Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Grunduddannelser
Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? TEMA 1 Velfærdsprofessionelle som myndige Revitalisering: Stærke myndige professionelle, der nyder anerkendelse og respekt TEMA 2 Professionsuddannelsesdidaktik BEGRUNDELSE FOR VALG AF TEMAER TEMA 1: Forandringer i omverden betyder, at der er et stigende behov for stærke professionsudøvere, der kan være med til at finde og udvikle løsninger på samfundets velfærdsudfordringer og sætte en dagsorden for, hvordan velfærdssamfundet kan udvikle sig. Professionernes anerkendelse er faldende (viden er til diskussion), hvilket gør, at professionsudøvere i stigende grad tilpasser sig de rammer, som myndighederne sætter, i stedet for at være en aktiv partner i udviklingen af nye rammer for professionernes udvikling. Der er behov for at generobre position og anerkendelse for velfærdsprofessionelle. Den nye institution skal derfor arbejde for at revitalisere professionernes anerkendelse som velfærdsprofessionelle, der er faglige eksperter på deres område, og som samtidigt formår at samarbejde med andre professioner om at sikre de bedst mulige løsninger for borgere og institutioner - samt have modet, fagligheden og kompetencerne til at indgå i samfundsdebatten om udviklingen af velfærdssamfundet. TEMA 2: Ungdomsprofilen ændrer sig, og en række forhold indvirker på de opgaver, som professionsudøvere skal løse (globalisering, migration, politiske prioriteringer ). Det betyder, at den nye organisation skal arbejde med at udvikle nye undervisnings- og læringsformer, der understøtter de studerende i at blive stærke fagprofessionelle med internationalt udsyn og digitale kompetencer, der mestrer at samarbejde med andre professioner om at skabe gode løsninger for borgerne/god undervisning... Nye samarbejdsformer med praksis skal være et centralt element i uddannelserne. Den nye institution skal sikre undervisernes kompetenceudvikling, så de er i stand til at kunne møde de studerende, vi har på uddannelserne i dag. Underviserne skal være rollemodeller (dannelse), der motiverer og samtidigt stiller høje krav til faglighed og til de studerendes medansvar for professionens udvikling. ALLE TEMAER Responsiv profession tværfaglighed med afsæt i konkret problemstilling (case) Kernefaglighed som professionsuddannet (Relationskompetence: Tværprofessionalitet er en del heraf samarbejde med andre professionelle + borgere og aftagere) Kompetence + dannelse: professionsudøvere skal både have faglige kompetencer og en etisk forholden sig til professionen/kritisk refleksiv kompetence.
Hvad er de væsentligste pejlemærker inden for temaet? PEJLEMÆRKER TEMA 1 PEJLEMÆRKER Fastholdelse TEMA i 2 professionen de fagprofessionelle søger ikke væk fra professionen (men vigtigt, at der er karriereveje) Uddannelsesstedet Faglig stolthed blandt som de laboratorium. uddannede fra Nye PH undervisnings- København og læringsformer på alle professionsuddannelser- Stærk søgning til PH København, synligt på anerkendelse institutionens af institutionens campusser kompetencer Træne, Uddannede øvelse fra og PH simulation København i alle kan uddannelserne. navigere i kaos Færdigheder og kompetencer Høj De professionelle studieintensitet kan løse komplekse problemstillinger Innovation. Dimittender Overskridende. tillægges betydning, Udvikling. efterspørges Innovation Identitet/stolthed og entreprenørskab de studerende i uddannelsen er stolte over og i deres opgaveløsning uddannelsesvalg Feedback Ansatte og og dimittender arbejde med fra relationskompetence PH København efterspørges som et element som eksperter i uddannelser/studieordninger Stort fremmøde til studie- og undervisningsaktiviteter Stærke underviserkompetencer underviserkobling til praksis, praksis som læringsarena Udvalgte Vi arbejder pejlemærker: i læringsfællesskaber, som gør studerende til myndige og autonome eksperter i deres kommende profession undersøgende tilgang, styrker faglig identitet. 1. Stor efterspørgsel efter vores dimittender. Autorisation/certificering, sikre kvalitet og ansvar Udvalgte: (aflægge løfte som lægeløfte? Eller løbende certificering?). Begrundelse: Udtryk for kvalitet i opgavevaretagelse/etik 2. 1. Videnbasering: Praksis som Flere læringsarena: publicerede Kvalificeret artikler fra + nye PH København. måder at arbejde Udbud med af praksis. Praksistilknytning Professionsmastereruddannelser/professionskandidater. praksis som læringsarena. Tværprofessionelle kompetencer Publicerer i spil + kommunikerer i praksis. (dimittender Begrundelse: og ansatte). Tydeligere Begrundelse: effekt af praksis/møde PH København rollemodeller er dagsordensættende fra prof. Møde (tage med den tilbage) i forhold rollemodeller. til udvikling Professionsidentitet. af velfærdssektoren. Refleksion Stolthed omkring og anerkendelse praksis udviklingspotentiale. både ansatte og dimittender Rammesat tydelig identitet. Anerkendelse af forskellige vidensformer. 