26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere fra mindre udviklede lande, indvandrere fra mere udviklede lande og etniske danskere. Indvandrerne fra mindre udviklede lande har haft den største stigning i pensionsindbetalingsprocenten fra perioden 23-5 til 26-9 og igen frem til 21-13. Det betyder, at gabet mellem pensionsindbetalingerne fra indvandrere fra mindre udviklede lande og etniske danskere mindskes. Alligevel er pensionsindbetalingsprocenten for indvandrere fra mindre udviklede lande stadig betydeligt lavere end danskernes i 21-213. Det betyder, at indvandrere fra mindre udviklede lande stadig har en betydelig risiko for at havne i lavindkomstgruppen som pensionister. Det er derfor vigtigt, at der fokuseres på at få flere indvandrere i beskæftigelse, da beskæftigelse er afgørende for pensionsindbetaling i Danmark i kraft af arbejdsmarkeds- og firmapensioner. Resultaterne viser, at: - Stort set alle personer i alderen 3-55 år i de undersøgte grupper indbetaler til pension. Således indbetalte 94,1 pct., 96 pct. og 97,3 pct. af hhv. personer fra mindre udviklede lande, mere udviklede lande og etniske danskere til pensionsordninger i perioden 21-13. - Andelen af personer med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger har været stigende i perioden 23-5 til 26-9 blandt alle tre herkomstgrupper, mens andelen af indbetalingsaktive stort set er uændret fra 26-9 til 21-13. - Gabet mellem det, hver enkelt dansker og hver enkelt indvandrer fra mindre udviklede lande i gennemsnit betaler ind til pension, er reduceret fra perioden 23-25 til perioden 21-213. - I 23-5 udgjorde indvandrere fra mindre udviklede landes pensionsindbetalingsprocent 53 pct. af etniske danskeres, i 26-9 udgjorde den knap 55 pct., og i 21-13 udgør den knap 59 pct. - De ti oprindelseslande, hvor de fleste indvandrere fra mindre udviklede lande kommer fra, har i gennemsnit haft en beskæftigelsesfrekvens på 54,1 i perioden 21-13 mens beskæftigelsesfrekvensen for etniske danskere er på 85,4. - Blandt de beskæftigede indbetalte etniske danskere i gennemsnit 12,6 pct. af deres lønindkomst til pensionsordninger i perioden 21-13, mens indvandrere fra mere og mindre udviklede lande indbetalte hhv. 11,1 pct. og 1,7 pct. - Indbetalingsprocenterne blandt beskæftigede er for alle tre herkomstgrupper steget siden perioden 26-9. Den største stigning ses hos indvandrere fra mindre udviklede lande - en stigning på 1,4 pct. point. Side 1
Mens stigningen for både etniske danskere og indvandrere fra mere udviklede lande er på,7 pct. point. Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 Igennem analysen undersøges personer i alderen 3-55 år. Der indgår i perioden 21-213 i alt 1.716.9 etniske danskere, 19.9 indvandrere fra mere udviklede lande og knap 135. indvandrere fra mindre udviklede lande. I perioden 23-5 indeholdte den undersøgte gruppe 1.786.6 etniske danskere. Antallet af etniske danskere er faldende gennem de tre undersøgte perioder, således at der i 21-13 indgår 1.716.8 etniske danskere. Anderledes ser det ud for antallet af indvandrere fra både mere og mindre udviklede lande. Figur 1 viser udviklingen i antallet af indvandrere i de tre undersøgte perioder. For begge typer indvandrergrupper ses en stigende tendens i antallet over perioden. Figur 1 Antal personer fra mere og mindre udviklede lande, 3-55 årige Personer 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 25 29 213 Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Etniske danskere indbetaler i gennemsnit den største andel af deres bruttoindkomst til pension (inkl. ATP) i de tre undersøgte perioder relativt til personer fra mere