Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Tillæg til Bekendtgørelse og studieordning Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
1. Forord... 4 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning... 4 3. Det tværprofessionelle modul... 4 4. Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder... 5 4.1 Regionalt samarbejde... 5 4.1.1 Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College... 6 4.1.2 Overordnede Samarbejdsorgan for Klinisk Undervisning OSKU-regionalt... 6 4.1.3 Overordnede Samarbejdsorgan for Klinisk Undervisning OSKU-kommunalt... 8 4.2 Koordineret udnyttelse af de kliniske undervisningspladser... 9 4.3 Lokalt samarbejde... 9 4.3.1 Lederforum... 10 4.3.2 Klinisk forum... 10 4.3.3 Samarbejde mellem undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens og de kliniske vejledere fra de kliniske undervisningssteder... 12 4.3.4 Samarbejde om den studerendes individuelle kliniske undervisningsforløb... 12 4.3.5 Evalueringskoncept... 12 5. Internationalisering i sygeplejerskeuddannelsen i VIA UC... 13 5.1 Studieophold i udlandet... 14 5.2 Merit... 14 5.3 Kriterier for udvekslingsstuderende... 15 5.4 Økonomi... 16 5.5 Sygeforsikring... 16 5.6 Aftaler om studieophold i udlandet... 17 6. Prøver og anvendte bedømmelsesformer... 17 6.1 Interne og eksterne prøver... 17 6.2 Planlagte og fastlagte studieaktiviteter... 18 6.3 Reeksamen... 18 6.4 Gruppeprøve og individuelle prøver... 18 7. Krav om beståede prøver... 18 8. Bedømmelse... 18 9. Modulernes prøver... 18 9.1 Forsøgsordning for modul 1 - I samarbejde med sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk i henhold til uddannelsesministeriets godkendelse.... 19 9.1.1 Hensigten... 19 9.1.2 Forsøgsperiode... 19 9.1.3 Udbudssteder og antal studerende... 19 9.2 Modul 1... 19 9.2.1 Centrale fagområder... 19 9.2.2 Præmisser for intern prøve modul 2... 19 2
9.2.3 Frafald... 19 9.2.4 Evaluering... 19 10. Deltagelsespligt... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3
1. Forord Dette tillæg er supplerende bilag til de anførte områder, der alene finder anvendelse for udvalgte områder i Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens i henhold til 13 stk. 1 i Bekendtgørelse for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, specifikt 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder, BEK nr. 29 af 24/01/2008, samt den Ny eksamensbekendtgørelse 2012 BEK 2012 nr. 714 27/06/2012. 2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning uge 6-16 uge 17-26 uge 35-45 uge 46-5 Feb Marts April Maj Juni Jul/Aug Sept Okt Nov Dec Jan Mo dul 1 Mo dul 2 Mo dul 3 Mo dul 4 2) Teo ri: 13 ECTS/Klinik 2 ECTS 11 ECTS 4 ECTS 15 ECTS 15 ECTS Sygepleje, fag og profession Sygepleje, sundhed og Sygepleje, somatisk sygdom og Sygepleje, grundlæ ggende klinisk 1) s ygdo m lidels e virks o mhed Mo dul 5 3) Mo dul 7 Mo dul 6 Sygepleje, kro nis k s yge o g Mo dul 8 Sygepleje, ps ykis k s yge o g 12 ECTS 3 ECTS 15 ECTS 5) patienter/bo rgere i eget hjem 4) uds atte grupper Tvæ rfagligt modul Sygepleje, relationer Modul 8 Sygepleje, psykisk syge og Modul 6 Sygepleje, kronisk syge og Tvæ rprofessionel virksomhed og interaktioner 4) udsatte grupper 5) patienter/borgere i eget hjem Mo dul 9 Mo dul 10 Mo dul 11 Mo dul 12 15 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 6) 15 ECTS 7) Sygepleje, etik o g Sygepleje, akut o g kritis k Sygepleje, ko mpleks klinis k Sygepleje, videnbaseret virksomhed virksomhed selvstæ ndig profressionsudøvelse Mo dul 13 3 ECTS Mo dul 14 7 ECTS 6 ECTS 14 ECTS Valgmo dul Sygepleje, udvikling o g fo rs kning uge 6-16 uge 17-26 Feb Marts April Maj Juni Jul/Aug Sept uge 35-45 Okt Mo dul 1 Mo dul 2 Teo ri: 13 ECTS/Klinik 2 ECTS 11 ECTS 4 ECTS Sygepleje, fag o g pro fes s io n Sygepleje, s undhed o g 1) s ygdo m Mo dul 3 Mo dul 4 2) Mo dul 5 3) Mo dul 7 15 ECTS 15 ECTS 12 ECTS 3 ECTS 15 ECTS Sygepleje, somatisk sygdom og Sygepleje, grundlæ ggende klinisk Tvæ rfagligt modul Sygepleje, relationer lidelse virksomhed Tvæ rprofessionel virksomhed og interaktioner Mo dul 6 Sygepleje, kro nis k s yge o g Mo dul 8 Sygepleje, ps ykis k s yge o g Mo dul 9 Mo dul 10 5) patienter/bo rgere i eget hjem 4) uds atte grupper 15 ECTS 15 ECTS Mo dul 8 Sygepleje, ps ykis k s yge o g Mo dul 6 Sygepleje, kro nis k s yge o g Sygepleje, etik o g Sygepleje, akut o g kritis k 4) uds atte grupper 5) patienter/bo rgere i