KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2011-2012 1

INDHOLSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2011 & 2012... 3 1.2. KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige... 4 2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte..... 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed... 5 2.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed... 6 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer...6 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen... 6 3.1.1. Skolens arbejde for social trivsel... 6 3.1.2. Forældres arbejde for social trivsel... 7 3.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen... 8 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer...8 4.1. Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer... 8 4.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer... 9 5. SPECIALKLASSERNE PÅ KAG... 10 5.1. Status og tiltag i forhold til specialklasserne... 10 5.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til specialklasserne... 11 2

1. Indledning 1.1 Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2011 2012 Skolebestyrelsens vigtigste funktion er at være forældrenes stemme på skolen. Når forældre til børn på skolen henvender sig med spørgsmål eller emner, de ønsker at skolens ledelse skal forholde sig til, tager skolebestyrelsen det op på et møde. Skolebestyrelsen kerneopgaver er at føre tilsyn med skolen, påvirke ledelsens og lærernes arbejde gennem udformning af principper for skolen og udtale sig i forhold til kommunens arbejde på skoleområdet. Skolebestyrelsen fik ved årsskiftet et nyt medlem idet Søren Jacobsen udtrådte af bestyrelsen og suppleant Ida Kirstine Harpøth Gudmundsson trådte til. I løbet af skoleåret 2011-2012 har skolebestyrelsen blandt andet: Sat fokus på Skole-hjem-samarbejdet. Arbejdet blev skudt i gang med efterårets møde mellem skolebestyrelsen og kontaktforældrene på skolen, hvor vi havde inviteret Marta Padovan Ozdemir til at holde et oplæg om muligheder og udfordringer i skole-hjemsamarbejde. Med udgangspunkt i den gode debat på mødet har skolebestyrelsen formuleret princippet, som er vedlagt denne årsrapport. Andre principper som er blevet drøftet, men ikke færdiggjort, er principper om fysisk aktivitet, og sundhed. Støttet elevrådet og lærernes bestræbelser på at udbygge aktiviteter i frikvarteret, hvilket har resulteret i legepatruljer og penge til bordtennisborde og andre aktiviteter i de gamle cykelskure. Behandlet forældrehenvendelser om blandt andet problematikken om de nye skoledistrikter og indskrivning af yngre søskende, samt skolens rolle i forhold til samarbejdet med kirken om mini-konfirmationer og almindelige konfirmationer. I gang med at forbedre Intra for kontaktforældrene I Årsrapporten 2011/12 har vi taget udgangspunkt i Værdiregelsæt for Kastrupgårdsskolens målsætninger om: At skolen arbejder med et højt fagligt sigte At skolen styrker vores børns sociale kompetencer At børnenes indflydelse og ansvarlighed styrkes At skolen har gode fysiske rammer 1.2 KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige Det er generelt skolebestyrelsens opfattelse, at KAG er veldrevet, og at skolen har en engageret og kompetent lærerstab. Den seneste trivselsundersøgelse, foretaget af Tårnby Kommune, understøtter skolebestyrelsens opfattelse af at KAG som en god arbejdsplads. Der er 3

fortsat høj kvalitet i ansøgningerne til ledige stillinger, og nye medarbejdere bliver vel modtaget. I 2011 har hele specialklasseforløbet undergået store forandringer pga. kommunens nye specielskole. Nye lærere og nye elever er kommet til, og dette er gået over al forventning. Alle er faldet godt til på KAG. Skolebestyrelsen fortsætter med at gennemgå skolens principper for at sikre, at de er tidssvarende. Vi vil samtidig vurdere om, der er behov for nye principper, som kan understøtte skolens værdiregelsæt. Alle principper kan ses på skolens hjemmeside Skole-hjem samarbejde og forældreengagement, er noget af det skolebestyrelsen til stadighed vil arbejde for at forbedre. Kastrupgårdsskolen får en ny skoleleder fra det nye skoleår. Det bliver en spændende proces, men samtidig en stor opgave at finde den rigtige person, så KAG forbliver en god skole. En god og sund start på livet for vores børn er vores fælles ansvar. Skolebestyrelsen arbejder for at sikre at vores børn tilbydes muligheder på skolen og i fritidsordningen som understøtter et godt, og trygt skoleliv. Brug 10 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktivt op, der hvor du har mulighed. Dit barn har brug for dig og din deltagelse i deres hverdag, for at vores fælles skoleprojekt skal give værdi. 4

