunen og evt. fonde. Sfo leder er ansvarlig for målene. Der udarbejdes en beskrivelse af status ved juni 2010 De gamle, udslidte legepladsredskaber er nedtaget og nye opsat. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 25
Evaluering/dokumentation Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Der har i det forgangne skoleår været arbejdet med evaluering og dokumentation. Det enkelte team har evalueret igangsatte projekter på deres teammøder og medtaget dette i deres referater. Større projekter, som bygge-bro-projektet med børnehaven, evalueres skriftligt. Det er målet fortsat at udvikle evalueringskulturen på Læsø Skole. Der stilles krav om skriftlig evaluering ved forskellige større opgaver og projekter. Disse evalueringer foreligges skolebestyrelsen af skolelederen eller af de projektansvarlige. De enkelte team medtager evalueringen af diverse mindre projekter i deres teamarbejde. Skolelederen definerer ved opstarten af større projekter eller opgaver at der stilles krav om skriftlig evaluering. Resultatkrav og evaluering Der evalueres på status ved juni 2010. Status, juni 2010 Der evalueres stadig på større projekter. Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Læringsstile Der har i team 2 været arbejdet med læringsstile i større eller mindre grad. Læsø Skole anser læringsstile for at være et differentieringsværktøj som kan benyttes blandt andre i den daglige undervisning. Det er målet at medtænke læringsstile ved kollegavejledningen i kompetencecenteret, således at de enkelte lærere medtænker læringsstile i deres daglige undervisning og at de elever der kan profitere heraf, får mulighed for det. Der er atsat kursusmidler så det er muligt at give et inspirationskursus til de der måtte ønske det. Medarbejdere tilknyttet kompetencecenteret prioriteres. Kompetencecenterteamet vurderer ved status juni 2010 om de medtænker læringsstile i deres rådgivning. Ved status juni 2010 udtaler medarbejdere sig om brugen af læringsstile i undervisningen kan mærkes i elevernes trivsel og motivation for indlæring. Vi arbejder ikke længere med læringsstile i større omfang. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 26
r for Læsø Skole 2010-2011 Skolens fremtidsplaner visioner ønskede tilstande. Har skolen indsatsområder, der er afledt af sidste års kvalitetsrapport? Videreførte indsatsområder. En del af indsatsområderne fra 2008-2009 videreføres umiddelbart på baggrund af evalueringen. Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Status, juni 2011 Skolens værdigrundlag videreføres fra 2009-2010. Der foreligger en skriftlig værdisamling. Denne er meget formel og skolen mangler et fælles fodaftryk for brandingen af Læsø Skole. Målet er at finde/definere de værdier, som Læsø Skole skal være kendt for og gøre dem tydelige for ansatte, forældre og samfund. Der nedsættes et udvalg bestående af en eller flere skolebestyrelsesmedlemmer, lærere, ledere og pædagoger, som er ansvarlige for at tilrettelægge et forløb for hele organisationen, hvor der arbejdes med en afklaring af hvem vi er og dermed hvilke værdier, vi vægter på Læsø Skole. Det er en vigtig proces, som tidsmæssigt kan strække sig over en længere tidsperiode. Skolebestyrelse og skolens ansatte evaluerer forløbet ved status juni 2010 og fastsætter evt. nye mål for det efterfølgende skoleår. Er udsat, da vi gerne vil have den nye leder på banen. IT i undervisningen og IT-udstyr Videreføres fra 2009-2010 Der er udarbejdet en læseplan. Stort set alle lærere har gennemgået pædagogisk ITkørekort. IT-udstyret i faglokalerne, lokale 11 og loftet, er nedslidte og trænger til udskiftning. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 27
Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Status, juni 2011 Det er målet at få lavet en renoveringsplan for skolens IT-udstyr. Skolens IT-udstyr kan bestå af IT-faglokale, mobile klassesæt og enkeltstående computere. Det er ligeledes målet at den nuværende læseplan gennemgås og tilrettes i det omfang det findes nødvendigt. Skolens smartboards og kompetencecenterets ITrygsække medtænkes. En gruppe bestående af engagerede og interesserede medarbejdere nedsættes. Gruppen skal kende skolens budgetmæssige forudsætninger. Der kan dog medtænkes ekstern finansiering, evt. fra diverse fonde, nationale midler eller andre eksterne samarbejdspartnere. Skolens pædagogiske IT-vejleder deltager i arbejdet, således at renoveringsplanen harmonerer med læseplan og skolens software. Arbejdsgruppen skal have renoveringsplanen og tilretningen af læseplanen klar senest juni 2010. Det er vigtigt at første skidt i renoveringsplanen tages i 2010 og at læseplanens målsætninger medtages i skoleåret 2010/2011. IT-udstyr er indkøbt. Læseplanen er endnu ikke tilrettet. Mål og delmål Motion/kost/sundhed Videreføres fra 2009-2010 Skolen har en bod som samarbejder med kommunens plejehjemskøkken om udvalg, tilberedning og salg af mad til skolens 3. til 9. klasse. Der er udarbejdet en kostpolitik for sfo og skole. Sfo tilbyder eftermiddagsservering af forskellig art. Der er et arbejdende udvalg, som skriver på en sundhedspolitik. Målet er, at alle elever trives, er glade og motiverede for det arbejde, der skal udføres i løbet af skoledagen. Det er ligeledes vores mål at fastholde et trygt og tillidsfuldt miljø på skolen, hvor børn og voksne har respekt for hinanden. Vores delmål er, at eleverne får bedre mulighed for fysisk aktivitet i forbindelse med den daglige undervisning, at eleverne motiveres til en sundere livsstil gennem et sundhedsfokus i undervisningen, både praktisk og Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 28
