Budgetoverblik Formålet med budgetoverblikket er at beskrive den økonomiske situation, som Greve Kommune står overfor ved denne budgetvedtagelse. Budgetoverblikket beskriver de forudsætninger, som ligger til grund for tallene i den viste hovedoversigt til Budget 2015-2018 og det resterende budgetmateriale. For et detaljeret og indgående indblik i de forskellige forudsætninger henvises til kapitel 4-8 i budgetoplægget, som indeholder de enkelte budgetkataloger, investeringsoversigten mv., de enkelte fagudvalgs sektorredegørelser og fagudvalgenes behandling. 1. Den økonomiske situation Der blev indgået aftale om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og regeringen den 3. juni 2014. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen har som ramme bl.a. haft regeringens udspil Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst og budgetlovens bestemmelser om sanktioner for den kommunale økonomi. Udgangspunktet for de kommunale serviceudgifter i økonomiaftalen for 2015 er det aftalte niveau for serviceudgifterne i 2014 på 230,1 mia. kr. reguleret med stigningen i priser og lønninger på 4,6 mia. kr. Serviceudgifterne i 2015 løftes desuden med 350 mio. kr. til en øget sundhedsindsats og med 200 mio. kr. til folkeskolen. Kommunerne skal dog selv bidrage med 200 mio. kr. til løftet af sundhedsindsatsen igennem effektiviseringer på befordringsområdet (100 mio. kr.) og beredskabsområdet (100 mio. kr.). I Greve er disse effektiviseringer allerede tilført kassebeholdningen og skal derfor tages op igen, hvis det fulde beløb til sundhedsindsatsen skal finanseries. Efter flere mindre tekniske korrektioner ender servicerammen på 234,7 mia. kr. i 2015. Greve Kommunes andel af de ekstra midler til folkeskolen og til den øgede sundhedsindsats er indregnet i opgørelsen af indtægterne i hovedoversigten nedenfor, ligesom effektiviseringerne på befordrings- og beredskabsområdet er fratrukket. Bloktilskuddet til kommunerne reguleres med den forventede udvikling i kommunernes udgifter til overførselsudgifter og udgiftsændringer som følge af lovændringer. Der forventes et realt fald i overførselsudgifterne fra 2014 til 2015 på 3,9 % især pga. et betydeligt fald i udgifterne til kontanthjælp og sygedagpenge. Greve Kommunes andel af ændringerne i bloktilskuddet vedrørende overførsler og lovbestemte udgiftsændringer er indregnet i opgørelsen af indtægterne i hovedoversigten nedenfor. Bloktilskuddet til kommunerne løftes også i 2014 med et ekstraordinært tilskud på 3,0 mia. kr. Heraf fordeles 2 mia. kr. som et grundtilskud til alle kommuner, mens 1 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Greve Kommunes andel af det ekstraordinære grundtilskud på 2,0 mia. kr. udgør ca. 16,3 mio. kr. og er indregnet i indtægterne for 2015, der fremgår af hovedoversigten nedenfor. Greve Kommune får ikke andel i den 1 mia. kr., der fordeles efter kommunernes økonomiske vilkår. I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse af budgetterne og regnskaberne for 2015. En eventuel regnskabssanktion for 2015 vil tage afsæt i det aftalte udgiftsniveau. En sanktion vil blive modregnet i bloktilskuddet med 60 % individuelt mellem de kommuner, der har overskredet budgettet og 40 % kollektivt fordelt efter kommunernes befolkningstal. BUDGETOPLÆG 1 14.08.2014
