Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær og dets konsekvenser Vejen mod bedre forebyggelse Professor tiltrædelsesforelæsning 24 maj 2013 Andreas Holtermann aho@arbejdsmiljoforskning.dk
Fysisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær (MSB) og dets konsekvenser Vejen mod bedre forebyggelse I. Hvorfor forske i fysisk arbejdsmiljø, MSB og dets konsekvenser? II. Overblik over samspillet mellem fysisk arbejdsmiljø, MSB og dets konsekvenser III. Hvad forsker vi i for øjeblikket? IV. Vejen videre mod bedre forebyggelse
I) Hvorfor forske i fysisk arbejdsmiljø, 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 MSB og dets konsekvenser? Forekommer hyppig Procent med MSB flere gange om ugen eller mere
Relativ andel symptomer/helbreds problemer i arbejdende befolkning i EU
Enorme konsekvenser samfundet (produktivitet, sygefravær, førtidig afgang fra arbejdsmarkedet, økonomi ) individet (livskvalitet, arbejdstilhørighed, funktionsevne, arbejdsevne, sociale forhold, søvn )
Overblik over samspillet mellem fysisk arbejdsmiljø, MSB og dets konsekvenser Nedsat produktivitet Fysisk arbejdsmiljø? Muskelskelet besvær Førtidig afgang arb.marked Sygefravær Reduceret arbejdsevne
Risiko for lænderygsmerte blandt plejepersonale 1,600 kvinder i plejesektoren uden lænderyg-besvær i 2005 Fulgt et til to år frem i tid Doblet risiko >30 dage lænderygsmerte i kommende år fra: 1) hyppige, lette løft med foroverbøjet ryg Holtermann A, m.fl. Int. J. Occup.Env.Health, 2012 2) generel høj fysisk arbejdsbelastning Jørgensen MB, m.fl. Spine, 2013
Hvad siger så forskningslitteraturen om fysisk arbejdsmiljø og MSB? En række oversigtsartikler seneste år: Bakker EW, m.fl. Spine, 2009 Da Costa BR, m.fl. Am J Ind Med, 2010 Roffey DM, m.fl. Spine J, 2010 Wai EK, m.fl. Spine J, 2010 Kwon BK, m.fl. Occup Med, 2011
Overordnede konklusioner Ingen stærk videnskabelig evidens for at fysiske arbejdsbelastninger direkte og alene forårsager MSB Rimelig evidens for at nogle specifikke fysiske arbejdsbelastninger forårsager MSB Ikke tilstrækkelig viden til at give dosis-respons forhold og tærskelværdier Den manglende viden: Potentielt stor betydning for forebyggelsen af MSB Kan skyldes: Usikre/upålidelige målinger af fysisk arbejdsmiljø
Formål: udvikle, afprøve og validere objektive metoder til målinger af fysisk aktivitet og belastninger over flere døgn Fysisk arbejdsmiljø Objektive feltmålinger af fysiske arbejdskrav (BAuAprojektet) Muskelskelet besvær Nedsat produktivitet Førtidig afgang arb.marked Sygefravær Reduceret arbejdsevne
Vi ved så alt for lidt Hvor meget af arbejdstiden står og går en rengøringsassistent? Hvor meget arbejder en SOSU-assistent med ryggen foroverbøjet? Hvor meget arbejder industrimedarbejdere med arme over skulderhøjde? Hvor meget løfter og bærer en byg-og anlægs medarbejder? Holder renovationsarbejdere tilstrækkelig pause? Hvor bør grænsen gå for at det ikke skal være sundhedsskadeligt?
Hvad baserer vi vor viden om det fysiske arbejdsmiljø på?