og mindre udviklede lande. I 21-13 havde etniske danskere en gennemsnitlig indbetalingsprocent på 1,5 pct., indvandrere fra mere udviklede lande havde en gennemsnitlig indbetalingsprocent på 8,4 pct., mens indvandrere fra mindre udviklede lande havde en gennemsnitlig indbetalingsprocent på 6,1 pct., jf. figur 2. Indbetalingsprocenten er beregnet for alle personer, uanset tilknytning til arbejdsmarkedet. Pensionsindbetalingsprocenten er steget for alle tre herkomstgrupper fra perioden 26-9 til 21-13. Den største stigning i den samlede indbetalingsprocent ses hos indvandrere fra mindre udviklede lande. Deres pensionsindbetalingsprocent er steget med 9,6 pct. i perioden. For etniske danskere og indvandrere fra mere udviklede lande er stigningen på hhv. 2,3 pct. og 4,8 pct. Fordelingen af de forskellige pensionstyper mellem herkomstgrupperne varierer. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande udgør indbetalingsprocenterne til arbejdsmarkedspensioner og private pensioner i 21-13 hhv. 9 pct. og 86 pct., mens disse to typer indbetalinger udgør 77 pct. af den samlede Side 2
23-5 26-9 21-13 23-5 26-9 21-13 23-5 26-9 21-13 pensionsindbetaling hos indvandrere fra mindre udviklede lande. Indbetalinger til ATP udgør således ikke overraskende - en større andel af den samlede pensionsindbetalingsprocent for personer fra mindre udviklede lande. Figur 2 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent fordelt på etniske danskere, indvandrere fra mere og mindre udviklede lande, 3-55 årige Pct. 11 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Privatpension Arbejdsmarkedspension ATP Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og 21-13. I 23-5 indgår SP i indbetalingsprocenten for ATP. Se boks 1 for nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Sammenlignes den seneste periode med perioden 23-5 er gabet i pensionsindbetalingsprocenten mellem etniske danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande reduceret. I 23-5 udgjorde indvandrere fra mindre udviklede landes pensionsindbetalingsprocent 53 pct. af etniske danskeres, i 26-9 udgjorde den knap 55 pct., og i 21-13 udgør den knap 59 pct. Stort set alle personer i de undersøgte grupper indbetaler til pension. Således indbetaler 94,1 pct., 96 pct. og 97,3 pct. af hhv. personer fra mindre udviklede lande, mere udviklede lande og etniske danskere til pensionsordninger i perioden 21-13. De store andele for alle tre grupper skyldes dog indbetalinger til ATP, hvorfor andelen af aktive bidragsydere falder betydeligt, hvis der kun medtages indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger, jf. figur 3. Af figur 3 ses, at andelen af personer med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger har været stigende i perioden 23-5 til 26-9 blandt alle tre herkomstgrupper, mens andelen af indbetalingsaktive stort set er uændret fra 26-9 til 21-13. Side 3
Figur 3 Andelen af personer, der indbetaler til arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensionsordninger, 3-55 årige Pct. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere 23-25 26-29 21-213 Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og 21-13. På trods af, at indvandrere fra mindre udviklede lande har hentet noget ind på etniske danskere og indvandrere fra mere udviklede lande, hvad angår pensionsindbetalingsprocenten, er det stadig førstnævnte gruppe, der kan være særligt økonomisk udsatte som pensionerede. Der rettes derfor fokus på denne gruppe, selvom de økonomiske forhold som pensioneret også afhænger af folkepensionen. Specielt fokuseres på de ti største oprindelseslande, hvor de fleste indvandrere fra mindre