PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I KUNDBY SFO

Relaterede dokumenter
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I KUNDBY SFO

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner isfo

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Pædagogisk læreplan

Læreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Læreplaner og læring i fritiden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Pædagogiske læreplaner.

Kulturelle udtryksformer

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Kulturelle udtryksformer

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Børnehuset Bellinges læreplaner

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Læreplaner. Vores mål :

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

De pædagogiske læreplaner og praksis

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Pædagogiske principper SFO

Alsidige personlige kompetencer

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Pædagogisk Læreplan. Teori del

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Mål- og indholdsbeskrivelser i Nordenskov SFO

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Pædagogiske læreplaner

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

Transkript:

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I KUNDBY SFO 1

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse:...side 02 Forord:...side 03 Særlige krav til pædagogiske læreplaner:...side 03 Sammenhæng i børnenes hverdag...side 03 Anerkendelse af fritidspædagogikken...side 04 Legens betydning...side 05 Børn med særlige behov...side 05 Lektiehjælp i SFO...side 06 Samarbejde om det enkelte barn...side 06 Sundhed og Trivsel:...side 06 Rummelighed...side 07 Holbæk Kommunes politiske målsætning for SFO-området:...side 07 Vision og mål for pædagogiske læreplaner...side 08 Retningslinjer for pædagogiske læreplaner i SFO...side 09 Læreplanstemaer for Kundby SFO:...side 10 Barnets alsidige personlighedsudvikling...side 12 Barnets sociale kompetencer...side 13 Barnets sprog og sproglige udtryksformer...side 14 Barnets kropslige udtryksformer og bevægelse...side 15 Barnets møde med kultur og kulturelle udtryksformer...side 16 Barnets møde med natur og naturfænomener...side 17 Evaluering SMTTE-model:...side 18 Henvisninger:...side 19 2

Forord: Vort mål med udarbejdelsen af Pædagogiske læreplaner i Kundby SFO er at medvirke til at skabe en fælles kommunal ramme og et overordnet værktøj for arbejdet med at beskrive og sætte mål for den praksis, vi udøver dagligt i vort arbejde med børnene. Desuden at medvirke til fortsat styrkelse af udviklingen af denne praksis på vor skole til gavn for børnene. Vi mener, at Pædagogiske læreplaner i SFO vil medvirke til at skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag og til at synliggøre det vigtige pædagogiske arbejde, der allerede praktiseres i vores SFO. Samtidig mener vi, at præcise indholdsbeskrivelser og målsætninger for vort arbejde medvirker til at styrke det tværfaglige samarbejde i Helhedsskolen, hvor lærere og pædagoger samarbejder med forældrene omkring børnene. I arbejdet med at få udfærdiget de pædagogiske læreplaner har samtlige personaler i Kundby SFO deltaget i temadage og arbejdsgrupper, da det at sætte eget præg på og medskabe giver størst muligt ejerskab til læreplanerne, som jo fremadrettet skal fungere som alle ansattes fælles arbejdsredskab. Særlige krav til pædagogiske læreplaner: Sammenhæng i børnenes hverdag: Der har de senere år været en øget opmærksomhed på den "gode skolestart", og på vigtigheden af sammenhæng mellem såvel dagtilbud - skole, samt mellem skole - fritidstilbud. Med de pædagogiske læreplaner for dagtilbud og nu tillige planer for SFO er der skabt et godt grundlag for samarbejdet omkring børnene. Dette både i forhold til udveksling af viden omkring det enkelte barn, men i høj grad også i forhold til udveksling af viden omkring det pædagogiske arbejde i de enkelte tilbud. Der er således skabt mulighed for et fælles begrebsmæssigt udgangspunkt og dermed tillige indholdsmæssig sammenhæng i barnets forskellige skift fra dagpleje til skole. 3

Med pædagogiske læreplaner for Kundby SFO vil en indholdsmæssig beskrivelse af fritidspædagogikken betyde tydeligere og bedre sammenhæng i børnenes skoledag og danne mulighed for understøttelse af denne sammenhæng, hvor børnene veksler mellem undervisning og fritidspædagogik. En sådan bedre sammenhæng skal sikre børnene en oplevelse af deres "arbejdsdag" som et "mangfoldigt hele". Anerkendelse af fritidspædagogikken: Fritidspædagogikken, der for over hundrede år siden startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning til oftest svagt stillede børn, er i dag i takt med udviklingen et alment tilbud til alle børn. Fritidspædagogikken bygger på tilbud, så alle børn på den ene eller anden måde sikres mulighed for deltagelse i forskellig rettede tilbud, således at vi "rammer" børns forskelligheder og kompetencer. Kundby SFO har således medansvar for det enkelte barns dannelse, og i det pædagogiske relationsarbejde er fokus på personalets rolle og ansvar som opdrager og inspirator derfor vigtig at have for øje. Kundby SFO er stedet, hvor børn møder deres venner, oplever at være del af et fællesskab, hvor de har det sjovt og har mulighed for den "frie leg" eller at deltage i planlagte aktiviteter. Fællesskabet, det at arbejde i grupper og deltage i fælles aktiviteter, er en stor del af fritidspædagogikken. Det styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver dem mulighed for at lære af hinanden; ligesom der gives mulighed for at afprøve og videreudvikle egne færdigheder og kompetencer. Kundby SFO er med til at fremme og udvikle børnekulturen, hvilket ligeledes gør den til en vigtig del af fritidspædagogikken. Pædagogisk arbejde med børnekultur i Kundby SFO omfatter bla. at tage udgangspunkt i, hvad der pt. "rører sig" i forhold til børnenes interesser, desuden at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for børnene og sammen med børnene forholde sig til den. Derudover har fritidspædagogikken ansvar for at indføre børnene i den danske kultur gennem traditioner, årets gang osv. 4