eget hjem videnbas eret virks o mhed Mo dul 11 Mo dul 12 Mo dul 13 3 ECTS Mo dul 14 15 ECTS 6) 15 ECTS 7) 7 ECTS 6 ECTS 14 ECTS Sygepleje, kompleks klinisk Sygepleje, Valgmodul virksomhed selvstæ ndig profressionsudøvelse Sygepleje, udvikling og forskning Nov uge 46-5 Dec Jan Teoretisk undervisning 1) Medicinsk/kirurgisk sygepleje og hjemmepleje 4) Psykiatri Klinisk undervisning 2) Medicinsk/kirurgisk sygepleje/hjemmepleje 5) Hjemmepleje Intern prøve 3) Medicinsk/kirurgisk sygepleje, 6) og 7) Medicinsk /kirurgisk sygepleje, hjemmepleje eller psykiatri Ekstern prøve hjemmepleje/psykiatri/lægekonsultation m.v. Klinisk undervisning i relation til bachelorprojekt Færdighedslaboratorium 3. Det tværprofessionelle modul Det tværprofessionelle modul, modul 5, har til hensigt at skabe et fagligt fællesskab mellem professionsuddannelserne på sundhedsområdet, det pædagogiske socialfaglige område og det teknisk merkantile område. Fokus er tværprofessionel virksomhed. I sygeplejerskeuddannelsens tilrettelægges dels et monfagligt undervisningsforløb dels to flerfaglige undervisningsforløb. De to flerfaglige forløb er dels i samarbejde med Pædagoguddannelsen i Horsens 4
og Bygningskonstruktører i Horsens, og dels i samarbejde med Internationale Maskiningeniører. Fokus i de to forløb er innovation, entreprenørskab og velfærdsteknologi. 4. Samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens samarbejder med de kliniske undervisningssteder på forskellige niveauer i organisationerne. Samarbejdet har overordnet til hensigt: At sikre sammenhæng mellem den teoretiske og kliniske undervisning i sygeplejerskeuddannelsen, herunder forberedelse til den kliniske undervisning samt videreudvikling af viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem den teoretiske og kliniske undervisning At sikre professionsbasering og udviklingsbasering af den teoretiske og den kliniske undervisning At sikre gensidig information om centrale tendenser i professionen og i uddannelsen og initiere tiltag i relation til disse tendenser At sikre rammer og vilkår der understøtter den studerendes realisering af mål for læringsudbytte med fokus på den kliniske undervisning At skabe rammer og vilkår for udlånsstillinger mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder At skabe rammer og vilkår for fælles udviklingsaktiviteter mellem uddannelsesenhederne og de kliniske undervisningssteder. Organisering af samarbejdet sker i forskellige fora og på forskellige niveauer 4.1 Regionalt samarbejde På regionalt niveau samarbejdes overordnet i tre fora: Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA og Overordnet Samarbejdsorgan for Klinisk Undervisning i somatik, psykiatri og social i Region Midtjylland (OSKU-regionalt) Overordnet Samarbejdsorgan for Klinisk Undervisning i kommunerne (OSKU-kommunalt). 5
4.1.1 Uddannelsesudvalg for Sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College Uddannelsesudvalget er nedsat i henhold til Lov om professionshøjskoler 18 og vedtægt for Professionshøjskolen VIA University College 16. Formål Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre den regionale og nationale dækning af professions-bacheloruddannelsen og bidrage til vækst og udvikling af erhverv og profession Uddannelsesudvalget skal sikre et fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur Uddannelsesudvalget skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem uddannelsesniveauer samt forskning og udvikling inden for og i relation til professionsbacheloruddannelsen. Sammensætning Udvalget sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, en eller flere personer med faglig indsigt, en eller flere repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, en eller flere repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, en eller flere repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt en eller flere personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen. Uddannelsesudvalget varetager følgende opgaver: Rådgiver bestyrelsen, rektor, højskoledirektør og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale og nationale uddannelsesdækning Afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse Høres om uddannelsespolitiske forhold, der er aktuelle i professionshøjskolen. 4.1.2 Overordnede Samarbejdsorgan for Klinisk Undervisning OSKU-regionalt Overordnet Samarbejdsorgan for VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole vedr. klinisk undervisning i somatik, psykiatri og social i Region Midtjylland (OSKU) arbejder med nedenstående på et strategisk Beslutningsniveau: 6