udviklede lande i perioden 21-13 kommer fra. 1 Disse ti indvandrergrupper udgør 7 pct. af den samlede gruppe af indvandrere fra mindre udviklede lande. Sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsopsparing Figur 4 viser, at der er en betydelig variation i pensionsindbetalingsprocenterne afhængig af, hvilket land indvandrerne kommer fra. Således indbetaler libanesere, somaliere og irakere i gennemsnit 4,1 pct. af deres bruttoindkomst til pension (inkl. ATP), og er med denne indbetalingsprocent de tre landegrupper med lavest indbetalingsprocent. Indvandrere fra Sri Lanka har en indbetalingsprocent på 8,3 pct. og er dem med højest indbetalingsprocent, faktisk på niveau med gennemsnittet for indvandrere fra mere udviklede lande, jf. figur 1. En persons beskæftigelse bestemmer i høj grad, hvor meget personen sparer op til sin alderdom. Såfremt personen har mange ledighedsperioder eller i det hele taget har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, vil andelen af indkomsten afsat til pensionsindbetalinger typisk have en begrænset størrelse. Dette skyldes til dels det danske pensionssystem, hvor man indbetaler en fast andel af indkomsten, hvis man er fast beskæftiget. 2 Den positive sammenhæng mellem beskæf- 1 De ti lande er Libanon, Somalia, Irak, Afghanistan, Pakistan, Iran, Tyrkiet, Sri Lanka, Vietnam og Thailand. 2 Derudover er indkomsten typisk lavere hos dem med lav tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket hæmmer muligheden for at spare op til pension. Side 4
tigelsesfrekvensen og pensionsindbetalingsprocenten for de ti indvandrergrupper i fokus fremgår af figur 4. 3 Figur 4 Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens 4 og pensionsindbetalingsprocent fordelt på indvandrergrupper for perioden 21-13, 3-55 årige. Pct. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Libanon Somalia Irak Afghanistan Beskæftigelsesfrekvens Iran Pakistan Tyrkiet Sri Lanka Vietnam Thailand Danskere Pct. Pensionsindbetalingspct. (hj.akse) 12 1 8 6 4 2 Anm.: Gennemsnit for perioden 21-13. Se boks 1 for nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. De ti indvandrergrupper har i gennemsnit haft en beskæftigelsesfrekvens på 54,1 i perioden 21-13. Dette er 1,5 pct. point lavere end for perioden 26-9. Men som det fremgår af figur 4, er der en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen på tværs af oprindelseslandene. Med en beskæftigelsesfrekvens på 31,3 har libaneserne en særdeles løs tilknytning til det danske arbejdsmarked, hvilket er medvirkende til at forklare den meget lave pensionsindbetalingsprocent for denne gruppe personer. Derimod har indvandrere fra Thailand den højeste beskæftigelsesfrekvens på 79,3 pct., hvilket er en relativt høj tilknytning til arbejdsmarkedet, og resultatet er derfor en høj indbetalingsprocent. Den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent tyder på, at forklaringen på indvandrernes lave pensionsindbetalingsprocent ligger hos den lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end de etniske danskeres. En supplerende forklaring kunne være, at indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler en mindre andel af deres lønindkomst til pensionsordninger end etniske danskere. Dette undersøges ved at beregne pensionsindbetalingsprocenten som andel af lønindkomsten i stedet for bruttoindkomsten for de beskæftigede. 5 3 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent mellem perioderne 23-5, 26-9 og 21-13 for de ti lande er analyseret senere i notatet. Her ses også på forskelle mellem kønnene for de ti lande. 4 Beskæftigelsesfrekvensen er i dette notat udregnet som antal beskæftigede divideret med det samlede antal personer i gruppen. Personerne er vægtet efter hvor mange af de fire år, de har været i beskæftigelse. Dvs. en person, der har været i beskæftigelse ét ud af de fire år, vægter med ¼. 5 Lønindkomsten indeholder ikke nettooverskud fra selvstændig virksomhed. Side 5
