Bavnebakkeskolen. Kontrakt Indledning. Bavnebakken 105, 9530 Støvring

Relaterede dokumenter
Terndrup Skole og SFO

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehaverne Støvring Nord

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

Rebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard

Børnehaverne i Støvring Nord

Børnehaverne Støvring Syd

Bakkehusene. Kontrakt Indledning

Institutionens/kontraktens navn

Rebild Kommunes Dagpleje

Skørping Skole. Kontrakt Indledning. Kontraktholder: Peter Hansen kontraktholders adresse: Himmerlandsvej Skørping

Øster Hornum Børneunivers

Kontrakt Suldrup Skole. Marianne Nielsen, Hjedsbækvej 289, 9541 Suldrup. Indledning

Center Kultur og Fritid

Børnehuset Kronhjorten

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Skibstedskolen. Kontrakt Indledning

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Børnehaven Tumlehøj. Kontrakt Indledning. Hjedsbækvej Suldrup

Institutionens/kontraktens navn

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Sundhedsplejen. Kontrakt Indledning. Østre Alle Støvring

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Kontrakt Sundhedsplejen. Center Sundhed Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Rebild Kommunale Ungdomsskole

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Center Børn og Unge. Kontraktmål , Rebild Syd

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Center Børn og Unge Børnehusene Støvring Nord

Rebild Tandpleje. Kontrakt Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, ,

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Rebild Tandpleje. Kontrakt Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, ,

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Driftsenheden. Kontrakt Indledning. Mølledamsvej Støvring

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Læring og Samarbejde

Rebild Kommunale Ungdomsskole

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Center Kultur og Fritid

Center Pleje og Omsorg

Evaluering af Kontraktmålene for 2015/16 Børnehusene i Skørping

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Rebild Tandpleje. Kontrakt Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, ,

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Greve Kommunes skolepolitik

Inklusionspolitik på Nordfyn

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Skolens handleplan for sprog og læsning

Udviklingskontrakt for Låsby skole 2018.

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Udviklingsplan Sdr. Omme Skole 2013

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Læring og Samarbejde

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Skolepolitik

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Børn og Families Strategiplan

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

for børn med behov for en særlig indsats

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Kontraktmål for Læringscenter Himmerland

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Forord. Læsevejledning

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Transkript:

Kontrakt 2013-14 Bavnebakkeskolen Bavnebakken 105, 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse mv. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentral styring og centralt overblik. Formålet med kontraktstyring er: At brugeren/borgeren sættes i centrum for den kommunale opgaveløsning. At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. At tildelingen af fuld kompetence indenfor budgetrammen og de givne politikker til kontraktholder omsættes til levering af de bedste løsninger på institutionsniveau. At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner. At styrke den decentrale ledelse og medarbejdertilfredsheden, ved at tydeliggøre kontraktholderens ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling. At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog mellem politikere, forvaltning og institution, og på den måde at bidrage til den forsatte udvikling af den kommunale service.

Grundlæggende værdisæt for kontraktstyringen Del af helheden i Rebild Kommune er alle en del af en helhed. På den baggrund forventes det, at institutionerne arbejder sammen for at nå kommunens prioriterede kontraktmål og de ønskede kommunale serviceydelser inden for den fælles økonomiske ramme. Prioriteret fokus på effekt mere fokus på effekt frem for proces fremmer innovation og nytænkning. De overordnede politiske målsætninger for kommunen har første prioritet, men de procesrelaterede ideer og innovative tiltag, der skabes ud fra kontraktstyringens metodefrihed i de enkelte institutioner, deles til gavn for hele organisationen. Dynamiske kontrakter mulighed for differentierede kontraktmål efter områder, og løbende justeringer af disse i løbet af kontraktperioden. Udvidet kontraktstyring effekten af indsatsen prioriteres og følges løbende via kontraktmålene. Dette hierarki af kontraktmål har til formål at tydeliggøre kontraktholders primære ansvarsområde og sætte fokus på udviklingen heraf. Hvis det er muligt, inddrages eksisterende kvalitetsrapporteringer (f.eks. kvalitetskontrakter) i forbindelse med kontraktmålene. Decentral ledelse styrkelse af medarbejdernes kompetencer ved at tildele ansvaret for den daglige drift til de enkelte institutioner. Dialogbaseret kontraktstyring tæt dialog mellem det politiske niveau og driftsniveauet. Det tætte samarbejde gør det muligt for politikerne at følge med i den løbende udvikling for kontraktmålene, og under hvilke vilkår de udføres i de enkelte institutioner. Side 2 af 11