For Greve Kommune svarer det betingede bloktilskud vedrørende serviceudgifterne til ca. 24,5 mio. kr., der er indregnet i hovedoversigten nedenfor. Der er i økonomiaftalen for 2015 aftalt et samlet niveau for kommunernes anlægsudgifter på 17,5 mia. kr. Det er et mindre fald i forhold til de 18,1 mia. kr. fra aftalen for 2014. Der er i 2015 ikke noget særskilt betinget bloktilskud, som afhænger af kommunernes overholdelse af en ramme for anlægsudgifterne. KL og regeringen lægger dog stor vægt på, at kommunernes anlægsbudgetter ikke overstiger det aftalte niveau i 2015. Det er også i 2015 aftalt, at kommunerne har mulighed for at søge midler i flere låne- og tilskudspuljer. Puljerne vedrører bl.a. investeringer på borgernære områder, investeringer med effektiviseringspotentiale og omstillingsudfordringer som følge af folkeskolereformen. Der er aftalt en ramme til skattestigninger på 150 mio. kr., som dog forudsætter, at andre kommuner nedsætter skatten. Staten giver i årene 2015-18 et tilskud til kommuner, som nedsætter skatten. Tilskuddet udgør 75 % i 2015, 50 % i 2016 og 2017 og 25 % i 2018. Tilskuddets størrelse afhænger af hvor mange kommuner, der søger om tilskud til skattenedsættelse. Der er aftalt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag i 2015 på 907 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 10,0 % fra 2012. Stigningen er noget lavere end KL s skøn fra marts 2014 på 11,8 %. 2. Budgetoplæg 2015-2018 Udgangspunktet for den administrative hovedoversigt til Budget 2015-2018, der vises i tabellen nedenfor, er det fremskrevne vedtagne Budget 2014-2017. Budgettet er fremskrevet med KL s p/lskøn fra juni 2014. Hertil kommer givne tillægsbevillinger til og med den 30. juni 2014. Indtægterne fra skatter og tilskud/udligning, der indgår i hovedoversigterne for Budget 2015-2018 er beregnet med udgangspunkt i statsgarantien for 2015 og selvbudgettering for 2016 til 2018. Indtægterne indeholder bloktilskud på ca. 24,5 mio. kr. i alle årene, der er betinget af kommunernes overholdelse af rammen for serviceudgifterne i økonomiaftalen. Administrationen vil frem til Byrådets 2. behandling af budgettet gennemføre beregninger af provenuet fra selvbudgettering af indtægter samt tilskud og udligning set i forhold til statsgarantien. Kataloger for tekniske rettelser, DUT, demografi og skøn er indarbejdet i den viste hovedoversigt. Kataloget for Øvrige forslag er ikke indarbejdet i oversigten. Prioriteringsforslagene er heller ikke indarbejdet i oversigten. Der er i den viste hovedoversigt afsat en pulje på 25,0 mio. kr. i 2015 til til driftsoverførsler fra 2014 til 2015. Puljen sikrer, at der i budgetteringen af kommunens serviceudgifter i 2015 er rum til et forbrug af overførte driftsmidler fra 2014 af denne størrelse. På anlægsområdet er der taget udgangspunkt i Investeringsoversigten. Det bemærkes, at der er overført anlægsudgifter til EPC III fra 2014 til 2015 på 13,4 mio. kr. og til 2016 på 16,7 mio. kr. Der er dog samtidigt overført tilsvarende låneadgang. Udgifter og indtægter for Tune NØ er lagt ind i hovedoversigterne svarende til sagen om Tune NØ der blev behandlet på Økonomi- og Planudvalget i august. Dette indebærer, at indtægterne fra salg af grunde i 2015 reduceres med 8,3 mio. kr. og 6 mio. kr. i 2016. Indtægterne fra grundsalg øges med 1,7 i 2017 og 7 mio. kr. af indtægten udskydes til 2018. Der er desuden indarbejdet ændrede indtægter fra tilslutningsbidrag i alle budgetårene. På udgiftssiden er budgettet til byggemodning i Tune NØ på 3,3 mio. kr. i 2014 udskudt til 2015. BUDGETOPLÆG 2 14.08.2014