3. 2. Innovation Laboratorium. og entreprenørskab Træning. Motivation. i vores praksis Mening. samskabelse Nye UV- og læringsformer. med praksis. Begrundelse: Dimittender Begrundelse: skal kunne Motiverende tænke nyt, undervisningsformer finde og skabe nye (det løsninger den, for der at arbejder, møde samfundets der lærer noget) + udfordringer det understøtter læringsfællesskaber. Kvalificering til samarbejde. Metoder, der passer til studenterprofilen (udnyttelse af læringspotentialet hos de studerende) 3. Undervisernes kompetencer nyansatte og lektorer udvikler løbende deres kompetencer til BEGRUNDELSE at undervise FOR VALG og AF udvikler PEJLEMÆRKER og vedligeholder deres indsigt i professionen (særligt fokus i adjunktforløbet på professionskendskab og didaktik). Professionsdidaktik. Underviserne som Stor efterspørgsel efter vores dimittender er en indikator for, at de er eftertragtede medarbejdere, der rollemodeller udv. Af metoder + læringsfællesskaber. både er fagligt dygtige og tager ansvar. Autorisation/certificering eller aflægge et løfte kan være en Begrundelser: Undervisere med stor forståelse for og indsigt i den praksis, de er med til at måde, hvorpå dimittenderne forpligter sig til at tage et særligt ansvar for at sikre gode løsninger/vilkår BEGRUNDELSE uddanne for borgerne/god FOR til. En særlig professionsdidaktik. uddannelse. VALG AF PEJLEMÆRKER Etisk forpligtende. Forudsætningen Den nye institution for skal at ændre være praksis kendt for er, at at producere vi ser på uddannelsen viden, der understøtter hvad det løsning for viden, af udfordringer færdighed og i kompetencer praksis (i tæt samarbejde studerende med får praksispartnere) med fra uddannelsen. - det giver et solidt videngrundlag for grunduddannelserne Nye undervisningsformer (og EVU) og samarbejdsformer samtidigt med, med at det inddragelse giver de studerende af praksis faglig ser vi som opdateret afgørende og for at kvalificere professionsrettet de studerende indsigt og til stolthed morgendagens over at tilhøre samfund. et fagligt Understøttende miljø, hvor fysiske underviserne rammer er (fx førende laboratorier) og og anerkendte en variation faglige af nye eksperter læringsformer i løsning vil af være problemstillinger en indikator for, i praksis. at vores En praksis indikator har er ændret publicering sig. og formidling/kommunikation (vores undervisere er dem, journalisterne ringer til, når de har brug for en Pejlemærker ekspertudtalelse) som øget og politikere studieintensitet på lokalt og og fremmøde nationalt samt niveau reduceret inviterer frafald til dialog, blev inden ligeledes nye drøftet initiativer som mulige sættes pejlemærker i værk. for, at de studerende er motiverede og engagerede i deres uddannelse. Undervisernes Innovation og entreprenørskab kompetencer som er professionsuddannere helt afgørende kompetencer, er en forudsætning hvis der skal for findes en målrettet nye og holdbare uddannelse til løsninger professionen. på velfærdsudfordringer. En tydelig strategi for kompetenceudvikling af underviserne er med til at sikre kvalitet og dermed godt omdømme. Adjunktforløbet skal have et stærkere fokus på professionskompetencer og professionsdidaktik et udviklingsområde.
Hvilke udviklingsperspektiver vil opnåelsen af pejlemærkerne give? UDVIKLINGSPERSPEKTIV 1 Grunduddannelser => professionsmaster/professionskandidat UDVIKLINGSPERSPEKTIV 2 PH København er dagsordenssættende og aktiv i udvikling af sektoren / velfærdssamfundet. PH København opnår status som UAS university of applied science PH København er en attraktiv arbejdsplads Eksplicittere PH københavns kerneopgave gennem nye samarbejdsformer med praksis, UV Laboratorium/praksisreflekterede undervisnings- og læringsformer, professionsrettede underviserkomp. => responsive og udviklingsorienterede dimittender Øvrige kommentarer til udviklingsperspektiver - Nye måder at samarbejde med praksis på - Samarbejde med praksisfeltet og det øvrige samfund, nye typer af partnerskaber - Nye måde at samarbejde med studerende på - Styrket forskningsbevilling - Samarbejde på tværs 1) uddannelse 2) praksis 3) Forskning/videnproduktion - Differentieret uddannelse til forskellige studentertyper - Innovation + entreprenørskab i uddannelsen-> innovation + entreprenørskab i velfærdsprofessionerne. Samskabelse som vigtigt nøglebegreb. BEGRUNDELSE FOR VALG AF UDVIKLINGSPERSPEKTIVER Professionsmaster og/eller professionskandidat og status som University of Applied Science vil styrke uddannelser og videnproduktion. Og det vil give en større anerkendelse i uddannelseslandsskabet end professionshøjskolerne har i dag. En styrket videnproduktion og videnbasering vil give undervisere, studerende og dimittender mulighed for i højere grad at blive anvendt som faglige kapaciteter, der nyder anerkendelse og inddrages i udviklingen af rammerne for fx folkeskolen, sundhedssystemet mv.