Aftaler vedrørende kliniske undervisningssteder til studerende optaget via den ordinære dimensionering, via det særligt tilrettelagte forløb og til internationale studerende i VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Aftaler der sikrer at viden om centrale tendenser fra hospitalssektoren løbende tilgår uddannelserne, herunder erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde Aftaler vedrørende struktur og rammer for samarbejdet mellem det enkelte udbudssted i VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole og de lokale kliniske undervisningssteder med henblik på at skabe ensartet uddannelseskvalitet Udviklingsmuligheder for nye kliniske undervisningssteder Aftaler om kvalitetssikring af praktikken, herunder retningslinjer for evaluering af klinisk undervisning Aftaler om vejledende rammer for delestillinger mellem kliniske undervisningssteder og VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole. Repræsentanter: Uddannelseschefen ved Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC 3 uddannelsesledere fra Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC 1 chefkonsulent fra Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC 2 chefsygeplejersker fra de somatiske hospitaler i Region Midtjylland 2 ledelsesrepræsentanter fra psykiatri og social i Region Midtjylland 1 sundhedsfaglig konsulent fra Sundhedssekretariatet i Region Midtjylland. Der afholdes møde ca. 4 gange årligt. Henvendelser af generel og principiel karakter og procedurer relateret til kommissoriet for Overordnede Samarbejdsorgan vedrørende Klinisk Undervisning følger altid nedenstående kommunikationslinjer: Fra kliniske undervisningssteder i regionen til Sundhedssekretariatet, Region Midtjylland, som herefter ved behov tager kontakt til Ledelsessekretariatet, Sundhedsfaglig Højskole 7
Fra uddannelsesenhederne til Ledelsessekretariatet, Sundhedsfaglig Højskole, som herefter ved behov tager kontakt til Sundhedssekretariatet, Region Midtjylland. 4.1.3 Overordnede Samarbejdsorgan for Klinisk Undervisning OSKU-kommunalt Det Overordnede Samarbejdsorgan for Klinisk Undervisning mellem Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC og alle kommuner i Region Midtjylland arbejder med nedenstående områder på et strategisk beslutningsniveau: Aftaler om kliniske undervisningssteder til studerende, som er optaget via den ordinære dimensionering, særligt tilrettelagte forløb eller internationale studerende i Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC herunder koordinering mellem kommuner og de enkelte udbudssteder med henblik på at skabe ensartet uddannelsesaktivitet Aftaler der sikrer, at viden om centrale tendenser fra den kommunale sektor løbende tilgår uddannelserne, herunder erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde Aftaler om muligheder for udvikling af nye kliniske undervisningssteder Aftaler om kvalitetssikring af praktikken herunder retningslinjer for evaluering af klinisk undervisning Aftaler om vejledende rammer for delestillinger mellem kliniske undervisningssteder og VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole. Derudover arbejdes der på møderne med videndeling. Medlemmer: Uddannelseschefen i Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC 4 uddannelsesledere fra Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC 1 chefkonsulent fra Sundhedsfaglig Højskole, VIA UC 1 repræsentant fra hver af de 19 kommuner i Region Midtjylland 1 repræsentant fra Thisted Kommune/Nykøbing Mors Kommune. Mødefrekvens 8
Der afholdes 3 møder om året af 4 timers varighed. 4.2 Koordineret udnyttelse af de kliniske undervisningspladser Samarbejdet om de kliniske undervisningspladser tager udgangspunkt i, at hvert hospital og hver primær kommune samarbejder med én primær uddannelsesenhed og én sekundær uddannelsesenhed. Afvigelser herfra kan forekomme efter aftale mellem VIA og det enkelte kliniske undervisningssted. Hvert år i oktober indmeldes antal kliniske undervisningspladser for henholdsvis somatisk hospital, psykiatri og primær sundhedssektor fordelt på enheder (hospitaler, psykiatriske enheder og kommuner) til sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College. Det sikres hermed, at der er kliniske undervisningspladser til det aktuelle antal studerende. Uddannelsesenhederne for sygeplejerskeuddannelsen koordinerer dernæst fordelingen af studerende på de kliniske undervisningssteder. Aftaler vedrørende en overordnet fordeling af studerende på konkrete uddannelsesforløb sker via samarbejde mellem uddannelsesleder på sygeplejerskeuddannelsen i Horsens og uddannelsesansvarlige ved somatiske sygehuse, psykiatrien og kommunerne. 