Legens betydning: Leg som spontan og frivillig aktivitet er en særlig stor og vigtig del af fritidspædagogikken. Børns leg kan overordnet deles op i to kategorier: Den spontane og ikke planlagte leg samt den planlagte og igangsatte leg. Begge indgår i Kundby SFOs virke, og har hver deres fordele og betydning for børnenes udvikling og dannelse. I den spontane og ikke i forvejen planlagte leg uden voksnes indblanding har børnene frit råderum. De opstiller selv rammer og regler for legen, hvor de bestemmer indhold og roller, ligesom de løser konflikter og videreudvikler legen, og sammen med deres kammerater indøver sociale færdigheder; kort sagt bestemmer selv. Det er tillige i den "frie leg", at børnene afsøger, udfordrer og bearbejder vanskeligheder, ligesom den udfordrer og udvikler børnenes tænkemåde, deres sprog, fantasi og kreative evner samt deres følelser og sociale kompetencer, idet børnene lærer de sociale spilleregler, ansvarlighed osv. Den planlagte og igangsatte leg "styres" af det pædagogiske personale, der opsætter rammer.børnene har mere eller mindre medindflydelse og medbestemmelse alt efter sigtet med den enkelte aktivitet, som kunne være læringsmæssigt eller socialiserende. Især den planlagte leg giver pædagogisk mulighed for at imødekomme børns forskelligheder ved at tilbyde dem passende udfordringer og samvær med anerkendende voksne, således at deres selværdsfølelse og tillid til egen formåen styrkes. Børn med særlige behov: Der er i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Kundby SFO fokus på børn med særlige behov, så også deres udvikling og dannelse sikres og styrkes. Dette uanset om deres vanskeligheder har fysisk, psykisk el. social karakter. Det kan, for disse børn, være nødvendigt, at udarbejde særlige, individuelle handleplaner ud fra hvilke, det pædagogiske arbejde planlægges, udføres og evalueres. Naturligvis er et tæt samarbejde pædagoger, lærere og forældre imellem særlig vigtigt i forhold til børn med særlige behov, såvel generelt og i forhold til de konkrete læreplanstemaer. 5

Lektiehjælp i SFO: Lektiehjælp er en mulighed og et tilbud til alle børn i Holbæk Kommunes SFOér. Kundby SFO har valgt at etablere et egentligt lektieværksted/rum for på den måde at tilgodese at børn, der ønsker det, gives mulighed for tid, rum, fred og støtte til lektielæsning på "forældreplan". Decideret specialundervisning og lektiehjælp til børn med behov for særlig indsats skal ske i skoleregi. Samarbejde om det enkelte barn: For det enkelte barns opfattelse af "arbejdsdagen" som et "mangfoldigt hele", og for at tilgodese det enkelte barns behov, trivsel og udvikling spiller Kundby SFO en betydningsfuld rolle. Kundby SFO som pædagogisk arena fungerer i dagligdagen som bindeled mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem, hvilket naturligvis fordrer et tæt samarbejde alle tre parter imellem. Derfor er det pædagogiske personale i Kundby SFO ofte i dialog med forældrene for at sikre dem den bedst mulige indsigt i deres barns hverdag. Desuden er samarbejdet med skoledelen tæt for at styrke muligheden for "den tidlige indsats". Dette tilgodeses bla. ved at pædagogerne deltager i skolens undervisning for 0-3 klassetrin. I forhold til de pædagogiske læreplans-temaer er det også vigtigt, at forældrene holdes orienteret og inddrages i såvel overvejelserne om, hvordan deres barns udvikling stimuleres bedst muligt, som i evalueringen af den leg og læring, Kundby SFO forestår. Dette udmøntes bla. via månedsnyt, forældremøder og samtaler mm. Sundhed og Trivsel: Det er en vigtig del af fritidspædagogikken at arbejde med børns sundhed. Planlagt motorisk aktivitet og mulighed for fysisk udfoldelse er derfor en fast del af fritidspædagogikken og dermed Kundby SFOs tilbud. Dette er for at tilgodese børnenes almene trivsel og forebygge sygdom gennem fysisk aktivitet, og dels for at styrke, udfordre og udvikle børnenes sociale kompetencer, som naturligt følger af fysisk udfoldelse baseret på leg og sport. 6

Det har klart betydning for børns lyst til at leve sundt og dyrke motion, at de tilbydes rig mulighed for fysisk leg og sport, samt at de oplever gode rollemodeller og omgivelser, der inspirerer og indbyder hertil. I den forbindelse, forsøger vi videst muligt i Kundby SFO at samarbejde med det lokale foreningsliv med henblik på at styrke mangfoldigheden i tilbuddene og knytte kontakter mellem lokalområdets børn og det lokale foreningsliv. Desuden er der i Kundby SFO fokus på sund kost og dennes betydning for trivsel, velvære og sundhed. Rummelighed: Det er vigtigt, at alle aktiviteter i Kundby SFO tilrettelægges ud fra og med hensyntagen til de aktuelle børns forudsætninger og behov, således at flest mulige får relevante tilbud i deres nærmiljø. Der arbejdes i pædagogisk praksis især med begrebet rummelighed i forhold til børn, som i kortere eller længere tid har brug for individuel støtte og en særlig indsats. Holbæk Kommunes politiske målsætning for SFO området: At skabe sammenhæng og helhed i børnenes hverdag med hensyntagen til såvel videreførelse af værdierne i Helhedsskolen samt fastholdelse af fritidspædagogikken idégrundlag. At styrke børns alsidige opvækstsbetingelser. At sikre en smidig og sammenhængende skolestart med fokus på overgang fra dagtilbud til skole samt fokus på god sammenhæng mellem skolens undervisnings - og fritidsdel. At sikre at børns faglige, personlige, fysiske og sociale kompetencer udvikles optimalt At der ydes særlig indsats i forhold til børns sundhed, rummelighed, sprog og kommunikation. 7