2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Børns faglige niveau kan være en svær størrelse at måle på, og vi gør os i skolebestyrelsen ingen forhåbninger om at kunne fremstille alsidigheden og bredden af det faglige niveau på KAG. Men vi mener, at karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test tilsammen giver, et retvisende indtryk af udviklingen i det faglige niveau på skolen. Når dette er sagt, skal det understreges at tallene dækker over store forskelle. Nogle gennemsnit udregnes på elevtest af hold på kun 4 elever, hvilket giver et statistisk ustabilt beregningsgrundlag, og så er tallene ikke renset for rummelighed og undervisningsparathed. Tabellen nedenfor beskriver udsving i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøve i et fem-årigt perspektiv. KAG 2008 (7- skala) KAG 2009 (7- skala) KAG 2010 (7- skala) KAG 2011 (7- skala) Folkeskolen Gennemsnit Tårnby 2011 Folkeskolen Gennemsnit På landsbasis 2011 Dansk Læsning 5,8 5,2 6,1 6,0 5,8 6,0 Dansk mundtlig 3,7 6,9 6,2 8,3 7,2 7,3 Dansk orden 5,4 5,2 5,6 6,6 5,5 5,7 Dansk retskrivning 3,9 6,0 5,9 6,5 6,0 6,2 Dansk skriftligt 6,4 6,5 6,1 6,0 6,0 6,3 Matematisk 3,6 7,7 5,7 8,9 7,3 6,0 problemløsning Matematiske færdigheder 5,4 7,7 7,4 5,1 5,1 6,7 Fysik / Kemi 4,6 6,4 5,9 6,4 5,5 6,1 Engelsk mundtligt 5,9 7,3 6,2 7,1 6,3 7,2 En karakter med rødt viser at den ligger over eller på linje med landsgennemsnittet det givne år. Kilde: (1)Kvalitetsrapporten for folkeskolen i Tårnby kommune 2010, (2) Oplysninger fra KAG om 2008, (3) Grundskolekarakterer 2008-2012 UNI-C. Med tabellen konstaterer vi: At KAG ligger rigtig pænt i forhold til landsgennemsnittet for folkeskolen og for Tårnby kommune. At i forhold til sidste år, er karaktererne væsentligt bedre. At den gennemsnitlige karakter svinger år for år, hvilket sandsynligvis afhænger af afgangsklassernes sammensætning af elever. Omkring de nationale test, kendes landsgennemsnittet ikke endnu, men resultaterne på KAG ligger pænt. Her en kort oversigt: Læsning: 2.kl. 8% frem. 4.kl. 16% frem. 6.kl. 16% frem. 8.kl. 6% frem. Matematik: 3.kl. 4% tilbage. 6.kl. 16% frem. Biologi: 8.kl. 4% tilbage. Fysik/kemi: 8.kl. 6% tilbage. Engelsk: 7.kl. status quo. Geografi: 8.kl. status quo Det skal nævnes at 24 af de 496 udførte test er specialklasseelever. 5

Skolens ledelse analyserer sammen med kommunens rådgivning hvert år karaktergivningen for afgangsklasserne, og de særlige forhold som gælder for de enkelte klasser. På KAG har man en række tiltag, som skal sikre at børn fagligt kommer godt fra start. Det er lykkedes for skolen at bevare en høj dækning med to-lærer-timer, især for indskolingen. Derudover sættes der ind med en tidlig læsehjælp, som starter allerede i 0. og 1. klasse. Familieklasse er et andet tilbud som hjælper barnet og forældrene til at forstå "hvordan man går i skole". Alle disse tiltag samt skolens specialundervisning er alt sammen målrettet, for at skabe bedre faglige muligheder. 2.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsen følger skolens mange forskellige tilbud, som styrker børnenes faglige udbytte, og er i løbende dialog med skolens ledelse omkring de årlige resultater af nationale og kommunale test samt afgangsprøverne. Skolebestyrelsen vurderer løbende sammen med skolens ledelse og lærerrepræsentanter, de fordele og eventuelle ulemper der er ved den faseindelte skole, samt hvad den kommende inklusion vil betyde for den faglige indlæring. Skolebestyrelsen gennemgår løbende skolens principper om planlægning af skoledagen, fagfordelingen, lærernes timetildeling og håndtering af lærerfravær. 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen 3.1.1. Skolens arbejde for social trivsel For at styrke børnenes sociale kompetencer på KAG indgår emner som demokrati, ansvarlighed, rettigheder, pligter, moral og etik i undervisningen. I de yngste klasser er der et særligt fokus på, hvordan man samarbejder og håndterer konflikter, bl.a. ud fra materialet Trin for Trin. Forældrene inddrages også i tiltag, som skal skabe bedre trivsel for det enkelte barn. Skolebestyrelsen har især hæftet sig ved venskabsklasserne som er blevet etableret mellem klasser på forskellige trin i forbindelse med den 4. flexuge i 2012. Skolebestyrelsen mener, at sådanne initiativer - på en stor skole som Kastrupgårdsskolen vil skabe større tryghed blandt store og små, samt at det er et vigtigt redskab til at sikre mere inklusion blandt specialklasserne og de almindelige klasser. I 2009 oprettedes Ventilen, som tager sig af akut opståede problemer med elever, der eksempelvis har en dårlig dag, har brug for et pusterum væk fra klassekammeraterne eller ikke kan rummes i den pågældende time. Ventilen bruges også til at aflaste klasser/lærere i længere forløb, hvor elever får faste skemaer, som de følger parallelt med deres respektive klasses skema. Ventilen har åbent hver 6

