Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0

SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0... 6 Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør.... 8 Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen... 12 Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen... 14 Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen... 14 Skoleudviklingsplanen som dialogredskab med skolechef... 14 Tidsplan... 15

Indledning Gennem nogle år har skolerne arbejdet med anvendelsen af skoleudviklingsplanen som ledelsens redskab til styring og ledelse af udviklingsarbejdet på egen skole. Styring og ledelse har angået arbejdet med at omsættes de politiske fastsatte mål i den lokale sammenhæng. Endvidere har skoleudviklingsplanen også været tiltænkt den funktion, at skolen skal dokumentere og evaluere sin egen praksis i forhold til de politisk besluttede mål samt skolens egne indsatsområder. Dette fokus har både et internt og et eksternt perspektiv. Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Efter den politiske beslutning om Reformen af Folkeskolen er der fra Undervisningsministeriet rettet fokus skolernes og forvaltningens opgave med at kvalitetsudvikle Folkeskolen. Mere tydelig end tidligere er der rettet fokus på skoleledelsens og forvaltningens opgaveløsning elevernes læring og trivsel. Undervisningsministeriet har på baggrund af forskning, som viser at skoleledelsen har stor betydning for elevernes læring og trivsel samt forvaltningens betydning ind i denne sammenhæng udpeget syv ledelsesområder, som en dygtig forvaltning og skoleledelse er kendetegnet ved at besidde kompetencer inden for: Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af strategi og forandringsprocesser Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde Ledelse af trivsel, motivation og engagement Ledelse af den åbne skole Samspillet mellem skole og forvaltning har været under udvikling de senere år og det tydeligere fokus fra Undervisningsministeriets side understreger, at denne udvikling er meget legitim. 2

Med reformen af Folkeskolen vil skoleudviklingsplanen også kunne kvalificere den eksterne dialog med eks. forenings- og kulturliv samt virksomheder om de kommende partnerskabsaftaler. Dette er et forhold, som bør nyde fremme i den videre udvikling af folkeskolerne og lokalsamfundene i Jammerbugt Kommune. Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0 Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Folkeskolen er fra flere sider blevet beskyldt for ikke i tilstrækkelig grad, at udøve sin opgaveløsning på baggrund af viden om, hvad der har betydning for elevernes læring og trivsel. I Jammerbugt Kommunale skolevæsen, må vi også tage denne udfordring op. Dette skal dog ikke forstås som, at evidensbaseret viden om f.eks. metoder i den pædagogiske og undervisningsmæssige praksis umiddelbart lader sig overføre fra den ene sammenhæng til den anden 1. Men i stedet betyder det, at forskningsviden bør 2 spille en væsentlig rolle i forhold til at informere og assistere udviklingen af skolens undervisningsmæssige og pædagogiske praksis. Den ledelsesmæssige opgave, nemlig at 1 Systemtransport er et udbredt fænomen også i den pædagogiske verden, men effekten heraf er tvivlsom, da denne løsning ofte ikke er forankret i den lokale sammenhæng skolens egenart og kultur. Det er ikke ensbetydende med at man ikke anvende ideer og initiativer om skoleudvikling fra en anden skole, der fordres imidlertid ledelsesmæssige overvejelser og handlinger til at udbrede og forankre ideen. 2 Læringscentreret skoleledelse, Bjerg og Staunæs 2014: i det omfang den lever op til forskningsmæssige krav om kvalitet 3

skolens ledelsespraksis også må lade sig informere og assistere af forskningsviden om skoleledelse, er parallel hertil. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Der har udviklet sin en praksis i skolevæsnet for at skolelederne mødes med Børne- og Familieudvalget, med henblik på drøftelse af udvalgte temaer i skolevæsnet. Skoleudviklingsplanerne i skolevæsen vil være en meningsfuld anledning til at udforme en udviklingsplan for det samlede skolevæsen, hvor temaer som går igen på tværs af skolerne med fordel kan nyde en fælles opmærksomhed. Et tema der igennem de senere år har været fælles er udviklings af teamarbejde. Skolevæsnets udviklingsplan vil kunne udgøre et kvalificeret grundlag for med Børne- og Familieudvalget at drøfte temaer og forhold på tværs af skolerne. Temaer som kan være vigtige i den videre udvikling af den enkelte skole og skolevæsnet og som kan være vigtigt at det politiske udvalg og Kommunalbestyrelsen bliver vidende om og kan forholde sig til. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation 4