Vision og mål for pædagogiske læreplaner Med udgangspunkt i ovennævnte politiske målsætning er visionen med indførelse af pædagogiske læreplaner i SFO: at fritidsdel (SFO) og skoledel (undervisning) er et sammenhængende tilbud og hinandens forudsætninger at det ligeledes opfattes sådan af barnet Målet med indførelse af pædagogiske læreplaner i SFO er således: at sikre gode og hensigtsmæssige rammer for børns overgange mellem dagtilbud, skole og SFO at sikre sammenhæng og helhed i de 6-10 åriges skolehverdag at såvel børn og forældre oplever sammenhæng og helhed imellem skole - og fritidsdelen at der med udgangspunkt i de overordnede beskrevne pædagogiske læreplans-temaer udarbejdes lokale, konkrete læreplaner for SFO indeholdende mål - og indholdsbeskrivelser, der medvirker til at tilbyde børnene optimale udviklings - og læringsmuligheder at skabe anledning til det pædagogiske personales fælles refleksion over praksis og dermed stillingtagen til dokumentation og evaluering af de pædagogiske indsatser I udarbejdelsen af læreplanernes mål og indholdsbeskrivelse, bør fritidspædagogikkens særkende og egenværdi understreges og prioriteres højt. Desuden bør det pædagogiske arbejde og tilbud tilrettelægges, så det udfordrer børnenes kreativitet, nysgerrighed og lyst til at udforske, dog med respekt for det enkelte barns indflydelse, medbestemmelse og eget frie valg af såvel legerelationer som aktiviteter. 8

Retningslinjer for pædagogiske læreplaner i SFO: I skoleåret 2008/2009 har vi i Kundby SFO udarbejdet mål - og indholdsbeskrivelser/ læreplaner for SFO for de 6-10 årige. Disse læreplaner implementeres ved skoleårets start 2009/2010 og skal sikre Holbæk Kommunes målsætning for Servicekvalitet 2.12.2 i SFO. De pædagogiske læreplaner skal godkendes af enhedsbestyrelsen og være tilgængelig på skolens hjemmeside samt Holbæk Kommunes intranet ved skoleårets begyndelse. Læreplanerne revideres 1x årligt, hvor også fokusområder beskrives. Forudsætninger for god pædagogisk praksis: at mål formuleres tilpas bredt, således at de tilsammen tilgodeser en alsidig udvikling at børnene sikres indflydelse og medbestemmelse over deres fritid at børnenes ret til fri leg og aktiviteter på egne præmisser præciseres at det pædagogiske personales opgave bliver at skabe muligheder for udvikling og læring at pædagogisk praksis med respekt for fritidspædagogikkens særkende dokumenteres og evalueres at forældre sikres indflydelse på deres børns hverdag Med udgangspunkt i sammenhængen til de allerede eksisterende pædagogiske læreplaner for dagtilbud opstilles følgende krav om mål - og indholdsbeskrivelser/læreplaner udmøntet i følgende læreplanstemaer: Personlige og sociale kompetencer krop, bevægelse, sprog medier, formidling Natur og kulturelle udtryksformer og værdier 9

Læreplanstemaer for Kundby SFO: Læreplaner Kundby SFO I processen at udfærdige disse læreplaner har vi i personalegruppen bla. drøftet, hvori glæden ved arbejdet med børn består, hvad der, for os at se, kendetegner et godt børneliv samt hvilke værdier og principper, personalet ønsker skal ligge til grund for disse læreplaner. Personalets glæde ved arbejdet med børn består bla. i: relationer med børnene at være med til at præge vores fremtid at kunne gøre en forskel at være en betydningsfuld voksen for det enkelte barn at støtte børns dannelse og udvikling Det gode børneliv karakteriseres af personalet bla. som: gode relationer til andre børn og voksne plads til udfoldelse at blive set, hørt og forstået anerkendt at være omgivet af tydelige og autentiske voksne tid, rum og muligheder for leg (også den uforstyrrede) fællesskab og kammeratskaber Værdier og principper, som personalet ønsker skal ligge til grund for læreplanerne anerkendelse af børnene fritidspædagogikken vi voksne er rollemodeller vi voksne er igangsættere af aktiviteter og relationer vi voksne opererer i alle 3 læringsrum (gå foran og tage teten gå ved siden af og støtte børns egne initiativer gå efter og skabe muligheder/udfordringer) at støtte og opmuntre børnenes læreprocesser fokus på børns forskellige læringsstile vi voksne skaber rum og muligheder for børns leg, udfoldelse og udvikling 10

For de pædagogiske læreplaner i Kundby SFO gælder at: De skal behandle samtlige førnævnte læreplans-temaer Målsætninger og konkrete handlevejledninger (metoder og aktiviteter) opstilles indenfor samtlige de beskrevne læreplans-temaer De skal indeholde overvejelser omkring mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov, og for to-sprogede børn Evaluering med SMTTE-modellen skal sikre et fælles evalueringsgrundlag i samtlige kommunens SFOér Det skal præciseres, hvorledes de pædagogiske læreplaner dokumenteres Der kan tilrettelægges lektieværksted, som muliggør tid, rum og fred til lektielæsning og der tilbydes lektiehjælp på "forældreplan" Såvel frivillige og lokale organisationer kan tænkes ind som en naturlig samarbejdsrelation i forhold til Kundby SFOs tilbud Enhedsbestyrelseslederen hvert år orienterer enhedsbestyrelse om de pædagogiske læreplaner Enhedsbestyrelsens ansvar og kompetencer i forhold til Kundby SFO skal understreges og tydeliggøres, og bestyrelsen skal løbende berøre temaer og principper vedrørende Kundby SFO. Dette tilses af enhedsinstitutionslederen Evaluering af de pædagogiske læreplaner for skoleåret 2009-2010: 11

