Læseundersøgelse 1. og 3. årgang Skanderborg Kommune 2008 Dorthe Helms og Kirsten Bladt Læsekonsulenter Fagsekretariatet Børn og Unge Skanderborg Kommune.
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Tidlig indsigt giver mulighed for tidlig indsats... 4 Baggrund... 4 Forklaring til kategorierne i OS64 og SL60... 5 Samlede resultater for 1. årgang... 7 Samlede resultater for 3. årgang... 9 Opmærksomhedspunkter... 10 Konklusion og anbefalinger... 12 Læsevejledning til bilag 1 og 2... 13 Bilag 1... 14 Bilag 2... 18 Bilag 3... 22 2
Resume Fagsekretariatet Børn og Unge prioriterer læsning højt. Målet er, at børn skal kunne læse efter 1. klasse. Efter 2. klasse skal alle elever have læsning som redskab. Ambitionen er på læseområdet at være blandt den bedste fjerdedel i Danmark. Alle folkeskoleelever på 1. og 3. årgang i kommunen er læsetestet i skoleåret 06/07 og igen i skoleåret 07/08. Det drejer sig om i alt 1553 elever fordelt på 74 klasser. De anvendte prøver er et screeningsværktøj. Formålet er at give et overblik over læsestandpunktet i de enkelte klasser og i kommunen som helhed. Prøvetagningen foregik sidste år i maj, mens den i år er rykket frem til marts måned. Det påvirker selvfølgelig resultatet, primært på første årgang, hvor elevernes læseudvikling for alvor tager fart i de sidste måneder af skoleåret. Alle skoler har taget imod læsekonsulenternes tilbud om en læsekonference på skoleniveau, hvor skolen bl.a. har fået en tilbagemelding på egne prøveresultater. Prøveresultaterne viser, at 65 % af eleverne på 1. årgang er sikre læsere. En tredjedel er stadig usikre. Der er meget store forskelle på de enkelte klasseresultater. Resultatet ligner det fra sidste år, men altså med den forskel, at eleverne har haft to måneder mindre til at øve sig og konsolidere deres færdigheder. Dette betyder, at der reelt er sket en fremgang i elevernes læseudvikling på 1.årgang set i forhold til resultaterne fra sidste år. På 3. årgang er 84 % af eleverne sikre læsere, hvilket er en fremgang i forhold til sidste år på syv procentpoint. Gruppen af elever med opmærksomhedskrævende læsefærdigheder er stadig for stor, men hovedindtrykket er en utvetydig og klar fremgang. Mange klasser har imponerende flotte resultater. I det forløbne år har der i Skanderborg Kommune været fokus på læsning. Mange skoler har sendt lærere på efteruddannelse, og de første eksaminerede læsevejledere bliver færdige til jul efter 1½ års studie. Dette skal givetvis ses som en væsentlig medvindsfaktor i forhold til den øgede fremgang i elevernes læseudvikling på det kommunale niveau. Det er ønskeligt, at alle skoler i kommunen om to år har mindst én uddannet læsevejleder. Der er en klar tendens til en vis ensartethed i niveauet på hver enkelt skole. Generelt ligger skolerne på deres eget niveau. Det betyder, at det ikke kun er den enkelte lærers ansvar og opgave at løfte læseniveauet. Her har skolens ledelse en helt central rolle. I EVA-rapporten peges på betydningen af kommunens indsats med henblik på at løfte læseniveauet. Kommunale læsemål fremhæves som en påviselig medvindsfaktor. Hvis målet om at være blandt de 25 % bedste i Danmark skal nås, skal læseundervisningen stadig have bred bevågenhed. Læsekonsulenterne tager initiativ til, at der udarbejdes en kommunal handleplan for læsning i 2009. I skoleåret 08/09 gentages screeningen på 1. og 3. årg. Læseprøverne skal tages i marts måned, og resultaterne indsendes til læsekonsulenterne inden 1. april. Ingen magter udfordringen med at løfte læseniveauet i Skanderborg Kommune alene. Politikerne, fagsekretariatet, skolelederne, lærerne og pædagogerne har hver især en betydningsfuld opgave. Lad os glæde os over de flotte resultater, og arbejde sammen om at blive endnu bedre til glæde og gavn for det enkelte barn! 3