Delstrategi og kontraktmål A) Strategiområde: Styrke inklusionsarbejdet i folkeskolen. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. At videreføre implementeringen af Fremtidens Folkeskole. A.2. At skolerne gennemsnitlig inkluderer 97% af alle elever i de almene skoler. A.1.1. Central indsats At udarbejde og gennemføre en plan for udmøntning af midlerne til Fremtidens Folkeskole som hænger sammen med visions og strategiarbejdet i Fremtidens Folkeskole. A.2.1.Central indsats Midlerne til specialundervisning udlægges til skolerne. A1.1.1. Der er nedsat henholdsvis en styregruppe og følgegruppe for udmøntning af initiativerne vedr. Fremtidens Folkeskole. Grupperne udarbejder løbende nye initiativer og evaluerer igangsatte aktiviteter med inddragelse af bl.a. kontraktholdere og skolebestyrelser. A.2.1.1. Der iværksættes en ny visitationsproces. Det første år gennemføres visitationsprocessen i et tæt samarbejde mellem skoler og det centrale visitationsudvalg. styregruppe for FF. kontraktholdere Der er udarbejdet halvårlige evalueringer med første evaluering medio 2013. Der er planlagt løbende mødeaktivitet i forhold til evaluering og nye initiativer. Beskrivelse af visitationsproces er udarbejdet i 2012. Visitationsprocessen evalueres ultimo 2014. A.3. At alle skoler har kortlagt deres udviklingsmuligheder i forhold til inklusion og udviklet nye lærings- og organisationsformer der styrker inklusion og trivsel på skolen. A.4. At alle sko- A.2.2. Central indsats Intern kursusudbud i didaktiske redskaber til inklusion. A.3.1. Central indsats I samarbejde med UCN gennemføres en analyse af praksis og udviklingsmuligheder på den enkelte skole. A.2.2.1. Det udarbejdes et internt kursusudbud på ca. 6 kurser årligt. Kursusudbuddet udvikles i samarbejde med skolerne. A.3.1.1. Analysen behandles på fælles på kontraktholderniveau og på de enkelte skoler i forhold til igangsættelse af konkrete udviklingsprojekter der styrker inklusion og trivsel på skolen. Styregruppe for FF. kontraktholdere Kurserne påbegyndes foråret 2013 og løber konkraktperioden ud. Analysen er gennemført i efteråret 2012. Udviklingsprojekterne gennemføres fra 2013. Side 3 af 11

A.5. At alle skoler har et effektivt inklusionsberedskab i form af kompetent og uddannet personale og formaliseret tværfagligt samarbejde. A.4.1. Central indsats Alle skoler har digitale læremidler der understøtter faglige vanskeligheder og understøtter differentierede undervisningsformer. A.4.2 Afdække skolens behov for IT-anskaffelser og efter/videreuddannelse i.f.t. IT A.5.1. Central indsats Fokus på inklusion i skolernes lærerteams. A.4.1.1. Der gennemføres et kompetenceudviklingsforløb i IT-didaktik og digitale midler som inklusionsredskab. A.4.1.2. Der afsættes ekstra bevillinger til investeringer i digitale læremidler. Udarbejde en prioriteret indkøbsliste som led i en revideret IT-strategi. Koordineres ift. A.4.1 A.5.1.1. Der gennemføres et teamudviklingsforløb for alle medarbejdere på skolerne med fokus på at udvikle det inkluderende perspektiv og den inkluderende praksis. Styregruppe for FF. Styregruppe for FF. Skoleledelse og IT-vejledere kontraktholdere Forløbet påbegyndes i efteråret 2013 og afsluttes i foråret 2014. Midlerne disponeres løbende og afstemmes med de centrale midler til indkøb af digitale lærermidler. Løbende i kontraktperioden Teamudviklingsforløbet påbegyndes i foråret 2013 og forsætter til ultimo 2014. Forløbet evalueres halvårligt. Side 4 af 11