Overordnet er det besluttet at revidere læreplanerne x 1 årligt med beskrivelse af institutionens fokusområder i enhedsbestyrelsen. I Kundby SFO har vi lokalt besluttet: At vi i en eller anden udstrækning skal berøre samtlige læreplanstemaer At vi kontinuerligt skal udarbejde konkrete handlevejledninger (aktivitetsbeskrivelser) for vore refleksioner over praksis At vi skal tænke alle børn med særlige behov eller forudsætninger ind i de daglige aktiviteter, vi tilbyder (individuelle handleplaner/særlige tiltag) At vi kontinuerligt skal arbejde med og på at dokumentere og øge informationsniveauet til forældre om vort arbejde (via hjemmesiden, intra, opslag og info på forældremøder) At vi tilbyder lektiehjælp på forældreniveau i et eller andet omfang At vi samarbejder med div. organisationer (forældreovertagelsesdage, gymnastikklub, juniorklub, minikonfirmand) I Kundby SFO implementerede vi læreplanerne i 2009-2010. Det er disse vi ud fra SMTTE modellen skal evaluere nu. At arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer anser vi i Kundby SFO for værende grundlaget for og dermed en fundamental del af børnenes mulighed for læring/dannelse. Derfor vil vi altid arbejde meget med disse fokuspunkter. Herudover var vort andet fokuspunkt i skoleåret 2009-2010: Krop & bevægelse. I indeværende samt skoleåret 2011-2012 har vi besluttet at fortsætte arbejdet med de sociale kompetencer samt natur & naturfænomener. At vi igen har valgt at have fokus på de sociale kompetencer skyldes, at det er vigtigt for at skabe relationer mellem børnene, hjælpe dem til at være del af fællesskabet, kunne aflæse/afkode hinanden, undgå konflikter og øge rummeligheden/retten til forskellighed. Naturen er valgt for at børnene får kendskab til, forhold til og respekt samt gode oplevelser for/med/i naturen. 12

Vi har evalueret samt opstillet fremtidige mål mm. for fokusområderne. Barnets alsidige personlighedsudvikling: At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved, at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne. At børnenes tillid til egen formåen vokser ved, at de gives mulighed for passende udfordringer. Mål: Midler/metoder: Dokumentation: Evaluering: Styrke børnenes SMTTEmodel selvværd og tillid til egen formåen Styrke børnene i at danne betydningsfulde relationer med andre børn og voksne Støtte børnene i at sætte og tydeliggøre egne grænser samt respektere andres Igangsætte aktiviteter, der udfordrer den enkelte og gruppen tilpas Plads og rum til den frie leg Afholde SFO-møder for børnene Støtte børnene i konfliktløsning (mægle) Anerkendende tilgang til det enkelte barn Billeder Diasshow Referater af SFOmøder Optræde (evt. vilde vulkaner, teater osv) Evaluering: Status: Ugentlig aktivitetsplan m. varieret udbud af igangsatte aktiviteter, der fordrer fællesskab/relationer, medinddragelse og engagement hos den enkelte Daglig fri leg SFO-møder (klasseopdelt/fælles) x 4-5 årligt af ca. ½-1 times varighed, hvor børnene træner i at være på, og give udtryk for tanker, følelser og meninger. Daglig mægling og konfliktløsning ud fra anerkendende tilgang (snak med børnene, så de lytter på hinanden og får mulighed for at udtrykke sine tanker, meninger og følelser) 13

Værdsættende samtaler med børn efter behov (alene eller i grupper) om bla. venskaber, trivsel, legerelationer, retten til forskellighed osv. så de føler sig anerkendt og mødt med positive forventninger Temauger/projekter hvor børnene udfordrer sig selv og egne kompetencer (musik/sang, værksteder osv) Div. indsatser (tiltag mod meget grimt sprog, mobning, retten til at være forskellige og have brug for forskellige indsatser) Omrokering af lokaler efter børnegruppen og dens behov og ønsker Inddragelse af og orientering til forældre om børnenes dagligdag via intra, opslagstavler, opslag, forældrearrangementer Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnene i oplevelsen af samspil med andre, at indgå i og have betydning for fællesskaber, at udfordre og blive udfordret og selvfølgelig lave sjove og spændende aktiviteter. Børnene oplever at blive hørt & set, samt have indflydelse på egen fritid og ikke mindst trænet i at tage ansvar og initiativer samt aflæse hinanden og acceptere andre, som de er At alle børn i en eller anden udstrækning tør give udtryk for deres tanker, meninger, trivsel, grænser og ønsker uden frygt for drilleri ect. Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De hjælper og støtter kammerater, og lytter til samt accepterer hinanden. Der opleves færre konflikter. Børnene giver udtryk for meninger og holdninger samt ønsker såvel overfor voksne som overfor de øvrige børn. De argumenterer hvis uoverensstemmelser. Børnene kommer til og taler med de voksne om ting, der er svære eller bekymrer dem. Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre fortsat udvikling, og for at fange evt. problemer i opløbet. Fortsat afholdelse af SFO møder, fortsat dagligt tilbud om igangsat aktivitet og periodevise temaer (tid til fordybelse) samt daglig mægling i børnenes konflikter ud fra en anerkendende tilgang, der styrker deres selvstændighed og ansvarsfuldhed. 14

Termometerundersøgelse 2-3 gange årligt for at fange evt. trivselsproblemer hurtigt, og for at også de børn, som ikke altid siger tingene højt, anonymt kan give udtryk for deres utilfredshed. Udarbejde årsplan indeholdende flere længerevarende/større emner der betyder pædagogiske rum med anledning til fordybelse, relationsdannelse og samvær børn og voksne imellem, så der skabes tryg atmosfære, hvor børnene tør udforske og udfordre egne evner, hvor de evt. performer eller udtrykker sig verbalt eller skriftligt osv. Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 15