4.3 Lokalt samarbejde Det lokale samarbejde er organiseret på 3 niveauer og i 4 forskellige fora: 1. Samarbejde på ledelsesniveau mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens og de kliniske undervisningssteder, som benyttes af sygeplejestuderende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Lederforum 2. Samarbejde mellem uddannelsesleder ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens og de uddannelsesansvarlige sygeplejersker fra de kliniske undervisningssteder Klinisk forum 3. Samarbejde mellem undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens og de uddannelsesansvarlige sygeplejersker fra de kliniske undervisningssteder Samarbejdsmøder 4. Samarbejde mellem undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens og de kliniske vejledere fra de kliniske undervisningssteder om den studerendes individuelle kliniske undervisningsforløb. 9
4.3.1 Lederforum Uddannelsesleder fra Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens mødes med chefsygeplejerske/ oversygeplejerske Regionshospitalet i Horsens og ledelsesrepræsentanter fra Horsens og nr. Snede kommuner. Andre relevante personer kan inviteres efter behov afhængigt af dagsordenen. Her drøftes og besluttes overordnede og principielle forhold vedrørende den kliniske undervisning, der foregår i lokalt regi, herunder forudsætninger for og forberedelse til den kliniske undervisning samt videreudvikling af kompetencer erhvervet gennem den kliniske undervisning. Her drøftes og besluttes overordnede og principielle forhold vedrørende samarbejde mellem uddannelsesenhed og hospital om sygeplejerskeuddannelsen, om udviklingsaktiviteter, om udlånsstillinger m.v. Møderne foregår 2 gange årligt samt efter behov. 4.3.2 Klinisk forum Klinisk forum virker som et strategisk forum, hvor der arbejdes ud fra en vision om at skabe den bedst tænkelige sammenhæng mellem klinisk og teoretisk undervisning. Her mødes uddannelsesleder fra sygeplejerskeuddannelsen i Horsens med de uddannelsesansvarlige sygeplejersker i hospitalsregi, i psykiatrien og i Horsens og Nørre Snede Kommuner. Her drøftes og koordineres udviklingstiltag og rammer i forhold til klinisk undervisning samt generelle uddannelsesmæssige forhold vedrørende den kliniske undervisning og uddannelsesforhold, der berører sammenhængen mellem teoretisk og klinisk undervisning. Målet er: At tilrettelægge uddannelsen, således forskellige politiske agendaer, overordnede råd og organer spiller sammen i en dynamisk udvikling af uddannelsen At uddannelsen tilbyder kontinuitet og progression mellem uddannelsens forskellige moduler og tilrettelæggelsen af de kliniske forløb. På det konkrete niveau opnås dette ved: At drøfte nye tiltag i uddannelsen og lægge linjer for hvordan disse på strategisk niveau implementeres i uddannelsen, og hvilke teams, der skal løfte opgaven videre, således teamformændene kan bringe de rette opgaver tilbage på teamniveau At drøfte evalueringsresultater fra studerende, de kliniske undervisere og uddannelsesenhedens undervisere med henblik på iværksættelse af tiltag og handleplaner 10
At skabe rum for gensidig orientering om uddannelsespolitiske tiltag, ændringer og omstruktureringer, som vi vurderer, har betydning for samspillet omkring hele uddannelsen At sikre formidlingsstrategier, etablering af fælles udviklingstiltag og projekter samt fastholde en overordnet og strategisk tilgang At drøfte organisering og inddragelse af øvrige samarbejdspartnere. Rammer Dagsordenspunkter skal være motiverede og angive hvilken form for drøftelse der ønskes. Punkter fremsendes til uddannelseslederen senest 14 dage inden mødet. Dagsordenspunkter med akut karakter kan til enhver tid fremsendes. Dagsorden udformes og fremsendes senest 1 uge inden mødet af uddannelseslederen. Mødelederfunktionen går på skift og fastsættes ved afslutningen af det foregående møde, bliver man forhindret sørger man selv for en afløser. Til møderne vælges