Side 1 af 7 UDKAST Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Flere unge i erhvervsuddannelser Udfordring Der vil i det kommende år være stor mangel på faglært arbejdskraft i Region Sjælland. Det er derfor vigtigt, at flere unge påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse for at dække virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og sikre, at Region Sjælland bl.a. kan udnytte de kommende års store anlægsinvesteringer til at skabe varig vækst og blivende beskæftigelse. Rapporten De arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af store offentlige anlægsbyggerier i Region Sjælland viser, at der vil være et fald i arbejdsstyrken blandt brancher som f.eks. elektrikere, mekanikere og smede. STARs undersøgelse af rekrutteringssituationen viser, at der i efteråret 2015 er rekrutteringsvanskeligheder inden for en del brancher, f.eks. var der 499 forgæves rekrutteringer i bygge og anlægsbranchen. For at undgå at mangel på kvalificeret arbejdskraft bliver en barriere for væksten er det vigtigt, at der gøres en indsats for at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne direkte efter 9. og 10. klasse. 13% af unge i Region Sjælland med en gymnasial uddannelse vælger bagefter at starte på en erhvervsuddannelse. Det gør deres samlede studietid 3 år længere end, hvis de var startet på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I dag vælger 20% af de unge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Det nationale mål er, at 25% skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og at den stiger til mindst 30% i 2015. Til trods for erhvervsskolereformen og flere markedsføringskampagner er der stadig mange fordomme om erhvervsuddannelser. Samtidig er der mange unge, forældre og folkeskolelærere, der ikke kender til mulighederne i en erhvervsuddannelse, og derfor ikke overvejer det på linje med øvrige ungdomsuddannelser. Fokus / formål Formålet med indsatsen er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. At tage en erhvervsuddannelse skal være et ligeså naturligt valg, som det er at tage en gymnasial uddannelse i dag. For at ændre den nuværende tendens skal der udvikles en serie af holdningspåvirkende institutionsuafhængige produkter/forløb, der bl.a. tydeliggør de karriere- og uddannelsesmuligheder, der er i en erhvervsuddannelse, samt gør op med fordomme om livet som faglært. Indsatsen kan i første omgang rette sig mod de brancher, hvor der er eller er risiko for at være rekrutteringsproblemer. Indsatsen skal rette sig mod 3 spor: - Forældrene - især mor, der har en stærk påvirkning på den unges valg - Lærerne i folkeskolen og UU-vejledere, der ofte mangler overblik over mulighederne i en erhvervsuddannelse - De unge i udskolingsklasserne Målgruppe Den primære målgruppe for projektet er: Elever fra grundskolens udskolingsklasser (9. og 10. klasse) Forældre til elever i grundskolens udskolingsklasser
Side 2 af 7 Relaterede aktiviteter Folkeskolelærere og UU-vejledere på udskolingsniveau Nedenstående eksempler på relaterede aktiviteter med erfaringer, der kan bygges videre på: Rapporten De arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af store offentlige anlægsbyggerier i Region Sjælland er udarbejdet i regi af Quickstart. Rapporten giver et billede af aldersprofilen i regionens bygge- og anlægsvirksomheder inden for de forskellige håndværksfag, søgetallene til erhvervsuddannelser og den forventede efterspørgsel på faglært arbejdskraft som de kommende års byggerier vil genererer. Projektet Blikfang har som formål at skabe en holdningsændring blandt unge, så flere vælger en erhvervsuddannelse. Konceptet i Blikfang er bygget op som ung-til-ung formidling, hvor fokus er på at bruge de sociale medier til at formidle en række budskaber. Det sker blandt andet via EUD Dream www.euddream.dk, som er You-tube videoer, der viser erhvervsfaglige kompetencer og uddannelsesmuligheder for en EUD-studerende. Målgruppen for projektet er de unge og deres forældre. Projektet Brobygning 3.0 med University College Sjælland som leadpartner har som formål at motivere børn og unge fra ikke uddannelsesvante familier til at uddanne sig. Det gøres ved at tydeliggøre koblingen mellem uddannelse (fag/teori) og erhvervsmuligheder (praksis) f.eks. ved at udvikle case-orienterede undervisningsmaterialer, der stilles til rådighed for ungdomsuddannelser og folkeskoler via en online platform. I projektet udvikles desuden et mentornetværk, hvor bl.a. studerende og undervisere fra videregående uddannelser og professionelle fra forskellige erhverv giver vejledning til unge på ungdomsuddannelser og fra folkeskolens udskolingsklasser. Der er fokus på både virtuelle og fysiske mentoraktiviteter