Selvudviklet metode for at estimere aktivitetstyper Aktivitet Sensitivitet (%) Specificitet (%) Sitte 99.9 100.0 Stå 100.0 100.0 Gå 99.4 99.7 Løbe 98.7 99.9 Gå trappe 95.3 100.0 Cykle 99.9 100.0 Skotte et al. Detection of physical activity types using triaxial accelerometers. J Physical Activity & Health 2012
Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Tid
Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge Eksempel vejarbejder 1 arbejdsdag % 0.6 0.0 12.0 14.1 39.9 33.1 0.2 09.00 12.00 15.00
Vejarbejde 52 medarbejdere, 1.130 timer arbejde, 2.433 timer fritid Arbejd Fritid Ligge Sidde Stå Bevæge Gå Løbe Trappe Cykle Ro
Måling af arm og overkrop - bevægelser med Actigraph
Eksempel på arbejdsdag for en rengøringsassistent 18
Projekt Fysiske arbejdskravs betydning for MSB Fysisk arbejdsmiljø Muskelskelet -besvær Samarbejde med 3F s Ulighed i sundhed projekt i transport, industri og rengøring Ca. 750 medarbejdere i produktionen fra 15 virksomheder gået med udstyret i flere døgn Hyppig opfølgning på MSB over 12 måneder med SMS Nedsat produktivitet Førtidig afgang arb.marked Sygefravær Reduceret arbejdsevne
MSB over tid LAV HØJ STIGENDE VARIERENDE
Enormt potentiale Sandsynligvis verdens største dataset med objektivt målet fysiske arbejdskrav og fremtidig målinger af MSB Estimeret at indeholde: 15-20,000 timer med målinger under arbejde 30-35,000 timer med målinger under fritid Muligheder for give: Bedre forståelse for fysiske arbejdskrav i dag Bedre dokumentation angående sammenhæng mellem fysiske arbejdskrav og MSB Bedre grundlag for forebyggelse af MSB i Danmark
Fysisk arbejdsmiljø Muskelskelet besvær Forværring af MSB Nedsat produktivitet Førtidig afgang arb.marked Sygefravær? Reduceret arbejdsevne Fysisk arbejdsmiljø
Fysisk arbejdsmiljø og forværring af lænderygbesvær ~2,400 kvindelige plejearbejdere med kortvarig lænderygbesvær (1-30 dage sidste år) i 2005 Risiko for forværring af lænderygbesvær (>30 dage) i 2006 Holtermann m.fl. Eurp.J.Pain, 2012
Fysisk arbejdsmiljø Muskelskelet besvær Forværring af MSB Nedsat produktivitet Førtidig afgang arb.marked Sygefravær? Reduceret arbejdsevne Fysisk arbejdsmiljø
Fysisk arbejdsmiljø og langtidssygefravær blandt personer med MSB Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte i 2000 Langtidssygefravær 2001-2003 fra DREAM registeret Blandt personer med nakke/skulder-besvær (n=848) 68% forhøjet risiko fra høje fysiske arbejdskrav Blandt personer med lænderygbesvær (n=676) 41% forhøjet risiko fra høje fysiske arbejdskrav Holtermann A, m.fl. SJWEH, 2010
Projekt Flerstrenget intervention for forebyggelse af muskelskeletbesvær Fysisk arbejdsmiljø Muskelskelet besvær Projekt ForUdSæt Forebyg - Uddan - Sæt i værk Forværring af MSB Fysisk arbejdsmiljø Nedsat produktivitet Førtidig afgang arb.marked Sygefravær Reduceret arbejdsevne
Flerstrenget intervention for forebyggelse af muskelskeletbesvær PhD Projekt Charlotte Nørregaard Rasmussen Formål at forebygge MSB og konsekvenser blandt 560 ansatte i ældreplejen i Århus kommune Flerstrenget 1-årig step-wedge RCT intervention med: participatorisk ergonomi fysisk træning kognitiv adfærdstræning Alle niveauer på virksomheden aktivt inddraget i projektet
ForUdSæt projektet Formål at skabe forudsætningerne i arbejdsmiljøet for at MSB kan forebygges og håndteres Forebyggelseskompetence skabes i fællesskab gennem: 1) Forebyg! Forebyggelsesledelse: viden om MSB, løsningsmuligheder (organisatoriske og praktiske), anerkendende ledelse 2) Uddan! Uddannelse af medarbejdere i viden om smerter og håndtering af smerter 3) Sæt i værk! Regelmæssig kommunikation og handlingsplaner om forebyggelse, arbejdsmiljø og helbred Projektleder Marie B. Jørgensen