Der er desuden indlagt en jordsalgspulje på 20 mio. kr. i 2015. Puljen baserer sig på kontrete forhandlinger om jordsalg på hhv. Langagergaard (Bolig ø B) og Hedelunden. Der beregnes nye skøn for renter og afdrag af kommunens lån i forbindelse med Budgetopfølgning 2 for 2014. De nye skøn indgår i næste version af hovedoversigten (HOV 2). Samlet giver det følgende resultat, jf. nedenfor: Tabel 1: Hovedoversigt til Budget 2015-2018 uden prioriteringsforslag i 1.000 kr. årets priser 2015 2016 2017 2018 Indtægter 2.657.949 2.686.218 2.742.151 2.799.532 Driftsudgifter -2.660.181-2.689.343-2.736.035-2.801.081 Resultat af ordinær drift -2.233-3.125 6.116-1.550 Anlæg -71.491-54.390-25.350-26.350 Jordforsyning 38.400 14.059 21.900 8.250 Brugerfinansieret område 0 0 0 0 Resultat -35.324-43.456 2.666-19.650 Finansiering -20.552-14.092-24.207-30.207 Kassevirkning -55.876-57.548-21.541-49.857 Det fremgår af tabellen ovenfor, at med de nævnte forudsætninger, vil der være underskud på den ordinære drift i alle årene 2015, 2016 og 2108 og et mindre overskud i 2017. Dette lever ikke op til Budgetlovens regler om, at en kommune skal have overskud på den ordinære drift. Driftsresultatets størrelse lever heller ikke op til de 50 mio. kr. om året, der er målet i Greve Kommunes økonomiske politik. Samlet for den fireårige budgetperiode vil der være et underskud på den ordinære drift på 0,8 mio. kr. Med de nævnte forudsætninger for hovedoversigten vil der være en kassereduktion i alle årene fra 2015 til 2018. Samlet set er der tale om en kassereduktion på 184,8 mio. kr. i budgetperioden. Det skal understreges, at de ovennævnte tal er opgjort eksklusiv udvalgenes prioriteringsforslag. Tallene for den ordinære drift og kassevirkningen forudsætter, at samtlige forslag fra katalogerne for demografi, DUT, tekniske rettelser og skøn vedtages. 3. Budgetkataloger I forbindelse med udarbejdelsen af budgetmaterialet er der udarbejdet en række budgetkataloger. Der foreligger følgende kataloger, der alle er indarbejdet i den viste hovedoversigt: Et demografikatalog med befolkningsudviklingens virkning for udgifterne til skoler, daginstitutioner, klubber, hjemmeplejen og ungdommens uddannelsesvejledning. Et katalog med forslag til udgiftsændringer som følge af Folketingets Lov- og Cirkulæreprogram (DUT). Et katalog med tekniske rettelser. Et skønskatalog. Katalogerne og de enkelte forslag er beskrevet detaljeret i budgetoplæggets kapitel 4. BUDGETOPLÆG 3 14.08.2014
Størrelsen af de enkelte kataloger, som indgår i hovedoversigterne, fremgår nedenfor: Tabel 2: Volumen i de enkelte budgetkataloger, der er indarbejdet i hovedoversigterne i 1.000 kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Demografikatalog 4.548 5.841 6.748-75 DUT -2.008-1.773-1.693-1.543 Tekniske rettelser -30.251-38.248-47.821-47.400 Skøn 21.276 24.061 26.603 23.051 I alt -6.435-10.119-16.163-25.967 Der er desuden udarbejdet et katalog med øvrige forslag, der ikke er indarbejdet i de viste hovedoversigter. Størrelsen af kataloget fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 3: Volumen i budgetkataloget Øvrige forslag i 1.000 kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Øvrige forslag -4.275-4.275-4.275-5.506 Kataloget indeholder bl.a. et forslag om et løft af kommunens sundhedsindsats på ca. 2,9 mio. kr. i alle budgetårene. Forslaget afspejler økonomiaftalen for 2014 mellem KL og regeringen. Det indgår som et led i aftalen, at kommunerne skal styrke sundhedsindsatsen med i alt 350 mio. kr. i 2014 og frem. Kommunerne har modtaget finansiering til løftet via en forhøjelse af bloktilskuddet. Kommunerne skal dog selv finansiere 200 mio. kr. af løftet igennem effektiviseringer på transportområdet og en ændret struktur på beredskabsområdet. Kataloget indeholder desuden forslag om medfinansiering af udgifter til et socialt akuttilbud for borgere med psykiske lidelser. Administrationen har ansøgt Socialstyrelsen om puljemidler fra Puljen til udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med psykiske lidelser i egen bolig. Hvis forslagene i dette katalog stemmes ind i budgettet, vil det påvirke den ordinære drift og kassevirkning negativt. 