dag fra kl. 8.45 13.30. Det er skolebestyrelsens indtryk, at både lærerne og eleverne er glade for, at Ventilens tilbud findes. I det målrettede forebyggende arbejde med det enkelte barn tilbyder skolen AKT timer (Adfærd, Kontakt og trivsel) i form af vejledning/supervision/samtale-forløb med den enkelte elev, lærer eller klasse. Et andet tilbud er samarbejdet mellem skole, socialvæsen og politi (SSP). Formålet er at lave et forebyggende arbejde, som skal forhindre, at eleverne havner i en kriminel løbebane. Arbejdet er koncentreret omkring skolen, da det er her, eleverne har deres hverdag. Klubber og SFO inddrages sammen med familien i samarbejdet omkring eleven. Hvis du vil vide mere om SSP på KAG, kan du kontakte SSP-lærer Torben Hassel via kontoret. Derudover er netværksmøderne blevet en mere fast bestanddel af det forebyggende arbejde på skolen. 3.1.2. Forældres arbejde for social trivsel Som forældre til elever på KAG kan I selv være med til at styrke klassens sociale trivsel og kompetencer. Alle klasser kan vælge et klasseråd og et antal kontaktforældre. Klasserådene kan sammen med klassens hovedlærere planlægge arrangementer for klassens forældre og elever, mens kontaktforældrenes rolle er at være mellemled mellem skolebestyrelse og forældre. I nogle klasser slås de to funktioner sammen. Klasserådene kan fx arrangere klassefester på skolen eller weekendture til Tårnby Kommunes kolonier på i Gedser eller på Langeland. Vil man som forælder leje kolonien, skal man kontakte Mette Lysholm på Skottegårdskolen på telefon 32504037 eller mail: mk1802@post6.tele.dk. Bemærk dog, at der er op til 2 års ventetid på kolonierne. Flere og flere klasser opretter legegrupper, hvor klassens elever opdeles i grupper af cirka fem elever, som på skift leger sammen hjemme hos hinanden. Legegrupper er med til at sikre trivsel i klasserne. Gode råd til legegrupperne er: Aftal, hvor længe grupperne skal gælde og hvornår der laves nye. Fordel børnene, så de er i gruppe med børn de ikke plejer at lege med. Giv hver gruppe en forældre-tovholder, der er ansvarlig for at få det første møde i stand. Vær fleksibel, så det er op til den enkelte forældre, om legegruppe-besøget hjemme hos dem skal være en hverdagseftermiddag eller i weekenden, om det er en tur på legepladsen et par timer eller holdes hjemme, om det er med eller uden spisning etc. Aftal, at forældrene bliver og drikker en kop kaffe, når børnene hentes så lærer de også hinanden at kende. Meld ud, at det er ok, hvis man ikke kan lægge hus til legegruppe-besøg. Det vigtigste er, at alle klassens elever er med i en gruppe og man kan godt være med til at besøge andre i gruppen, selvom man ikke selv kan invitere gruppen. 3.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen Et vigtigt element i at sikre elevernes trivsel er, at skolens har et velfungerende skolehjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages og kan bidrage til skolens virke. Skolebestyrelsen har i dette skoleår brugt en del tid på at gennemarbejde det gældende princip for skole-hjem-samarbejdet på Kastrupgårdsskolen. 7