På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Indholdet af skolens udviklingsplan: 1. Begrundelse for indsatsområdet hvorfor indsats på dette område? 2. Mål for området - hvad skal udvikles med hvilken hensigt? 3. Handleplaner hvem, hvad, hvornår, hvordan? 4. Evalueringsplaner - hvem, hvad, hvornår, hvordan? 5. Planer for dokumentation hvad hvem - hvornår til hvem? Indholdet af skolens udviklingsplan er således udtryk for skolens og dermed ledelsens organisationsdidaktiske overvejelser. De organisationsdidaktiske overvejelser er udtryk for skolens bevægelse på vej mod at blive professionel i sin virksomhed, når disse samtidigt kobles med rationelle handlinger 3. Ovenstående didaktiske bestanddele er væsentlige kvalitetselementer i skoleudviklingsplanen, som skolen skal forholde sig til. Det vil også være der, udfordringen er tydelig i forhold til at skabe operationalitet i skoleudviklingsplanen. Der er ikke direkte tale om en skabelon for skoleudviklingsplanen men ovenstående organisationsdidaktiske overvejelser skal den enkelte skole forholde sig til. SMTTE-modellen er det redskab, som skolen anvender sig af i denne sammenhæng. 3 Erling Lars Dale: Udvikling af en professionel organisation indebærer, at organisationen som kollektiv medlemsenhed får sig selv som tema. Vi har brug for at udvikle en organisationsdidaktik med disse spørgsmål: Hvordan sikrer vi kollektiv læring? Hvordan udvikles sociale systemer, som kan reflektere over sig selv? Hvordan udvikles en kollektiv selvrefleksion? Hvordan udvikler organisationen sin egen kompleksitet? Formår vi at besvare sådanne spørgsmål, udvikles der organisationsdidaktik. Dermed er også muligheden til stede for at etablere en ny relation mellem pædagogikken som videnskab og som profession. 5

Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Kvalitetsrapporten vil give anledning til at skolen reflekterer sin hidtidige opgaveløsning. Giver den nuværende opgaveløsning og resultaterne i form af eks. nationale test, afgangsprøver og elevtrivsel anledning til særlig opmærksomhed oversat betyder dette lever skolen op til de nationale fordringer? se de tre mål. Hvis ikke hvad vil skolens ledelse gøre ved dette? Nedenfor beskriver skolens ledelse de forhold, som på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten giver anledning til handling til at rette op på resultater, der ligger uden for de nationale mål Hvert forhold beskrives 4 (SMTTE-tænkning) med overvejelser om den fremtidige indsats: Sammenhæng hvordan ser resultatet ud i dag Mål hvad vil vi opnå Tegn på at vi bevæger os i den rigtige retning Tiltag hvad vil vi gøre for at rette op Evaluering evalueringsdidaktiske spørgsmål besvares i sammenhæng med overvejelser og planlægning af indsatsen Nedenfor beskrives de forhold, som kvalitetsrapporten giver anledning til. Forholdene er forinden blevet drøftet med forvaltningen forinden fremlægges i skolebestyrelsen. Beskriv forholdet der skal rettes op på: Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Vi har ikke 80 % gode læsere i alle testede klasser, men andelen af elever med gode resultater i læsning er stigende. Vi har ikke 80 % gode til matematik i alle testede klasser, men andelen er stigende i 3. kl. og faldende i 6. klasse. Vi har et stigende antal af de allerdygtigste i dansk læsning. Vi har et faldende antal af de allerdygtigste i matematik. Vi har et faldende antal med dårlige resultater i dansk. Vi har et stigende antal med dårlige resultater i matematik. At vi mindst har 80 % gode læsere og gode til matematik i testede klasser. At vi har et stigende antal af de allerdygtigste i dansk og matematik. At vi har et faldende antal med dårlige resultater i dansk og 4 Beskrivelse af hvert forhold begrænses til ½ A-4 side 6

