22. GENERELLE BEMÆRKNINGER 1. GENERELT Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal Byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i Byrådet med mindst 3 ugers mellemrum. Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 2. Politikområder og bevillingsniveau Begrebet bevillingsniveau viser noget om det niveau for styring, som Byrådet udfører. Bevillingsniveauet i Skanderborg ligger principielt set på kontrakt- og aftaleniveau. Det vil sige, at f.eks. hver institution har sin egen bevilling. Budgettet er delt op i 21 politikområder, som samler alle de enkelte bevillinger i hovedområder. Der er følgende tværgående politikområder: 1. Demokrati 2. Personale 3. Overordnet økonomi - inkl. skatter og tilskud 4. Klima, energi og beredskab 5. Udviklingsstrategi, kommuneplan og lokalplaner 6. Sundhedsfremme og forebyggelse 7. Integration 8. Borgerservice Der er følgende politikområder indenfor velfærds og myndighedsområderne: 9. Natur og miljø 10. Vej og trafik 11. Erhverv, turisme og internationalt samarbejde 12. Dagtilbud for 0-6-årige 13. Undervisning og fritidspasning 14. Børn og unge med særlige behov 15. Ældre 16. Borgere med fysiske og psykiske handicap 17. Kultur og fritid 18. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold 19. Administration 20. Kommunale ejendomme 21. Beredskab Hver kontrakt (institution) har sin egen bevilling, der hører ind under et politikområde. Eksempelvis hører alle skolerne under politikområdet 13. Undervisning og fritidspasning. 1
Hver aftale (fagsekretariat/stab) har én eller flere bevillinger. Hvis der i en aftale indgår budget for flere politikområder, er bevillingen delt i flere konkrete bevillinger. Hvis der i en aftale både indgår områder med overførselsadgang mellem årene og områder, hvor der ikke er overførselsadgang mellem årene, er dette også opdelt i flere bevillinger. Bevillingerne i Skanderborg Kommune gives som en nettobevilling. Nettobevilling betyder, at udgifter er fratrukket indtægter - herunder refusion. Merudgifter kan derfor finansieres af merindtægter. Hvis der i løbet af året skal flyttes budget mellem bevillingerne, skal det godkendes af Byrådet. Dette vil normalt foregå i én af de planlagte budgetopfølgninger, der behandles på Byrådet i marts, juni og oktober. Der er i alt 118 bevillinger på driftsbudgettet. Se evt. bevillingsoversigten under afsnittet Oversigter. Anlægsbudgettet fremgår af Investeringsoversigten. I Investeringsoversigten findes et antal rådighedsbeløb tilknyttet det enkelte anlæg. For at kunne iværksætte et anlægsprojekt skal der søges en anlægsbevilling og frigivelse af tilhørende rådighedsbeløb. Uforbrugte rådighedsbeløb bortfalder ved overgangen til et nyt budgetår, men kan søges overført til efterfølgende budgetår på lige fod med overførsel af driftsmidler. Den samlede investeringsoversigt ses under afsnittet Oversigter, og de enkelte anlæg på investeringsoversigten vises desuden under det politikområde i denne håndbog, som de vedrører. 3. Regeringsaftalen for Budget 2015 Kommunernes Landsforening (KL) og Regeringen indgik d. 3. juni 2014 en aftale om kommunernes økonomi i 2015. I 2015 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for 2015. Dette betyder, at hvis landets kommuner samlet set ikke overholder det aftalte budgetniveau på driften, risikerer kommunerne at komme til at tilbagebetale en del af eller hele dette beløb. Der er enighed mellem KL og Regeringen om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende 2015 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Dette betyder for Skanderborg Kommune, at hvis kommunerne regnskab for 2015 samlet set overskrider det aftalte niveau for budget 2015, så risikeres Skanderborg Kommune et tab på op til 30 