4. Prioriteringsrum Udvalgene har i forbindelse med budgetarbejdet i foråret behandlet forslag til udfyldelse af prioriteringsrummet. Den samlede volumen af de forslag, der indgår i prioriteringsrummet, fremgår nedenfor: Tabel 4: Prioriteringskatalogerne på de enkelte udvalg pr. 13. august 2014 i 1.000 kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 ØPU 12.389 5.664 9.639 9.689 TMU 5.995 4.952 5.652 6.252 BUU 18.065 26.150 26.450 26.350 KFU 4.587 5.563 6.163 6.163 SSU 19.795 22.295 23.495 23.495 VBU 4.487 4.737 4.737 4.737 TIU 84 84 84 84 I alt 65.402 69.445 76.220 76.770 + = besparelser, - = merudgifter Enkelte udvalg har i august behandlet yderligere forslag til prioriteringsrummet. Forslagene i prioriteringsrummet vil løbende blive opdateret i ajourføringer til budgetoplægget på www.greve.dk. BUDGETOPLÆG 4 14.08.2014
I 2015 mangler der forslag for 14,6 mio. kr. for at opfylde udvalgenes samlede prioriteringsrum på 80,0 mio. kr. i 2015. Som det fremgår af tabellen ovenfor udgør summen af forslag i 2015 pt. 65,4 mio. kr. 5. Serviceramme Økonomiaftalen mellem KL og regeringen indebærer, at kommunernes serviceudgifter må udgøre 234,7 mia. kr. i 2015, hvilket ligger på niveau med den samlede serviceramme fra 2014 (i 2015 P/L). Fra 2013 til 2014 var der et fald i servicerammen, da kommunernes serviceudgifter blev reduceret med 2 mia. kr. som en del af Vækstplan DK. Samtidig er servicerammen i 2015 også reguleret op med løft til udgifter til folkeskolen og til sundhedsindsatsen. Servicerammen aftales for kommunerne under ét. Det kræver derfor lokale overvejelser at omsætte den overordnede økonomiske ramme til den enkelte kommune. Det er muligt med udgangspunkt i servicerammen på landsplan at beregne en såkaldt teknisk serviceramme for Greve Kommune. Med udgangspunkt i servicerammen på landsplan kan den tekniske serviceramme i Greve Kommune beregnes til ca.1,927 mia. kr. 5.1 Servicerammen uden prioriteringsrum I hovedoversigten til Budget 2015-2018 i tabel 1, der er opstillet eksklusiv prioriteringsforslag, udgør serviceudgifterne ca. 1,950 mia. kr. Dette er udtryk for situationen, hvor katalogerne med demografi, DUT, tekniske ændringer og skøn i deres helhed er indarbejdet i budgettet. Forslagene fra prioriteringsrummet pr. juni måned 2014 er ikke indarbejdet i denne opgørelse af serviceudgifterne. For at kommunens serviceudgifter skal overholde rammen, vil det altså være nødvendigt at tilvælge udgiftsreducerende forslag fra prioriteringsrummet for mindst 23 mio. kr. i 2015. 