Tværprofessionelle forløb på 3./4. semester, sundhedsuddannelserne VIA University College, Campus Aarhus N.

Relaterede dokumenter
Statusrapport InterTværs April 2017

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

Tværprofessionel samarbejde og læring i SUND-uddannelserne

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

Forløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Forløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Dansk Interprofessionelt Kompetencekort

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Gør tanke til handling VIA University College. Tværprofessionalitet. Temaeftermiddag tirsdag den Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus 1

Facilitering af tværfaglig uddannelse og Transferlæring i Sundhedsklinikken Metropoldagen december 2014

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

STRATEGISKE SIGTELINJER

Det tværprofessionelle kontinuum

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Formålet med et valgfrit element på tværs af uddannelse, praksis og professioner

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Intern, klinisk mundtlig prøve. Selvstændig professionsudøvelse 6. semester

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Uddannelsesudvalgsmøde

For at lykkes skal vi gøre det sammen. Tværfaglighed er en udfordring. Er det også en styrke?

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Studieaktiviteter for modul 5 Bioanalytikeruddannelsen

Disposition for workshop lokale B 102

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

Tema for Landskonference 2015: Tvær(t)fagligt samarbejde samarbejde på tværs

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Praktikbeskrivelse, KD

Semester- beskrivelse

Modulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Generel klinisk studieplan

Tværprofessionelt samarbejde i et uddannelsesperspektiv. Helle Walsted Samuelsen Uddannelsesleder Institut for Socialt Arbejde

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Tværprofessionelle studieaktiviteter og uddannelsestilbud for studerende i Området for Sundhed UCL

Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien

Tværprofessionel undervisning

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Sundhedsfaglig Højskole Sundhedsuddannelserne i Århus. Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

Modulbeskrivelse 10 Ugers Tværprofessionelt Modul

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

20. december Side 1

Semester- beskrivelse

Statusrapport InterTværs April 2018

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Pilotprojekt: Tværprofessionelt læringsmiljø mellem fysioterapeut- og sygeplejestuderende - statusrapport

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

human first Indsatsområder

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

Semesterets tema: Avanceret fysioterapeutisk ræsonnering og beslutningstagen i fysioterapeutiske interventioner

Tema: Fysioterapeutisk klinisk ræsonnering og beslutningstagen i behandling, genoptræning og rehabilitering

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Semester- beskrivelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Transkript:

Tværprofessionelle forløb på 3./4. semester, sundhedsuddannelserne VIA University College, Campus Aarhus N. 1.udgave 30.01.2017 Sygeplerskeudd.: Ida Bager ILB@via.dk. Fysioterapeutudd.: Mie Pries-Sørensen mips@via.dk. Ergoterapeutudd.: Bente Wurtz Jochumsen bejo@via.dk. Ernæring og Sundhed: Mette Iversen mkfi@via.dk. Bioanalytikerudd: Lone Krause-Jensen lkra@via.dk

