Notat om merforbrug for den specialiserede undervisning i 2018

Relaterede dokumenter
Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces

Notat Om økonomi på det specialiserede undervisningsområde fra 2017 og frem

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret 2016:

Udvalget for Børn og Skole

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Børne- og Skoleudvalget

BOP BUL

Notat. Bilagsnotat for Ballerup Kommune om den fremrykkede tredje budgetopfølgning for budget 2019 vedrørende budget

Udvalget for Børn og Skole

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

Notat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet

Bilag: Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & trivsel

Serviceniveau-reduktioner

Bilag: BR Pris x mængde forudsætninger for Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Notat om specialøkonomi

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning er der i budget 2018 afsat 78,9 mio. kr.

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Konsultentløn. Koordinator Fællessamling, manglende beløb til tillæg XG

Børne- og Skoleudvalget. Budgetopfølgning pr. 30/4 2019

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Tiltag til nedbringelse af evt. merforbrug:

Regulering af kommunens driftbudget som følge af ændret skøn for pris- og lønudviklingen ift. det skøn, der blev anvendt ved budgetvedtagelsen

Budgetopfølgning 31. marts 2009

INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Øvrig folkeskolevirksomhed viser følgende for regnskabsåret 2017:

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.

1. Beskrivelse af opgaver

Udvalget for Børn og Skole

Udvalget for Børn og Skole

Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning for bevillingsramme: Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

Regnskabsbemærkninger

Bilag 1: Handlemuligheder ift. nedbringelse af udgifterne på dagbehandlingsområdet

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget

25. marts I 1000 kr Rammestyret Indsatsstyret Udsatte børn og unge Specialundervisning Total 154.

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

Økonomivurdering 1. kvartal 2017 for børne- og ungdomsudvalget

Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning.

Center for Skole og dagtilbud

Institutions- og Skoleudvalget

Børne- og Skoleudvalget

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur

Forventet regnskab pr. ultimo december 2018 Børne- og Skoleudvalget

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Økonomivurdering 2. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget

Temaanalyse for det specialiserede børneområde. 1. Indledning. 2. Overordnet budget og udgiftsudvikling siden 2009

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på kr.

Budgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger

Børneudvalget Ikke indarbejdede ændringer Budget

Udvalg: Socialudvalget

Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF

Serviceforanstaltninger (Drift af kolonier, Pædagogisk Center)

Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget

Skoleudvalget Budgetopfølgning pr. 31. oktober Korrigeret budget med O/U 2012

Derudover har det vist sig, at der ikke er behov for at bringe bufferpuljen på ca. 14 mio. kr. i spil. De penge bliver lagt i kassen.

Serviceniveaubeskrivelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

NOTAT: Demografinotat budget 2018

Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Til BUU. Sagsnr Dokumentnr

CBU-overblik. Budgetopfølgning pr. 31. maj 2018 Børn & Læringsudvalget. Drift

SPECIFIKATION TIL BASISBUDGET UDVALGET FOR BØRN OG FAMILIER KOLONNE 2,3,5 og 7

GRUNDSKOLEN. 9. august Af Søren Jakobsen

Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET

BØRNE- og SKOLEUDVALGET

BUDGET DRIFTSKORREKTION

Månedsrapportering pr. 28. februar 2018

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

2. budgetopfølgning for budget 2019 d Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019.

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

Forventet regnskab pr. ultimo juni 2018 Børne- og Skoleudvalget

Budgetområde: 513 Skoler og fritidsområdet

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Notat. Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene. 29. april Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET

Afdækning af reduktionspotentialer

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august Stevns Dagskole. Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning

Børne- og Uddannelsesudvalget

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:

Tabel 1. Budgetforudsætninger for søskenderabatter Regnskab 2014 Budget 2016

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Transkript:

BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. juli 2018 Notat om merforbrug for den specialiserede undervisning i 2018 Indledning Der har de seneste år har været et løbende merforbrug i forhold til budgettet for ramme 30.33 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR), som også omfatter specialiseret undervisning. Senest har der i 2017 været givet en merbevilling via budgetaftalen på 7,8 mio. kr. i 2017, på 5 mio. kr. i 2018 og i årene 2020 og 2021 på 2,5 mio. kr. årligt, ligesom der løbende har været fundet midler inden for centerets egne rammer til dækning af merforbrug på det specialiserede undervisningsområde. Med den seneste visitation i maj måned 2018 forventes et merforbrug på den specialiserede undervisning i 2018 på 8,5 mio. kr. ud over merbevillingen på 5 mio. kr., jf. ovenstående. Baggrund Den specialiserede undervisning i Ballerup Kommune blev senest omstruktureret i 2015, jf. også figur 1. Omlægningen omfattede både strukturelle ændringer og samling af tilbud samt ændringer i økonomien, hvor betalingen for de visiterede elever blev centraliseret. I den forbindelse blev det samlede budget til den specialiserede undervisning nedsat med ca. 10 mio. kr. Af figur 1 ses nedsættelsen at være større end 10 mio. kr. Det skyldes, at der samtidig blev foretaget en række andre større omlægninger (flytninger mellem økonomirammer) i forbindelse med omstruktureringen, herunder fx omlægninger i forhold til selve PPR (i Center for Børn og Unge). Omlægningerne omfattede bl.a. omorganisering af gruppeordningerne, som blev samlet på skolerne i midtbyen, flytning af Lautrupgård til Kasperskolen m.v.

Tillægsbevillingerne givet i 2017 og frem er indregnet og kan i figuren anes i budgetrammen fra 2016 til 2017. Det skal bemærkes, at der før 2013 ses en difference mellem budget og forbrug, hvor budgettet var højere end forbruget. I årene 2011 og 2012 har der således været tale om et mindreforbrug på rammen, der dog på dette tidspunkt omfattede en anden organisering af området samt delvis dækning af andre udgifter, end det er tilfældet på rammen for PPR (ramme 30.33) i dag. Af figur 1 fremgår ligeledes det forventede forbrug, når der tages højde for det forventede socioøkonomiske henvisningsniveau ud fra landsgennemsnittet (som beregnet af VIVE). I rapporten fra VIVE ses, at Ballerup Kommune i skoleåret 2015/16 havde 0,1 procentpoint færre henvisninger til specialiseret undervisning end landsgennemsnittet, når der korrigeres for relevante demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede variable. Det skal hertil bemærkes, at udgifterne til den specialiserede undervisning herefter er steget markant, såvel i Ballerup Kommune som i andre hovedstadskommuner, fx Gladsaxe, Hvidovre og Albertslund kommuner m.fl. På baggrund heraf må det forventes, at også landsgennemsnittets stigningstakt vil være stejlere end den angivne, hvor stigningstakten alene er korrigeret for pris- og lønfremskrivningen. Dette vil alt andet lige betyde, at forskellen mellem niveauet i Ballerup Kommune og landsgennemsnittet indsnævres. Figur 1. Oversigt over forbrug og budget til specialiseret undervisning (ramme 30.33) i perioden 2011 til 2017. I 1.000 kr. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Forbrug ramme 30.33 og køb af egne pladser på ramme 30.30 Budget ramme 30.33 Forbrug hvis visitationsandelen var 3,9% i 2016 (PL fremskrevet) Note: Det bemærkes, at budgetrammen ikke umiddelbart kan sammenlignes over tid, som følge af databrud ved omorganiseringen i 2015, jf. ovenstående. Det vurderes på baggrund af fremskrivningen af de forventede udgifter til den specialiserede undervisning, at udgifterne alene risikerer at stige marginalt i forhold til 2019, idet budgettet dog samlet set er faldende. Side 2