en referent. Beslutninger opsummeres fælles inden de går til referat. Referatet skal foreligge til kommentering senest 1 uge efter mødet er holdt, kommentarer skal indgives i den efterfølgende uge, hvorefter det endelige referat skal foreligge efter et par dage. Referatet sendes til deltagerne. Mødefrekvensen fastsættes til 4 gange årligt af 3 times varighed, dog med mulighed for efter behov at aftale heldagsmøder. Møderne placeres på den 3. mandag i følgende måneder: januar, maj, august og november. Mødedatoer fastsættes for 1 år ad gangen. Møderne afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens. Hvert år indledes med en plan for, hvilke områder der skal prioriteres. Klinisk Forum evalueres i sin nuværende form i første kvartal af 2012. Klinisk Forum tilstræber konsensusbeslutninger, dog altid på en måde, der tilgodeser et nødvendigt grundlag for handling. Beslutninger om forhold og problematikker der knytter an til samarbejdet mellem uddannelsesenhed og de kliniske uddannelsessteder på et strategiske niveau træffes i Klinisk Forum. Klinisk Forum kan definere, udforme kommissorier og nedsætte ad hoc udvalg og arbejdsgrupper med beslutningskompetence. 11
4.3.3 Samarbejde mellem undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens og de kliniske vejledere fra de kliniske undervisningssteder På samarbejdsmøder mellem klinik og uddannelsessted sættes fokus på et konkret tema, en problemstilling eller et udviklingsfelt. Her deltager kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige fra klinikken samt undervisere og evt. uddannelsesleder i Horsens. Møderne afholdes én gang hvert semester. Samarbejdsmøderne medvirker til en fælles udvikling af sammenhængen i sygeplejerskeuddannelsens kliniske og teoretiske undervisning. Samarbejdsmøderne medvirker til udvikling af den pædagogiske og sygeplejefaglige praksis, der danner baggrund for indholdet i den kliniske og teoretiske undervisning. Herunder samarbejder uddannelsesenhedens undervisere og kliniske vejledere om undervisningen i SIC. Sygeplejestuderende kan inviteres med når det er relevant. Der er indgået en aftale mellem Chefsygeplejersken på Regionshospitalet Horsens og uddannelsesleder på Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens om, at udvalgte dele af den kliniske undervisning på modul 1 og 2 afvikles i SIC. Kliniske vejledere og undervisere fra uddannelsesenheden samarbejder om undervisningens tilrettelæggelse og afvikling. Det drejer sig om lektioner på modul 1 og lektioner på modul 2. Uddannelsesleder eller studievejleder involverer studerende på det enkelte hold i fordelingen af de kliniske undervisningsforløb, og efterfølgende sendes en klinikfordelingsplan til studerende og kliniske samarbejdspartnere. 4.3.4 Samarbejde om den studerendes individuelle kliniske undervisningsforløb Der er samarbejde mellem den kliniske vejleder og uddannelsesenhedens undervisere om den enkelte studerendes kliniske undervisningsforløb. Vedrørende den enkelte studerendes konkrete undervisningsforløb samarbejder tilknyttede underviser og klinisk vejleder med studerende om planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb, udarbejdelse af individuel kliniske studieplan, fastlagte og planlagte studieaktiviteter og deltagelse i afvikling af intern klinisk prøve som eksaminator. 4.3.5 Evalueringskoncept Der er udviklet et fælles evalueringskoncept for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen i VIA University College omfattende alle kliniske moduler. Konceptet omfatter i sit oplæg: 12
Studenterevaluering via elektronisk baseret spørgeskema som hovedevalueringsmetoden. Viden om problematiske felter, udviklingsforsøg mv. søges suppleret via andre evalueringsmetoder f.eks. fokusgruppeinterviews Løbende evaluering af alle kliniske undervisningsforløb. Indholdsmæssigt fokus i evaluering er på: Den kliniske undervisnings organisering og tilrettelæggelse Sygeplejefaglige forhold Læringsmiljø Vejlednings- og evalueringstilbud. 