Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015



Relaterede dokumenter
Aftale gældende for mellem Randers Byråd og. Vorup Skole

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Handleplan for inklusion 2014

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Fælles indsatsområder

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Tema Beskrivelse Tegn

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Principper for trivsel

Inklusionsstrategi

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

1. Princip om skolen som et fælles projekt

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Fokusområder

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Hadsten By Området. Handleplan for inklusionsarbejdet

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Brændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Brande, 2012 november

FOLKESKOLEREFORM 2014

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Integration på Enghøjskolen 2011/12

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Transkript:

1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne handleplan ind som en forlængelse og rammesætning for det igangværende og fremadrettede arbejde. At være en inkluderende skole er fundamentet og udgangspunktet for os på Hadsten Skole, derfor er skolens inklusionsopgave også alles opgave. Det er væsentligt for os at sætte fokus på, at den enkelte elev har forskellige behov. Det handler ikke kun om at inkludere elever med udviklings-, og opmærksomhedsforstyrrelser eller socio-emotionelle vanskeligheder i almenundervisningen. En inkluderende skole er lige så meget en skole, der udfordrer velfungerende, dygtige og ambitiøse elever. At inklusionsopgaven er alles opgave kræver et fælles sprog og en fælles forståelse af opgaven. Udfordringen synes konkret at være at omforme inklusion fra at være et ideologisk projekt, der handler om værdier, til at operationalisere inklusion til en meningsfuld pædagogisk praksis for alle. Vi mener succesfuld inklusion er: Når både individ og fælleskab udvikles optimalt (personligt, socialt og fagligt) Når forskellighed bliver betragtet og brugt som ressource og udviklingspotentiale Når anerkendelse og ligeværd præger relationerne Når dialog og åbenhed bliver redskaber til bedre forståelse og udvikling Derfor bliver vores kommende udviklingsmål følgende: Mål At udarbejde en lokal inklusionsstrategi, der indeholder en konkret og retningsgivende strategi for, hvordan vi på Hadsten Skole arbejder med og udvikler vores inkluderende praksis, så skolen kan imødekomme Favrskov Kommunes krav om bedre inkluderende miljøer, så vi kan inkludere flere elever end tilfældet er i dag.

2 Succeskriterier Følgende ville være tegn / indikatorer på, at arbejdet med inklusionsstrategien er operationel, og giver konkrete anvisninger til, hvordan og på hvilken måde vi skal arbejde med opgaven. At personalet oplever at få et fælles sprog og et fælles fundament at løse inklusionsopgaven ud fra. At få fortalt de gode historier, her tænkes bl.a. på inkludering af specialklassens elever i normalundervisningen i det omfang det giver mening for den enkelte. At inklusionsopgaverne bliver et fælles anliggende herunder oplevelsen af et tæt samarbejde. At personalet tilegner sig viden, som er med til at kvalificerer den daglige undervisning. At skolens ressourcepersoner bliver centrale i udviklingen af en endnu mere inkluderende skole. At forældrene oplever sig informeret, aktiveret og tager del i og ansvar for skolens inklusionsstrategi Tiltag Opgaven omkring udarbejdelse af inklusionsstrategien kræver, at der arbejdes på flere forskellige niveauer og i forskellige tempi. Ledelsen har det overordnede ansvar for at Hadsten Skole tager inklusionsopgaven på sig det sker bl.a. ved at være opmærksom på det fælles sprog og den fælles forståelse af opgaven og ved at følge tæt op på de elever, som er i risiko for at blive ekskluderet samt de allerede ekskluderede elever, og på om nogle af disse eleverne kan tænkes inkluderet. Lærere og pædagoger klædes yderligere på til at håndtere de konkrete inklusionsopgaver, ved at indgå i dialog om den professionelle pædagogiske praksis, samt ved en øget opmærksomhed på egne styrker og udviklingsmuligheder. Derudover deltager lærere og pædagoger i relevante kurser for at løfte deres kompetencer og få indsigt i den nyeste forskning. Vi ønsker derfor, at udvikle på de konkrete og handlingsorienterede værktøjer, som den enkelte og teamet kan anvende i deres daglige inklusionsarbejde, Flg. områder tænkes opkvalificeret: Klasse- læringsledelse, relations kompetence, fagdidaktisk kompetence, refleksionskompetence og forældreperspektivet. PU skal i tæt samarbejde med ledelsen, skolens kompetencecenter (KPC) og afdelingerne arbejde med at videreudvikle på skolens inklusionsstrategi. Der skal tænkes i og arbejdes med internt job-swop mellem normal- og specialklasserne. Inklusion af enkeltelever fra specialklasserne, samt udvikling af ressourceteamets opgaver. Forældrene inddrages løbende bl.a. ved at skolebestyrelsen har inklusion som fast punkt på bestyrelsesmøderne, men også ved at blive indbudt til dialogmøder og ved at blive gjort opmærksomme på deres medansvar og vigtige position som rollemodel for deres børn.