Tidlig indsigt giver mulighed for tidlig indsats Fagsekretariatet Børn og Unge prioriterer læsning højt. Ambitionen er, at eleverne i Skanderborg skal være gode og sikre læsere. Målet er at være blandt den bedste fjerdedel i Danmark. I skolernes kontraktmål for indeværende skoleår står der, at 80 % af eleverne på 1. årgang og 90 % af eleverne på 3. årgang skal være sikre læsere ved den kommunale læseundersøgelse. Baggrund Sidste skoleår blev alle folkeskoleklasser på 1. og 3. årg. i Skanderborg Kommune læsetestet - hovedparten af klasserne i april-maj. I år er screeningen gentaget samtidig med, at den er rykket frem til marts måned efter ønske fra et flertal af skolerne. De enkelte skoler har selv forestået prøvetagningen, mens læsekonsulenterne har indsamlet og bearbejdet resultaterne. Samlet indgår 1553 elevers læseresultater i undersøgelsen for i år. Alle elever tilknyttet en almindelig klasse burde således være omfattet af undersøgelsen. Elever i specialklasser og specialskoler har ikke deltaget, mens enkeltintegrerede elever optræder i statistikken. Eleverne på 1. årg. er screenet med ordlæseprøven OS64 (note 2), mens 3. årg. er screenet med sætningslæseprøven SL60 (note 3). Prøverne er standardiserede og benyttes i hele landet. Standardiseringen stammer fra 1999 og 2003. ( Dengang blev der indsamlet resultater fra et repræsentativt antal kommuner, og på den baggrund udarbejdet en standard det som denne rapport refererer til som gennemsnittet i Danmark eller de 25 % af samtlige klasser, der klarede sig bedst ved landsafprøvningen ). Landsgennemsnittet var ikke imponerende, og der blev efterfølgende sat skarpt fokus på den tidlige læseundervisning i hele landet. Sideløbende arbejdes der på at stramme Fælles Mål hvor man før skulle kunne læse efter 2. klasse, gælder det nu efter 1. klasse. Det er derfor almindelig anerkendt, at standardiseringen må anses for at være forældet. Eleverne forventes at være betydeligt bedre læsere nu end for fem og ni år siden. På den baggrund skal sammenligningerne læses: Skanderborg skal helst ligge betydeligt bedre end landsgennemsnittet, også selvom vores prøver er taget i marts, og standardiseringen er fra maj. Når man sammenligner de kommunale resultater fra sidste år og i år, er det en anderledes betydningsfuld faktor at prøvetidspunktet er rykket frem, ikke mindst på 1. årgang. I næste års læseundersøgelse vil landsgennemsnittet blive erstattet med et kommunalt gennemsnit. SL60 består af 60 sætninger med stigende sværhedsgrad. Til hver sætning er der 5 billeder, hvoraf eleven skal vælge det ene, der passer til teksten. Lix-tallet er 20. (Elever på 3. årg. forventes at kunne læse tekster med højere lix-tal ved slutningen af skoleåret). OS64 er en ord-læseprøve efter samme princip. For at kunne læse skal man dels være i stand til rent teknisk at afkode bogstavernes lyd og dels være i stand til at forstå det, man læser. OS- og SL-prøverne er et screeningsværktøj. Dvs. et noget overfladisk evalueringsværktøj som primært undersøger elevernes afkodningsfærdigheder. Deres formål er at give et hurtigt overblik over en klasses læsestandpunkt, og som sådan er prøverne velegnede. Men de er ikke tilstrækkelige som evalueringsværktøj for den enkelte dansklærer. Klasser og enkeltelever med et opmærksomhedskrævende resultat bør udredes nærmere. 4