Det bemærkes videre, at det forventede forbrug til specialiseret undervisning ses økonomisk opbremset fra 2017 til 2018, idet det specifikke forbrug alene steg med godt 0,1 mio. kr. til 128,5 i 2018 fra 128,4 mio. kr. i 2017, jf. tabel 1. Det har særligt været udgifter i forhold til anbragte børn og dagbehandling, hvor der ses en udgiftsstigning. Det skal, som tidligere nævnt, bemærkes, at tallene mellem udgiftsforbrug til specialiseret undervisning og forbrug på ramme 30.33 ikke er direkte sammenligneligt, idet der på ramme 30.33 indgår andre typer udgifter. Tabel 1. Udgifter til specialiseret undervisning 2014 til 2018, fordelt på hovedkategorier. Specialundervisning, mio.kr. Plejebørn, dagbehandlingstilbud, interne skoler på opholdssteder m.v. Specialskoler og vidtgående undervisning Gruppeordninger Andre udgifter, fx STU, støttetimer, statsbidrag m.v. 2014 2015 2016 2017 2018 8.789.152 9.687.955 11.551.433 11.726.513 13.488.027 59.289.276 58.332.982 66.073.449 69.557.944 69.687.022 32.060.218 29.247.848 29.774.466 33.600.682 32.325.905 8.322.077 8.426.098 10.039.792 13.477.151 13.042.143 I alt 108.460.723 105.694.883 117.439.140 128.362.290 128.543.097 Kilde: Nexus samt egne opgørelser. Det er vurderingen, at udgiftsstigningerne til den specialiserede undervisning kunne have været større, såfremt der ikke de seneste år har været og er iværksat en række initiativer med større inklusion som mål, herunder bl.a. Ballerup Analyse af Læringsmiljø (BAL) og Samarbejde mellem specialområdet og almenområdet (SAMSPAL). Dette bl.a. set i lyset af de relativt store stigninger i udgifterne til spe- Side 3

cialiseret undervisning i en lang række af hovedstadens kommuner, jf. ovenstående. Merforbruget for den specialiserede undervisning fremgår endvidere af 2. budgetopfølgning (august 2018). Håndtering af merforbruget i 2018 Merforbruget på 8,5 mio. kr. på rammen for den specialiserede undervisning i 2018 dækkes i 2018 af Center for Skoler, Institutioner og Kultur ved intern omprioritering af midler mellem rammer. Midlerne til dækning af merforbruget hentes ved at tømme en række centrale konti, samt ved en økonomisk gunstig udvikling i forhold til det budgetterede på frit valgs konti. Oversigten over omprioriteringer til dækning af merforbrug ses af tabel 2. Tabel 2. Midler som omflyttes til dækning af merforbrug på rammen for den specialiserede undervisning. Klubber: Udviklingspuljen Kr. 2018 Bemærkninger 800.000 Restmidler efter forbrug år til dato Klubber i alt 800.000 BFO: Tillidsmandsarbejde 250.000 Restmidler efter forbrug år til dato Kompetanceudvikling 150.000 Restmidler efter forbrug år til dato Følgeudgifter 150.000 Restmidler efter forbrug år til dato Udviklingspulje 1.600.000 Restmidler efter forbrug år til dato BFO i alt, korrigeret for mindre forældrebetaling 2.150.000 Folkeskole (fælles ramme): Diverse fællesudgifter 1.866.159 Restmidler efter forbrug år til dato Folkeskole i alt 1.866.159 Øvrig folkeskole: Bidrag til staten for elever i skolefritidsordninger i den frie grundskole 500.000 Forventet mindreforbrug ift. udmeldt budget Bidrag til staten for elever på efterskoler og frie fagskoler 500.000 Forventet mindreforbrug ift. udmeldt budget Øvrig folkeskole i alt 1.000.000 Daginstitutioner: Leasing 640.000 Ophør af leasingaftaler Diplomuddannelse leder 230.000 Restmidler efter forbrug år til dato Udviklingspulje 1.200.000 Restmidler efter forbrug år til dato Fællespuljen 500.000 Restmidler efter forbrug år til dato IT 250.000 Restmidler efter forbrug år til dato Følgeudgifter merindskrivning 466.000 Restmidler efter forbrug år til dato Heraf forældrebetaling, friplads og søskendetilskud -602.160 Modregning af forældrebetaling m.v. Daginstitution i alt, korrigeret for mindre forældrebetaling 2.683.841 Samlet besparelse 8.500.000 Generelt vil den interne dækning af merforbruget betyde, at eventuelle akutte udgiftsdrivende hændelser, fx genhusning af børn i forbindelse med rottebekæmpelse, vanskeligt kan dækkes inden for centerets rammer. Side 4