matematik. Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? Vi vil have fokus på Nationale test ved teamsamtaler Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne At vi gør eleverne fortrolige med Nationale test. At vi bruger prøvetestene fremadrettet. Vi orienterer forældrene inden testen. At vi i teamene har fokus på elevernes læring. At vi gør elevplanerne aktive (se skolens indsatsområde). At vi skal have fokus på linjefag i matematik ved fremtidig ansættelse. At vi skal have uddannet en matematikvejleder. Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? At vi har positiv progression i dansk og matematik i testede klasser. At vi har et stigende antal af de allerdygtigste i dansk og matematik. At vi har et faldende antal med dårlige resultater i dansk og matematik. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? At vi med udgangspunkt i målene evaluerer tiltagene ved teamsamtaler inden næste udviklingsplan. På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? 7

Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør. Med reformen af Folkeskolen, som udmøntes i skolens hverdag er tre mål, som reformen fremhæver, centrale: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De tre politiske mål for reformen er operationaliseret i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. I det kommunale skolevæsen i Jammerbugt Kommune er ovenstående tre udfordringer/mål udmøntet i en fælles kommunal indsats: Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør 8

Vi forstår at skolens udvikling og forventningerne til at skolen løser sin opgave mere kvalificeret, nødvendigvis angår både medarbejdere, ledelse og forvaltning. Vi betragter det som indlysende, at elevernes læring og trivsel forudsætter læring og trivsel hos alle de personer, som i dagligdagen beskæftiger sig med denne opgave. Hver skole skal i indeværende skoleår 2014/15 have udpeget et eller flere indsatsområder, som svaret på, hvordan målet med reformen søges indfriet på den enkelte skole. I skoleåret 2015/16 igangsættes på de enkelte skoler og på tværs i skolevæsnet kompetenceudvikling målrettet både medarbejdere og ledelse. Vi ser det som en vigtig del af skolevæsnets kompetenceudvikling, at de initiativer som forventes at blive iværksat foruden af være vidensinformeret har blik for tre forhold, som angår strategien for kompetenceudvikling: Det fagdidaktiske perspektiv Det almendidaktiske perspektiv Det organisationsdidaktiske perspektiv Hver skoles ledelsesteam skal på en fælles lederkonference den 26. februar 2015 fremlægge, hvordan man agter at arbejde med at indfri forventningerne til at alle børn lære og trives i skolen. Skolerne har siden august 2014 arbejdet med en afklaring af deres indsatsområde under den fælles overskrift. Der er således en klar og tydelig forventning til, at skolerne i løbet af foråret har en plan for de udviklingsmæssige initiativer, som skal iværksættes i skoleåret 2015/16. Denne plan vil blive drøftet med forvaltningen og efterfølgende drøftet i skolebestyrelserne på de enkelte skoler. At komme på kanten betyder, at vi i bestræbelserne på at udvikle skolerne og skolevæsnet anerkender, at der allerede i dag er måder, som skolerne løser opgaven på, der fungerer rigtig godt, men at der også er forhold, der skal afvikles og udvikles. At komme på kanten betyder også, at vi må udfordre vores hidtidige forståelse af at holde skole. At holde skole i 2015 er væsentlig forskellig fra det at holde skole for blot 30 år siden. Vi er særlig udfordret på, vores måde at organisere skolen på. Det vil f.eks. sige, hvordan vi planlægger og organisere undervisningen. Nedenfor beskrives 5 skolens indsatsområde(r) i skoleåret 2015/16 5 SMTTE-modelle anvendes på baggrund af de overvejelser, der er gjort ift. indsatsen. 9