Både sidste år og i år har alle skoler taget imod læsekonsulenternes tilbud om en læsekonference på skoleniveau (note 4). Med udgangspunkt i prøveresultaterne har der været sat fokus på klasserne som helhed, undervisningen, fokuspunkter samt enkeltelever, hvis udvikling kræver særlig opmærksomhed. Forklaring til kategorierne i OS64 og SL60 Kategoriseringen for begge prøver baserer sig dels på rigtighedsprocent og dels på tidsforbrug. Den normale begynderlæser vil i sin første læsning være langsom og tøvende. Eleven genkender kun umiddelbart få ord og må derfor arbejde med hvert enkelt ord. Dette er tidskrævende. I begyndelsen vil elevens afkodning i høj grad være baseret på gætning, der kvalificeres løbende, efterhånden som eleven behersker flere angrebsstrategier. Herved stiger rigtighedsprocenten. Først når eleven opnår en vis rutine i at arbejde målbevidst med relevante angrebsteknikker og samtidig er i stand til umiddelbart at afkode dele af teksten, stiger hastigheden. Et stort tidsforbrug vidner altså om usikkerhed eller manglende rutine. I det følgende gives et overblik over kategoriseringen i skematisk form, hvor prøverne er vist hver for sig. Kategoriseringsskema for OS64 Rigtighedsprocent Kategori: 1, 2 og 3 1: R% 90 2: R% < 90 samt flere fejllæste end oversprungne 3: R% < 90 samt lige så mange oversprungne som fejllæste eller flere oversprungne end fejllæste. Læsehastighed Kategori: A, B og C Gennemsnitlig læsetid pr. opgave i sekunder: A: Gennemsnitlig læsetid 3 sek. pr. opg. B: Gennemsnitlig læsetid >3 og 8 sek. pr. opg. C: Gennemsnitlig læsetid > 8 sek. pr. opg. Kategoriseringsskema for SL60 A: Læsetid 9 min. samt R% 90 B: Læsetid > 9 min. og < 15 min. samt R% 90 C: Læsetid 15 min. samt R% 90 D: Læsetid < 15 min. samt R% < 90 og 80 E: Læsetid 15 min. samt R% < 90 og 80 F: R% < 80 Nedenfor følger en indholdsmæssig forklaring til de enkelte kategorier. Kategorierne for de to prøver er stort set parallelle, hvorfor de beskrives samlet. Kategori A1 og A: Hvis eleven bruger mindre end tre sekunder på at læse et enkelt ord, taler man om umiddelbar læsning. Afkodningen foregår automatisk og problemfrit. 5
Kategori B1 og B: Et tidsforbrug på mellem tre og otte sekunder pr. ord viser, at afkodningen ikke er helt så automatiseret. Eleven har ved nogle af ordene brug for at arbejde med forskellige angrebsteknikker, f.eks. anvende stavning for at kunne læse ordet (middelbar læsning). Da rigtighedsprocenten er større end 90 betyder det samtidig, at eleven behersker relevante angrebsteknikker, men altså stadig er lidt urutineret. (Denne kategori er meget bred; der er stor forskel på, om man læser et ord på tre eller otte sekunder. Man taler om sikker læsning hvis rigtighedsprocenten er 95 eller derover, og tidsforbruget er på maximalt fem sekunder pr. ord - 11 minutter for hele SL60). I diagrammerne optræder kategorierne A, A1, B og B1 som Sikre læsere. Man skal være opmærksom på, at elever i den nederste del af B/B1 kategorien KAN have et opmærksomhedskrævende resultat. Kategori C1 og C: Disse kategorier dækker over de elever, som opnår et rigtigt resultat, men bruger mere end otte sekunder pr. ord (OS64) eller ikke når alle opgaver (SL60). Det store tidsforbrug tyder på stor usikkerhed, manglende rutine eller en stagnation i for omstændelige læseprocesser f.eks. at eleven både