Side 1 af 14 Oversigtsrapport STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018
Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Studieliv... 3 1.1. Motivation for valg af studie... 3 1.2. Undervisning... 4 2. Stress... 6 2.1. Stress hos de studerende selv... 6 2.2. Stress hos medstuderende... 8 3. Ensomhed... 9 3.1. Venner blandt medstuderende... 10 3.2. Sociale arrangementer... 10 4. Studiejob...11 4.1. De studerende med studiejob... 11 4.2. De studerende uden studiejob... 12 4.3. Frivilligt arbejde... 12 5. Bilag...14 Sådan har vi gjort I august 2018 foretog Dansk Magisterforening en undersøgelse blandt 14.663 studentermedlemmer i perioden 9/8 til 16/8. I alt deltog 1.569 studerende, hvilket giver en svarprocent på 11. Bagerst i dette notat findes en balancetabel, der viser, hvordan de deltagende studerende fordeler sig på fx køn, alder og uddannelse i forhold til hele DM s studentergruppe.
Side 3 af 14 1. Studieliv Blandt de studerende, der har deltaget i undersøgelsen, er 43 pct. bachelorstuderende og 57 pct. er kandidatstuderende. Hver fjerde studerende har en far med en lang videregående uddannelse, mens det samme gælder for hver femtes mor, jf. figur 1 nedenfor. De hyppigst forekommende uddannelser er dog en erhvervsuddannelse blandt fædrene og en mellemlang videregående uddannelse blandt mødrene. Figur 1. Forældres uddannelsesniveau Grundskole Erhvervsudd. Gymnasium KVU MVU LVU Far 9% 27% 6% 8% 21% 25% Mor 6% 19% 7% 12% 34% 19% 1.1. Motivation for valg af studie Der er mange ting der spiller ind, når unge skal vælge studie. For det studerende DM-medlem er den vigtigste motivation den faglige interesse, efterfuldt af lysten til at lysten til at studere og om der er spændende jobmulighed, jf. figur 2 nedenfor. Prestige, forventningerne fra forældrene og høj indkomst er ikke afgørende for motivationen blandt de studerende. Figur 2. 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 105 342 989 Motivation for at studere 311 539 539 290 441 199 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 171 149 113 Faglig int.lyst til at studere Jobmu- lighederint. karriere Høj ind- komst Lav arb.løs- Forv. hedfra forældre Mulighed mv. for selvst.prestige
1.2. Undervisning Side 4 af 14 Undervisningstype: De studerende vurderer, at de lærer mest af undervisningstypen holdundervisning efterfulgt af at arbejde med oplæg, præsentationer eller projekter, jf. figur 3 nedenfor. Kun 10 pct. mener, at de lærer mest af selvstudie. Figur 3. Foretrukken undervisningstype 500 458 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 400 300 200 306 268 350 254 251 240 317 322 188 277 277 155 159 136 155 284 245 100 0 Holdundervisning Arb. m. oplæg, præs. el. projekter Forelæsning Gruppearbejde Instruktortimer Selvlæsning/ selvstudie 20 28 8 Andet Feedback: Hver tredje oplever i høj grad at få feedback fra deres undervis, jf. figur 4 nedenfor. Desværre er der samtidig 39 pct., der i ringe eller meget ringe grad oplever at få feedback fra deres underviser. Figur 4. Jeg får feedback fra min underviser 35% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 33% 23% 16% 19% 8% I meget ringe grad I ringe grad Hverken eller I høj grad I meget høj grad Rettet mod arbejdsmarkedet: Knap hver fjerde oplever, at deres uddannelse i ringe eller meget ringe grad er rettet mod arbejdsmarkedet, jf. figur 5 nedenfor. Hver tredje oplever til gengæld, at deres uddannelse i høj eller meget høj grad er rettet mod arbejdsmarkedet. Figur 5. Jeg oplever, at min uddannelse er rettet mod arbejdsmarkedet 40% 20% 10% 0% 37% 25% 21% 6% 7% I meget ringe grad I ringe grad Hverken eller I høj grad I meget høj grad