5. Internationalisering i sygeplejerskeuddannelsen i VIA UC Formålet med internationalisering i uddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Uddannelsen sigter derfor imod, at de studerende opnår internationale og interkulturelle kompetencer, der indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og til at forstå, hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. Endvidere fordres viden om andre kulturers opfattelser af sundhed og sygdom og om de sundhedsproblemer, som i Danmark overvejende vedrører mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Internationalisering indgår i den daglige undervisning, på tværs af sundhedsuddannelser nationalt eller på en uddannelsesinstitution i udlandet, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Internationale og interkulturelle kompetencer erhverves gennem etablering af internationale netværk, herunder videnudvikling og videndeling med afsæt i omverdenens viden og praksiserfaringer, som afsæt for refleksion før, under og efter et studieophold. Centralt er: Det faglige perspektiv med fokus på viden Det personlige perspektiv med fokus på subjektet Det interkulturelle perspektiv med fokus på handling 13
Konkret betyder det: At inddrage en international og interkulturel dimension i tilrettelæggelse af undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen At der skabes rammer og vilkår for studerende med henblik på at gennemføre studie- og praktikophold i udlandet, som kan give merit i uddannelsen i Danmark. Uddannelsesinstitutionen giver tilsagn om forhåndsmerit, hvis betingelserne herfor er til stede. BEK nr. 29 af 24/01/2008 kap. 9. 5.1 Studieophold i udlandet Studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i VIA UC har mulighed for at tage dele af den teoretiske og/eller kliniske uddannelse i udlandet på godkendte uddannelsessteder. VIA UC har aftaler med forskellige uddannelsessteder i Norden, Europa, Australien, Asien samt andre dele af verden. Learning agreement sikrer et fagligt niveau for den studerende på det aktuelle uddannelsessted, der svarer til niveauet i den danske uddannelse. Studieophold i udlandet er muligt efter bestået modul 3, dvs. i modulerne 4-13, afhængigt af mulighederne på uddannelsesstedet i udlandet. Ved studieophold under Erasmus og European Nursing Module kan udveksling først ske efter det første uddannelsesår. Studieophold kan planlægges som længere perioder af minimum 12 uger maksimum 12 måneder eller i korte perioder som f. eks. sommerskole, studieture eller European Nursing Module. Et studieophold vil ofte kræve fleksibilitet af den studerende til at påbegynde eller afslutte udvekslingsstudier i f.eks. ferietid, idet partnerinstitutionerne ofte påbegynder semestre eller moduler på andre tidspunkter end i Danmark 5.2 Merit Længere studieophold For at studerende kan meriteres for studier i udlandet, skal studieopholdet leve op til procedurer for kvalitetssikring, som det fremgår af SFH strategi for internationalisering og EVAs akkrediteringskrav. Det betyder, at der er krav om en overvejende grad af overensstemmelse mellem det faglige indhold i studieopholdet og modulets læringsudbytte. Er dette forhold tilstede, tildeles den studerende forhåndsmerit. 14
Ved studieophold i hele moduler eller hele semestre accepteres partnerinstitutionens bedømmelse i såvel teoretiske som kliniske uddannelsesforløb med efterfølgende tildeling af ECTS-point. Under længere studieophold i udlandet er den internationale koordinator på hjeminstitutionen kontaktperson for den studerende. Korte studieophold Under korte studieophold gennemføres som udgangspunkt fastlagte studieaktiviteter og fastlagte prøver på egen uddannelsesinstitution, og der tilknyttes en vejleder fra hjeminstitutionen. Uddannelsen bliver af uændret varighed. Studieopholdet påføres eksamensbeviset af VIA UC, Sygeplejerskeuddannelsen. 5.3 Kriterier for udvekslingsstuderende Kriterier med henblik på at blive godkendt til studieophold i udlandet: Den studerende besidder viden, færdigheder og kompetencer inden for de forudgående modulers læringsudbytte, herunder beståede teoretiske og kliniske prøver Den studerende har indsigt i egne ressourcer og kan skriftligt begrunde, hvorfor studieopholdet har faglig og personlig relevans Den studerende har de sproglige forudsætninger, der modsvarer partnerinstitutionens krav og/eller sandsynliggør et tilfredsstillende udbytte af det ansøgte studieophold Den studerende vurderes som helhed egnet til studieophold på baggrund af opfyldelse af ovenstående kriterier og en samtale med studievejleder/international koordinator. Opfylder en studerende kriterier for studieophold i udlandet, sender studievejleder/international koordinator indstilling til international sekretær i faglig-pædagogisk ledelsessekretariat. Hvis flere