tjekker og dobbelttjekker. Det er nødvendigt at kigge nøjere på hver enkelt elevs resultat i denne kategori. Hvis man kun har løst en enkelt opgave (ud af f.eks. 60), havner man således her, så længe man bare har lavet den rigtigt. Her findes både elever med gode forudsætninger, som har modtaget en undervisning, der var mindre optimal, og elever med svage forudsætninger, hvis undervisning har været mere optimal. Her findes også elever med store specifikke vanskeligheder. Kategorierne C1 og C (samt D) optræder i årgangsdiagrammerne som Tøvende læsere. (De er ikke vist som søjler i klassediagrammerne i bilag 1 og 2.) Kategorierne C2, C3, E og F: Disse kategorier refererer alle til besvarelser med en rigtighedsprocent under 90 og et stort tidsforbrug, og således til de elever, som er mest usikre og opmærksomhedskrævende. Kategori B2 og B3 & Kategori D: En rigtighedsprocent under 90 og en forholdsvis for høj hastighed tyder på mangelfulde strategier (B2 og B3) eller manglende indholdsopmærksomhed og præcision (D). Det går for hurtigt i forhold til, hvad eleven magter. Rigtighedsprocenten skal være på plads inden læsehastigheden sættes i vejret. I diagrammerne optræder kategorierne B2, B3 og C2, C3 samt E og F som Usikre læsere. (D optræder som Tøvende læsere.) 6
Samlede resultater for 1. årgang De blå-lilla/lys-grå søjler i diagrammet viser gennemsnittet for Skanderborg Kommune. De rødlilla/mørk-grå søjler viser resultatet for landsafprøvningen fra maj 2003. De hvide søjler refererer til de 25 % af samtlige klasser, som klarede sig bedst ved landsafprøvningen i 1999. (Der findes ikke tal for 2003). Da det er vores mål at være i den øverste fjerdedel, er det denne værdi, kommunen som helhed skal stræbe efter. 1. Årgang 2008 9 8 7 5 4 3 2 1 Sikre Tøvende Usikre Gns. Skan Gns. DK Bedste 25% DK Det fremgår, at 65 % af eleverne er sikre læsere. 21 % er tøvende og 13 % er usikre læsere. Det vil sige, at en tredjedel af eleverne endnu ikke er sikre i afkodningen. 7
Nedenfor sammenholdes resultaterne med sidste års undersøgelse. Der er ikke tale om, at årets resultat er dårligere end sidste år, hvor prøven jo blev taget i maj. I slutningen af 1. klasse er det forventeligt, at mange elever tager et gevaldigt ryk fremad. At prøven i år er taget to måneder tidligere har derfor betydning. Når man sammenligner de enkelte klasser i bilag 1 er der meget store forskelle. En del klasser har meget fine resultater med 80 % eller flere sikre læsere det kan godt lade sig gøre også i marts måned. 1. Årgang 8 7 5 4 3 2 1 Sikre Tøvende Usikre 2007 2008 8
Samlede resultater for 3. årgang Nedenstående diagram viser det samlede resultat for 3. årgang - de enkelte klasseresultater kan ses i bilag 2. 3. Årgang 2008 10 9 8 7 5 4 3 2 1 Sikre Tøvende Usikre Gns. Skan Gns. DK Bedste 25% DK Statistisk set vil ca. 5 % af alle elever have svære specifikke læsevanskeligheder. Man kan ikke forvente, at alle elever skal figurere som sikre læsere. I Skanderborg har 5 % af eleverne et meget opmærksomhedskrævende læseresultat, mens der er 84 % sikre og 12 % tøvende læsere. Der er stadig for mange elever, for hvem læsningen i slutningen af 3. klasse ikke er automatiseret og flydende Dette har vidtrækkende konsekvenser for elevens skoleforløb. Der undervises ikke i afkodning efter 2. klasse. Disse elever har ikke redskaber eller rutine til at kunne læse alderssvarende tekster, og der er en stor risiko for, at de heller ikke får det. I løbet af mellemtrinnet er der en tendens