mio. kr. i bloktilskud. Hvis regnskabet ikke overholder budgetterne på landsplan, vil der blive tale om en sanktion overfor kommunerne, der er 60 % individuel overfor den enkelte kommune, der overskrider budgettet, og en 40 % kollektiv sanktion, der rammer alle kommuner. I de to foregående budgetår (2013 og 2014) har kommunerne fået et ekstraordinært tilskud på 3 mia. kr. Dette ekstraordinære tilskud videreføres i 2015 med 3 mia. kr. Modsat tidligere fordeles de dog mellem kommunerne på en anderledes måde i 2015: De 2 mia. kr. fordeles som et grundtilskud til alle kommuner, mens den sidste mio. kr. fordeles på baggrund af kommunernes økonomiske vilkår. Derfor får Skanderborg Kommune får kun del i de 2 mia. kr., der fordeles som grundtilskud og ikke i den sidste mia. kr. Skanderborg Kommune får derfor i alt kun 20,5 mio. kr. som ekstraordinært tilskud modsat 2014, hvor kommunen fik 30 mio. kr. Et udpluk af indholdet i aftalen: Kommunerne skal være erhvervslivets indgang til den offentlige sektor. Tiltagene for dette er at sagsbehandlingstiderne skal nedbringes, gebyropkrævningen for byggesager skal harmoniseres, den kommunale erhvervsfremmeindsats skal forbedres. For at motivere kommunerne til at arbejde med dette, øges den kommunale andel af selskabsskatten 2
Sundhedsområdet: Det kommunale sundhedsområde styrkes med 350 mio. kr. på landsplan med fokus på den patientrettede forebyggelse: o Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser o Færre forebyggelige indlæggelser o Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser o Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Til finansiering af de 350 mio. kr. kommer de 100 mio. kr. fra effektiviseringer på befordringsområdet og 100 mio. kr. fra modernisering af beredskabet! Beredskabsområdet: senest 1. januar 2016 skal kommunerne have etablerede sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. De nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem Modernisering og bedre ressourceudnyttelse: Den øgede vækst i det offentlige skal bl.a. ske ved at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 gennem en modernisering af den offentlige sektor. Det er aftalt, at i perioden 2015-2016 frigøres der 2 mia. kr. årligt.midlerne bliver i kommunerne til at udvikle og forbedre den borgernære service.initiativerne er mange 4. Resumé vedrørende Budget 2015-2018 Budgetaftale 2015 [opdateres efter indgåelse af budgetaftale] Der er indgået en budgetaftale for 2015 med deltagelse af hele Byrådet. De forandringer, som det i budgetaftalen er besluttet, at der skal arbejdes med i 2015, er beskrevet i denne håndbog under hvert enkelt politikområde under overskriften Politisk besluttede forandringer. Her kan også ses, hvilke ekstra driftsmidler der er bevilget gennem budgetaftalen. Den samlede budgetoversigt, bevillingsoversigt på driften og investeringsoversigten på anlæg kan ses i afsnittet Oversigter. Det tekniske budget Budget 2015-2018 tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene fra det vedtagne budget for 2014. Det tekniske budget er udtryk for en videreførelse af den igangværende kommunale virksomhed med de allerede trufne beslutninger fremskrevet til et nyt pris- og lønniveau og med et realistisk skøn over antallet af modtagere af den kommunale service. I praksis udarbejdes det tekniske budget ved, at budgetoverslagsår 2015, som vedtaget ved Budget 2014, fungerer som det første bud på kommunens aktivitetsniveau for det kommende år. Dernæst korrigeres for: demografi, dvs. befolkningsmæssige ændringer pris- og lønregulering 3