Håndtering af merforbrug på længere sigt En fremadrettet håndtering af merforbruget på den specialisede undervisning kan have mange indfaldsvinkler, typer og former, og der er allerede sat en række initiativer i gang. De igangsatte initiativer omfatter bl.a.: Revisitation af visiterede elever efter 2-3 år. De første revisitationer foretages i løbet af vinteren 2018/2019. Ballerup Analyse af Læringsmiljøer (BAL), som bl.a. har som mål at skabe inkluderende fællesskaber med henblik på trivsel, udvikling og læring. BAL skal ses i sammenhæng med Børne- og Ungestrategien i Ballerup Kommune. Samarbejde mellem specialområdet og almenområdet (SAMSPAL), hvor målet er at yde en ekstra støtte til de skoler, der har de største udfordringer i forhold til inklusion. Støtten gives ved at lærere og pædagoger får rådgivning og sparring fra lærere med erfaring fra specialundervisning med henblik på at etablere et inkluderende læringsmiljø og give støtte til elever. Udarbejdelse af skolespecifikke visitationsmønstre og løbende dialog med skolerne omkring henvisningspraksis. Generelt er der tale om indsatser, som på hver sin måde forventes at have en langsigtet, indirekte effekt på udgifterne til specialiseret undervisning. På trods heraf, forventes også i 2019 et merforbrug for den specialiserede undervisning, som ud over budgettet, herunder de i budgetaftalen 2017 bevilgede 2,5 mio. kr., forventes at beløbe sig til mellem 8 og 9 mio. kr. Beløbet baseres på de allerede visiterede elever og udgifterne hertil samt de fremadrettede forventninger. Midlerne forventes ikke umiddelbart at kunne findes ved besparelser og omprioriteringer i Center for Skoler, Institutioner og Kultur. Det anslåede beløb kan dog eventuelt delvist imødekommes ved følgende fremadrettet initiativer, som på hhv. kort og lang sigt vil bidrage til øget styring med udgifterne til specialiseret undervisning samt modvirke det forventede merforbrug i 2019: a. Bedre data og prognoser for udgiftsudvikling b. Ændret normering for gruppeordningspladser c. Justering af ressourcetildelingsmodellen for specialiseret undervisning d. Styrket og sammenhængende indsats i overgangen fra dagtilbud til skole e. Yderligere fokus på revisitation og tilbageslusning af elever. Ad b. Ændret normering for gruppeordningspladser En meget direkte måde at sænke udgiftsniveauet til specialiseret undervisning på, kan foretages ved at ændre på normeringerne og dermed serviceniveauet for gruppeordningspladserne i Ballerup Kommune. Øges antallet af elever med en ekstra elev pr. klasse (i alt 21 klasser) samtidig med fastholdelse af den nuværende økonomi kan der forventes en mindreudgift i første omgang på knap 5 mio. kr. ved en forventet helårsvirkning, jf. nedenstående tabel 3. Der skal her tages klart forbehold for, at beregningen forudsætter, at de pågældende nye elever som optages i Side 5

gruppeordningerne ellers ville komme i tilsvarende og økonomisk sammenlignelige tilbud, og at der ikke kommer yderligere udgifter i forbindelse med ændringerne i serviceniveauet. Opmærksomheden henledes på, at en eventuel 2019-effekt vil være på 2,08 mio. kr., som følge af skoleåret, igen under samme forudsætning, jf. ovenfor. Side 6