til, at eleverne bruger mindre tid på læsning, ikke mindst de elever, der har vanskeligt ved det, og ikke oplever nogen glæde ved at læse. Læsning er et redskab, man skal bruge i de fleste skolefag. Eleverne forventes at kunne afkode alderssvarende tekster efter 1. klasse. Fra 3. årgang skal læsningen forløbe automatisk, således at børnene kan fokusere på at tilegne sig tekstens indhold - ikke bare i dansk, men i alle fag. Ser man på de enkelte klasser i bilag to, er det først og fremmest de relativt mange klasser med meget entydigt flotte resultater, der springer i øjnene. Om man har 90 eller 100 % sikre elever kan afhænge af, om man i sin klasse har en eller to elever med specifikke læsevanskeligheder. Men der er i år flere klasser, der har fået ryddet op på midten af grafen - antallet af kategori C læsere er reduceret fra 17 til 12 %. Kategorierne A og B er her i undersøgelsen tilsammen benævnt sikre læsere. Men det gælder selvfølgelig, at kat. A er mere sikre end kat. B. Derfor er det glædeligt, at nogle klasser har hovedparten af deres elever liggende i kat. A. 9
Nedenfor sammenholdes resultaterne med sidste års prøver. Der er tale om en pæn og markant fremgang i antallet af sikre læsere på 7 procentpoint. 3. Årgang 9 8 7 5 4 3 2 1 Sikre Tøvende Usikre 2007 2008 Opmærksomhedspunkter Gode vilkår for udvikling af hurtige og sikre læsere. På læsekonferencerne har læsekonsulenterne bl.a. været interesserede i at afdække, hvad der karakteriserer vilkårene omkring klasser med mange hurtige og sikre læsere. I uprioriteret rækkefølge drejer det sig om: En erfaren underviser med klare forventninger. En erfaren underviser på begyndertrinnet har en stor praksisviden i forhold til læsningens kritiske forudsætninger, metoder og materialer. Den erfarne underviser sanser endvidere meget hurtigt, hvilke elever der kræver en ekstra hjælp for at knække læsekoden. Nok så vigtigt er det, at læreren har nogle klare mål for klassens læseudvikling, og at de enkelte elever følges tæt og systematisk. Mange skoler er godt i gang med at bruge løbende evalueringsværktøj som f.eks. LUS (LæseUdviklingsSkema). Holdning. Skoleledelsen, læsevejlederen og læreren mener, at det er vigtigt, at eleverne bliver gode læsere allerede i 1. klasse. Undervisningen er effektiv og målrettet. Læreren har et klart sigte med de aktiviteter, der sættes i værk. Et lydbaseret lærebogssystem. Det danske skriftsprog er svært og meget lidt lydret. En kritisk forudsætning for, at børnene kan komme i gang med afkodningen, er imidlertid en god kompetence til at arbejde med bogstavlyd. For mange børn føles lydarbejdet nemt, hvis de vel at mærke får en systematisk indføring i området. 10
Et lydbaseret lærebogssystem (note 5) sikrer systematikken og er en stor støtte for den uerfarne underviser. Ekstra vigtig er systematikken for de børn, som har specifikke læse- og skrivevanskeligheder. En tydelig læsevejlederfunktion. Det er af overordentlig stor betydning, at skolen prioriterer at have en veluddannet læsevejleder med mandat til at være vejleder for kollegerne på egen skole. Læsevejlederen peger på vigtige undervisningsområder og gode materialer, hjælper med at afvikle læsekurser og bistår med tidligt at få øje på de elever, som kræver en yderligere differentiering af undervisningen for at komme i gang med en god læse- og skriveudvikling. Fremadrettede overvejelser i forbindelse med læsescreeningen. Screeningen gentages i skoleåret 2008/2009. Prøverne skal tages i marts måned, og resultaterne skal indsendes til læsekonsulenterne inden 1. april. Der sker meget på evalueringsområdet, og det betyder, at læsekonsulenterne vil følge med i, om det på et tidspunkt giver mening at udskifte testbatteriet. Læsekonsulenterne vil vedvarende bidrage til, at der skabes et kommunalt overblik på baggrund af det screeningsmateriale, som er mest hensigtsmæssigt at anvende i forhold til at begrænse arbejdsbyrden set i relation til den indsigt, det valgte screeningsmateriale giver adgang til. 11