2 Det tværprofessionelle uddannelsesforløb på 3/4 semester 1.0. Baggrund Når borger og sundhedsprofessionelle mødes, kan den nødvendige indsats sjældent løses af én profession. Vi er blevet meget specialiserede i social- og sundhedssystemet, som følge af et højt vidensniveau, og det betyder, at tværprofessionelt samarbejde er blevet en nødvendighed for at kunne yde den bedst mulige indsats for og med borgerne. (1) Sundhedsprofessionelle skal kunne agere professionelt i forskellige typer af samarbejde på tværs af organisationer, fagligheder og personligheder for at borgerne oplever en sammenhængende og koordineret indsats (2). Efter endt uddannelse skal både ergoterapeut-, fysioterapeut-, bioanalytiker-, sygeplejerske- samt ernæring og sundhedsuddannelsen ifølge uddannelsesbekendtgørelserne alle kunne indgå i tværprofessionelle samarbejder. Internationalt findes der forskellige definitioner på tværprofessionelt samarbejde. På det tværprofessionelle forløb på 3. semester/ 4. semester tages der udgangspunkt i WHO s definitioner på henholdsvis tværprofessionel uddannelse og tværprofessionel samarbejde. Ved tværprofessionel uddannelse (Interprofessional education) forstås: Interprofessional education occurs when students from two or more professions learn about, from and with each other to enable effective collaboration and improve health outcomes" (3: s. 13) Ved tværprofessionel samarbejde (Collaborative practice) forstås: Collaborative practice in healthcare occurs when multiple health workers from different professional backgrounds provide comprehensive services by working with patients, their families, carers and communities to deliver the highest quality of care across settings (3: s. 13) De studerende skal i uddannelsesforløbet arbejde med temaer, som kan bidrage til øget kvalitet af tværprofessionelle samarbejder. For optimal tværprofessionel læring vil forløbet være baseret på teamsamarbejde på tværs af professioner (4). Det temabaserede arbejde vil være baseret på naturlige arbejdsfællesskaber, hvor de studerende skal bidrage med egen professionel kernefaglighed i den fælles opgaveløsning. Det tværprofessionelle samarbejde i teams anvendes som middel til værdiskabelse, som opnås, når de studerende udveksler professionel viden og forståelse til fælles løsning for borgere og patienter (5). 2.0. Formål med det tværprofessionelle forløb Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at de studerende kan arbejde med muligheder og udfordringer i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde omkring borgerforløb samt reflektere over egen læring og egen professions rolle i relation hertil. 2.1. Fælles læringsudbytter for det tværprofessionelle forløb Viden: Kan beskrive forskellige professioners roller, opgaver og ansvarsområder i tværprofessionelle og sektorielle sammenhænge Kan beskrive forskellige aspekter af tværprofessionel og -sektoriel kommunikation 2

3 Færdigheder: Kan arbejde på tværs af professioner samt organisationer med udgangspunkt i fælles mål Kan kommunikere reflekteret og ligeværdigt på tværs af professioner Kan identificere og bearbejde en tværprofessionel problemstilling samt argumentere for værdien af tværprofessionelt og sektorielt samarbejde i relation hertil Kompetencer: Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen såvel som andre professioner Kan planlægge og igangsætte indsatser på tværs af professioner med udgangspunkt i fælles mål Kan reflektere over rammer, muligheder og udfordringer i det tværprofessionelle og sektorielle samarbejde Kan reflektere over egen professions rolle i det tværprofessionelle og sektorielle samarbejde 3.0. Tværprofessionel uddannelse og tværprofessionelt samarbejde Uddannelsesforløbet vil tage udgangspunkt i flere modeller om tværprofessionelt samarbejde og uddannelse. 3.1 Ramme for interprofessionelle kompetencer Med udgangspunkt i Ramme for interprofessionelle kompetencer, udarbejdet af Dansk selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsnet (IPLS), sættes fokus på, at de studerende udvikler tværprofessionelle kompetence relateret til: 3

4 Borgerinvolvering: At kunne tage udgangspunkt i det hele menneske og borgerens levede liv i det tværprofessionelle samarbejde omkring og med borger/patient Læring: At lære af, med og om hinanden med udgangspunkt i en stærk feedback kultur Teamsamarbejde: At samarbejde som et team med udgangspunkt i fælles mål og en anerkendende tilgang Faciliterende lederskab: at kunne forstå sundhedssystemets organisering og anvende relationel koordinering som teoretisk grundlag for samarbejde på tværs af sektorer, professioner og specialer. (6) Figur 1 Ramme for interprofessionelle kompetencer (6) 3.2 Kompetencemodel Med udgangspunkt i Hugh Barrs kompetencemodel arbejdes der i uddannelsesforløbet med: Fælles kompetencer: kompetencer som er fælles for alle professioner Komplementære kompetencer: kompetencer, der hører til én profession og som er komplementære til andre professioners kompetencer. Samarbejdskompetencer: kompetencer som alle professioner behøver for at kunne samarbejde inden for egen profession, med andre professioner, med ikke-professionelle, med organisationer, med patienter og deres pårørende, med frivillige og med samfundsgrupper. (7) 3.3 T-model T-modellen, som beskrevet af Tim Brown (CEO, IDEO, Stanford University), omhandler hvorledes tværprofessionelle kompetencer hviler på monoprofessionelle kompetencer og danner udgangspunkt for det innovative teamsamarbejde. Teamet integrerer teammedlemmernes forskellige kompetencer i en fælles opgaveløsning. Hvert teammedlem må besidde dybdegående monoprofessionelle kompetencer, der medtages i den tværprofessionelle proces. De tværprofessionelle kompetencer omhandler at kunne tage et fælles ejerskab og ansvar i forhold til opgaveløsningen. (8) 4