For personer med lønindkomst er der kun en beskeden forskel i indbetalingsprocenten for de tre herkomstgrupper, jf. tabel 1. Etniske danskere indbetalte i gennemsnit 12,6 pct. af deres lønindkomst til pensionsordninger i perioden 21-13, mens indvandrere fra mere og mindre udviklede lande indbetalte hhv. 11,1 pct. og 1,7 pct. For alle herkomstgrupper gælder, at kvindelige lønmodtagere indbetaler en højere andel af deres lønindkomst til pension end mændene. Indbetalingsprocenterne blandt beskæftigede er for alle tre herkomstgrupper steget siden perioden 26-9. Den største stigning ses hos indvandrere fra mindre udviklede lande. Her er indbetalingsprocenten steget 1,4 pct. point for indvandrere fra mindre udviklede lande, mens den er steget,7 pct. point for både etniske danskere og indvandrere fra mere udviklede lande. Stigningen i indbetalingsprocenten er størst blandt mænd fra mindre udviklede lande, med 1,6 pct. point. Ændringen mellem perioderne 23-5 og 26-9 tegnede det omvendte billede, hvor etniske danskere oplevede den største stigning i pensionsindbetalingsprocenten på 1,2 pct. point, mens indvandrere fra mere og mindre udviklede lande øgede deres pensionsindbetalingsprocent med hhv.,7 og,6 pct. point mellem disse perioder. Indvandrere fra mindre udviklede lande oplever både den største forøgelse i bruttoindbetalingsprocenten og lønindbetalingsprocenten fra perioden fra 26-9 til perioden 21-13. Forøgelsen i lønindbetalingsprocenten betyder, at reduktionen af gabet i pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrere fra mindre udviklede lande og danskere skyldes, at de, der arbejder, indbetaler mere. Tabel 1 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent blandt beskæftigede, 3-55 årige 23-25 26-29 21-213 23-5 - 26-9 26-9 - 21-13 ------ pct. ------- Ændring i pct. point Mindre udviklede lande Alle 8,7 9,3 1,7,6 1,4 Mænd 8,2 8,6 1,2,4 1,6 Kvinder 9,3 1,1 11,2,8 1,1 Mere udviklede lande Alle 9,7 1,4 11,1,7,7 Mænd 9,4 1, 1,6,6,6 Kvinder 1,2 1,9 11,7,7,8 Danskere Alle 1,7 11,9 12,6 1,2,7 Mænd 1,3 11,6 12,2 1,3,6 Kvinder 11,2 12,2 13, 1,,8 Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og 21-13. Se boks 1 for nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Side 6
Boks 1 - Data og beregningsmetoder Data Der anvendes registerdata fra Danmark Statistik, som inkluderer hele den danske befolkning i perioden 23-13. Populationen afgrænses overordnet til de personer for hvilke, der er indkomstoplysninger. Denne population udgør omkring 5,1 mio. personer. Beregningsmetoder Analysen omfatter personer i aldersgruppen 3-55 år. Aldersafgrænsningen skyldes, at det er denne gruppe, hvor arbejdstilknytningen er højest og mest stabil for befolkningen som helhed. Den personlige pensionsindbetalingsprocent beregnes som summen af pensionsindbetalingerne for årene 23 til 25, 26 til 29 og for årene 21 til 213 divideret med summen af den korrigerede bruttoindkomst for de samme perioder. I pensionsindbetalingerne indgår indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, privattegnede ordninger og ATP. I perioden 23-5 indgår desuden SP, hvilket blev suspenderet i 24 og derfor ikke er med i perioden 26-9 samt 21-13. Til den korrigerede bruttoindkomst benyttes det indkomstbegreb, som anvendes til den almindelige indkomstbeskatning, fratrukket private pensionsindbetalinger. Derved