1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Helge Kamp og Jørn Dam Hvidovrevej 104 A 2650 Hvidovre Sagen omhandler spørgsmålet, om de indklagede som følge af de indklagedes fejlagtige oplysninger om ulovlige udbygninger skal betale erstatning til klagerne. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at erhverve. Den 23. januar 2005 underskrev klagerne en købsaftale om køb af ejendommen. Af den tilhørende salgsopstilling fremgik: Andre bygninger.. 29 m 2 Heraf. Carport 29 m 2 I forbindelse med underskrivelse af købsaftalen fik klagerne bl.a. udleveret BBRejermeddelelse og tilstandsrapport. Af BBR-ejermeddelelse af 30. september 2004 fremgik, at der på ejendommen fandtes et udhus med et bebygget areal på 29 m 2. Af tilstandsrapport af 5. oktober 2004 fremgik det, at der var carport med bebygget areal på 25 m 2, udhus 9 m 2 samt overdækning 13 m 2. Det fremgik videre af tilstandsrapporten:
2 Carport, udhus, og overdækning er ikke opført på BBR-ejermeddelelse. Arealer er jf. ca opmåling. Efter overtagelsen af ejendommen henvendte klagerne sig til kommunen for at forespørge om mulighederne for at opføre et 25 30 m 2 stort isoleret udhus på ejendommen. Klagerne meddelte kommunen, at udhuset ville blive placeret med skyldig hensyntagen til byggelinjer, samt at godkendelse fra henholdsvis nabo samt kommunen ville blive indhentet forinden opførelsen. Kommunens tekniske forvaltning orienterede ved brev af 24. juli 2007 klagerne om proceduren for opførelse af udhuset. Vedrørende eksisterende forhold anførte kommunen: Udsnit af omtalte plantegning:
3
4 Klagerne svarede kommunen ved brev af 25. juli 2007. Klagerne forklarede i deres svar bl.a., at klagerne umiddelbart efter købet blev opmærksomme på, at bebyggelsen i skellet var længere end de 12 meter, som var tilladt i henhold til reglerne. Klagerne oplyste, at der var godt 13 meters bebyggelse i skellet. Klagerne vedlagde en erklæring fra naboerne om, at disse ingen indvendinger havde mod den nuværende skelbebyggelse: Kommunen bad den 22. august 2007 klagerne om at fremsende anmeldelse af byggearbejdet. Kommunen meddelte samtidig, at den ulovlige bebyggelse i naboskel ikke kunne lovliggøres eftersom bygninger, der er placeret i skel, ikke må have større samlet længde end 12 meter. Dette ville betyde, at der skulle fremsendes ansøgning om lovliggørelse af udvidelse af det oprindelige udhus, hvor den samlede længde ikke ville overskride de 12 meter. Den 29. august 2007 fremsendte klagerne klage over kommunens beslutning. Den 7. september 2007 fremsendte klagerne brev til de indklagede, hvori klagerne
5 beskrev kommunens beslutninger om den ulovlige bebyggelse. Klagerne bad de indklagede om at vedkende sig deres mægleransvar efter at have overset BBRejermeddelelsens ukorrekte oplysninger om udbygninger og carport. De indklagede meddelte den 29. oktober 2007, at de indklagede fandt, efter at have undersøgt sagen nøje, at der ikke kunne rejses kritik af sagsbehandlingen. Klagerne har til sagen fremsendt overslag på lovliggørelse i henhold til kommunens brev af 22. august 2007. Af overslaget fremgår, at udgiften hertil vil udgøre kr. 11.250,00 inkl. moms. Der tages forbehold for kloak og nedløb. Klagerne har endvidere fremsendt oplysning om gebyr for byggesagsbehandling i kommunen for 2008, kr. 1.406,50. Klagerne har bl.a. anført: De indklagede skal betaling erstatning til klagerne. Klagerne blev hverken i salgsopstilling eller købsaftale gjort bekendt med, at udbygningerne var ulovlige. Klagerne burde måske have reageret på salgsopstillingens