B) Strategiområde: Sikre sammenhæng og kvalitet for børn og unge i dagtilbud og skoler. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. At der er et systematiseret samarbejde mellem dagtilbud og skoler der styrker sammenhængen for børn mellem dagtilbud og skoler. B.2 Distriktets børnehaver og Bavnebakkeskolen vil sikre optimal overgang fra børnehave til skole (mini SFO) B.1.1. Central indsats. At udvide det faglige samarbejde mellem dagtilbud og skoler i forhold til metoder og faglige indsatser. B.1.2. Central indsats At udvide brugen af medarbejdere på tværs af dagtilbud og skoler. B.1.3. Central indsats At udarbejde en revideret skolepolitik evt. i sammenhæng med en revideret dagtilbudspolitik. B.2.1 Udbrede Kendskabet til mini-sfo og skole B.2.3 Sikre at børn med særlige behov bliver tilgodeset i overgangen B.1.1.1. At udarbejde en fælles sprogpolitik der styrker samarbejdet mellem dagtilbud og skoler i forhold til sprogudvikling. Sprogpolitikken skal indeholde klare niveauer for sprogindsatsen. B.1.2.1. At udvikle samarbejdet mellem dagtilbud og skoler i forhold til medarbejdere med særlige kompetencer. Det kunne være fælles ansættelser, timekøb af medarbejdere med særlige kompetencer. Timekøb af medarbejder i forbindelse med MiniS- FO mv. B.1.3.1. Den konkrete planlægning af den reviderede skolepolitik udarbejdes i foråret 2013. B.2.1.1.Kernehuset modtager besøg fra distrikt nords børnehaver et par gange inden opstart. Der etableres samarbejde mellem dagtilbud og skole om barnets overgang til mini-sfo Inklusion, centerchef og kontraktholdere kontraktholdere kontraktholdere. Kontraktholderne i distriktet Der er nedsat en arbejdsgruppe der fremlægger et udkast til sprogpolitik for kontaktholdergruppen i foråret 2013. Sprogpolitikken implementeret i foråret 2013. Der tages løbende initiativ på dette område. Der gøres status på omfanget af medarbejdere der bruges på tværs af dagtilbud og skoler medio 2013 og medio 2014. Arbejdet med skolepolitikken igangsættes i efteråret 2013. Børnehavernes forældre orienteres vedrørende overgangen via nyhedsbreve/børneintra og ved forældremøde i mini-sfo. Overgangen evalueres inden sommerferien blandt personalet i mini-sfoen. Fælles arrangementer Fælles forældremøder med foredrag Igangsættes i 2013 Igangsættes i 2013. Inspiration/vidensdeling på tværs af skole og dagtilbud. Side 5 af 11

B.3 Styrkelse af arbejdsmiljøet blandt det sammenførte personale i mini-sfo Sikre synlige rammer for arbejdet i mini-sfo. Sikre trivslen i en personalegruppe med løbende udskiftning. Sikre en platform for pædagogisk videreudvikling af konceptet Udpege koordinator og indkalde til opfølgningsmøder med skoleledelse og SFO-leder. Kontraktholderne i distriktet C) Strategiområde: Indgå i tværfaglige samarbejder (på tværs af centre) om børn og unge. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. At udvikle samarbejdet mellem Center Familie Handicap (inklusionsafdelingen) og dagtilbud. C.1.1. Central indsats At udvikle samarbejdet mellem center Familie Handicap og dagtilbud i forhold støtte og udvikling af de pædagogiske indsatser. C.1.1.1. Samarbejdet mellem inklusion, skoler og dagtilbud er organiseret i tre distriktsteams. Samarbejdet videreudvikles særligt set i lyset af udlægningen af midler til specialundervisning og med fokus på at styrke de konsultative perspektiv og sikre at skolerne har de rette kompetencer til arbejdet omkring børn med særlige behov. Centerchef, leder af inklusion og kontraktholdere Samarbejdet evalueres i 2013. C.1.2. Central indsats At deltage i udarbejdelsen af en revideret sammenhængende børnepolitik. C.1.3 Implementering af den sammenhængende børne- og ungepolitik C.1.2.1. Den sammenhængende børnepolitik udarbejdes i samarbejde med Center Familie Handicap C.1.3.1 Sætte Politiken på dagsordenen ved lærermøder og PR - Herefter sigte på implementering på team- og medarbejderniveau. Centerchef i samarbejde med Center Familie Handicap Skoleledelse Forår 2013 Den sammenhængende børnepolitik er igangsat i 2012 og afsluttes i foråret 2013. Side 6 af 11

