Fælles indsatsområder

Relaterede dokumenter
Sebber Landsbyordning

Trivselsplan for Sebber Landsbyordning

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Lokale indsatsområder

SEBBER LANDSBYORDNING REGNBUEN - SEBBER SKOLE

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Kompetencecenter på Sebber Skole

Strategi for Sprog og Læsning

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

SEBBER LANDSBYORDNING REGNBUEN - SEBBER SKOLE

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Skolens handleplan for sprog og læsning

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Handleplan for inklusion 2014

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Strategier for inklusion på Højagerskolen

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Alle børn er alles ansvar

Handleplan for inklusion jan 2018

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN MANDAG DEN 25. AUGUST 2008 KL I RØNBJERG AFDELING. DAGSORDEN:

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Inklusionspolitik på Nordfyn

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Sprog- og Læsestrategi

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup

Helhedsskole på Issø-skolen.

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Specialklasserne på Beder Skole

Program for læringsledelse

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Korsvejens Skoles Vision

Sjørring skoles inklusionsindsats

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

De voksne forældre og personale på skolen

Udviklingsmål. [Eltang Skole og Børnehave]

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Trivsel vi har alle et ansvar.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Ødis Skole. Værdigrundlag

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Timring Læringscenter

Konkrete indsatsområder

Institutionsplan og læreplan for Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Transkript:

Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan og en fælles trivselsplan som beskriver aktiviteter, hvor der er en særlig indsats for trivsel. Trivselsplanen indeholder også en beskrivelse af de områder, som der er særligt fokus på i vuggestue, børnehave, DUS, indskoling og mellemtrin. I skoleåret 2012-2013 er indsatserne følgende: Samling (vuggestue) Mobberi (børnehave) Respekt for hinanden (DUS) Anerkendelse af positiv adfærd (indskoling) Styrke klassen som social og lærende enhed (mellemtrin) Valg af indsatsområder viser sammenhæng mellem tankerne om og indsatserne for trivsel og inklusion. Arbejdet med indsatsområderne er beskrevet i afsnittet: Lokale indsatsområder. Funktion og indhold i trivselspersonens og trivselsforums arbejde drøftes løbende, og vi vurderer, at såvel trivselspersonens indsats som det tværfaglige samarbejde i trivselsforum er velfungerende og værdifuldt. Skolebestyrelsen og trivselspersonen arbejder med en særlig indsats for at styrke gode relationer mellem børnene især på mellemtrinnet. Det viser sig, at mange børn meldes ud af DUS en i løbet af 3. klasse. Herefter skal de selv finde kammerater og lave legeaftaler efter skoletid. Det er svært for en del børn, også fordi børnene kommer fra forskellige små byer og har problemer med transport til og fra legekammerater.

Trivselspersonen arrangerer hver måned kulturcafé og drenge- og pigetræf for børnene på skolens mellemtrin. For at styrke børnene i at få kammerater og for at undgå eksklusion af enkelte børn, har skolebestyrelsen taget initiativ til følgende: Legegrupper i indskolingen Børnene deles i grupper, der på skift er hjemme hos hinanden og lege efter skoletid eller i weekenden. Forældrerådet i indskolingen er tovholdere for ordningen, som forældrene bakker godt op om. Aktivitetsklub på mellemtrinnet Alle børn på mellemtrinnet er medlem af aktivitetsklubben, som er startet i efteråret 2011. Forældrene arrangerer forskellige aktiviteter for børnene efter skoletid eller i weekenden. Forældrene vælger selv, hvilke aktiviteter, de har lyst til at stå for. Et udvalg bestående af forældrerepræsentanter for skolebestyrelsen arbejder sammen med trivselspersonen med det praktiske i forbindelse med aktivitetsklubben. Inklusion Indsatsområdet inklusion drøftes løbende i forskellige fora. Pædagogisk råd havde et temamøde, hvor alle først kom med bud på, hvad man forstår ved inklusion. Det blev tydeligt, at i Sebber Landsbyordning ser medarbejderne inklusion som At alle børn medregnes At vise forståelse for forskellige adfærdsmønstre At alle børn bliver anerkendt som ligeværdige og deltager med egne forudsætninger At vi ser muligheder frem for begrænsninger At alle er medansvarlige for inkludering At der er plads til forskellighed både fagligt og socialt At alle er en del af et større fællesskab At alle børn får mulighed for at bidrage til fællesskabet med deres egne forudsætninger for at indgå i det sociale samspil med de andre børn og voksne

Inklusion handler for os også om måden, vi taler sammen om børnene på, måden vi ser og omgås børnene på, og de måder, hvorpå vi understøtter børnenes relationer og samspil. I vores værdigrundlag er indbygget tanker om inklusion, idet vi taler om at: Barnet anerkendes med de værdier og ressourcer, det har og...barnet oplever sig som medspiller i et rummeligt fællesskab, hvori det udvikler personlige og sociale kompetencer I Sebber Landsbyordning vælger vi at se inklusion bredt. Inklusion handler for os om alle børn, ikke blot de børn, der fremover tilbydes plads her i stedet for et specialtilbud. Vores arbejde med indsatsområdet består i at skolebestyrelsen har drøftet forståelse af inklusion, og hvordan forældre kan inddrages og bidrage medarbejderne har drøftet den inkluderende indsats, der allerede foregår i Sebber Landsbyordning medarbejderne løbende drøfter den pædagogiske opgave: mål og handlinger for inklusionsindsatsen inklusionsindsatsen i Sebber Landsbyordning er beskrevet. I beskrivelsen indgår mål, handlinger, særlige indsatser og evaluering. Se beskrivelsen her: Inklusion i Sebber Landsbyordning. Pædagogisk IT De pædagogiske medarbejdere på Sebber Skole og ledelsen har i september 2011 gennemført selvevaluering af IT ud fra det materiale, der er udsendt af Danmarks Evalueringsinstitut Processen blev igangsat på et lærermøde, hvor medarbejderne fik materialet præsenteret. På en temaeftermiddag arbejdede teamene med emne 1: Hvordan styrker it faglig læring og undervisning. Fase A var forberedt inden temadagen, så hovedvægten kunne lægges på fase B og C.