studerende søger studieophold ved samme partnerinstitution, end partnerinstitutionen kan modtage, vil udvælgelsen ske med afsæt i sygeplejerskeuddannelsens fordelingsnøgle, der tilgodeser en ligelig fordeling imellem studerende på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Et studieophold i udlandet skal evalueres. De studerende udarbejder et rejsebrev som refleksion over læringsudbyttet af opholdet. Rejsebrevet offentliggøres, så studerende, der overvejer at søge studieophold i udlandet, kan orientere sig om andres erfaringer. Derudover er der en forventning om, at studerende, som har været på studieophold i udlandet, er host students for studerende, som kommer til sygeplejerskeuddannelsen i VIA for at studere. 15
5.4 Økonomi S.U. samt studielån udbetales under studieopholdet til ophold, der meriteres og ikke medfører studieforlængelse. I forbindelse med studier ved en anden uddannelsesinstitution kan der søges stipendier. 5.5 Sygeforsikring I Norden er studerende forsikret med samme behandling som landets egne borgere via det gule sygesikringskort. I EU er studerende forsikret med samme behandling som landets egne borgere via det blå EUsygesikringskort. Det kan være en fordel at have en rejseforsikring, idet hjemtransport til Danmark ikke er inkluderet i hverken det gule sygesikringskort eller i det blå EU-sygesikringskort. Uden for EU skal der altid tegnes rejsesygeforsikring Erhvervsansvarsforsikring Dansk Sygeplejeråd har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, som medfører, at sygeplejestuderende, som er medlem af Dansk Sygeplejeråd, udover at være forsikret under praktik og udførelse af praktiske øvelser i undervisningen i Danmark, også er forsikret under rejser indtil 1 års varighed eller midlertidigt ophold, som er et naturligt led i uddannelsen. Forsikringen dækker for skader på personer og/eller ting opstået ved udøvelse af sygepleje i forbindelse med uddannelsen. Den studerende får udleveret skriftlig information om rejseforsikring og erhversskadeforsikring. Den studerende dokumenterer både herfor og for at være forsikret enten som medlem af Dansk Sygeplejeråd eller en tilsvarende forsikring. Helbredsmæssige foranstaltninger Der kan være forskellige krav om vaccinationer eller tests, som varierer efter de udenlandske uddannelsesinstitutioners krav. Ved hjemkomst og inden påbegyndelse af kliniske studier skal den studerende podes for MRSA efter gældende regler i Region Midtjylland. Børne- og straffeattest 16
Den studerende skal ofte, afhængigt af det enkelte lands lovgivning, medbringe ren straffeattest og børneattest, Criminal Record til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med studieopholdet. 5.6 Aftaler om studieophold i udlandet Norden Sygeplejerskeuddannelsen har samarbejdsaftaler gennem deltagelse i Nordplus, netværk af uddannelsesinstitutioner i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Aktuelt er sygeplejerskeuddannelsen i VIA med i netværkene Nordlink, Nordman, Nordhelse, samt Danosfi http://www.ha.ax/text.con?ipage=717 Europa Sygeplejerskeuddannelsen har samarbejdsaftaler i Erasmus programmet gennem bilaterale aftaler med udvalgte uddannelsesinstitutioner i Europa. Information om de udvalgte samarbejdspartnere findes på www.viauc.dk under sygeplejerskeuddannelsen. Australien - Exchange agreement med 1-1 udveksling Deakin University, School of Nursing (www.deakin.edu.au) Thailand Mahidol University, Department of Nursing (www.ra.mahidol.ac.th/nurse/eng/main/index.php) Australien Sydney South West Area Health Service (www.sswahs.nsw.gov.au) School of Nursing and Midwifery, UTAS in Launceston, Tasmania (www.international.utas.edu.au) 6. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Retningslinjer for de enkelte prøver er beskrevet i Kriterierne for henholdsvis eksterne og interne prøver. Kriterierne findes på uddannelsens hjemmeside: http://www.viauc.dk/sygeplejerske/horsens/uddannelsen/uddannelsesdokumenter/sider/uddannelse sdokumenter.aspx Nedenstående er tilføjet efter ændringer i Eksamensbekendtgørelsen 2012 Kap 2 4 6.1 Interne og eksterne prøver Der afholdes interne teoretiske prøver ved afslutningen af modulerne: 2, 5 og 13. Der afholdes eksterne teoretiske prøver ved afslutningen af modulerne 3, 7, 9, 10 og 14.. Der afholdes interne kliniske prøver ved afslutningen af modulerne 4, 6, 8, 11 og 12 17
Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og censorer, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Interne prøver bedømmes af mindst én eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Prøver med ekstern bedømmelse skal dække uddannelsens væsentlige områder. Mindst en tredjedel af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. 6.2 Planlagte og fastlagte studieaktiviteter Der er indlagt fastlagte studieaktiviteter på modul: 2, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11 Der er indlagte planlagte studieaktiviteter på modul: 1, 2, 3 og 5 Det er en forudsætning, for at indstille den studerende til den efterfølgende prøve på modulet, at de fastlagte og planlagte studieaktiviteter er godkendt 6.3 Reeksamen Reeksamen i den teoretiske undervisning finder sted på eksaminationstidspunktet for de studerende, der skal til prøve på det efterfølgende hold, eller i den først kommende august måned. Prøven på det efterfølgende holdforventes afholdt i uge: 5, 16, 34 og 45. Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig reeksamen, senest 14 dage inden reeksamen finder sted. Hvis en studerende skal til syge og omprøve i klinikken, skal denne finde sted efter afvikling af 14 dages klinisk undervisning. Den kliniske undervisningsperiode kan efter aftale med studievejlederen være af kortere eller længere varighed, evt. ved en ny klinisk undervisningsperiode. Det tilstræbes at gennemføre omprøven på det kliniske undervisningssted, hvor prøven ikke er bestået 6.4 Gruppeprøve og individuelle prøver Der afholdes individuelle prøver på modul: 3, 4, 5, 6, 8 Der afholdes gruppeprøver på modul: 7 Indgår et skriftligt gruppefremstillet produkt i bedømmelsesgrundlaget, skal den studerende i henhold til gældende kriterier angive, hvilke dele den studerende individuelt har udarbejdet 7. Krav om beståede prøver Alle modulets fastlagte og/eller planlagte studieaktiviteter være gennemført, for at indstille sig til modulets prøve. Prøverne i studiets første tre år skal være bestået, førend den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Prøverne på de enkelte moduler skal være bestået senest 2 år efter starten på modul 1, 6+8 og 10, hvis ikke den studerende bliver udmeldt af studiet. 8. Bedømmelse Bedømmelse foretages efter reglerne i 7-trins-skalaen. 9. Modulernes prøver 18
9.1 Forsøgsordning for modul 1 - I samarbejde med sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk i henhold til uddannelsesministeriets godkendelse. Baggrunden for forsøgsordningen er Uddannelsesministeriets godkendelse af Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværks oplæg. Forsøgsordningen indebærer at den interne prøve på modul 1 bortfalder i efteråret 2012. Læringsudbyttet fra modul 1 bedømmes i modul 2. 9.1.1 Hensigten Forsøgsordningens hensigt er: o At reducere antallet af prøver o At mindske frafald tidligt i uddannelsen 9.1.2 Forsøgsperiode Udgør perioden: uge 35 2012 til og med uge 4 2014. 9.1.3 Udbudssteder og antal studerende I forsøgsordningen indgår et udbudssted fra UC Syddanmark, Campus Esbjerg og VIA UC s udbudssteder: Holstebro, Randers, Viborg-Thisted, Århus, Horsens og Silkeborg. Der vil indgå 3 hold studerende fra hvert af de respektive udbudssteder i forsøgsordningen svarende til i alt 1200 studerende. 9.2 Modul 1 De studerendes første modul på studiet. Modulet har et omfang på 10 uger svarende til 15 ECTS. 9.2.1 Centrale fagområder ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 8 1 Biokemi og biofysik 2 0 Anatomi og fysiologi 3 1 9.2.2 Præmisser for intern prøve modul 2 Læringsudbytte for modul 1 og modul 2 bedømmes i den interne prøve modul 2. Alle enheder arbejder med cases. De cases, der indgår i bedømmelsen, skal samlet set være repræsentative ift. modul 1 og modul 2 fagområder i henhold til ECTS fordeling, sygepleje, anatomi og fysiologi, biokemi, biofysik, mikrobiologi og ergonomi. 9.2.3 Frafald Uddannelsesenheder registrerer frafald. 9.2.4 Evaluering Ledernetværket har ansvar for evalueringen. Evalueringen varetages af Videncenter for evaluering, CEPRA ved UCN. I evalueringen indgår dokumentation af erhvervet læringsudbyttet for modul 1 og modul 2 i henhold til gældende studieordning, BEK nr. 29 af 24/01/2008 og registreret frafald. Evalueringen skal også inddrage en vurdering af de strukturelle/organisatoriske fordele og ulemper ved forsøget. De enkelte udbudssteders erfaringer skal fremgå af evalueringen 19