Barnets sociale kompetencer: At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de gives mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne. At børnenes sociale kompetencer udvikles ved, at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter sammen med kammerater. Mål: Midler/metoder: Dokumentation: Evaluering: Styrke børnenes Billeder oplevelse af at være Diasshow anerkendt og del af et Spørgeskema fællesskab Referater af SFOmøder Støtte børnene i at afkode andres signaler samt udvise empati og respekt for andre Støtte børnene i at deltage i demokratiske processer og styrke solidaritetsfølelsen Medinddragelse og medansvar vedr. aktiviteter / projekter/ indkøb af legetøj SFO-møder for børn Igangsætte aktiviteter, der fordrer fællesskab og indeholder spilleregler tillidsøvelser Støtte børnene i konfliktløsning (mægle) Projekter af længere varighed Samvær med anerkendende voksne Legetek / legepatruljer SMTTEmodel spørgeskema Evaluering: Status: Ugentlig aktivitetsplan m. varieret udbud af igangsatte aktiviteter, der fordrer fællesskab, medinddragelse og overholdelse af regler Daglig fri leg SFO-møder (klasseopdelt/fælles) x 4-5 årligt af ca. ½-1 times varighed 16

Daglig mægling og konfliktløsning ud fra anerkendende tilgang (snak med børnene, så de lytter på hinanden og får mulighed for at udtrykke sine tanker, meninger og følelser) Værdsættende samtaler med børn efter behov (alene eller i grupper) om bla. venskaber, trivsel, legerelationer, retten til forskellighed osv. så de føler sig anerkendt og mødt med positive forventninger Temauger/projekter med udfærdigelse af produkter (musik/sang, værksteder osv) Div. indsatser (tiltag mod meget grimt sprog, mobning, retten til at være forskellige og have brug for forskellige indsatser) Omrokering af lokaler efter børnegruppen og dens behov Inddragelse af og orientering til forældre om børnenes dagligdag via intra, opslagstavler, opslag, forældrearrangementer Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnene i oplevelsen af samspil med andre, at indgå i og have betydning for fællesskaber, lave sjove og spændende aktiviteter, at blive hørt & set, samt have indflydelse på egen fritid og ikke mindst fordi det træner dem i at tage ansvar og initiativer samt aflæse hinanden og acceptere andre, som de er Tiltag i forhold til klubbørnene i dette skoleår 2011-2012 da klubbørnene her bliver flere, og de har en alder der gør, at de har brug for aktiviteter til deres aldersgruppe og niveau Tiltag i forhold til de børn, der har brug for mere udfordrende aktiviteter At blive endnu bedre til at informere forældrene om det vi går og gør og hvorfor Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De hjælper og støtter kammerater, og lytter til samt accepterer hinanden. Der opleves færre konflikter. Klubbørnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De forbliver indmeldte i SFO. Tilkendegivelser, Initiativ og forslag på SFO møder om ønsker for aktiviteter, emner osv. Den gruppe af børn, der har brug for lidt mere specifikke eller udfordrende aktiviteter/leg udviser lyst til deltagelse i aktiviteter. De føler sig som en del af fællesskabet. 17

Flere forældre kommer i SFO, spørger ind til aktiviteter/ture/arrangementer. Tilkendegivelser (gode/mindre gode) om deres børns oplevelse af SFO. Stor tilslutning til arrangementer, forældrekaffe osv. Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre fortsat udvikling, og for at fange evt. problemer i opløbet. Fortsat afholdelse af SFO møder, fortsat dagligt tilbud om igangsat aktivitet og periodevise temaer (tid til fordybelse) samt daglig mægling i børnenes konflikter ud fra en anerkendende tilgang, der styrker deres selvstændighed og ansvarsfuldhed. Flere klubtilbud i skoleåret 2011-2012 (bla. krea ind i klubben) og voksendeltagelse i højere grad i aktiviteter, der foregår i klubben, så klubbørnene stadig har fornemmelsen af, at personalet er der for dem. De synes, trods uafhængighedsfølelsen og deres fede klublokale, stadig at det er hyggeligt og rart, at der indimellem er voksne til stede. Personalet skal søge ny inspiration til klubaktiviteter hos andre SFO er med velfungerende klubber (bla. Gislinge) Flere nørdeholdsaktiviteter i skoleåret 2011-2012 og dette for en lidt bredere gruppe af børn, således at den gruppe af børn, der har behov for lidt mere specifikke eller udfordrende aktiviteter/leg stadig oplever sig som del af fællesskabet og indgår i relationer/samarbejde med andre Fortsætte den grad af info og inddragelse, som vi allerede har. Her ud over vil vi synliggøre vore aktivitetsbeskrivelser for forældrene via intra/opslag, således at vi uddyber hvorfor og hvad vore forskellige aktiviteter er gode for, og hvad vore intentioner/overvejelser med disse er/har været. Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 18

Barnets sprog og sproglige udtryksformer: At børnenes sproglige udtryksformer stimuleres ved, at de gives mulighed for at forfølge og udføre egne ideer og planer. At børnene øver sig i at mestre sprogets virkemidler ved at eksperimentere med forskellige medier og kommunikationsmidler. Mål: Midler/metoder: Dokumentation Evaluering: Styrke børnenes Billeder SMTTEmodel evne og lyst til at Diasshow udtrykke sig og Julemarked sætte ord på Vilde vulkaner følelser og behov festival Styrke børnenes sproglige selvforståelse Udfordre børnene til sproglig kreativitet Styrke børnenes lyst til dialog Adgang til forskellige kommunikationsmidler Tid, plads og rum til dialog med andre børn og voksne Anerkendende voksne Voksne hjælper med at sætte ord på bla. følelser Gentagelser og traditioner Voksne er rollemodeller Lektiecafe Teater Læseværksted/fortællehjørnet Sprogstimulerende aktiviteter/ lege Optræden (dans & sang/ singstar/ julekor) Rum til fordybelse og afslapning Evaluering: Status: Ugentlig aktivitetsplan m. varieret udbud af igangsatte aktiviteter, der fordrer fællesskab, medinddragelse og at være på Daglig fri leg hvor børnene udfordrer egne kompetencer i samværet med andre børn SFO-møder (klasseopdelt/fælles) x 4-5 årligt af ca. ½-1 times varighed, hvor børnene er på, træner at vente på tur osv. Fortællecafé hvor børnene lytter til og digter egne historier i fælleskab lektiecafé Daglig mægling og konfliktløsning ud fra anerkendende tilgang, hvor børnene skal lytte til hinanden og gives mulighed for at udtrykke tanker, meninger og følelser 19