4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer 4.1 Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolens bygninger er velholdte og ordentlige. Taget, der tidligere har voldt problemer, blev i 2011 repareret så vi ikke længere ser spande og baljer på gangene til opsamling af indtrængende regnvand. I samme forbindelse blev tagkonstruktionen undersøgt for skimmelsvamp og konklusionen var, at bygningerne er sunde og ikke har hverken råd eller svamp. Skolens lokaler bliver udnyttet optimalt. Som supplement til de almindelige rum har skolens tekniske personale etableret arbejdspladser på gangarealerne således, at udnyttelsen af pladsen er blevet endnu bedre. Det er også nødvendigt, da der er stigende behov for klasseværelser, blandt andet til den ekstra børnehaveklasse der bliver etableret ved begyndelsen af det nye skoleår. Vi er fortsat ikke helt fri for udfordringer på IT området, men der har været en række forbedringer i løbet af det forløbne år. Udover det øgede omfang af interaktive tavler har vi også fået forbedret kapaciteten i de trådløse netværk, ligesom vi også i større omfang anvender det kablede netværk for at sikre stabilitet i IT anvendelsen i undervisningen. IT området er i fremgang, men vi er ikke i mål endnu. I forbindelse med idrætsundervisningen har vi nu mulighed for at anvende den nye gymnastikhal som supplement til skolens egen gymnastiksal. Endvidere benyttes de grønne områder rundt om skolen flittigt til aktiviteter både inden for idrætsundervisning samt andre fag ligesom der er mulighed for at anvende kunstgræsbanen samt svømmehallen efter behov. Den almindelige forebyggende vedligeholdelse samt større og mindre udbedringer og forbedringer varetages af skolens tekniske personale, hvilket medfører at vi kan løse mange problemer inden de udvikler sig. 4.2. Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer Skolebestyrelsen er til stadighed fokuseret på skolens fysiske rammer og arbejder for at KAG altid er en god skole at opholde sig på uanset om man er elev, lærer, forælder eller er gæst på skolen i anden forbindelse. Skolebestyrelsen prioriterer de forskellige tiltag der er nødvendige for at sikre korrekt vedligeholdelse og nødvendige forbedringer. Skolebestyrelsen har også i år været involveret i skolens computerdrift ligesom moderniseringer af bygningerne samt den almindelige vedligeholdelse til stadighed drøftes ved Skolebestyrelsens møder. I 2011 afsatte Skolebestyrelsen ud af egne midler beløb til opgradering af de trådløse netværk og kombineret med en strategi med øget anvendelse af kablede netværk har det givet en forbedring af IT anvendelsen i undervisningen. IT anvendelsen vil også i det kommende år være et fokusområde for Skolebestyrelsen. 8

5. SPECIALKLASSERNE PÅ KAG 5.1 Status og tiltag i forhold til specialklasserne 2011 har repræsenteret tretten specialklasser heriblandt en ny O. klasse. Sammenlægningen af de tre skolers specialspor har forløbet over al forventning. Nye elever, lærere samt forældre er faldet rigtig godt til på KAG, og har udtrykt stor tilfredshed med projektets slutresultat. Specialklasserækken modtager undervisning i alle fag og har svømning til og med 6. klasse, såfremt det er muligt. Derudover er der etableret en værkstedsordning, indeholdende de praktisk- musiske fag, hvor eleverne på tværs af årgangene udfra social hensyn i klasserne, bliver undervist af en faglærer samt deres egne lærere. Specialklasseeleverne deltager i de nationale test og har mulighed for, at aflægge prøve i 9. eller 10. klasse. I forhold til tidligere har prøveforholdene for de tre 9. klasser i specialrækken fyldt rigtig meget. De elever der har formået det fagligt og socialt, har deltaget i almenundervisningen, og har haft mulighed for at udvikle sig så meget, at de aflægger prøve sommer 2012. I Flex-ugerne har børn på forskellige klassetrin, inklusiv specialklasserne lavet aktiviteter sammen. Dette har været en stor succes for alle. Der afholdes årligt én klassekonference pr. klasse med deltagelse af PPR, lærerteamet samt pædagogisk afdelingsleder. Målsætningen i årets klassekonference i forhold til lærerteamet har været, at styrke lærerteamets evne til reflektion over egen praksis. Derudover sikres det, at den enkelte elev er velplaceret, og at der arbejdes fremadrettede både fagligt og socialt. I 2011 er det blevet prioriteret, at inkludere specialklasseelever i almenundervisningen for at tilgodese den enkelte elev fagligt og/eller socialt. Det har været en meget positiv oplevelse for såvel elever, lærere (afgivende/modtagende), forældre samt ledelsen. For specielt indskolingen har der været arbejdet målrettet med inklusion af en hel klasse i enkelte fag, eks. idræt. For at tilgodese det enkelte barn i forhold til inklusionsbegrebet gøres det altid på baggrund af en SMTTE og i samarbejde med PPR og hjemmet så vi sikrer, at der bliver taget de fornødne hensyn både fagligt og socialt. 5.2 Skolebestyrelsens arbejde i forhold til specialklasserne Specialklasserne er et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden. Skolebestyrelsen følger udviklingen i forhold til specialklassebørnene tæt og har fokus på, at specialklasserækken har brug for særlige undervisningstilbud. Samtidig mener skolebestyrelsen, at det er vigtigt, at KAG fungerer som en samlet skole og ikke med en kløft mellem almenmiljøet og specialmiljøet. Mulighederne for vidensdeling mellem lærerne på tværs af special- og almenundervisningen er et område, som skolebestyrelsen også gerne vil udvikle idet vi mener, at der er gode muligheder for faglig sparring i dette. Dette vil derfor blive drøftet på fremtidige møder. 9