Beskrivelsen drøftes med forvaltningen og forelægges for skolebestyrelsen. Drøftelse med forvaltningen har til formål, at være i en opklarende og udfordrende dialog om skolens arbejde med indsatsområdet (evt. flere). Elevplaner Sammenhæng- hvor er vi? Vi afholder på skolen 1 elevsamtale om året. Fokus for elevsamtalerne har været tilstedeværelse, trivsel og læring, samt fremadrettet aftale om den videre læringsproces. Elevplanerne udarbejdes 1 gang om året for alle elever. Hver elevplan beskriver, hvilke trinmål eleven behersker i de enkelte fag, og hvilke potentialer. Elevplanen indeholder også personlige og sociale mål, udfærdiget af SFO og/eller skolen. Vi afholder elevsamtaler forud for alle skole/hjemsamtaler. Årsplanerne for de enkelte fag er lavet ud fra trinmålene i alle fag med en tydelig beskrivelse af undervisningen, som fører til de forskellige mål. Skole/hjemsamtalen tager udgangspunkt i elevplanen og elevens portefolio og vil inddrage relevante pointer fra elevsamtalen, samt årsplanen i udarbejdelse af de fælles aftaler fremadrettet. Vi indskriver referat af evt. netværksmøder i elevplanen, samt de aftaler, som der aftales ved skole/hjem samtalen. Mål (konkrete)- hvilke mål? - hvilke mål for indsatsen? - hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? - hvad vil vi gerne opnå? Den kommunale kontekst Kvalificering af alle børns læring - faglighed, inklusion - undervisning og planlagte læreprocesser. Den lokale kontekst Styrket ledelse i forhold til kvaliteten i undervisningen og de planlagte læreprocesser. Styrkelse af en lederkultur og en medarbejderkultur kendetegnet ved refleksion, videndeling, læring og kompetenceudvikling Styrkelse af funktionaliteten i team i forhold til opgaveløsning, kompetenceudvikling, kollegial sparring og støtte. At vi løbende afholder elevsamtaler for at sikre eleverne læringsudvikling. At elevsamtalen og elevplanen bliver et funktionelt redskab til at sikre, at den fremadrettede undervisnings sigter mod at udvikle elevernes faglige kompetencer. At elevsamtalen og elevplanen sikrer elevernes trivsel og udvikling ud fra de aftaler, som etableres mellem skole og hjem. At eleverne får ejerskab for elevplanen. At vi planlægger, gennemfører og evaluerer læring med udgangspunkt i klassen og det enkelte barns behov og forudsætninger. At eleverne bevarer og udvikler værdier som selvstændighed, medansvar og tolerance. At vi når målet med 80 % dygtige elever i Nationale test. Tegn- hvilke tegn vil vi gerne se? - hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. mål efter en periode? - hvilke succeskriterier? - hvad skal indsatsen konkret give anledning til? At læreren udfylder aftalearkene med eleverne om den fremadrettede målsætning. 10

Elevaftalen/elevplanen bruges til tilrettelæggelsen af undervisningen og undervisningsdifferentiering tilpasset den enkelte elev. At eleverne får ejerskab for samtalearket/elevplanen. At eleverne selv gør en aktiv indsats for at opfylde målene i aftalen. Teamet reflekterer over egen praksis. Tiltag - hvilke tiltag? - hvem? - hvad? - hvornår? Deltagelse i UVM-kursus i forenklede fælles mål. Deltagelse i Ugeskemarevolutions kursus, som senere på året skal udvikles til at gøre mål og handleplaner aktive i undervisningen. Ud fra Ugeskemarevolutionen udarbejdes et aftaleark, som skal udfærdiges løbende i samråd med eleverne. Målet, som oprindeligt var at afholde 4 elevsamtaler i løbet af året er blevet justeret til at være løbende, når nogle af de mål, der er opstillet bliver opnået. Ambitionen er, at aftalearket bliver skannet ind og kommer til at foregå som elevplanen med skolens evaluering og fremadrettet målsætning for elevens faglige udvikling. Ved at implementere Ugeskemarevolutionen og inddrage aftalearkene, udvikles undervisningen frem mod at være målstyret undervisning. Ugeskemaet kommer til at lægge grundlag for bred undervisningsdifferentiering. Evaluering - hvordan vil vi evaluere? - hvad skal evalueres? - hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? - hvornår? - hvilke evalueringsmåder? - hvor mange ressourcer kan vi bruge? Afprøvning og implementering af ugeskema og aftaleark med justeringer. Teamsene mødes løbende og justerer aftalearket. Styregruppen mødes og drager overordnede konklusioner på justeringerne. Lektiehjælp medtænkes også i disse justeringer. Eleverne inddrages aktivt i evalueringsprocessen. Ambitionen er, at både elevaftalerne og målstyret undervisning ud fra Ugeskemarevolutionen er blevet en integreret del af hverdagen i juni måned 2016. 11

Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen I reformen af Folkeskolen er der seks temaer, som giver anledning til skolernes opmærksomhed. Temaerne er: Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Evaluering og fagligt løft Læring gennem brugen af IT Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Den enkelte skoles arbejde med reformen vil således fremgår i skoleudviklingsplanen som den strategi skolen arbejdet med ift. de enkelte temaer i reformen. Skolen beskriver sit arbejde med udmøntningen af reformen inden for 1½ - 2 A-4 sider. Beskrivelsen drøftes med forvaltningen og forelægges for skolebestyrelsen. Drøftelse med forvaltningen har til formål, at være i en opklarende og udfordrende dialog om skolens arbejde med at udmønte reformen. Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Vi flyttede SFOén på skolen 1. januar 2014 for at skabe større sammenhæng i elevernes hverdag. Eleverne er nu i de samme lokaler fra klokken 8.00 og til kl. 16.30, hvor de møder de samme voksne fra indskolingsteamet i både undervisnings- og fritidsdelen. Om morgenen fra kl. 6.15 og efter kl. 16.30 samarbejder SFOén med Storkeredens børnhavedel i børnehavens lokaler. Indskolingsteamet deltager i forældremøder samt skole/hjem samtale i indskolingen. Vi har udarbejdet mål og indholdsbeskrivelse, som vi bruger til at lave ugeplan for aktiviteter i SFOén. Førskolegruppen besøger pr. 1. januar skolen 3 formiddage om ugen sammen med en pædagog fra børnehaven for at børnene kan vende sig til skolen. Førskolegruppen og 0. klasse laver aktiviteter sammen, så førskolegruppen bliver trygge ved skolens personale. Fra 1. april er førskolegruppen på skolen hver dag, hvor skolens personale er sammen med børnene. Eleverne i førskolegruppen får tilknyttet en ven fra 4. klasse. Førskolegruppen og 0. klasse har en fælles lejrskole i Fosdalen i juni måned med en overnatning. Vi har oplevet en fremgang i antallet af elever i SFOén efter flytning til skolen. Understøttende undervisning børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse Thorup-Klim skole er og skal være en god arbejdsplads for både børn og voksne, hvor understøttende undervisning er med til at sikre de bedste forudsætninger for børnenes læring og trivsel. Vi skaber ro omkring børnene ved at være gode rollemodeller, så der bliver tid og mulighed 12