Temauger/projekter med udfærdigelse af produkter (musik/sang, plancer, produkter osv) Indsats mod meget grimt sprog Inddragelse af og orientering til forældre om indsatser, børnenes dagligdag via intra, opslagstavler, opslag, forældrearrangementer Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnene i oplevelsen af at turde stå frem og være på, ytre sig og give meninger og følelser til kende, samt indgå i forpligtende samarbejder/projekter til gavn for dem selv og andre. At børnene udvikler deres fantasi og træner deres koncentrationsevne At børnene træner deres evner til at formidle viden Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De tør være sig selv, de ytrer sig generelt og på SFO-møder samt i div aktiviteter. De lytter til, indgår i dialog samt accepterer hinanden. De taler sig ud af konflikter. Børnene efterspørger aktiviteter, hvor man skal være på Børnene evner at vente på tur og give plads til andre. De kommer med forslag til nye, spændende aktiviteter/emner. Børnene fordyber sig længerevarende i aktiviteter. Børnene kan sidde stille mens andre er på, eller under højtlæsning.. Børnene udviser interesse for at eksperimentere med sprog, nuancer i tale, tonefaldets betydning osv. i fortællecafe, ligesom børnene udvikler større ordforråd. Flere børn melder sig til aktiviteter, der kræver at man er på og skal videreformidle. Børnene beder selv om at få lov at videreformidle regler i spil og boldspil. De kan forklare kreative og håndarbejdsmetoder. Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre en fortsat udvikling. Fortsat afholdelse af SFO møder, fortsat dagligt tilbud om igangsat aktivitet og periodevise temaer med tid til fordybelse og træning i at formidle og være på. Daglig mægling i børnenes 20

konflikter ud fra en anerkendende tilgang, der styrker deres selvstændighed og ansvarsfuldhed og giver dem redskaber til selv at løse konflikter fremadrettet. Skærpe og udfordre børnenes fantasi. Tilbud om aktiviteter, der skaber relationer på tværs af alder og med differentieret sværhedsgrad. Dialog med børnene om forskellige emner. Børnene gives tid og ro til at tænke sig om og formulere sig. Højtlæsning som aktivitet på aktivitetsplanen. Aktiviteter med forskellige sværhedsgrader og børn på tværs af alder, der lægger op til at børnene hjælper hinanden, vidensdeler og videreformidler regler, instrukser, ideer osv til hinanden. At få nye børn med (opfordre til deltagelse) Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 21

Barnets kropslige udtryksformer og bevægelse: At børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse ved, at de gives mulighed for deltagelse i idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter At børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved, at de inspireres af voksne rollemodeller og omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet. Mål: Metoder: Dokumentation: Evaluering: Styrke børnenes SMTTE-model fysiske færdigheder og sundhed Styrke børnenes kropslige selvforståelse Støtte og opmuntre børnene til at tilegne sig viden og verden gennem sanseindtryk samt fysisk leg og eksperimenteren Støtte og opmuntre børnene til fysiske aktiviteter, der styrker fællesskabsfølelsen samt udfordrer børnenes fantasi og skabertrang Idræt & sports temaer/turneringer Daglig udendørs motion/bevægelse/ leg Brug af hallen Div. motoriske aktiviteter/lege/spil Holdlege Udflugter Sanseoplevelser Tillidslege/øvelser Rollespilslege Massage Teater & danseopførelser De voksne er rollemodeller Kostpolitik Daglige sunde måltider i SFO Billeder Diasshow Kostpolitik Udstillinger Optrædener Konditest fodboldturnering Evaluering: Status: Ugentlig aktivitetsplan m. varieret udbud af igangsatte aktiviteter, der lægger op til fysisk udfoldelse og samarbejde Ugentlig madplan på intra 22

Daglig fri leg Fodboldturnering og cheerleaderturnering x 1 årligt Kostpolitik der sikrer børnene sunde og mættende måltider i SFO Ny legeplads med redskaber, der lægger op til brug af kroppen og fysisk udfoldelse Brug af salen og uderummet dagligt til boldspil Sanseoplevelser (ex. Fastelavnsaktivitet (følekasser, blindestafet osv), nye retter til eftermiddagsmad, ture ud af huset til skov, hoppeborgsland mm) Vilde vulkaner optræden Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnenes sundhed og fysik, deres samspil og fællesskab med hinanden samt skaber mulighed for, at de kan bruge deres krop til at erkende og erfare. Og så fordi det træner dem i at overholde gængse regler, tage ansvar og initiativer samt aflæse og acceptere andre, som de er Fortsat at kunne inspirere børnene til fysisk udfoldelse, således at endnu flere børn kommer til at bevæge sig i SFO og deltage i aktiviteter, der udfordrer deres fysik (også de mere stillesiddende børn) At udfordre børnene på deres smagssans At blive endnu bedre til at informere forældrene om det vi går og gør og hvorfor Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De oplever at have betydning for fællesskabet, øget velvære og fysisk formåen (udholdenhed/kondition). De evner at vente på tur, tør være på samt hjælper og støtter kammerater. Der opleves færre konflikter. At mange (også de mere fysisk inaktive børn) melder sig til fysiske aktiviteter, udviser glæde og lyst til deltagelse, tør være sig selv og oplever andre fællesskaber end de evt. er vant til. Børnene tager initiativ til egne igangsatte motoriske aktiviteter samt kommer med forslag til nye fysiske aktiviteter. Børnene tager udfordringen op, og smager på retter, de ellers ikke kan lide. Børnene går i dialog med personalet om det de kan lide og ikke lide samt hvorfor. Børnene opfordrer til nye retter på SFO menuen. 23