D) Strategiområde: Egne indsatsområder Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering D.1 Fremme den pædagogiske udviklingskultur på skole-, SFO-, afdelings-, team- og medarbejderniveau. Herunder løbende udbredelse af den gode historie mhp. profilering af Bavnebakkeskolen (udadtil og indadtil) som en udviklingsorienteret, omstillingsparat, og pædagogisk innovativ organisation. D.1.1 Opnå en fælles forståelse blandt det pædagogiske personale omkring; Hvad står Bavnebakkeskolen for? D.1.2 Målretning af personalets efter- og videreuddannelse D.1.3 Sætte fokus på indretning af moderne undervisningsmiljøer (herunder faglokaler og fællesarealer) i forlængelse af renoveringen D.1.4 Tilkoble Bavnebakkeskolen Ny Nordisk Skole D.1.5 Fortsat fokus på målsætning og videreudvikling omkring: 10. klassecenteret Erhvervsklassen ØH-samarbejde D.1.1.1 Udbrede kendskabet til eksisterende udviklingstiltag samt evaluering af disse D.1.2.1 Afdække behov for opkvalificering på team og medarbejderniveau D.1.3.1 Rammesætte drøftelser omkring innovative tilgange for lokaleindretningen Pædagogiske rådsmøder, teammøder og MEDmøder D.1.4.1 Opnå 85% tilslutning lokalt samt indgå i fællesprojekt med distriktets børnehaver og/eller Støvring Gymnasium D.1.5.1 Tilknytte fast ledelseskontakt. Løbende opfølgning og dialog mellem ledelse og det givne team/kontaktperson Ledelse og pædagogisk personale Ledelsen Ledelse og pædagogisk personale Ledelsen Ledelsen Start primo 2013 Løbende evaluering Start primo 2013 Løbende evaluering Start primo 2013 Løbende evaluering Start primo 2013 Løbende evaluering Start primo 2013 Løbende evaluering Side 7 af 11

D.2. Modtager- klassen/- Systematisering af indsatsen fra modtagelse af tosproget elev til inklusion i D.2.1.Oprette koordinatorfunktion D.2.2 Optimere proceduren ved modtagelse af tosproget elev D.2.3 Udarbejde individuel handleplan for samtlige elever i modta D.2.4 Fleksibilitet i personaleresurser D.2.1.1. Udpege en koordinator Skolens lederteam Efter udpegning af koordinator, aftales rammer og vilkår for koordinatorfunktionen, og der evalueres løbende på initiativ fra ledelse og pædagogisk personale D.2.2.1. Sikre at skolen modtager så mange og så præcise oplysninger som muligt om familie, tidligere skolegang, sprogkundskaber, viden om sociale kompetencer og fagligt niveau. D.2.3.1. Afdække den enkelte elevs faglige niveau i dansk (dansk som andetsprog), matematik og evt. engelsk og med udgangspunkt i denne screening, udarbejde en dynamisk handleplan for eleven; herunder mål og evaluering D.2.4.1. Ved skoleårets planlægning at medtænke denne fleksibilitet i forhold til især udarbejdelse af den dynamiske handleplan, og ved modtagelse af en ny elev Pædagogiske personale i modta- og skolens ledelse personale i mod- ta Skolens ledelse og det pædagogiske personale i mod- ta Pædagogisk personale og skoleledelse er opsøgende i forhold til denne indsats og der evalueres løbende, når vi har gjort os nye erfaringer/tilegnet os ny viden Der udarbejdes en dynamisk handleplan for såvel nytilkomne som nuværende elever i modta, og der evalueres løbende Ved skoleårets planlægning vurderes mulighederne for fleksibilitet i forhold til denne indsats, ligesom vi løbende reflekterer over og evaluerer, hvordan vi tilgodeser denne indsats Side 8 af 11