Selvevalueringen viste følgende: Største styrker ved anvendelsen af it Ved brug af it er der mulighed for at differentiere undervisningen og derved styrke den enkelte elevs faglige læring. Ved brug af it er eleven en aktiv medspiller i undervisningen. It er et redskab til informationssøgning, skrivning, læsning, ordopslag og regning. Man har mange gode hjælpemidler og værktøjer lige ved hånden. It giver en god forbindelse til omverdenen. It giver god mulighed for læring ved brug af gennemarbejdede undervisningsprogrammer. Største svagheder ved anvendelsen af it Lærernes egne begrænsninger kan gøre, at man undlader at bruge visse programmer. Hvis eleverne ikke er opmærksomme og kritiske i deres informationssøgning. Hvis de kopierer fra nettet og ind i egne opgaver. Problematisk, når teknikken begrænser undervisningen (hvis hardware eller software ikke fungerer optimalt). Vision: Hvordan it anvendes i undervisningen om 3 år Alle lokaler har it som en integreret del af møblementet. Trådløst internet på hele skolen. Større brug af smartboards, af både elever og lærere (værksteder) Smartboards i alle klasser. Alle elever på mellemtrinnet har deres egen computer som de benytter i de fleste fag. Huskeseddel: Hvad skal vi konkret gøre? Vi vil undersøge hvilke skoler vi eventuelt kan besøge, for at se brugen af smartboards i indskolingen. Vi vil undersøge om der er relevante kurser. Vi skal blive bedre til at vidensdele. Brug af it, cd-ord, smartboards drøftes til teamsamtaler og på lærermøder Ledelsen sikrer, at der er økonomiske ressourcer til nyindkøb evt. af computere til de ældste elever Ledelsen sørger for opfølgning og ny selvevaluering af it i efterår 2013 Sebber Skole har i sommeren 2011 indkøbt to smartboards, ét placeret i Pædagogisk Lærings Center og ét i indskolingen, så de er nemt tilgængelige for alle. Der er afholdt et internt kursus for alle lærere, og skolebibliotekar og IT-vejleder giver ideer til og vejledning i brug af smartboards og programmer i tilknytning til dem. Skolen har i forbindelse med læseindsatsen sat fokus på brug af kompenserende IT, idet vi siger, at det, at et barn er i læsevanskeligheder, ikke skal forhindre barnet i at lære. Det er desuden besluttet og nedskrevet i skolens kompetencecenterplan, at alle børn på Sebber Skole lærer at bruge CD-ord. Sebber Skole har valgt at uddele i-pads til alle elever på skolens mellemtrin i efteråret 2012. Dermed placerer skolen sig forrest i it-feltet og giver børnene mulighed for at lære på nye, motiverende måder og kommunikere ud i verden. Med denne it-indsats er skolen nået langt i forhold til den vision, der ligger i selvevalueringen. Indsatsen er beskrevet under lokale indsatsområder.

Ungeindsatsen I et af projektforløbene for mellemtrinnet i er der fokus på uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen. Læsning I Sebber Landsbyordning er der særligt fokus på sprog og læsning. Som et eksempel fra praksis kan nævnes: Læsestund, hvor elever fra 3. og 4. klasse læser op for børn i børnehaven. Et tiltag som er givende både for de børn, der skal forberede oplæsning og læse for de små, men også for børnehavebørnene, som lytter til oplæsningen. I Regnbuen er sprogarbejdet beskrevet i de pædagogiske læreplaner. Der er desuden forslag om at indføre faste læsetider for grupper af børn. Sebber Skole tilrettelagde i skoleåret 2010-2011 et kompetenceudviklingsforløb for alle lærere i samarbejde med Bislev Skole og UCN. Målet var at få udarbejdet skolernes læseprofil. Arbejdet er gjort færdigt i 2011, så Sebber Skole har sin egen læseprofil, som beskriver mål, praksis og handlinger. Læseprofilen skal fungere som et arbejdsredskab for lærerne, men også give forældre en indsigt i skolens læseindsats og give anvisninger på, hvordan forældre kan støtte deres børns læseudvikling. I læseprofilen er der fokus på læsning i alle fag, og blandt andet for at understøtte den faglige læsning, er det besluttet, at alle børn lærer at anvende CD-ord eller lignende programmer. Sebber Skole har i mange år haft fast læsetid, et læsebånd, tre gange om ugen. Indholdet i læsetiden forandres løbende. I indskolingen anvendes læsetiden til undervisning i og anvendelse af læsestrategier. På mellemtrinnet er der et særligt fokus på læseindsatsen i læsebåndet som beskrevet under: Lokale indsatsområder.