Fysisk arbejdsmiljø Muskelskelet besvær Forværring af MSB Nedsat produktivitet Førtidig afgang arb.marked Sygefravær Reduceret arbejdsevne Fysisk arbejdsmiljø Projekt: Fysisk arbejdskrav og fitness? Førtidig dødelighed Hjertekar sygdom
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvorfor har de der er mest fysisk aktive i arbejde højest risiko for helbredsproblemer? Bør man anbefale medarbejdere med hårdt fysisk arbejde at hvile eller være fysisk aktiv i fritiden? PhD projekt Mette Korshøj
Rengøringsassistent Arbejdsdag kl. 6.30 13.30 Cykle Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge 7:00 8:00 9:00 10:00 11:00 12:00 13:00 % 0 1 0 21 39 26 14 0 Slag/min Puls under arbejde % 49 % Ryg foroverbøjning under arbejde % 36 min Kvinde 62 år - BMI 35 kg/m 2 - Kondital 22 mlo 2 /min/kg
Har fysisk aktivitet i arbejde og fritid den samme effekt på hjertesygdom? Risiko førtidig død Copenhagen Male Study Holtermann m.fl. SJWEH, 2009
Er det vigtigt at være i god fysisk form når en har et fysisk krævende arbejde? Risiko for at dø af iskemisk hjertesygdom Justeret for alder, BMI, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (i behandling), hypertension (i behandling), alkoholforbrug og rygning Copenhagen Male Study Holtermann m.fl. SJWEH, 2010
Er det vigtigt at være fysisk aktiv i fritiden når en har et fysisk krævende arbejde? Risiko for dødelighed Lave fysiske krav arbejde Moderat e fysiske krav arb. Høje fysisk krav arbejde Risiko Lav Moderat Fysisk aktivitet i fritiden Østerbroundersøgelsen Holtermann m.fl. BMJ Open, 2012 Høj
? Fysisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø?? Projekt SAMI Muskelskelet besvær? Projekt DOSES Forværring af MSB Fysisk arbejdsmiljø Nedsat produktivitet Førtidig afgang arb.marked Sygefravær Reduceret arbejdsevne Førtidig dødelighed Hjertekar sygdom
DOSES Observationsstudie af fysiske og psykosociale arbejdsmiljøfaktorers betydning for MSB i plejehjemsarbejde Formål at undersøge betydningen af det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø for MSB og konsekvenser blandt SOSU medarbejdere Information fra alle niveauer på plejecentre gennem: Visuelle arbejdspladsobservationer Objektive målinger af fysisk aktivitet og bevægelser Selvrapportering og interviews af arbejdsmiljø og MSB Organisationsanalyser Leder sammen med Prof. Reiner Rugulies PhD projekt Anette Jørgensen & Kristina Karstad
Styrket arbejdsevne for medarbejdere i industrien (SAMI) 2-årig randomiseret kontrolleret interventionsprojekt Formål at bedre arbejdsevnen gennem stærk participatorisk indsats for at bedre det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø Skabe balance mellem krav og ressourcer i arbejdet Indhold og gennemførelse tilpasset virksomhederne og integreret i den daglige produktion Aktiv inddragelse af alle niveauer i virksomheden
Forskningsprogram for MSB Fysisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø Muskelskelet besvær Bidrage til forebyggelse af MSB og dets konsekvenser for individ, virksomheder og samfund gennem dokumenteret viden om effektive, implementerbare og vedvarende tiltag Forværring af MSB Fysisk arbejdsmiljø Nedsat produktivitet Førtidig afgang arb.marked Sygefravær Reduceret arbejdsevne Førtidig dødelighed Hjertekar sygdom
Den videre vej mod bedre forebyggelse IV) Undersøge implementering af tiltag i virkelige verden Forbedret fysisk arbejdsmiljø, reduceret MSB & konsekvenser V) Implementering af tiltag på nationalt niveau II) Undersøge mekanismer og sammenhænge III) Udvikle og afprøve effektive konkrete tiltag I) Afdække risikofaktorer
I) Hvordan skabe verdens bedste produktive og inkluderende arbejdsmiljø?