til fordybelse. Vi arbejder inkluderende ved at indgå i udviklingsstøttende samspil med børn og forældre for at skabe givende fællesskaber for alle børn. Vi har i dette skoleår valgt at tildele en time til bevægelse de dage, hvor der ikke er idræt, men til næste skoleår vil indskolingsteamet planlægge således at bevægelse dagligt indgår i de forskellige fag i stedet for. Til lektiehjælp/fordybelse i indskolingen har tilslutningen været 100 %, mens vi har ca. 50 % tilslutning på mellemtrinnet. På mellemtrinnet er vi ved at ændre metoden at undervise på, som gør at vi fremover forventer mere gejst og engagement fra eleverne. Dette vil sikkert betyde en større tilslutning til lektiehjælp/fordybelse på mellemtrinnet. Evaluering og fagligt løft På skolen har vi 2 team - indskolingsteamet og mellemtrinsteamet - med udpræget medledelse og selvledelse. Indskolingsteamet skaber læring og trivsel for 0. - 2. klasse og SFOén, medens mellemtrinsteamet skaber læring og trivsel for 3. 5/6. klasse. Begge team har tilknyttet lærere, der er uddannet teamfacilitatorer, som skal være kultur- og sprogskabere i teamsene. Teamsene planlægger, gennemfører og evaluerer læring med udgangspunkt i klassen og det enkelte barns behov og forudsætninger. Teamsene har fælles ansvar for opnåelse af fælles mål for at skabe trivsel og læring for alle børn. Teamsene reflekterer over egen og teamets praksis for at forbedre læringen for alle elever. Teamsene bruger elevplanerne aktivt til at få lavet handleplaner for den enkelte elev. Alle elever har en portfolio, som bruges til dialog sammen med elevplanen ved skole/hjem samtaler. Elevsamtalerne fokuserer på tilstedeværelse, trivsel og læring samt en fremadrettet aftale om den videre lærerproces. Læring gennem brugen af IT Vi har et meget velfungerende IT på Thorup-Klim skole med trådløs internet adgang fra alle lokaler på skolen. Vi kan udskrive til 2 printere på skolen, der begge er placeret i samme rum centralt for eleverne. Vi har alle egen bærbar computer, som alle har de samme programmer installeret. Elevernes computere er placeret i deres klasseværelser til opladning, når de ikke bruges i undervisningen. På mellemtrinnet må eleverne tage computerne med hjem, når de har brug for computerne til at lave lektier. Vi har desuden 5 Apple Ipad air til fælles brug for alle elever, da der efterhånden er udviklet mange spændende apps til at understøtte elevernes læring. I alle klasseværelser er der elektroniske tavler, som bruges flittigt. Vi har i efteråret med afslutning i december 2014 uddannet 2 IT-vejledere i dansk og matematik til at støtte lærerne til yderligere brug af IT i undervisningen. Vi abonnerer på mange forskellige Portaler i de forskellige fag for at øge kvaliteten i undervisningen og elevernes læring. Vi er desuden ved at indarbejde Jammerbugt kommunes digitaliseringsstrategis visioner, pejlemærker, principper og målsætninger i skolens hverdag. Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Vi besøger og får besøg fra det omgivende samfund, når det kan bidrage til elevernes læring og udvikling i forbindelse med forskellige undervisningsaktiviteter og projekter. Vi samarbejder med de lokale foreninger, som blandt andet præsenterer deres tilbud til samdriftens børn enten til fælles samlinger på skolen eller til forskellige arrangementer i skolens gymnastiksal eller i Thorup Klim 13