Konklusion og anbefalinger På 1. årg. er 65 % af eleverne sikre læsere. En tredjedel er stadig tøvende eller usikre. Når man sammenligner de enkelte klasser og skoler, ses der meget store forskelle. Der er stadig et stykke vej før målet om 80 % sikre læsere er nået for Skanderborg Kommune, men der er en del klasser, som er tæt på eller over målet. På 3. årg. er 84 % sikre læsere. Gruppen af elever med en opmærksomhedskrævende læsefærdighed er stadig for stor. For disse elever skal der sættes målrettede tiltag i værk, og deres læseudvikling skal følges nøje. Af bilag 2 fremgår det, at forskellen på de enkelte klassers resultater ikke er så springende som på 1. årgang. Det er selvfølgelig glædeligt, for det betyder, at en målrettet indsats over en periode har en målelig positiv effekt. I forhold til sidste års undersøgelse er der markant flere sikre læsere en fremgang på 7 procentpoint. Flere klasser har imponerende flotte resultater. Sidste år lå udviklingspotentialet i den store gruppe af tøvende læsere på 17 %. Årets resultater tyder på, at der er blevet arbejdet målrettet mange steder, da denne gruppe i år er reduceret til 12 %. Det er stadig for mange, og udviklingspotentialet ligger hos de klasser, der stadig har mange C- læsere og få A-læsere. De mindste skoler har to klasser med i undersøgelsen - de største har otte klasser med. Der er en klar tendens til en vis ensartethed i niveauet på hver enkelt skole. Generelt ligger skolerne på deres eget niveau. Det betyder, at det ikke kun er den enkelte lærers ansvar og opgave at løfte niveauet. Skolens ledelse har her en helt central rolle: Hvordan prioriterer vi børnenes læsning på vores skole, og hvordan griber vi det an? Rapporten fra EVA 2005 (note 6) peger på den store betydning, kommunens indsats har med henblik på at løfte læseniveauet. Kommunale læsemål har påviseligt en positiv indflydelse på undervisningen, og prøveresultater kan med fordel danne udgangspunkt for en dialog med skoleledere og lærere. I den løbende dialog om, hvordan ressourcerne skal anvendes, er det særdeles betydningsfuldt, at læseundervisningen fortsat tilgodeses, hvis målet om at være blandt de 25 % bedste i Danmark skal nås. I det forløbne år har der i Skanderborg Kommune været fokus på læsning. Mange skoler har sendt lærere på efteruddannelse, og de første eksaminerede læsevejledere bliver færdige til jul efter 1½ års studie. Dette skal givetvis ses som en væsentlig medvindsfaktor i forhold til den øgede fremgang i elevernes læseudvikling på det kommunale niveau. Det er ønskeligt, at alle skoler i kommunen om to år har mindst én uddannet læsevejleder. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at det at være en god læser på 3. årg. er noget helt andet end at være en god læser på 7. årg. Læsning er ikke noget, man lærer én gang for alle! Man kan nok så meget være A-læser i de første år og alligevel slutte sin skolegang uden funktionelle læsefærdigheder. Erfaringen viser, at rigtig mange elever opgiver læsningen i løbet af mellemtrinnet. Der skal arbejdes målrettet for at bevare elevernes læselyst og læseglæde. Ingen magter udfordringen med at løfte læseniveauet i Skanderborg Kommune alene. Politikerne, fagsekretariatet, skolelederne, lærerne og pædagogerne har hver især en betydningsfuld opgave. Lad os glæde os over de flotte resultater, og arbejde sammen om at blive endnu bedre til glæde og gavn for det enkelte barn! 12