som f.eks. brobygningsdage. DI, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund, 3F og HK har i fællesskab lavet kampagnen Hands-on, der har som formål at løfte erhvervsuddannelsernes image. Kampagnen har fokus på de mange spændende jobmuligheder i branchen, det høje niveau af kompetencer der kræves for at være faglært, samt betydningen af de faglærte for vores samfund, en betydning der ofte overskygges af historier om frafald, manglende praktikpladser osv. www.hands-on.dk Danske Erhvervsskolers bestyrelser kørte i efteråret 2014 en Mor-kampagne med det formål at holdningspåvirke de unges mødre i en mere positiv retning i forhold til erhvervsuddannelserne. Kampagnen foregik primært på en hjemmeside, og blev fulgt op af en række foto-events i 4 danske byer i uge 42. Hjemmesiden er direkte henvendt til mødrene og indeholder, ud over billeder af mødre med deres børn, oplysninger og henvisning til information om erhvervsuddannelserne. www.ungkarriere.com Der er også aktiviteter i gang i f.eks. Region Hovedstaden som har relevante erfaringer. Herudover har aktørerne selv pligt til at beskrive og inddrage relevant evidens for aktiviteten. Aktiviteter, resultater og effekter Aktiviteterne skal bidrage til: Øge den nuværende andel af borgere med erhvervsfaglig uddannelse
Side 3 af 7 En stigning i antallet af unge, der starter på en erhvervsuddannelse på minimum 10% om året i forhold til det nuværende antal. Øget fokus på erhvervsuddannelserne som et godt uddannelsesvalg. Ansøger skal i en udarbejde kvalificerede og ambitiøse målsætninger på resultatmål og effektmål. Der skal være et klar sammenhæng mellem aktiviteter, resultater og effekt. Se effektkædeskema med beskrivelse af aktiviteter, resultater og effekter på næste side.
Effektkæde; Aktiviteter, Resultater, Effekter Aktivitet Resultat (output) Effekt (outcome) Holdningspåvirkende produkter/ forløb, der er institutionsuafhængig til brug i folkeskoler, hos UU-vejledning, på erhvervsskoler og andre relevante aktører. Indsatsen skal rette sig mod 3 spor: - Forældrene, især mor, der har en stærk påvirkning på den unges valg - Lærerne i folkeskolen og UU-vejledere mangler ofte overblik over de mange muligheder i en erhvervsuddannelse - De unge i udskolingsklasserne (9. og 10. klasse) Aktiviteter kan være - Brobygningsforløb for f.eks. lærerne og UU-vejlederne. F.eks. endagspraktik i en lokal virksomhed eller en erhvervsskole. - All-inclusive erhvervspraktik udvikle koncepter, hvor erhvervspraktikken gøres mere relevant og uafhængig af forældrenes netværk. Brancheorganisationer kan også tænkes ind her. - Udvikling og afprøvning af koncepter, der kan bruges i eksisterende undervisningsforløb/fag, f.eks. valgfaget håndværk og design. - Udvikling af dialogskabende produkter, f.eks. dilemmaspil og events med relevante lokale virksomheder for alle tre spor, hver for sig og fælles. - Markedsføring af karriere- og fremtidsmuligheder som faglært. - Udvikling og afprøvning af nye koncepter for forældremøder, så de får et mere nuanceret blik på jobmuligheder og praktikforløb inden for EUD området. Produkterne skal være vejledende, oplysende og perspektiverende i forhold til uddannelsesvalg og være med til at skabe dialog og diskussion. Virksomheder/brancheorganisationer skal aktivt inddrages i flere af produkterne, så alle tre spor kan få viden om de lokale og regionale karrieremuligheder. Aktiviteterne skal føre til et målbart resultat på følgende parametre: Udvikling og afprøvning af en bred vifte af produkter/ forløb med afsæt i alle tre spor/målgrupper, der kommer så mange som muligt i målgrupperne til gavn. Minimum 300 personer har deltaget i forløbene/ produkterne inden for den samlede projektperiode. Produkterne skal være institutionsuafhængig og have en bred regional forankring. Mindst 40% af de deltagende elever får styrket deres lyst til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 20% af de deltagende lærere, UU-vejledere og forældre svarer efter at have deltaget i diverse forløb, at de ser mere positiv på erhvervsuddannelserne end før forløbet. Der skal tænkes i, hvordan resultater og effekter måles i løbet af projektperioden f.eks. via evalueringer, survey eller registerbaseret data. Projektet skal være med til at understøtte Region Sjællands målsætning om, at antallet af unge, som gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse er øget med 25 % i perioden frem til 2020. Projektet skal desuden medvirke til: En stigning i antallet af unge der starter på en erhvervsuddannelse på minimum 10% om året, set i forhold til den nuværende antal. Øget rekrutteringsgrundlag for erhvervsuddannelserne. Øget fokus på erhvervsuddannelserne som et godt uddannelsesvalg.