Side 5 af 14 Mere erhvervsrettet: 43 pct. ønsker i høj eller meget høj grad, at deres studie erstattede eksisterende elementer i undervisningen med erhvervsrettede elementer, jf. figur 6 nedenfor. Lidt mere end hver fjerde ønsker det ikke. Figur 6. Jeg kunne ønske mig, at mit studie erstattede eksisterende elementer i undervisningen med erhvervsrettede elementer 35% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 28% 12% 14% 13% I meget ringe grad I ringe grad Hverken eller I høj grad I meget høj grad Forventer job efter studier: De studerende er optimistiske med hensyn til fremtiden. 55 pct. forventer i høj eller meget høj grad, at der er et job til dem, når de er færdiguddannede, jf. figur 7 nedenfor. Der er dog stadig 18 pct., der i ringe eller meget ringe grad forventer det. Figur 7. Jeg forventer, at der er et job til mig, når jeg er færdiguddannet 50% 40% 20% 10% 0% 39% 28% 4% 14% 16% I meget ringe grad I ringe grad Hverken eller I høj grad I meget høj grad Nedenfor i figur 8 er alle spørgsmålene samlet. Figur 8. Batteri af spørgsmål til studielivet I meget høj grad I høj grad Hverken eller I ringe grad I meget ringe grad Forventer job 16% 39% 28% 14% 4% Mere erhverv 13% 28% 14% 12% Arb.markedsrettet 7% 25% 37% 21% 6% Feedback 8% 33% 19% 23% 16%
Side 6 af 14 2. Stress 2.1. Stress hos de studerende selv De studerende blev spurgt ind til, hvor ofte de har været stressede det sidste semester. Næsten halvdelen svarer, at de har været stressede hele tiden eller en stor del af tiden, jf. figur 9 nedenfor. Kun ni procent har på intet tidspunkt følt sig stresset. Figur 9. Hvor ofte har du været stresset i løbet af det sidste semester? Hele tiden 9% En stor del af tiden 37% Lidt af tiden 43% På intet tidspunkt 9% Stressen kommer oftest til udtryk som søvnbesvær, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt ved nedprioritering af sociale relationer, jf. figur 10 nedenfor. 43 pct. spiser eller drikker mere usundt grundet stress og næsten hver fjerde oplever nedsat sexlyst. Figur 10. Har du inden for det seneste halve år haft symptomer, som du selv mener skyldes stress? Søvnbesvær Hukommelses- og kocentrationsbesvær Nedprioritering af sociale relationer Mindre engagement Øget irritabilitet Spist/drukket mere usundt Spændingshovedpine Hjertebanken Nedsat sexlyst Depression Øget sygefravær Appetitløshed Andet Forhøjet blodtryk 5% 12% 24% 22% 19% 18% 32% 58% 53% 52% 46% 44% 43% 42% 28 pct. angiver, at de har søgt hjælp for deres stress. Blandt dem søger 84 pct. professionel hjælp, fx hos en læge eller psykolog. Mere end halvdelen går til venner og familie, mens lidt færre end hver tredje bruger studievejlederen. Blandt dem, der ikke søger hjælp, skyldes det først og fremmest at de enten ikke følte sig stressede nok, eller at de vidste at det ville gå over. De studerende oplever oftest stressen i forbindelse med eksamen, men 35 pct. angiver, at de er stressen
Side 7 af 14 kommer i forbindelse med at de gerne vil opnå gode karakterer, mens 36 pct. forbinder stressen med at overskue at have et studiejob ved siden af, jf. figur 11 nedenfor. Figur 11. I hvilken forbindelse føler du dig stresset? Eksamen 73% Studiet generelt 41% Overskue studiejob 36% Opnå gode karakterer 35% Andet 19% Pres fra forældre 2% Når de studerende skal prioritere stressfaktorer i forhold til studiet, peger mange især på egne forventninger og ambitioner, jf. figur 12 nedenfor. Men frygten for fremtiden i forhold til at være bange for ikke at få et job stresser også, og det samme gør reformer, barrierer og forandringer i studiestrukturen. Den grund, færrest angiver som den primære grund til studiestress, er andres forventninger. Figur 12. 