Tabel 3. Mulig økonomi ved en eller to elever mere i Ballerup Kommunes gruppeordning med samme økonomi (budget) som nu, 2018-priser. Gruppeordninger En elev mere i hver klasse Helårsvirkning (2018 niveau) To elever mere i hver klasse Tale-/høreklasse (7 klasser) 1.198.295 2.396.590 Generelle indlæringsvanskeligheder (7 klasser) 1.446.130 2.892.260 Autisme (3 klasser) 1.050.105 2.100.210 ADHD (4 klasser) 1.261.440 2.522.880 I alt 4.955.970 9.911.940 Note: Beregningerne forudsætter, at de yderligere elever i gruppeordningerne, ville oppebære et sammenligneligt udgiftsniveau, såfremt de ikke blev elever i kommunens gruppeordninger. Beregningen forudsætter ligeledes, at budgettet fastholdes på det nuværende niveau. Ad c. Justering af ressourcetildelingsmodellen for specialiseret undervisning Børne- og Skoleudvalget godkendte den 7. november 2017 (pkt. 5) et kommissorium for justering af ressourcetildelingsmodellen for den specialiserede undervisning, herunder nedsættelse af en arbejdsgruppe som skal komme med forslag til modeller for ressourcetildelingen. Det er endvidere udarbejdet en rapport af VIVE, som beskriver Ballerup Kommunes nuværende ressourcetildelingsmodel samt mulighederne for justering af modellen. En justering af ressourcetildelingsmodellen kan alt efter valg af model give et mere eller mindre økonomisk incitament til at fremme inklusion i almen skolen. Omvendt kan et økonomisk incitament også medføre, at fokus flyttes fra den faglige udvikling. Det forventes, at justering af ressourcetildelingsmodellen for den specialiserede undervisning kan besluttes i løbet af efteråret/vinteren 2018 og således, at den valgte model kan træde i kraft for skoleåret 2019/20 i august 2019. Alt efter valg af model kan der eventuelt være tale om overgangsordninger. Ad d. Styrket og sammenhængende indsats i overgangen fra dagtilbud til skole I forbindelse med de løbende visitationer til den specialiserede undervisning, som foretages af visitationsudvalget, har der været en tendens til at en række elever oplever udfordringer i overgangen mellem dagtilbud og skole. Det kan derfor overvejes, at foretage en nærmere undersøgelse af, hvad der kan skabe bedre rammer for sammenhængen mellem dagtilbud og skole for de mest udsatte elever. Heri kan indgå overvejelser i forhold til fagligheder omkring overgange og særligt fokus på sårbare elever både i dagtilbud og på skolerne. Det er vurderingen, at en bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole kan være med til at forebygge nogle af de visitationssager som ses i øjeblikket, hvor eleverne sendes til visitation kort tid efter de er startet i skolen. Finansiering af en eventuel indsats i forhold til sammenhængen mellem dagtilbud og skole kan fx indgå som en del af justeringen af ressourcetildelingsmodellen for Side 7

den specialiserede undervisning, men kan eventuelt også ses som en del af inklusionspuljen og/eller som et initiativ i forbindelse med budgetaftalerne. Ad e. Yderligere fokus på revisitation og tilbageslusning af elever I forbindelse med et merforbrug på den specialiserede undervisning i 2016 blev det første gang besluttet, at der skal arbejdes med at få eleverne som er henvist til specialiseret undervisning ind i dels en tidsbegrænset specialiseret indsats, dels så vidt som muligt arbejde med, at eleverne vender tilbage til almen undervisningen. Det blev aftalt, at en række af de elever som blev visiteret til specialiseret undervisning i 2016 efter to til tre år, skal revisiteres med henblik på eventuel tilbageslusning til almen undervisning eller til andet specialiset tilbud, såfremt der ikke ses progression i den igangsatte indsats. Aftalen fra 2016 betyder, at de første sager til revisitation vil komme for visitationsudvalget hen over vinteren 2018/19. Det er endnu for tidligt at komme med estimater på den økonomiske effekt heraf, idet fx et vist antal støttetimer er mere omkostningstunge end fx et gruppeordningstilbud på kort sigt. Alt andet lige forventes dog en økonomisk ændring som følge af revisitationer. Der vil i forbindelse med de første revisitationer blive foretaget analyser af den økonomiske effekt. Samlet vurderes de fremadrettet tiltag, at kunne medvirke til en fortsat opbremsning af økonomien til den specialiserede undervisning og samtidig fastholde en faglig og pædagogisk kvalitet i de specialiserede tilbud. Hvor hurtigt der ses effekt heraf, afhænger dels af den generelle udvikling, herunder bl.a. antallet af tilflyttere, udviklingen i diagnoser m.v. Om der på kort sigt kan forventes et fald i økonomien til den specialiserede undervisning afhænger også af den generelle implementering og udrulning af bl.a. BAL og SAMSPAL samt de kulturforandringer i forhold til inklusion, som er undervejs. Herunder ikke mindst det fortsatte arbejde med Børne- og Ungestrategien og børnesynet, der indgår heri. Eventuelle økonomiske effekter skal derfor tages med forbehold. Side 8