Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Relaterede dokumenter
*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Evaluering af fællesfaglig undervisning

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Nyt om naturfag (UVM)

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Nyt om naturfag Undervisningsministeriet

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fællesfaglige fokusområder

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Den fælles prøve i naturfagene

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Symposium om erfaringer

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Kompetencemål for Geografi

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Færdigheds- og vidensområder

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Fælles sprog, fælles forberedelse og selfefficacy

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Det blå guld. Kursusbeskrivelse

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kompetencemål for Biologi

Pædagogisk diplomuddannelse

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse

Er skidt skidt. Kursusbeskrivelse

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Kompetencemål for Geografi

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Fra forskning til undervisning

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Bedømmelseskriterier Naturfag

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Kompetencemål for Fysik/kemi

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Kompetencemål for Natur/teknologi

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Børn, unge og science

Forebyggelse af huller i tænderne er vores tro velbegrundet?

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Modultitel: Evaluering i organisationer

Tilføjelse til læseplan i fysik/kemi. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Naturfagenes egenart

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Projektarbejde vejledningspapir

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Transkript:

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Den næste gode time.. 1. Data og forskning (oplæg) - udvalgte udfordringer vedr. den fællesfaglige undervisning og den fælles prøve (10 min) 2. Opgave 1 (aktivitet) - Et eksempel på et stilladseret uddybende spørgsmål (15 min) 3. Argument-Driven Inquiry (oplæg og dialog) - en metode til stilladsering af den undersøgelsesbaserede undervisning med fokus på elevens refleksion og argumentation (10 min) 4. Opgave 2 (aktivitet) - Stilladsering af egen undersøgelsesbaserede undervisning (15 min)

Vurdering af eleverne Undersøgelseskompetencens niveau. Jeg var ikke imponeret, de synes, det var godt. Særligt ved bedømmelse af elevernes undersøgelseskompetence. Da vi lagde forskellig vægt på hvorvidt undersøgelser skulle have relevans ifht problemstillingen eller "bare" relevans ifht det fællesfaglige fokusområde. Læreren vurderede primært eleverne faglige viden, jeg vurderede primært deres kompetencer

Relevans for problemstillingen

Uddybende spørgsmål Usikkerhed omkring de uddybende spørgsmål og vurdering af kompetencer Der var ingen kompetencebaserede uddybende spørgsmål Spørgsmålene var ofte af meget fagfaglig karakter

Uddybende spørgsmål - undersøgelse

Eksempler på uddybende spørgsmål

Hvornår blev det/de uddybende spørgsmål stillet?

Opgave - uddybende spørgsmål - 25 min Fordel jer i grupper på 2-4 personer. Besvar spørgsmålet - Link til spørgsmålet: kortlink.dk/vz4c Drøft efterfølgende det uddybende spørgsmål ud fra: 1. Relation til vurderingskriterierne 2. Omfang 3. Opbygning 4. Sværhedsgrad

Hvad forstås med undersøgelse? "Undersøgelse er en mangeartet aktivitet, der involverer at foretage observationer, stille spørgsmål, undersøge bøger og andre kilder til oplysninger, for at se hvad der allerede vides, at planlægge undersøgelser, gennemgå hvad der allerede vides, i lyset af eksperimentel evidens, anvende værktøjer til at indsamle, analysere og fortolke data, foreslå svar, forklaringer og forudsigelser og formidle resultaterne. (...)" Kilde: Harlen, W. (2011). Udvikling og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning. MONA-Matematik-og-Naturfagsdidaktik. Definitionen peger på en række konkrete handlinger. Konkrete handlinger er det elever kan udføre/fortælle om og det bedømmerne kan kigge/lytte efter til prøven Konkrete handlinger er en måde at operationalisere vurderingskriterierne (her med fire eksempler): kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra ba de fysik/kemi, biologi, og geografi kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling

Argument-Driven Inquiry (ADI) Metode til argumentations-baseret undersøgelse udviklet af NSTA, National Science Teacher Association (USA) Består af 8 faser, hvoraf særligt de 5 første er relevante i en prøvesammenhæng: 1. Identify the Task and the Guiding Question 2. Design a Method and Collect Data 3. Analyze the data and develop an tentative argument 4. Argumentation Session 5. Explicit and Reflective Discussion De tre sidste faser omhandler skriftlig formidling, elev-elevfeedback, samt revidering på baggrund af feedback = relevant i undervisningen. Kobler undersøgelse og faglig argumentation med et naturfagligt spørgsmål = relation til naturfaglig problemstilling Har fokus på elevernes refleksion og naturfaglig argumentation ifm undersøgelser, herunder evt. modellering = praktisk/mundtlig prøve Potentiale ift. at løfte kvaliteten af elevernes egne undersøgelser, såfremt metoden anvendes systematisk ved undersøgelsesbaseret undervisning = en stilladsering som eleven kan anvende til prøven

Opgave - stilladsering af egen problembaserede undervisning Link til padlet: http://kortlink.dk/vzey Drøft med sidemand de 5 første faser i metoden - hvilke konkrete handlinger skal eleverne udføre i hver af faserne, skriv handlingerne ind i padlet (10 min) Læs i padlet og reflektere med sidemand - hvad gør du allerede i forvejen og hvad kunne du gøre mere af for at stilladsere elevernes problembaserede undersøgelseskompetence? Drøfte desuden metodens anvendelighed i din egen naturfagsundervisning.(10 min)