og BBR-ejermeddelelsens angivelse af udbygninger/carport på 29 m 2, men eftersom dette var oplyst i salgsopstillingen, og de indklagede havde haft ejendommen til salg i nogen tid, herunder fremvist denne, antog klagerne, at oplysningerne var korrekte. Klagerne skal nu reducere udbygningernes areal. Det er klagernes opfattelse, at ejendomsmæglerens ansvar indeholder indhentelse og gennemgang af diverse dokumenter. Som køber må man kunne forvente, at ejendomsmægleren gennemgår dokumenterne for at sikre sig overensstemmelse mellem disse, hvilket vil sige, at tilstandsrapporten ikke indeholder oplysninger om bygninger, som ikke fremgår af BBR-ejermeddelelsen. De indklagede bør vedkende sig deres ansvar ved at tage de nødvendige skridt, således at udbygningerne kan lovliggøres uden yderligere omkostninger og tidsforbrug for klagerne. Klagerne tager yderligere forbehold for lovligheden af de oprindelige bygninger tilladt i 1960. Såfremt disse ikke kan godkendes af kommunen, tager klagerne forbehold for yderligere i den forbindelse. De indklagede har bl.a. anført:
6 De indklagede bestrider at skulle betale erstatning til klagerne. De indklagede har i salgsmaterialet anført de på BBR-ejermeddelelsen anførte oplysninger og kan ikke erkende at have begået nogen fejl. I tilstandsrapporten, som klagerne har modtaget inden deres underskrift af købsaftalen, er det af den bygningssagkyndige oplyst, at der er fejl i BBR-ejermeddelelsen, og den bygningssagkyndige har herefter anført nogle andre arealer, som han angiver med forbehold for opmåling. Da klagerne har fået udleveret tilstandsrapporten, har klagerne således været bekendt med forholdet. De indklagede kan ikke anerkende det af klagerne fremsendte overslag på lovliggørelse, idet dette ikke giver svar på nævnets spørgsmål, om hvad udgiften til lovliggørelse vil udgøre. En lovliggørelse kan ske alene ved nedtagelse af de lette plastikplader, der overdækker det areal, som anvendes til tørreplads for vasketøj. En beskeden arbejdsopgave, som efter de indklagedes bedste opfattelse kan foretages indenfor maksimalt et par arbejdstimer. Nævnet udtaler: Det fremgik af tilstandsrapporten, at carport, udhus og overdækning ikke var anført i BBR-ejermeddelelsen. Nævnet finder det alvorligt kritisabelt, at de indklagede ikke ved tilstandsrapportens fremkomst nærmere hos kommunen undersøgte, om de nævnte udbygninger var lovligt opført, og dermed kritisabelt, at de indklagede ikke udtrykkeligt i købsaftalen gjorde klagerne opmærksomme på, at udbygningerne ikke var lovlige. Klagerne er af kommunen blevet pålagt at fremsende ansøgning om lovliggørelse af udvidelsen af det oprindelige udhus, hvor den samlede længde ikke overskrider de 12 meter. Klagerne skal som følge heraf reducere den nuværende bebyggelse i skellet. Nævnet finder, at de indklagede som følge af undladelsen af at have undersøgt nærmere om lovligheden skal betale en skønsmæssig erstatning til klagerne på kr. 10.000,00. Efter sagens udfald skal indklagede betale klagerne det af disse til klagenævnet indbetalte gebyr på kr. 250,00. Konklusion:
7 Indklagede skal herefter inden 30 dage fra kendelsens dato til klagerne betale kr. 10.250,00 med tillæg af en årlig rente, Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 % af kr. 10.000,00 fra 20. november 2007, datoen for klagens modtagelse i nævnet, til betaling finder sted. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager 20, stk. 1, og nævnets vedtægter 20, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 20, stk. 2. P.N.V. Poul Søgaard formand