Eksempel på arbejdsdag for en industrimedarbejder på gammel produktionslinje Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge Eksempel på arbejdsdag for en industrimedarbejder på ny (LEAN-baseret) produktionslinje Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge 41
Forskelle gammel og ny linje Gennemsnitlige antal skridt under arbejde pr. dag: Ny linje: 10.250 skridt Gammel linje 4.454 skridt Andel arbejdstid medarbejderne i gennemsnit sidder ned Ny linje: Sidder 12 % Gammel linje: Sidder 51% Andel arbejdstid som medarbejderne i gennemsnit arbejder med ryggen foroverbøjet Ny linje: 4 % (18 min) Gammel linje: 1% (4,5 min)
II) Hvordan organisatorisk tilrettelægge arbejde for at reducere fysiske belastninger, anstrengelse og træthed? Helt udmattet 4 Meget træt 3 Noget træt 2 Lidt træt 1 Ikke træt 0 Mænd, 18-24 år Mænd, 25-34 år Mænd, 35-44 år Mænd, 45-54 år Mænd, 55-64 år Kvinder, 18-24 år Kvinder, 25-34 år Kvinder, 35-44 år Træthed efter arbejdsdag Kvinder, 45-54 år Kvinder, 55-64 år
III) Unges arbejdsmiljø og fastholdelse på arbejdsmarkedet
% løfter mindst ¼ del af arbejdstiden Hvor fysisk hårdt er arbejdet? (0-10) 70 6 60 5 50 4 40 30 3 20 2 10 1 0 0
IV) Hvordan skabe det gode og lange arbejdsliv? også for dem med kortere uddannelse og manuelt arbejde
Fysisk aktivitet i arbejde for en SOSU Cykle 13007 / 18-Nov-2011 % row 0 cycle Sidder 14% 0 stairs 1 run 0 walk af 21 move 39 stand 26 sit arbejdstiden 14 lie 0 off 0 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12:00 13:00 06:30 13:30 Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge Kvinde 61 år - BMI 26 kg/m 2 - Kondital 21 mlo 2 /min/kg (med pauser)
Fysisk aktivitet i fritiden for en SOSU Cykle 13002 / 16-Nov-2011 % row Sidder/ligger 88% 0 cycle 0 stairs 0 run af fritiden 0 walk 4 move 3 stand (udenom 5 sit 69 lie 19 nattesøvn) off 0 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 14:00 20:35 Trappe Løbe Gå Bevæge Stå Sidde Ligge Kvinde 61 år - BMI 26 kg/m 2 - Kondital 21 mlo 2 /min/kg
V) Hvordan skabe et arbejdsmiljø der reducerer uligheden i sundhed? Ensidigt fra: Arbejde skal ikke være sundhedsskadeligt/nedslidende Til: Arbejde bør i sig selv være sundhedsfremmende fysisk bæredygtigt arbejde
Hvad kræver det så? 1. Enighed og betydelig satsning fra arbejdsmarkedets parter 2. Arbejdsmiljøarbejde udover forebyggelse af klassiske risikofaktorer for MSB 3. Mod og villighed til at gå nye veje 4. Arbejdsmiljø og sundhed: delt ansvar mellem virksomheder og medarbejdere 5. Olympisk guld i verdens bedste inkluderende produktive arbejdsmiljø er afhængig af kundskab i verdensklasse 6. Kræver betydelige økonomiske midler til langsigtet virkelighedsnær arbejdsmiljøforskning
Så mange at takke Kollegaer og direktion ved NFA Karen Søgaard, Ole Steen Mortensen & Hermann Burr Marie Birk Jørgensen & Paul-Anker Lund Tidligere nuværende PhD studerende Gode samarbejdspartnere ved AAU, KU, AU, SDU Copenhagen Male Study og Østerbroundersøgelsen Samarbejdspartnere i Norge, Sverige, Finland, Belgien, Tyskland, Holland og USA Danske fagorganisationer Over 60 danske virksomheder Arbejdsmiljøråd, Arbejdsmiljøtilsyn og Arbejdsmiljøkonsulenter AMFF og Forebyggelsesfonden Connie, Isak og Simon Den mest fantastiske forskningsgruppe