hallen. Skolens lokaler og gymnastiksal bliver udlånt om eftermiddagen og aftenen til forskellige arrangementer. Vi sender elever fra SFOén til fritidsaktiviteter i Thorup Klim Hallen om eftermiddagen, når der er brug for det. Vi udsender meddelelser fra foreninger til forældre og børn på skolens Intra, når det er hensigtsmæssigt. Vi besøger og udforsker naturen omkring os for at lære at passe på naturen, kende lokalområdet og til at erhverve Grønt Flag. Vi har indtil i år haft et skur ved Klim Bjerg, men det er sløjfet, da der er lavet et shelter med indlagt vand, som vi kan benytte i stedet for. Vi har stadig et skur i yderste klit ved Thorup Strand, som vi kan bruge, når vi besøger stranden eller fiskelejet. Vi stiller skuret til rådighed for andre skoler i Jammerbugt Kommune. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Vi har alle deltaget i en pædagogisk dag med Forældresamarbejde, hvor personalet fik redskaber til at takle den svære samtale. Vi har desuden alle deltaget i Undervisningsministeriet præsentation af forenklede Fælles Mål, hvor vi fik inspiration til, hvordan vi kan arbejde med læringsmål i fagene. I forbindelse med vores fokusområde næste skoleår har vi haft 3 lærere på dagskursus i UgeskemaRevolutionen. Vi har efterfølgende sammen med Ørebroskolen lavet aftale med kursusholderen om 2 kursusdage lokalt for alt personale i UgeskemaRevolutionen og Få elevernes mål aktive i hverdagen. Vi har uddannet 2 IT-innovatorer i dansk (1) og matematik (1). Vi har 2 lærere, der hver afslutter et ekstra linjefag (tysk og historie) i foråret, og samtidig er 1 lærer i gang med lederuddannelsen. Derudover har vi deltaget i ca. 20 kursusdage på UCN til styrkelse af fagfagligheden. Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Skolebestyrelsen støtter skolens fokus på matematik. Skoleudviklingsplanen som dialogredskab med skolechef Skoleudviklingsplanen udgør samtalegrundlaget mellem skolechef og skolens ledelsesteam og medarbejderrepræsentanter. Endvidere kan der i forhold til et indsatsområde være mulighed for at skabe et specifikt forum for at drøfte dette. Eks. har arbejdet med at understøtte teamsamarbejdets udvikling i februar og marts 2013 været baggrunden for, at skolechef med den overordnede skoleleders deltagelse har interviewet teamfacilitatorer på de enkelte skoler i februar og marts 2014. Skoleudviklingsplanen for 2015 udarbejdes på baggrund af en intern proces på den enkelte skole, således at udviklingsplanen kan afleveres inden udgangen af februar 2015 og i sammenhæng med udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten for 2015. Efterfølgende aftales samtaler med de enkelte skoler i april 2015. Samtalerne forberedes ved at skolechef og pædagogisk konsulent forbereder oplæg til samtale i dialog med skolens ledelse. Samtaleindholdet angår udviklingsplanen og arbejdet med de politiske mål og indsatsområder. 14

På baggrund af skoleudviklingssamtalen sammenfattes på baggrund af følgende refleksioner: Hvad tager vi med fra samtalen, som kan være vigtigt at være opmærksom på i det videre arbejde med de politiske mål og indsatsområderne? Hvad skal vi være særlige opmærksomme på i det videre arbejde med mod de politiske mål og indsatsområderne? Efter skoleudviklingssamtalen får skolen en skriftlig opsamling på samtalen og en tilbagemelding om, eventuelle særlige fokuspunkter for ledelsen. Eventuelt udarbejder ledelsen på baggrund af tilbagemeldingen fra skolechefen efterfølgende et oplæg som svar på eventuelle særlige fokuspunkter skolen har fremadrettet. Tidsplan Skoleudviklingsplanen fremsendes til pædagogisk konsulent, Helle N. Pedersen senest den 1.03.2013. I januar 2015 aftales skoleudviklingssamtaler april 2015 med deltagelse af: Skolens ledelsesteam Medarbejderrepræsentanter (pæd. og lærer)/teamfacilitatorer Skolechef og pæd. konsulent Fra afleveringen af skoleudviklingsplanen og til samtalen holdes aftales nærmere med skolens overordnede leder, hvad skal samtale have særlig fokus på afsættet er skoleudviklingsplanen Samtaler i april 2015. Samtalerne berammes til at vare 3 timer incl. pause. Efter skoleudviklingssamtalen i april 2015 holdes en skoleudviklingssamtale i maj 2015 med deltagelse af skolens ledelsesteam, skolechef og pædagogisk konsulent. I august september 2015 holdes en ledelsessamtale mellem den overordnede skoleleder og skolechefen. Oplæg til samtalen tager afsæt i skolens og ledelsens arbejde med: Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør den faglige udvikling, skolens resultater som er beskrevet i Kvalitetsrapporten for 2015. Teamsamarbejdets udvikling Ledelsesteamets udvikling som et funktionelt team med fokus på læringsledelse I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der 15

er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. 16