Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Emner Hvad er det optimale forhold mellem græsog majsensilage med NorFor? Hvad skal stubhøjden være i majshelsæd? Er der økonomi i kolbemajs og crimpet kernemajs? Foto: Dansk Jens Landbrugsrådgivning Tønnesen, Landbrugsavisen
Vombelastning = Nedbrudt stivelse + sukker NDF Max = 0,60
Fordøjeligheden af NDF falder med NDF fordøjelighed, % 66 64 62 60 58 56 54 stigende vombelastning Lav vombelastning Høj vombelastning 200 250 300 350 400 450 Stivelse + sukker, g/kg TS
Foderplaner med græs- og majsensilage Græs Græs 2/3 Græs 1/3 Majs Majs 1/3 Majs 2/3 Kg tørstof/ko/dag Kl.græsensilage 12,9 9,0 4,5 Majsensilage 4,5 9,3 12,5 Grønhø, Plus 1,0 Roepiller 1,0 2,0 Valset byg 5,6 4,4 2,0 Kraftfoder 3,3 3,9 5,0 6,3 I alt 21,9 21,8 21,7 21,7
Rationsparametre for foderplaner med græs- og majsensilage Græs Græs 2/3 Græs 1/3 Majs Majs 1/3 Majs 2/3 NDF, g/kg TS 327 324 324 324 Stivelse, g/kg TS 170 210 221 220 Vombelastning 0,42 0,52 0,55 0,55 Vomnedbr. NDF, % 60,7 58,5 56,3 53,8 Vomnedbr. NDF, g 3688 3566 3317 3011 Tyggetid, min./kg TS 36 35 33 32
Modelejendom for økonomiberegninger 200 køer + opdræt af stor race 10.000 kg EKM/årsko 200 ha, JB 5-6 uden vanding Foto: Dansk Jens Landbrugsrådgivning Tønnesen, Landbrugsavisen
Udbytteforhold og DB i marken Udbytte/ha DB, kr./ha Kap. omk. kr./ha Vårbyg 58 hkg 5.555 3.170 Græs, 4 slæt 8.000 FE 4.057 3.475 Majshelsæd, 20 cm stub 10.000 FE 5.068 2.875
Markplaner med græs- og majsensilage Græs Græs 2/3 Græs 1/3 Majs Majs 1/3 Majs 2/3 Ha Slætgræs 127 82 48 Majshelsæd 43 72 99 Vårbyg 57 59 63 85 Brak 16 16 16 16 I alt 200 200 200 200
Forskel i økonomi mellem systemer med græs- og majsensilage Græs Græs 2/3 Græs 1/3 Majs 1/3 Majs 2/3 Forskel 1.000 kr./år Majs DB mark 0 + 46 + 82 + 142 DB kvæg 0 + 6-41 -190 DB i alt 0 + 52 + 41-48 Kap. omkostn. mark 0 + 26 + 45 + 68 Restbeløb 0 + 78 + 87 + 19 Majs, + 2.000 FE/ha 0 + 137 + 186 + 155 Græs, + 2.000 FE/ha 0 + 18-18 -150
Konklusion Kombination af græs- og majsensilage vil i de fleste tilfælde være økonomisk mest fordelagtigt
Hvor høj stub skal jeg sætte? Foto: Dansk Jens Landbrugsrådgivning Tønnesen, Landbrugsavisen
Foderværdi af forskellige majsprodukter Helsæd 20 cm stub Helsæd 60 cm stub Kolbemajs Crimpet majs Stivelse g/kg TS 364 396 493 716 NDF g/kg TS 368 339 265 102 FK NDF % 61,5 63,7 60,6 - Kg TS/FE 1,13 1,07 NEL p20 MJ/kg TS 6,85 7,06 0,96 7,63 0,82 7,90
Kun 1% højere mælkeydelse ved høj stub ifølge danske produktionsfunktioner kg EKM 36 35 34 33 32 60 cm stub 20 cm stub 31 15 17 19 21 23 25 FE fuldfoder