D.2.5 Kompetenceudvikling af pædagogisk personale D.2.5.1. Afdække kompetencer hos det pædagogiske personale i modtager, og dernæst beslutte, hvilke kompetenceudviklingsmuligheder, der er relevante. Desuden inspirationsbesøg hos andre modtagerskoler/-klasser. Skolens ledelse og det pædagogiske Når det er på plads, hvem, blandt det pædagogiske personale, der skal arbejde i modta, afdækkes kompetencer og kompetenceudvikling aftales. Der evalueres løbende, ikke mindst i forhold til, hvordan kompetenceudviklingen kommer til udtryk/kan mærkes i det daglige arbejde. D.2.6 At opbygge/videreudvide/udvikle udvalget af undervisningsmateriale ikke mindst i forhold til undervisningsdifferentiering D.2.6.1. Afdække, hvilke materialer, vi har brug for; i forhold til fx indhold og målgruppe, og at anskaffe disse. Desuden søge inspiration, fx i forbindelse med besøg i andre modtagerklasser. At afdække behovet for nye materialer, samt søge inspiration til materialer. Efter anskaffelse og afprøvning/implementering af materialerne, evalueres det nye samlede omfang af materialer, materialernes indhold og niveau/relevans. Derefter besluttes det, om vi skal anskaffe yderligere materialer, søge mere inspiration. D.2.7 Videreudvikle samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, fx andre skoler med modtagerklasser, byens sprogcenter, tolke 2.7.1. Aftale konkrete møder med de nuværende og evt. potentielle samarbejds-/inspirationspartnere. og skolens ledelse. Aftale konkrete møder og kontinuerligt evaluere omfanget og indholdet af samarbejdet. Side 9 af 11

D.2.8 Støtte elevernes sociale integration i skolen D.2.8.1 Samarbejde om, at eleverne kommer ud i deres stamklasse, så ofte som det er muligt og relevant. Kontinuerligt drøfte og vurdere, hvornår og hvor ofte eleven skal være med i stamklasse Lærerteamet i stamklassen og det pædagogiske personale i modta Tæt, kontinuerlig dialog mellem klasselærer (der repræsenterer teamet i samarbejdet med modta) i stamklasse og det pædagogiske personale i modta ; herunder løbende drøftelse og vurdering af, hvornår og hvor ofte eleven er med i stamklassen D.2.9 Støtte elevernes sociale integration i lokalsamfundet D.2.9.1. Informere eleverne og deres forældre om mulighederne for fritidsaktiviteter i lokalområdet. Tilbyde økonomisk støtte til elevernes eventuelle fritidsaktivitet., samt skolens ledelse. Informere om mulighederne for fritidsaktiviteter, og kontinuerligt evaluere følgende: Er en eller flere elever kommet i gang med en fritidsaktivitet? Hvor mange af eleverne? Hvilken aktivitet? Hvordan går det med at deltage i aktiviteten? Er der behov for yderligere hjælp/opfølgning, i forhold til at deltagelsen i fritidsaktivitet bliver en succes for eleven/eleverne. D.2.10 Udvikle tilbuddet til de 2-sprogede elever; dels de elever, der er fast med i stamklasse (dvs. elever, der ikke går i modtagerklassen), og dels de elever, der skal fortsætte med støtte D.2.10.1 (Videre-)udvikle undervisningstilbud til disse elever, der støtter eleverne i de enkelte fag, i udvikling af ordforråd og begrebsforståelse, i samarbejde med KC (Kompetence Center) personale i modta vurderer, hvordan man kan støtte dem fagligt, så de bl.a. udvider deres ordforråd og begrebsforståelse Side 10 af 11

D.2.11 Sikre opfølgning på/videndeling om elever, der allerede er sluset ud i en stamklasse og på elever, der er i gang med udslusning i en stamklasse D.2.11.1 Kontinuerlig, tæt dialog mellem klasselærer i stamklasse og det pædagogiske personale i modta. Stamklassens team og det pædagogiske, samt skolens ledelse Fastsætte rammer, der muliggør opfølgning, og kontinuerligt evaluere, hvordan det går med opfølgningen D.2.12 Videndeling med især SFO-personalet D.2.12.1 Kontinuerlig, tæt dialog mellem personalet i modtagerklassen og SFO-personalet begge veje; i form af fx erfaringsudveksling og overlevering af viden om en given elev. Hvis der er en elev, vi ikke har så megen viden om, er det også vigtigt at informere om, at det så er sådan det forholder sig. SFO-personale, det pædagogiske personale i modta Aftale rammer for, hvordan denne erfaringsudveksling og overlevering kan foregå mest hensigtsmæssigt D.2.13 Søge at inddrage forældre i endnu højere grad D.2.13.1 Grundig information til forældre om forældreintra, gennem dialog og evt. folder Sætte øget fokus på forældreinddragelsen, gennem dialog og information; løbende opfølgning Side 11 af 11