Hvordan vil en avisforside om den gode historie se ud på baggrund af udviklingsperspektiverne?
Hvilke tre visionære udsagn opsummerer bedst pejlemærker, udviklingsperspektiver og avisforsiden? Udsagn 1 Videnbaseret/videnproducerende uddannelse PH København uddanner dimittender, der på baggrund af en videnbaseret og videnudviklende uddannelse er i stand til at fungere som FORANDRINGSAGENTER, der er omgærdet af stor respekt. Udsagn 2 Uddannelsesdidaktik PH København er kendetegnet ved, at underviserne fungerer som læringsagenter, og at undervisningslokalerne er indrettet som læringsrum med fokus på at kunne rammesætte forskellige typer af læringsaktiviteter Udsagn 3 Co-creation I PH København er co-creation en integreret del af alle uddannelser. Samskabelses-kompetence er en central kompetence i alle uddannelser: Samskabelse mellem studerende, medarbejdere, studerende fra forskellige uddannelser og studerende og omverden.
Uddybning af udsagn 1. Videnproducerende praksisudvikling skaber anerkendelse dimittender optræder som myndige professionelle. Myndighedsbegrebet anvendes i denne sammenhæng som udtryk for professionelle og ansvarlige medarbejdere, der er omgærdet af autoritet og opfattes som eksperter på deres felt (fx lærere som eksperter i undervisning) Professionsdidaktik dimittender har både monoprofessionelle (dygtige fagpersoner: jordemodere, pædagoger ) + tværprofessionelle kompetencer (samskabelses-kompetencer dygtige til at finde nye løsninger sammen med andre fagpersoner). Videnproducerende praksisudvikling fordrer tæt relation mellem forsknings-og udviklingsaktiviteter og grunduddannelsesaktiviteter (og EVU). De studerende som medskabere af løsning af velfærdsudfordringer. Innovationsguides (studerende med særlige kompetencer, der hjælper både på uddannelsen og i praksis) på samme måde som der fx er digiguides i læreruddannelsen Studerende løser konkrete problemstillinger i samarbejde med praksis styrker praksislæring (frivillige, aftagere mfl.). Studerende deltager i undervisnings- læringsaktiviteter med yngre studerende, fx 3. årgang indgår i arbejdet på 1. årgang. 2. Udvikling af underviserrollen Fra underviser til læringsagent fra klasserum til læringsrum. Push -> pull Professionsdidaktik: Rammesætning af undervisning og læring målrettet den konkrete professionsudøvelse. Læring, dannelse, kompetencer teknologiudviklingens konsekvenser for professionerne indtænkes i professionsdidaktikken, praksisforankret uddannelse. Praksisfelt. Omverdenen som deltager i uddannelse -> merværdi. 3. Professioner der skaber helhedsorienteret løsninger på tværs. Stort behov for at få udfoldet, hvad der ligger i begrebet tværprofessionalitet. Måske behov for et nyt begreb: Samskabelses-kompetence, hvor fokus er på det, der opstår, når forskellige professioner mødes for at løse en konkret opgave. Vigtigt: forudsætningen for nye løsninger er, at de organisatoriske rammer er tilstede på uddannelsen og i omverdenen. Case-baseret uddannelse. Præsention
Generelle betragtninger ovenpå seminaret ift. vision og ambition for den nye professionshøjskole Gruppen for grunduddannelser drøftede afslutningsvis, at den nye institution for at lykkes med overstående ambitioner skal: Afsætte midler til kompetenceuddannelse af undervisere Det kræver en kulturændring af skifte at forstå sig selv som læringsagent. Samarbejde med praksis på nye måder er fx en opgave, som ikke alle undervisere vil kunne varetage fra dag 1Med til kompetenceudviklingen af underviserne ligger også hele digitaliseringen og den teknologiske udvikling, som vi ikke nåede at tale ret meget om, men som også er vigtig. De fysiske rammer, skemalægning, undervisere, studerende og ledernes opfattelse af, hvad undervisning er, bliver udfordret af tankerne om fra klasseundervisning til læringsrum, hvor studieaktiviteter ikke kun sker på institutionen eller er forberedt og rammesat af en underviser, og hvor aktiviteterne i læringsrummene vil være andre end dem, vi kender og er fortrolige med. Kræver en indsats og fælles forståelse i hele organisationen (og politisk, vi skal ikke måles på antal lektioner). Synergien mellem uddannelse (GU/EVU), praksis og FoU er afgørende for at få stærke fagprofessionelle, der har god indsigt i de økonomiske, politiske og organisatoriske barrierer, der kan være for, at der kan skabes gode løsninger for borgerne/eleverne/børnene. Synergien understøtter udvikling af kompetencer til at samarbejde med andre professioner på nye måder om helhedsorienterede løsninger