Flere kg mælk, men lavere fedtprocent med højere stub i majshelsæd (TMR-ration med 40% majsensilage) Stubhøjde, cm Foderoptagelse, kg TS Mælk, kg Fedtprocent Fedt, kg Proteinprocent Protein, kg 35 50 13 46-1,0 + 0,2 + 1,2 + 1,5* - 0,35-0,23-0,08-0,05 + 0,01 + 0,05 + 0,04 + 0,05 * Signifikant forskel Wu et al. (2001) og Neylon & Kung (2003)
Foderplaner med forskellige majsprodukter 20 cm stub 60 cm stub 20 cm stub + kolbemajs 20 cm stub + crimpet Kg tørstof/ko/dag Majsensilage 9,3 10,3 6,0 9,4 Kolbe-/crimpet 4,5 1,5 Græsensilage 4,5 4,5 4,5 4,5 Roepiller 1,0 1,0 1,5 1,2 Valset byg 2,0 0,7 Kraftfoder 5,0 5,1 4,9 5,0 I alt 21,7 21,6 21,4 21,7
Rationsparametre og mælkeydelse for planer med forskellige majsprodukter Vombelastning = 0,55 NDF, g/kg TS Stivelse, g/kg TS Vomnedbr. NDF, % Vomnedbr. NDF, g 20 cm stub 324 221 56,3 3.317 60 cm stub 320 218 58,3 3.475 20 cm stub + kolbemajs 319 217 57,3 3.320 Kg EKM/årsko 10.000 10.100 10.000 20 cm stub + crimpet 321 220 56,6 3.353 10.000
Foderplaner med valset byg eller valset majs Valset byg Valset majs Majsensilage Kløvergræsensilage Roepiller Valset byg/majs Kraftfoder I alt kg tørstof/ko/dag 6,6 6,7 7,0 7,0 0,1 0,3 4,2 3,4 3,6 3,9 21,5 21,5
Valset majs giver lavere vombelastning og højere NDF-fordøjelighed Stivelse, g/kg TS Vomnedbr. stivelse, g/dag Vombelastning Vomnedbrudt NDF, % Valset byg 240 4.609 0,61 58,1 Valset majs 240 4.015 0,55 58,9
Udbytteforhold og DB i marken Udbytte/ha DB, kr./ha Kap. omk. kr./ha Vårbyg 58 hkg 5.555 3.170 Græs, 4 slæt 8.000 FE 4.057 3.475 Majshelsæd, 20 cm stub 10.000 FE 5.068 2.875 Majshelsæd, 60 cm stub 9.000 FE 4.168 2.775 Kolbemajs 8.500 FE 3.943 2.725 Crimpet kernemajs 8.000 FE 3.543 3.975
Markplaner for systemer med forskellige majsprodukter 20 cm stub 60 cm stub 20 cm stub + kolbemajs 20 cm stub + kernemajs Ha Slætgræs 48 48 48 48 Majshelsæd 72 89 52 73 Kolbemajs 40 Kernemajs 17 Vårbyg 63 46 44 45 Brak 16 16 16 16 I alt 200 200 200 200
Forskel i økonomi mellem forskellige majssystemer 20 cm stub 60 cm stub 20 cm stub + kolbemajs 20 cm stub + kernemajs Forskel i 1.000 kr./år DB mark + 82-6 + 29 + 47 DB kvæg -41 + 39 + 3 + 11 DB i alt + 42 + 33 + 32 + 58 Kap. omk. mark + 45 + 59 + 57 + 32 Restbeløb + 87 + 92 + 88 + 89 Vårbyg, - 10 hkg/ha + 81 + 102 + 100 + 100
Fordele og ulemper ved forskellige majsprodukter Fordele Højere mælkeydelse og bedre vommiljø Større fleksibilitet i fodringen Ulemper Ekstraudstyr til finsnitter/mejetærsker Ekstra silo/stak åben Gode dyrkningsforhold og senere høst Dyrt foder til kvier Høj stub + + Kolbe/ crimpet + + + +
Konklusion Høj stub, kolbemajs og crimpet kernemajs kræver, at græsensilagen udgør 30% eller mere af grovfoderet Høj stub, kolbemajs eller crimpet kernemajs er økonomisk fordelagtigt ved gode forhold for dyrkning af majs i forhold til korn Høj stub er bedst fodringsmæssigt, kan forventes at give lidt højere ydelse og har færrest ulemper