sikres symmetri mellem de forskellige typer af pensionsindbetalinger ved beregningen af pensionsindbetalingsprocenten. For nogle personer er der store udsving i pensionsindbetalingerne over årene, hvilket imødegås ved at anvende gennemsnit af perioder på 3 og 4 år. Endvidere fjernes personer med en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent i perioden på mere end en absolut værdi på 4 pct. Til bestemmelse af beskæftigelsen anvendes Danmarks Statistiks socioøkonomisk klassificering på grundlag af den væsentligste beskæftigelse i løbet af året. En stor del af forskellen i bruttopensionsindbetalingsprocenten mellem etniske danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande findes i forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. At der er en lille forskel i de beskæftigedes pensionsindbetalingsprocent mellem herkomstgrupperne skyldes, at flere af de beskæftigede indvandrere er ansat i erhverv, som er kendetegnet ved mindre omfattende pensionsordninger. F.eks. i transport- og restaurationsbranchen. I disse erhverv er de beskæftigede ofte selvstændige. I gennemsnit er pensionsindbetalingsprocenten for de ti indvandrergrupper i fokus steget fra 5,4 pct. til 5,9 pct. mellem perioderne 26-9 og 21-13, mens den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er faldet fra 56 pct. til 54 pct., jf. tabel 2. Der er dog store forskelle i udviklingen i både beskæftigelsesfrekvensen og pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrergrupperne. Indvandrere fra Somalia har haft det største fald i beskæftigelsesfrekvensen siden 26-9, hvor andelen af beskæftigede i gennemsnit var på 35,9 pct. og nu er på 31,6 pct. Det skal ses i forhold til den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen blandt somaliere mellem 23-5 og 26-9. Somalierne har næstlavest beskæftigelsesfrekvens i både 26-9 og 21-13. Libanesere har den laveste beskæftigelsesfrekvens på 31,3 pct.. Side 7
Indvandrere fra Thailand er gruppen med højest beskæftigelsesfrekvens i perioden 21-13. Thailændernes beskæftigelsesfrekvens er i 21-13 på 79,3 pct., hvilket er 2,1 pct. point. lavere end i 26-9. Tabel 2 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent og beskæftigelsesfrekvens for de ti største indvandrergrupper, 3-55 årige. Libanon Beskæftigelsesfrekvens talingsprocent frekvens talingsprocent frekvens alingsprocent Pensionsindbe Beskæftigelses- Pensionsindbe Beskæftigelses- Pensionsindbet 23-25 26-29 21-213 Alle 24,4 2,9 31,5 3,5 31,3 4,1 Mænd 33,9 3,3 41,5 4, 39,2 4,4 Kvinder 11,3 2,4 18,4 2,9 21,4 3,7 Somalia Alle 2,3 2,8 35,9 3,7 31,6 4,2 Mænd 28, 3,2 46,7 4,5 37,2 4,8 Kvinder 11,3 2,4 24,1 2,8 25,7 3,5 Irak Alle 29,4 3,1 36, 3,7 33,8 4,1 Mænd 34,8 3,3 43, 4, 38,8 4,3 Kvinder 19,8 2,9 26,4 3,2 27,8 3,9 Afghanistan Alle 38,6 3,4 47,6 4,2 45,2 4,8 Mænd 49,1 3,8 61,2 5,1 55,1 5,3 Kvinder 23,7 2,9 32,2 3,3 34,5 4,3 Iran Alle 52,6 5,2 57,9 6, 56, 6,6 Mænd 56,3 5,3 6,6 6,2 56,8 6,6 Kvinder 45,9 4,9 53,7 5,7 55, 6,5 Pakistan Alle 53,9 4,2 62,3 5,1 6,5 6, Mænd 68,6 4,5 75,9 5,1 75,1 5,6 Kvinder 36,4 4, 47,1 5,1 52,7 6,1 Tyrkiet Alle 56,1 4,7 63,8 5,6 65,1 5,8 Mænd 65,9 4,9 72,6 5,4 67,9 5,6 Kvinder 44,8 4,6 53,9 5,7 52,4 6,4 Sri Lanka Alle 62,9 6,4 7,3 7,5 67,7 8,3 Mænd 72, 7,3 75,9 8,2 71,1 8,7 Kvinder 52,7 5,5 64,7 6,8 64,5 7,8 Vietnam Alle 64, 5,9 72,5 7,1 71, 7,6 Mænd 7,9 6,4 77,8 7,7 73,6 7,9 Kvinder 56,2 5,2 67,3 6,5 68,6 7,3 Thailand Alle 75,1 6,3 81,4 7,3 79,3 7,8 Mænd 79,6 6,1 86,7 6,6 78,4 7,2 Kvinder 74,7 6,3 81, 7,4 79,3 7,8 Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og 21-13. Ses der på køn, er det interessant, at kvinder fra Pakistan har øget deres