Flere forældre kommer i SFO, spørger ind til aktiviteter/ture/arrangementer. Tilkendegivelser (gode/mindre gode) om deres børns oplevelse af aktiviteterne i SFO. Stor tilslutning til arrangementer, optrædener, forældrekaffe osv. Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre fortsat udvikling. Fortsat tilbud om daglig fysisk udfoldelse i SFO for fastholdelse af børnenes sundhed og fysik, deres glæde ved fysisk aktivitet samt for samspil og fællesskab med hinanden. Tilbud om/introduktion til nye fysisk udfordrende aktiviteter/boldspil/idrætsgrene for at fastholde børnenes interesse for og nysgerrighed på egen krops formåen. Støtte og opmuntre det enkelte barn i at deltage og at være som man er altså god nok! Også selv om man ikke er atlet. Sammensætte fællesskaber omkring motoriske aktiviteter, der udfordrer såvel de stille som dominerende børn. Tilbyde motoriske aktiviteter såvel ude som inde for at ramme bredt. Flere og varierede retter til eftermiddagsmad (grød, supper, salater mm) for at friste børnene til at smage. Opfordre de større børn til at deltage i tilberedning og servering for på den måde at øge interessen for og kendskabet til sunde retter.. Emner i SFO om mad i forhold til traditioner og evt. fremmede kulturer med fællesspisning som afslutning (julefrokost, påskefrokost, fremmed mad) Fortsætte den grad af info og inddragelse, som vi allerede har. Her ud over vil vi synliggøre vore aktivitetsbeskrivelser for forældrene via intra/opslag, således at vi uddyber hvorfor og hvad vore forskellige aktiviteter er gode for, og hvad vore intentioner/overvejelser med disse er/har været.. Flere opskrifter på opslagstavlerne som inspiration Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i skole hjem samtaler og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 24

Barnets møde med kultur og kulturelle udtryksformer: At børnenes kreativitet stimuleres ved, at de får mulighed for at forfølge og udføre egne ideer og planer. At børnene får erfaring med forskellige kulturtilbud ved at se udstillinger, teater m.v. At børnene får forståelse for den kulturelle mangfoldighed ved mødet med andre kulturers traditioner, skikke m.v. Mål: Midler/metoder: Dokumentation Evaluering: Stimulere børnenes SMTTEmodel kulturforståelse Styrke og opmuntre børnenes kreativitet, fantasi og lyst til at eksperimentere med forskellige medier, materialer osv. Støtte børnene i at udforske andre kulturers mangfoldighed og anderledes skikke/traditioner Styrke børnenes erfaring med egen kulturarv Evaluering: Kulturoplevelser (udstillinger, teater, koncerter mm) Vilde vulkaner Temauger (f.eks. verdens lande, mad fra andre kulturer, gl. dage/lege) Udflugter Kreative temaer/projekter Traditioner Årets gang Formidling (udstilling) Deltagelse i lokale kunstneriske tilbud Billeder Diasshow Udstilling Optræden Fællesspisning Status: Ture ud af huset med kulturelt indhold (teater, fodboldturnering, cheerleaderoptræden, koncerter) Aktiviteter og emner i forhold til traditioner og årets gang (krea, træværksted, julemarked, fastelavn, påske, forår/efterår, sne og is og vand mm) Vilde vulkaner optræden Ture/udflugter ud i naturen/bymiljø, parker mm) Kreative værksteder og aktiviteter med mulighed for børnenes eksperimenteren med div. materialer osv. 25

Rollespilstema Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnenes kreativitet, fantasi og lyst til at eksperimentere, samt deres samspil og fællesskab med hinanden omkring emner, der styrker deres kulturforståelse og kulturarv. Større fokus på andre kulturer end vor egen, da det giver børnene indblik i og forhåbentlig øger deres forståelse og respekt for andre kulturer og deres skikke Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i aktiviteter. De oplever at kunne udtrykke sig gennem kreative produkter, dans, fortællinger mm, og prøver selvstændigt nye metoder/veje til resultatet. Børnene kommer selv med nye ideer til aktiviteter og emner med kulturelt indhold. Børnene udviser interesse for emner om fremmede kulturer. De spørger interesseret ind til oplevelser, vaner modersmål mm. hos kammerater af anden etnisk herkomst, ligesom de udviser respekt for andres måde at opfatte/gøre tingene på Tiltag: Fortsat refleksion hos personalet for at sikre en fortsat udvikling. Fortsat tilbud om aktiviteter, der udfordrer børnenes kreativitet og fantasi samt lyst til at udforske. Besøg på Middelaldermarkedet i Kbh. Emne om madkultur i andre lande. Tilberedning og fællesspisning af mad fra andre lande Udstillinger af små/store produkter Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 26

Barnets møde med natur og naturfænomener: At børnene oplever glæde ved og respekt for naturen ved, at de gives mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur og naturfænomener ved, at de får mulighed for at undersøge og eksperimentere på dette felt. Mål: Metoder: Dokumentation: Evaluering: Styrke børnenes Lege/aktiviteter i Billeder SMTTE-model forståelse for naturen Diasshow naturens værdi Bål og bålaktiviteter Plancher/udstillinger og økosystemer Aktiviteter med Styrke børnenes naturens materialer kendskab til og Bondegårdsbesøg respekt for Temaer/projekter om naturen f.eks. årstiderne, Styrke børnenes stjernehimlen, kendskab til økosystemet, dyr og vejrlige dyrespor fænomener Leg med vand Styrke børnenes Drageflyvning opfattelse af Udflugter til skov & naturen som rum strand for glæde, fantasi Skraldepatrulje og fællesskab De voksne igangsætter, inspirerer og deltager De voksne er rollemodeller Evaluering: Status: Dagligt igangsatte lege/aktiviteter udendørs Daglig fri leg i uderummet (bla. med mudder, vand, sne, sand) Bål flere gange ugentligt sommetider med mad på bål (suppe, snobrød, suppe) Emner om vejrfænomener (is, vand mm) 27

