DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL. 13.30-15.00 Velkommen og præsentation af deltagere Diskussionsoplæg 1 ved Kathrine om selvinitierede studieprocesser med udgangspunkt i problembaserede læring Diskussionsoplæg 2 om feedback ved Grete Dialog og videndeling ved bordene på baggrund af inspirationsoplæg Tak for i dag!
SELVINITIEREDE LÆREPROCESSER- PROBLEMBASERET LÆRING SOM EKSEMPEL Kathrine Vestergård Petersen kavp@via.dk
INTRODUKTION En afgørende ingrediens i det at lære er at kunne selvinitiere læring her giver PBL en ramme at arbejde inden for og bevæger sig et sted mellem kvadrant 2 og 3 i studieaktivitetsmodellen måske..?
HVAD ER PBL? Problem-based learning (PBL) is an instructional method in which students learn through facilitated problem solving. In PBL, student learning centers on a complex problem that does not have a single correct answer. Students work in collaborative groups to identify what they need to learn in order to solve a problem. They engage in self-directed learning (SDL) and then apply their new knowledge to the problem and reflect on what they learned and the effectiveness of the strategies employed. The teacher acts to facilitate the learning process rather than to provide knowledge. Hmelo- Silver (2004) I Monrad og Mølholt 2017
HVAD ER PBL? Kendetegn: Læring er organiseret omkring virkelig og komplekse problemer, der knytter til teori og praksis In PBL student learning centeres on a complex problem that does not have a single correct answer (Monrad & Mølholt 2017 ) Viden er ikke noget, man får overleveret, men skabes i aktiv læreproces En læreproces, der tager udgangspunkt i de studerendes aktive deltagelse Læring foregår i grupper De studerende er ansvarlige for organisering af deres egen læring Teachers changes from expert to facilitator
PROBLEMDEFINERING Det er de studerende selv, der ud fra et bredere tema eller mere afgrænsede casematerialer identificerer relevante problemstillinger som afsæt for et kortere eller længerevarende projektarbejde Problemets funktion er et vække en undren, der skal danne udgangspunkt for situationer, der behøver nærmere udredning, belysning of forståelse, og som stiller krav til yderlig viden Problemet skal frembringe en undren, der skal danne udgangspunkt for en nærmere undersøgelse, som stiller krav til erhvervelse af mer-viden. (Holgaard, 2014 m.fl og Petterson, 2001)
PROBLEMBASERET LÆRING Fordele: Deltagerstyret Støtter udviklingen af analytiske, metodiske og praktiske færdigheder Styrker motivationen for at lære Kræver at man selv er aktiv og interesseret i at lære nyt Lever op til almene kvalifikationskrav Samarbejde Kommunikation Problemløsning Kreativitet/nytænkning
HVORFOR ER PROBLEMER ET GODT STED AT STARTE EN LÆRINGSPROCES? Sense making og meningsforhandlinger som et middel til at konstruere viden Tager udangspunkt i de studerende s personlige viden, (mis)forståelser, forudfattede meninger Manglende viden=legitim drivkraft for læring Nysgerrighed, undren, udsigt til at kunne løse et problem etc. virker motiverende Inddrager aktiv udforskning og metodisk fremgangsmåde
HVORDAN HAR VI ARBEJDET MED PBL - KONKRET Vi har arbejdet med PBL i et modul, der omhandler tværprofessionelt samarbejde. Det er et modul, der enten varer i 2 eller 3 uger.. Undervisning i faglige perspektiver på tværprofessionelt samarbejde Undervisningsoplæg & selvstudie (litteraturstudier og efterbearbejdning) Problembaseret læring og caseopgave
Kære alle modul 10 grupper! Sideløbende med undervisningen på modul 10 skal I arbejde selvorganiseret (uge 6 og 8) med at undersøge, generere ny viden og udvide faglige forståelser til håndtering af tværprofessionelle udfordringer samt afsøge nye handlemuligheder i det tværprofessionelle felt. Jeres arbejde skal ende ud i en skriftlig caseopgave, som afleveres på studienettet torsdag den 22.2 kl. 8.00.
PETTERSON 2001
Lærekontrakt Benjamin Forståelse af autisme - hvordan kan pårørende få en større forståelse for Martins diagnose? (Region Midtjyllands informationspjece) Jesper Samarbejdsformer på tværs af professioner ( Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis) Mads Mathilde Forældre samarbejde - hvordan kan vi styrke forholdet mellem de pårørende? (KORA rapport - Opkvalificering af den tidlige indsats ) Samarbejdsformer på tværs af professioner ( Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis)
PBL hvorfor hvad - hvordan Hvilke erfaringer har du med selvinitierede læreprocesser? Hvilke selvinitierede studieprocesser har du konkret gjort brug af? Barrierer, udfordringer og potentialer?
HVORDAN OPLEVER DE STUDERENDE PBL? We find a discrepancy between students preferred lerning and when they experience learning the most (Monrad og Mølholt 2017) PBL er tidskrævende, der kan være udfordringer i samarbejdet, det opleves belastende at skulle finde konsensus i gruppen
HVORDAN OPLEVER DE STUDERENDE PBL? Vi har undersøgt viden, som vi ellers ikke ville finde Flere synsvinkler ( myten om faglig enighed ) Dybdegående proces Frustrerende proces (langvarig) Turde være i det Modarbejde ens instinkt Det har været frustrerende at bruge forholdsmæssigt meget tid på at være forvirret over hvad underviserne ønsker at vi skal. I stedet for at bruge tid på at have kvalificerede diskussioner om tværprofessionelt arbejde. Alt i alt står vi mere med oplevelsen af at være i tvivl og frustrerede, end at have fordybet os i det tværprofessionelle. Vi har i højere grad skullet koncentrere os om, ikke bare at løse problemet, men i højere grad forstå det for derefter at kvalificere løsningen. Dette har udfordret os tilpas meget, da det ikke faldt i tråd med vores hidtidige måde at arbejde på.
KILDER Pettersen Roar C. Problembaseret læring: for elever, studerende og lærere, Dafolo. 2001. Side 68-90 Holgaard JE m.fl. Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser, Samfundslitteratur 2014 Monrad, Merete og Mølholt, Anne-Kirstine (2017): Problem-Based Learning in Social Work Education: Students Experiences in Denmark i Journal of Teaching in Social Work, 37:1, 71-86