pensionsindbetalingsprocent med 31 pct. siden 26-9, og det er hermed denne minoritet, der har øget indbetalingsprocenten mest. Mændene fra Pakistan har øget deres indbetalingsprocent med 4 pct., således er stigningen i gennemsnit for pakistanske indvandrere 14 pct. Det gælder for alle indvandrergrupper, at mændenes beskæftigelsesfrekvens er højere end kvinders, jf. tabel 2. Den største forskel blandt kønnenes beskæftigelsesfrekvens ses hos libanesere og afghanere, hvor kvindernes beskæftigelsesfrekvens udgør hhv. 55 pct. og 63 pct. af mændenes beskæftigelsesfrekvens. Mænd og kvinder fra Thailand, Vietnam, Sri Lanka og Iran har derimod mindre udtalte forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem køn. Givet den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsen og pensionsindbetalingsprocenten på tværs af indvandrergrupperne, jf. figur 4, kunne man forestille sig, at den store forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem kønnene blandt indvandrerne ville medføre en tilsvarende variation i pensionsindbetalingsprocenten. Dette er dog ikke tilfældet, jf. tabel 2. Hos tyrkerne og pakistanerne har Side 8
kvinderne en højere indbetalingsprocent end mændene, samtidig med at deres beskæftigelsesfrekvens er lavere end mændenes. Forskellen mellem kønnenes indbetalingsprocenter er betydeligt lavere end forskellene mellem beskæftigelsesfrekvensen. Dette tyder på, at andre faktorer end beskæftigelse også har en betydning for pensionsindbetalingsprocenten særligt for kvinderne. Det tyder således på, at kvinderne til dels formår at kompensere for den mindre frekvente erhvervsdeltagelse via private pensionsordninger. Af de beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande er 8,6 pct. selvstændige, mens 7 pct. af de etniske danskere er selvstændige. Som selvstændigt erhvervsdrivende er man ikke omfattet af arbejdsmarkedspensionsordningerne, og pensionsindbetalingerne er derfor ofte mere svingende end for lønmodtagerne. Den større andel af selvstændige blandt indvandrere fra mindre udviklede lande kan dermed være med til at forklare forskellen i den gennemsnitlige indbetalingsprocent. I figur 5 ses, at beskæftigede selvstændige i alle tre herkomstgrupper har reduceret deres gennemsnitlige indbetalingsprocent siden perioden 26-9. Dette adskiller sig fra den stigning, der forekom mellem perioden 23-5 og 26-9. For alle tre herkomstgrupper er indbetalingsprocenten for de selvstændige forholdsvis lav relativt til de beskæftigede som helhed, jf. tabel 1. Selvstændige indvandrere fra mindre udviklede lande ligger lavest med en indbetalingsprocent på 2,9 pct. af deres bruttoindkomst i gennemsnit for perioden 21-13. Selvstændige indvandrere fra mere udviklede lande indbetalte i samme periode 4,7 pct., mens etniske danskeres indbetalingsprocent er højest med 6,9 pct. Figur 5 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for selvstændige 6, 3-55 årige. Pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 23-25 26-29 21-213 23-25 Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere 26-29 Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og 21-13. Se boks 1 for nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. 21-213 23-25 26-29 21-213 6 Selvstændiges klassifikation dannes af Danmarks statistik ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Side 9
Litteratur Forsikring & pension (211), Indvandrernes indkomst som pensionerede - betydningen af pensionsindbetalinger og beskæftigelse, Analyserapport 211:8. Kontakter Mette Nyrup, konsulent, cand.polit, 4191 913 mny@forsikringogpension.dk Søs Nielsen, student, stud.polit, 4191 9124 snl@forsikringogpension.dk Side 1