1200 Prioriter hvad du anser for de største stressfaktorer i forhold til dit studie 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 1000 800 600 400 200 0 239 315 489 Egne forventninger og ambitioner 185 220 192 242 248 Reformer, barrierer og forandringer i studiestruktur 161 154 221 216 214 192 180 171 150 134 Fremtiden (bange for ikke at få job) Ikke nok tid til studie Svært ved at prioritere ml. opgaver Study-life balance 160 89 Andres forventninger
2.2. Stress hos medstuderende Side 8 af 14 Otte ud af ti har oplevet stress hos deres nærmeste medstuderende. Det kommer især til udtryk ved at de medstuderende taler om, at de ikke kan magte situationen. Næsten syv ud af ti oplever, at deres medstuderende bliver usikre på egne præstationer, mens det for fire ud af ti kommer til udtryk med at de stressramte er mindre til stede på studiet. Figur 13. Hvordan kommer stressen hos dine medstuderende til udtryk? Taler om, at de ikke kan magte situationen 79% Usikre på egne præstationer 68% De er i dårligt humør Mindre til stede på studiet Taler hele tiden om studie 34% 40% 38% Andet 14%
Side 9 af 14 3. Ensomhed Vi ved, at den sociale tilknytning er afgørende for, om studerende dropper ud af uddannelsen (EVA). DM s undersøgelse blandt de studerende viser, at hver tiende ofte eller altid føler sig ensom på deres studie. Figur 14. Føler du dig ensom på dit studie? Altid 1% Ofte 9% Sommetider Sjældent Aldrig/næsten ældrig 27% 32% Spørgsmålet er, om det går ud over læringen, at de studerende føler sig ensomme. Ser man blandt de 152 studerende, der altid eller ofte føler sig ensomme på studiet, har 46 pct. det dårligt eller føler sig ikke tilpasse på studiet. Figur 15. Hvordan har du det generelt med at opholde dig på dit fag/studie? (Blandt altid/ofte ensomme) Jeg glæder mig stort set altid til at komme på studiet 11% Jeg har flest gode, men også dårlige perioder på mit studie 43% Der kan være gode dage, men overordnet er jeg ikke tilpas 32% Jeg har det generelt dårligt på mit studie 14% Ser man på hele studenterpopulationen, er det otte procent der ikke føler sig tilpas eller har det dårligt på studiet. Til gengæld oplever 57 pct. af og til, at de har dårlige perioder på studiet. Cirka hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på studiet. Figur 16. Hvordan har du det generelt med at opholde dig på dit fag/studie? Jeg glæder mig stort set altid til at komme på studiet 34% Jeg har flest gode, men også dårlige perioder på mit studie 57% Der kan være gode dage, men overordnet er jeg ikke tilpas Jeg har det generelt dårligt på mit studie 2% 6%
3.1. Venner blandt medstuderende Side 10 af 14 Vi ved, at den sociale tilknytning er afgørende for, om studerende dropper ud af uddannelsen (EVA). Alligevel har 14 pct. ingen venner på deres studie, mens yderligere 16 pct. kun har en enkelt. Fem procent angiver, at de ingen deciderede venner har. Det lyder måske af lidt, men skalerer man det op til hele DM s studentergruppe, svarer det til 700 personer. Figur 17. Har du nogen, du vil betegne som venner blandt dine medstuderende? Ja, flere 70% Ja, en enkelt 16% Nej, jeg har ingen deciderede venner 5% Nej, mine venner er uden for mit studie 9% 3.2. Sociale arrangementer En anden måde den sociale tilknytning kommer til udtryk på, er ved at se på om de studerende deltager i sociale arrangementer på studiet. Man kan nemlig godt have social tilknytning uden at kalde de medstuderende venner, men måske i højere grad betragte dem som bekendte. Ser man bort fra den ene procent der angiver, at der slet ikke er sociale arrangementer på deres studie, så deltager hver tiende ikke i nogen sociale arrangementer overhovedet. Figur 18. Deltager du i sociale arrangementer på dit studie? Så godt som alle arrangementer 13% En del arrangementer Få arrangementer 39% 38% Ingen arrangementer 10%