5 I bredden: Tværprofessionelle kompetencer Figur 2 T-model. Frit efter (8) 3.4 Darsøs Innovationsmodel Tværprofessionelt samarbejde er ikke et mål i sig selv det er en metode/en tilgang for at kunne innovere på udfordringer i praksis, således at løsningerne bliver nye og bedre (5). Innovation forudsætter, at professionerne er refleksive og villige til at bryde organisatorske og faglige grænser (1). Lotte Darsøs innovationsmodel integrerer teamets roller og relationer med processen mod en gensidig forståelse af opgaven samt udvikling af teamets viden ud fra deres ikke-viden (9). Figur 3 Innovationsmodel (9) 4.0. Temaer I det tværprofessionelle forløb vil der være undervisning i en række fælles og selvvalgte temaer. De selvvalgte temaer kan være inden for områderne sundhedsfremme og forebyggelse, diagnostik, behandling, (re)habilitering og palliation. 5

6 5.0. Undervisnings- og arbejdsformer Det tværprofessionelle forløb udgør 5 ECTS point og strækker sig fra semesteruge 11-17. I disse uger vil et varierende antal dage være reserveret til undervisning og arbejde i det tværprofessionelle forløb. Undervisnings- og arbejdsformerne vil variere fra forelæsninger, holdundervisning, teamsamarbejde, logbog, studieopgaver og selvstændig studietid. 6.0. Forudsætningskrav I forbindelse med arbejdet med det selvvalgte tema skal der udarbejdes et produkt (skriftligt/video/andet gerne multimodalt), der præsenterer teamets arbejde. Omfanget vil afhænge af det valgte medie, men skal svare til 2-5 normalsider. 7.0. Evaluering Der afholdes en mundtlig slutevaluering. Herudover evalueres forløbet sammen med de øvrige elementer på semesteret på de enkelte uddannelser. 8.0. Referencer 1. Vyt, A., Pahor, M. & Tervaskanto-Maentausta (red.) (2015). Interprofessional education in Europe: Policy and practice. Garant Publishers 2. Willumsen, E. og Ødegård, A. (red.) (2016). Tverrprofesjonelt samarbeid (2. udg.). Universitetsforlaget 3. World Health Organization, WHO (2010). Framework for Action on Interprofessionel Education & Collaborative Practice 4. Barr, H., Gray, R., Helme, M., Low, H. & Reeves S. (2016). Interprofessional Education Fuidelines 2016. CAIPE 5. Andy Højholdt (2016). Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis - I teori og praksis (2. udg.). Hans Reitzels forlag 6. Finnemann M, Holtzmann JS, Hovedskov J. Ramme for interprofessionelle kompetencer. Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet, IPLS. Fremlagt d. 5.12.2016. Upubliceret. Kan rekvireres hos arbejdsgruppen. 7. Barr, H. (1998). Compentent to collaborate: Towards a competency-based model for interprofessional education. Journal of Interprofessional Care, 12:2, 181-187 8. Brown, T. (2009). Change by design. HarperCollins Publishers, New York 9. Darsø L. (2011). Innnovationspædagogik. Kunsten af fremelske innovationskompetence. Samfundslitteratur 6