politiske ændringer vedtaget siden sidste års budgetvedtagelse øvrige korrektioner (herunder de budgetændringer, der kommer via nye love og cirkulærer fra Staten). I det tekniske budget er der indlagt skatteindtægter og statstilskud udregnet på baggrund af statsgaranti. Skatterne er forudsat på uændret niveau. 5. Befolkningsmæssige forudsætninger Hvert år laves en prognose over befolkningsudviklingen i kommunen. Sammensætning af borgerne på aldersgrupper har stor indflydelse på budgettet indenfor børnepasning, folkeskolen og ældreområdet. Samtidig er de kommunale indtægter i væsentlig grad påvirket af borgernes indkomster. Derfor har udviklingen i den erhvervsaktive del af befolkningen de 18-64 årige også stor betydning for budgettet. Herudover vil også kommunens boligudbygningsprogram have væsentlig indflydelse på befolkningstilvækst- og sammensætning. Tabel 22.1 viser befolkningsudviklingen i hovedtal, fordelt på børn og unge, erhvervsaktive og ældre. Antal personer 2014 2015 2016 2017 2018 2026 0-5 4.236 4.108 4.051 4.006 3.979 4.042 6-17 10.616 10.633 10.563 10.477 10.380 10.284 18-64 33.632 33.517 33.497 33.440 33.509 33.582 65-74 6.092 6.309 6.490 6.616 6.755 6.796 75+ 3.363 3.518 3.703 3.864 4.090 4.355 I alt antal personer 57.939 58.084 58.304 58.403 58.713 59.059 Indeks for antal personer 2014 2015 2016 2017 2018 2026 0-5 100,0 97,0 95,6 94,6 94,0 95,4 6-17 100,0 100,2 99,5 98,7 97,8 96,9 18-64 100,0 99,7 99,6 99,4 99,6 99,8 65-74 100,0 103,6 106,5 108,6 110,9 111,6 75+ 100,0 104,6 110,1 114,9 121,6 129,5 I alt antal personer 100,0 100,3 100,6 100,8 101,3 101,9 Aldersfordeling i % 2014 2015 2016 2017 2018 2026 0-5 7,3% 7,1% 6,9% 6,9% 6,8% 6,8% 6-17 18,3% 18,4% 18,2% 18,1% 17,9% 17,7% 18-64 58,0% 57,8% 57,8% 57,7% 57,8% 58,0% 65-74 10,5% 10,9% 11,2% 11,4% 11,7% 11,7% 75+ 5,8% 6,1% 6,4% 6,7% 7,1% 7,5% I alt antal personer 100,0% 100,2% 100,6% 100,7% 101,2% 101,8% 4
Som det ses i oversigterne over befolkningstilvæksten er antallet af førskole- og skolebørn faldende, mens antallet af ældre er skarpt stigende. Dette afspejles også i, at antallet er erhvervsaktive er mildt faldende over perioden, dog ikke så intenst, som antallet af ældre stiger. Det betyder stadig, at den demografiske forsørgelsesbyrde stiger. I 2014 skal én person i den erhvervsaktive alder forsørge 0,72 personer i den ikkeerhversaktive alder. I 2026 vil dette tal være steget til 0,76 en stigning på ca. 5 %. Tabel 22.2 viser det forventede boligbyggeri, der er lagt ind i befolkningsprognosen. Antal boliger 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2026+ Etage 58 53 69 85 103 100 117 70 Parcel 55 67 53 52 60 73 74 92 Plejebolig 50 0 0 0 0 0 0 0 Tæt/lav 15 30 33 38 46 59 63 79 I alt 178 150 155 175 209 232 254 241 De konkrete budgetændringer i forhold til børnepasning, skoler og ældreområdet kan ses i tabel 22.3. I tabellen ses, hvordan befolkningsudviklingen påvirker budgettet. I oversigten ses f.eks., at der tilføres ældreområdet 39 mio. kr. i 2018 i forhold til budgettet i 2014, mens der fjernes 10,4 mio. kr. vedr. børnepasning i samme periode pga. det faldende børnetal. Tabel 22.3 viser hvordan befolkningsudviklingen påvirker budgettet set i forhold til 2014 (mio. kr.) 2015 2016 2017 2018 Børnepasning 0 5 årige -7,4-8,1-9,0-10,4 Skoler, SFO og klub -2,9-4,0-7,0-8,8 Ældre 10,4 20,3 30,6 39,0 I alt 0,1 8,2 14,6 19,8 6. Pris- og lønudviklingen Drifts- og anlægsbudgettet er prisfremskrevet i forhold til de forventninger til prisstigninger, som Kommunernes Landsforening har meldt ud. Der er tale om en pris- og lønsfremskrivning på samlet set 2,0% fra 2014 til 2015. 7. Effektiviseringer indarbejdet i budgettet I budgetforligene i Skanderborg Kommune for dels Budget 2011 og dels Budget 2012 er der indarbejdet effektiviseringer svarende til 0,5 % i 2011, yderligere 1 % i 2012, yderligere 1 % i 2013 og herefter yderligere 0,5 % i 2014 og yderligere 0,5 % i 2015. 5