Side 11 af 14 4. Studiejob 43 pct. af DM s studiemedlemmer har et studierelevant arbejde. Yderligere 27 pct. har et arbejde ved siden af studierne, der bare ikke er studierelevant. I alt arbejder syv ud af ti altså ved siden af studierne. Figur 19. Har du et studiejob? Ja (studierelevant) Ja (ikke studierelevant) Nej Andet 43% 27% 25% 5% 4.1. De studerende med studiejob Næsten halvdelen af de studerende, der arbejder ved siden af deres studier, gør det primært fordi de er afhængige af indtægten til at kunne betale faste udgifter. Kun 14 pct. gør det for at forsøde tilværelsen, mens cirka hver tredje gør det for at få erfaringer og kontakter på arbejdsmarkedet. Figur 20. Hvad er den primære grund til, at du har studiejob? Afhængig af indtægten Forsøge tilværelsen Erfaringer og kontakter Andet 47% 14% 31% 7% De studerende arbejder typisk seks til 15 timer om ugen. Figur 21. Hvor mange timer ugentligt er du ansat til at arbejde? En til fem Seks til ti Elleve til femten 16-20 21-25 Andet 12% 36% 8% 2% 12%
Side 12 af 14 Næsten hver femte arbejder mere end deres kontrakt eller aftale siger. 18 pct. arbejder 1-4 timer mere, mens seks procent arbejder mere end fire timer mere end aftalen. Figur 22. Hvor mange timer arbejder du på en typisk uge i forhold til din aftalte arbejdstid? Mindre Samme 1-4 timer mere Over 4 timer mere Andet 8% 59% 18% 6% 9% 4.2. De studerende uden studiejob Blandt de DM-studerende, der ikke har et studiejob, angiver flest at det primært skyldes, at de prioriterer studierne. Lidt mere end hver fjerde vil gerne have et studiejob, men har enten ikke fået dem, de har søgt, eller har endnu ikke fundet det rette. Figur 23. Hvad er den primære grund til, at du ikke har et studiejob? Andet Prioriterer studier 27% Har ikke fundet det rette job Har ikke fået søgte job 13% 13% Prioriterer andre ting Ikke lyst til studiejob 6% 9% Intet relevant job inden for faget 2% 4.3. Frivilligt arbejde Halvdelen af de studerende har lavet frivilligt arbejde inden for det seneste år. 18 pct. laver frivilligt arbejde hver uge, mens 14 pct. gør det en gang om måneden. Figur 24. Har du inden for de seneste 12 måneder brugt tid på frivilligt arbejde? Nej Ja (mindre end månedligt) Ja (månedligt) Ja (ugentligt) 49% 18% 14% 18%
Side 13 af 14 39 pct. af de studerende, der arbejder frivilligt, angiver at det både skyldes at de vil gavne deres karriere og at de vil støtte en god sag. 17 pct. gør det kun eller overvejende for at forbedre deres karriere, mens 44 pct. overvejende eller kun gør det for at støtte en god sag. Figur 25. Hvad beskriver bedst din årsag til at arbejde frivilligt? Kun støtte god sag 18% Overvejende støtte god sag 26% Begge dele 39% Overvejende karriere 13% Kun karriere 4%
Side 14 af 14 5. Bilag Bilagstabel 1. Balancetabel ANTAL KØN Kvinde Mand ALDER Gns. Stikprøve 1.569 78 % 22 % 26 Population 14.663 67 % 33 % 26 REGION Hovedst. Midtj. Nordj. Sjælland Syd-DK Ukendt Stikprøve 48 % 29 % 7 % 4 % 12 % 0 % Population 48 % 28 % 8 % 4 % 12 % 1 % UDD.GRP. HUM NAT SAMF SUND TEK ANDET Stikprøve 73 % 17 % 5 % 3 % 0 % 1 % Population 71 % 19 % 5 % 3 % 0 % 2 % UDD.STED CBS RUC DTU KU AAU SDU ITU AU ANDET Stikprøve 1 % 9 % 0 % 38 % 8 % 12 % 0 % 31 % 2 % Population 1 % 9 % 0 % 37 % 9 % 12 % 0 % 30 % 2 %