3 Indsatser og evaluering af indsatser: Periode Skoleåret 2012-2013 Beskrivelse af indsatser Oprettelse af KPC-center, hvorfra skolens samlede ressourcer til faglig støtte og AKT koordineres. KPC-centeret har 1 x måneden konsultationstid med deltagelse af PPR-psykolog, ledelsen, AKTkoordinator og KPC-koordinator. Som værktøj anvendes LP-modellen. August 2012: Alle medarbejdere deltager i fælles kommunal temadag med temaet inklusion. August-september 2012: Skolebestyrelsesrepræsentanter deltager i skolens forældremøder og spørger forældrene Hvordan kan vi som forældre bidrage til øget inklusion i skolen? November 2012: Forældrearrangement med Hanne Veje (pædagogisk og faglig vejleder, Støttekompagniet) Inden skoleårets planlægning 2013 2014 evaluerer koordinator for ressourceteamet med ledelsen omkring koordinering af indsatsen med ressourcetimer, skolens ressourcepersoners rolle og teamets samarbejde omkring den inkluderende praksis. Enkelte elever fra specialklassen er blevet inkluderet i normalklasserne i det omfang, det giver mening, det samles der op på løbende, så udviklingen kan forsætte i år to. Overleveringsmøder af elever med særlige behov fra Lilleåskolen og Bavnehøjskolen inden skoleskift med deltagelse af PPR, skolens ledelse, afgivende og modtagende lærere. Lærer nr. 3 uddannes som AKT-lærer. Pædagog i SFO uddannes som AKT-pædagog. Indskolingen drøfter og deltager i kursus vedr. aldersintegreret indskoling. Handleplan for inklusion på Hadsten Skole udarbejdes inden august 2013. Evaluering af indsatser Skolebestyrelsen har udfærdiget punkt til handleplan for inklusion (se inklusion og skole-hjem samarbejdet s. 5) Ud fra tilbagemeldingerne fra forældrene i forbindelse med bestyrelsens deltagelse i forældremøder i efteråret 2012 blev der ud fra 100 udsagn udpeget 10 punkter som bør danne grundlag for skolens holdning til

4 forældrenes adfærd: Åbenhed fra forældre, elever og lærere. Italesættelse at alle har noget at biddrage med og alle har ansvar for fællesskabet Positiv italesættelse af forskelligheder Hjælpe med at få børns oplevelser anerkendt og nuanceret Bakke op om klasseaktiviteter og klassens sociale liv Lære børn overbærenhed, tolerance og rummelighed Opfordre til legeaftaler på tværs Have fokus på omgangstonen mellem børn, forældre og lærere Have tillid til, at der bliver taget hånd om tingene Rette sine bekymringer til rette sted. Skoleåret 2013-2014 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole drøftes og implementeres. KPC-centerets konsultationstid udvides til 2 x måneden. LP-modellen anvendes fortsat som værktøj. Indskolingen (0. + 1. årgang) igangsætter en ny organisationsmodel, hvor det ugentlige timetal for 0.årgang øges med 3 lektioner, og 1. årgang med 1 lektion så begge årgange har 24 lektioner. 2 lektioner om dagen (fra uge 43) anvendes til udehold = aldersblandede, kompetence hold i dansk og matematik. Der tilknyttes fast 20 lektioner ugentligt fra KPC, så der er lærerressourcer til at kunne inkludere og tilgodese alle elever. De øgede ressourcer pga. lockouten i april 2013 anvendes i stor udstrækning til holddannelse på alle klassetrin. 20 lærere og pædagoger deltager i kursusforløbet Favrskov læring for alle og 2 lærere tager PD-modul i inklusion. Fælles oplægsaften for alle lærere/pædagoger og bestyrelserne på Bavnehøjskolen, Lilleåskolen og Hadsten Skole. Skoleåret 2014-2015 Inklusionsopgaven er nu indarbejdet så meget, at det fælles sprog og den fælles opgave er tydelig for alle. 20 lærere og pædagoger deltager i kursusforløbet Favrskov læring for alle og 2 lærere tager PD-modul i inklusion.

5 Inklusion og skole-hjem samarbejdet (udfærdiget af skolebestyrelsen) Forældre er en vigtig medspiller, når det skal sikres, at alle elever får en god skolegang i en klasse, hvor alle klassens elever inkluderes i fællesskabet. Det vil sige, at alle skal være trygge i klassen, også dem der ellers kan føle, at de sidder yderst på bænken. Forældrene skal som det gode eksempel vise vejen til inklusion af alle elever i klassen såvel i som udenfor skoletiden. Vejen til at nå dette mål styrkes ved god dialog og kendskab forældre imellem. Alle forældre bør deltage i klassens forældreråd Dette kan sikres på følgende to måder, hvor idéen er at alle påtager sig ansvar, opgaver og får mulighed deltagelse: 1) Alle forældre = forældrerådet, der deles i (f.eks.) 4 grupper, som hver står for et arrangement en gang årligt. 2) Alle forældre deltager i forældrerådsarbejdet i løbet af enten indskolingen eller mellemtrinet ved hjælp af en formaliseret turnusordning. Dynamiske forældremøder Idéen er, at man på nye måder blander kortene ved hvert møde ved f.eks. bordkort, spil, madlavning eller andet, hvorved det sikres at alle forældre for talt med alle i løbet af nogle møder. Møderne kan evt. suppleres af sociale arrangementer for forældre Skolens ledelse og skolebestyrelsen italesætter forventninger til forældrene Idéen er, at vi dels tydeligt skal fortælle hvad vi forventer af forældrene - og dels fortælle den gode historie. Forældrene vil således opleve at deres deltagelse i deres barns skolegang og klassens trivsel har stor betydning for at inklusionen lykkes til gavn for den enkelte elev og for hele klassen. Flid, udholdenhed og udsættelse af egne behov Dette er vigtige egenskaber hos den enkelte elev i klassen, når inklusion skal lykkes til gavn for den enkelte og helheden. Det er derfor vigtig at alle skole, elever og forældre arbejde med de tre ord. For at inklusionen skal være succesfuld skal alle have mulighed for at blive hørt, hvorved misforståelser undgås. Målet med ovenstående tiltag er at skabe åbenhed, fællesskab og en positiv dialog blandt forældre og i forhold til skolen. Samhørighed i forældregruppen er et uvurderligt godt udgangspunkt for succesfuld inklusion i klassen.