Ny legeplads med redskaber, der lægger op til leg og ophold i naturen/uderummet Mooncar skraldepatrulje på SFO s område Ture/udflugter ud i naturen Arbejder med naturens materialer (koglefigurer, snitte i træ, bladkranse, hulebyggeri mm) Mål fremadrettet: Fortsætte arbejdet med ovenstående indsatser, da vi styrker børnenes forståelse for, oplevelser med og i naturen samt øger deres kendskab til og respekt for naturen. Fortsat at stimulere børnenes nysgerrighed til at udforske naturen og dens muligheder At øge børnenes kendskab til naturens muligheder i forbindelse med emner og kreative aktiviteter At blive endnu bedre til at informere forældrene om det vi går og gør og hvorfor Tegn: Børnene udviser glæde og lyst til deltagelse i udendørs aktiviteter og ture. De oplever muligheder ved at bruge naturen som rum (plads, højt til loftet, viden osv). Børnene forholder sig undrende til og stiller spørgsmål om naturen. De passer på naturen, smider ikke skrald i naturen, bruger naturen som rum for mange lege/aktiviteter. Børnene opfordrer kammerater og de voksne til aktiviteter udendørs. De bruger deres naturkendskab i leg & fortællinger (bla. fortællecafé) Børnene finder naturmaterialer og viderebringer det til eks. Krea eller træværksted. De formår at fordybe sig i emner og eller fremstilling af naturprodukter, ligesom de tilkendegiver viden om årsag virkningsforhold i naturen og gerne bruger genbrugsmaterialer til at producere nye spændende ting. Flere forældre kommer ind i SFO, spørger ind til aktiviteter/ture/arrangementer. Viser interesse for børnenes produkter og udstillinger. Tilkendegivelser/feed back (gode/mindre gode) om deres børns oplevelse af naturaktiviteterne i SFO. 28

Tiltag: Dagligt opfordre og inspirere børnene til leg og aktiviteter i naturen gerne med den voksne som rollemodel og aktivt deltagende (bål, dyrespor, gipsafstøbninger, kimslege, leg med sand, mudder, vand og sne mm..) Dialog om sundhed med børnene og menneskets afhængighed af naturen. Arrangere ture ud af huset, når dette lader sig gøre for at stimulere børnenes interesse for forskellige isotoper (skov, strand, parker) med tid til at fordybe sig i deres forskelligheder. Jævnligt opfordre og inspirere børnene til at erhverve sig viden (bøger, internet) om forskellige krible-krable dyr. Opsætte plakat Hvad ved du om musen/fluen/regnormen ect. i alrummet ca. hver 14 dag, hvor børnene kan drøfte, skrive ned og videreformidle deres eksisterende eller nyerhvervede viden til alle andre. Bringe typiske indendørs aktiviteter med ud i naturen (eks. Fortællecafe) ved at benytte egnede hyggekroge og understøtte børnenes brug af naturkendskab i deres historier. Lave hjemmelavet udeleksikon om div. gængse krible krabledyr til at tage med på ture. Tilbud om brug af div. genbrugsmaterialer i forskellige værksteder. Udarbejdelse af årshjul hvert år i begyndelsen af skoleåret ud fra læreplanstemaerne, mål og ideer samt ud fra børnegruppens interesser og institutionens ressourcer. Fortsat refleksion hos personalet over praksis for at sikre fortsat udvikling. Fortsætte den grad af info og inddragelse, som vi allerede har. Her ud over vil vi synliggøre vore aktivitetsbeskrivelser for forældrene via intra/opslag, således at vi uddyber hvorfor og hvad vore forskellige aktiviteter er gode for, og hvad vore intentioner/overvejelser med disse er/har været. Fast opslag i SFO x 1 mdl med synliggørelse af månedens ture, emner & aktiviteter. Fortsat aktivitetsplan hver uge på intra. Evaluering/dokumentation: For alle ovenstående tiltag gælder, at vi vil dokumentere via: Info/referater af SFOmøder på intra, via deltagelse i SHS og generel info på forældremøder samt via samtaler med forældrene i det daglige/møder. Desuden via opslag/udstillinger af børnenes produkter i selve institutionen samt via dias i alrummet og på intra. 29

Evaluering SMTTE-model: I samtlige Holbæk Kommunes SFO er er det besluttet at bruge SMTTE - modellen som evalueringsredskab i forhold til de pædagogiske læreplaner. SMTTE - modellen er et dynamisk redskab til planlægning og udvikling, hvor mål skal konkretiseres, og hvor man springer frem og tilbage mellem de 5 elementer. SMTTE er særlig velegnet til planlægning, hvor man undervejs evt. har brug for justering af tiltagene for at nå målene. S-Situation: Hvilke tiltag har/gør vi lige nu, hvad er status. M-Mål: Hvilke mål sætter vi for arbejdet T-Tiltag: Hvilke tiltag vil vi gøre for at nå vore mål T-Tegn: Hvilke tegn vil vise, at vi har nået vores mål E-Evaluering: Hvordan vil vi evaluere, hvem evaluerer og hvornår. Kundby SFO har i forhold til de pædagogiske læreplaner besluttet, at sætte ekstra fokus på to af de i alt seks læreplanstemaer i dette skoleår 2009-2010. Disse to temaer er: Barnets sociale kompetencer Barnets kropslige udtryksformer og bevægelse Dette har vi valgt for at kunne fordybe os i processen til gavn for børnene i SFO. I denne forbindelse vil personalet, som internt arbejdsredskab, udarbejde aktivitetsbeskrivelser. Disse beskrivelser skal styrke arbejdet med at omsætte og evaluere læreplanstemaerne og evalueringsmetoden i praktiske aktiviteter for børnene. 30

Henvisninger: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. Fremsat af undervisningsministeren. 2.5. Mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Holbæk kommunes Servicekvalitet 2.4.2 Holbæk Kommunes Servicemål 2.13 Leg og lær, Ministeriet for familier og forbrugsanliggender. Pædagogiske læreplaner, Odense kommune Rammer for pædagogiske læreplaner, Kolding Kommune 31