Metode ressourcer, midler og tiltag teoretisk. F.eks. via powerpauser eller involveres i produktion af måltid m.m. At skolen har en attraktiv madordning, så eleverne mod betaling kan tilbydes et sundt måltid dagligt med variation uanset forudbestilling. At der fremadrettet arbejdes med en heldagsplan. Der nedsættes nyt sundhedsudvalg med en arbejdsgruppe indenfor hver kategori, dvs kost, motion og trivsel. Tema uge eller dage med første gang d. 4 marts (den nationale trivselsdag) hvor forslag fra arbejdsgrupperne afprøves. Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Status, juni 2011 Mentorordning som trivselsfaktor Det er ønskeligt at elevrådet deltager med aktive repræsentanter i arbejdsgrupperne. Ved status juni 2010 fremlægger sundhedsudvalget sundhedspolitikken og gruppen, som er ansvarlig for heldagsplanen fremlægger status på arbejdet. Den endelige heldagsplan skal foreligge ultimo 2010, således at boden senest primo 2011 arbejder ud fra heldagsplanen. Skolelederen er overordnet ansvarlig for implementeringen og leverandørsamarbejdet. Der arbejdes fortsat med heldagsplanen. Mål og delmål Elevteam på hele skolen Videreføres fra 2009-2010. Eleverne undervises hovedsagelig i klasser, i løbet af året er der indlagt emneuger hvor eleverne kan være blandet med andre årgange, der er ikke en overordnet struktur på gruppesammensætninger i dagligdagen, grupperne er sat sammen ud fra kriterier faglæreren bestemmer, men uden sammenhæng fra fag til fag. Lærerne på skolen arbejder i team. Målet er at der gennem 2010 laves inspirationskurser ang. elevteam for personalet. Dette kan være med deltagelse af intern og ekstern foredragsholder. Det er ligeledes et mål at det enkelte lærerteam laver forsøg med elevteam i alle klasser i løbet af 2010. Elevteam består af 4-5 elever og målet er på sigt at elevteam fastsættes for et halvt år af gangen og at de gælder i alle fag. Det vil give eleverne arbejdsro og styrke deres sociale og demokratiske kompetencer. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 29
Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Status, juni 2011 Skolelederen er sammen med biblioteket ansvarlig for inspirationskurserne for lærerne. Team 1, 2 og 3 er sammen med kompetencecenteret ansvarlig for arbejdet med elevteam i de enkelte klasser. Der kan hentes inspiration i det projekt Humlebæk skole har kørt. Projektet hedder elevteam som krumtap. Ved status juni 2010 fremlægger skoleleder/bibliotek status på inspirationskurserne og de enkelte lærerteam fremlægger deres projekter og dermed deres erfaringer. Det videre forløb vurderes i forbindelse med fastlæggelse af indsatsområder for 2010/2011. Det er afprøvet i enkelte klasser. Der har ikke været afholdt inspirationskurser og en vidensdeling har ikke fundet sted. Skolen ønsker fortsat at fastholde dette indsatsområde, men vil sætte arbejdet på pause, indtil områder så som Værdisæt og pædagogisk analysemodel er sat iværk. Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2010 Status, juni 2011 Fokus på arbejdsmiljøet for alle ansatte Videreføres fra 2009-2010. Der er for alle personalegrupper udarbejdet APV er på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø i 2008. Der er desuden udarbejdet en trivselsundersøgelse i hele kommunen. Der er arbejdet med trivslen på skolen i samarbejde med en ekstern konsulent. Vi ønsker fortsat at sætte fokus på arbejdsmiljøet, for derved at sikre gode og trygge arbejdsforhold for personalet. Der arbejdes efter handlingsplanerne for både den fysiske og den psykiske APV. Der skal udarbejdes nye APV ere i 2011. Der skal iværksættes en evalueringsrunde med medarbejdere og den benyttede eksterne konsulent. Vores lokale MED inddrages i alle processer. MED følger handlingsplanerne tæt og sikrer at der foreligger en revideret handleplan ved status juni 2010. Der skal udarbejdes nye APV-ere i 2011. MED sikrer, at dette bliver gjort. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 30
Nye indsatsområder: I et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelsen er der valgt nye indsatsområder i 2010-2011 og følgende år. En del af disse områder er endnu ikke målsatte, men drøftes og forberedes i løbet af skoleåret Mål og delmål Metode ressourcer, midler og tiltag Resultatkrav og evaluering Status, juni 2011 Aktuel status Nedbringelse af fraværet. Skolens fraværsprocent er for høj, og den har været stigende specielt det såkaldt lovlige fravær har udviklet sig i den forkerte retning. Se beskrivelsen under kommunalt kvalitetsmål: Det samlede fravær skal nedbringes til 4 %. Ledelsen er ved at udarbejde en handleplan Det generelle forældresamarbejde Pædagogisk analysemodel. Til dannelse af fælles evidens baseret praksis. Udarbejdelse af en ny SOI Skolebestyrelsen har på fællesmøde med Social- og Kulturudvalget i marts 2009 drøftet muligheder for en samordnet og rullende skolestart. Der skal derfor udarbejdes pædagogiske målsætninger og en beskrivelse af de undervisningsmæssige konsekvenser af en ændret skolestart. Møder med forældre i børnehaven og i indskolingen bliver en del af afklaringen og processen. Kvalitetsrapport 2009-2010 for Læsø Skole Side 31