6. Anlæg Niveauet for anlægsudgifterne i økonomiaftalen for 2015 er nedsat med 0,6 mia. kr. i forhold til aftaleniveauet for 2014 og udgør 17,5 mia. kr. Anlægsniveauet i 2015 udtrykker, at der fortsat ønskes en høj kommunal anlægsaktivitet i lyset af den lave økonomiske aktivitet i samfundet. Det forventes dog ikke, at det høje anlægsniveau vil blive videreført. Der er for 2015 ikke tilknyttet et betinget balancetilskud vedrørende overholdelsen af det aftalte niveau for anlægsudgifterne. KL og regeringen er dog enige om, at det er vigtigt, at kommunerne under et overholder det aftalte niveau. Hvis Greve Kommunes andel af det aftalte anlægsniveau på landsplan opgøres ud fra kommunens andel af befolkningstallet, svarer det til et bruttoanlægsprogram på knap 143 mio. kr. i 2015. Dette er langt højere end målsætningen for anlægsniveauet i kommunens økonomiske politik. Der er traditionelt en vis skævhed i fordelingen af anlægsudgifterne landets kommuner imellem. En række kommuner har de seneste år haft anlægsudgifter, der langt overstiger deres andel af det samlede anlægsniveau opgjort efter deres indbyggertal. Anlægsprogrammet for Greve Kommune i Budget 2015-2018 fremgår af den såkaldte investeringsoversigt med tilhørende kataloger, som der henvises til for en uddybende gennemgang. Investeringsoversigten opererer med et skattefinansieret nettoanlægsniveau på: BUDGETOPLÆG 5 14.08.2014
71,5 mio. kr. i budget 2015 54,4 mio. kr. i budget 2016 25,4 mio. kr. i budget 2017 26,4 mio. kr. i budget 2018 I den økonomiske politik for Greve Kommune er der en målsætning om et årligt anlægsniveau på ca. 50 mio. kr. I den nuværende investeringsoversigt er anlægsniveauet i 2015 væsentligt højere end målsætningen, mens anlægsniveauet ligger næsten på niveau med målsætningen i 2016 og væsentligt under i årene 2017 til 2018. Hvis investeringsoversigten set samlet over årene 2015-2018 skal bringes på niveau med målsætningen i kommunens økonomiske politik, vil det kræve en forøgelse af det samlede anlægsniveau i budgetårene med 22,4 mio. kr. Dette vil dog medføre en tilsvarende forværring af den samlede kassevirkning i budgetårene. Greve Kommunes bruttoanlægsudgifter i 2015 udgør i investeringsoversigten 74,8 mio. kr. (inkl. byggemodningsudgifter til Tune NØ). Greve Kommune modtager i 2015 et tilskud fra den statslige kvalitetsfond på 16,3 mio. kr., som indgår i bloktilskuddet. Tilskuddet er indregnet i budgetoplæggets tal for indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Der er i 2015 ikke krav om, at kommunerne skal medfinansiere 50 % af anlægsudgifterne på kvalitetsfondens område. For jordforsyning - byudviklingsprojektet vedrørende Tune NØ - er udgifter og indtægter lagt ind i budgettet svarende til tallene i Investeringsoversigten. 7. Finansiering I hovedoversigten til Budget 2015-2018 bidrager finansieringskontiene negativt i forhold til kassevirkningen. Det negative bidrag i budgetperioden skyldes, at der i disse år afdrages mere på lån, end der optages nye lån. Lånoptagelsen indeholder i alle budgetår et låneoptag på 10,0 mio. kr. til indefrysninger af ejendomsskatter, som er låneberettigede for kommunen. Der er desuden automatisk låneadgang til energibesparende anlægsprojekter. Kommunen har også ansøgt om del i lånepuljer til anlæg, der bevilges af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Afdrag på lån er budgetteret ud fra størrelsen af den aktuelle låneportefølje. En del af låneporteføljen udgøres af lån optaget til finansiering af Tune NØ. Tilbagetalingen af dette lån skal ske i takt med realiseringen af salgsindtægter fra projektet dog senest medio 2017. Øvrige forskydninger udgør ca. 20,1 mio. kr. i 2015, 2,1 mio. kr. i 2016 og 2018 og 8,1 mio. kr. i 2017. I 2015 og 2017 frigives deponerede midler for henholdsvis ca. 18,0 og 6,0 mio. kr. Der er desuden budgetlagt med 2,1 mio. kr. årligt på området, der hovedsageligt består af kommunens udlån til beboerindskud i almene boliger. BUDGETOPLÆG 6 14.08.2014