Forløbene/ produkterne skal kunne udbredes bredt i hele regionen.
Udbuddet skal sikre, at flere unge starter på en erhvervsuddannelserne i Region Sjælland. Det kræver et fokuseret samarbejde og partnerskab mellem flere af regionens erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, UU-vejledningen, kommuner (folkeskoler), specifikke virksomheder og brancheorganisationer. Projektet gennemføres således af et konsortium, hvor ansøger er en ungdomsuddannelsesinstitution. Ansøger står for administration på egne og eventuelle andre økonomiske partneres vegne og dermed er ansvarlig for projektets gennemførelse. Organisering Finansiering Kriterier for valg af aktivitet Op til 2 mio. kr. regionale udviklingsmidler. Der er egenfinansiering fra ansøger og deltagende projektpartnere, idet tilskud fra Region Sjælland svarer til maksimalt 50% af projektets samlede budget. Ansøgninger bliver vurderet ud fra Regionsrådets og Vækstforum Sjællands vedtagne udvælgelseskriterier for tildeling af midler. Link til udvælgelseskriterierne (s. 25-26). I det konkrete tilfælde betyder udvælgelseskriterierne, at der i vurderingen bliver lagt vægt på følgende; Effektkæden er klart beskrevet med tydelig sammenhæng mellem aktiviteter, resultater og effekter - inkl. de kritiske forudsætninger. Der er opsat kvalificerede og ambitiøse resultat- og effektmål, der lever op til indsatsens formål og ReVus målene og principperne At der bag en står et stærkt partnerskab, som har ekspertise og erfaring inden for de konkrete indsatser, samt at leadpartner har erfaring og kompetencer til at lede udviklingsprojekter. Der er egenfinansiering fra ansøger og deltagende projektparter. Projektet kobler aktiviteterne til eksisterende screeningsarbejde og relevante aktiviteter i Region Sjælland og uden for regionen. Ansøger redegør for aktiviteter og metodevalg i de konkrete produkter/forløb samt de forventede resultater og effekter forløbene afføder. Ansøgningen skal indeholde nytænkende elementer og aktiviteterne skal komme flest muligt i målgrupperne direkte til gavn. At der kan dokumenteres samarbejde med regionale virksomheder, relevante brancheorganisationer og projektpartnere. At indsatsen retter sig mod de brancher, hvor der er eller forventes at være mangel på arbejdskraft. Proces og tidsplan Annoncering og høringsrund e 1. Annoncering efter er offentliggøres 22. januar 2016 Udkast til 2. Ansøgningsdeadline via Region Sjælland 18. februar kl. 12 3. Dialog med Region Sjælland om indhold i Uge 9
Endelig 4. Deadline for indsendelse af endelig 5. Politisk behandling af endelige er i Erhverv, uddannelse og beskæftigelsesudvalget 6. Politisk behandling af endelige er i Forretningsudvalget 17. marts 2016 April 2016 (Afventer dato) 18. april 2016 Kontaktoplysninger Anja Daugaard Jensen Konsulent i Innovation og Vækst ved Regional Udvikling, Region Sjælland Email: andaj@regionsjaelland.dk Mobil: +45 2977 4967