Læsevejledning til bilag 1 og 2 Hvert enkelt diagram i bilag 1 og 2 illustrerer et klasseresultat. Hver klasse er benævnt med en kode bestående af fem cifre, hvoraf de tre første cifre refererer til skoleåret 0708. De enkelte skoler kender deres egen kode. Den aktuelle klasse fremstår med blå-lilla/lys grå søjle, landsgennemsnittet fra 2003 ses som de rød-lilla/mørk grå søjler, mens de hvide søjler repræsenterer de 25 % af samtlige klasser, som klarede sig bedst ved landsafprøvningen i 1999. Sikre læsere = Kategori A1, A og B1, B Usikre læsere = Kategori B2, B3 og C2, C3 samt E og F. ( Tøvende læsere = Kategori C1, C og D er ikke afbilledet som søjler i klassediagrammerne.) 1 Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning. Undervisningsministeriet, nov. 2005. 2 OS64, Dansk Psykologisk Forlag 1982. 3 SL60, Dansk Psykologisk Forlag 1986. 4 Deltagere i læsekonferencen har typisk været én fra skoleledelsen, skolens læsevejleder, den koordinerende specialundervisningslærer samt læsekonsulenterne. 5 Hermansen, K., E. Jensen: Søren og Mette ny udgave. Alinea. Borstrøm I., D.Klint Petersen: Den første læsning, Alinea, 1999. Møller L.: Nisserne i Ådal, Gyldendal, 2001. 6 Danmarks Evalueringsinstitut (2005): Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder 1 13
14 Bilag 1 Klasseresultater 1. Kl. marts 08 1 2 3 4 5 7 8 9 70801 ' 1 2 3 4 5 7 8 9 70802 1 2 3 4 5 7 8 9 70803 1 2 3 4 5 7 8 9 70804 1 2 3 4 5 7 8 9 70805 1 2 3 4 5 7 8 9 70806 1 2 3 4 5 7 8 9 70807 1 2 3 4 5 7 8 9 70808 1 2 3 4 5 7 8 9 70809 1 2 3 4 5 7 8 9 70810
Klasseresultater 1. kl. marts 08 9 0 % 9 8 0 % 8 7 0 % 7 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 70811 5 4 3 70812 2 0 % 2 10 % 1 0 % 9 9 8 8 7 7 5 4 3 70813 5 4 3 70814 2 2 1 1 9 9 8 7 5 4 3 2 70815 8 7 5 4 3 70816 1 2 1 A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre 9 8 7 5 4 3 70817 2 1 9 0 % 9 8 0 % 8 7 0 % 7 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 70819 5 4 3 70820 2 0 % 2 10 % 1 0 % 15
Klasseresultater 1. kl. marts 2008 10 9 8 7 5 4 3 2 1 70822 10 9 8 7 5 4 3 2 1 70823 9 8 7 5 4 3 2 1 70824 A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre 9 0 % 9 0 % 8 0 % 8 0 % 7 0 % 7 0 % 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 70825 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 70826 2 0 % 2 0 % 10 % 10 % 0 % 0 % 9 0 % 8 0 % 7 0 % 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 70828 2 0 % 10 % 0 % 9 0 % 9 8 0 % 8 7 0 % 7 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 70829 5 4 3 70830 2 0 % 2 10 % 1 0 % 16
Klasseresultater 1. kl. marts 2008 9 9 8 8 7 7 5 4 3 70831 5 4 3 70832 2 2 1 1 A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre 9 9 0 % 8 8 0 % 7 5 4 3 2 1 70833 7 0 % 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 2 0 % 10 % 0 % 70834 9 9 8 7 5 4 3 2 1 70835 8 7 5 4 3 2 1 70836 A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre prøve medio april 10 9 8 10 8 4 2 70837 7 5 4 3 2 1 60738 A1 B1 C1 B2/ 3 C2 C3 sikre usikre prøve medio april 10 0 % 9 0 % 8 0 % 10 8 4 2 70839 7 0 % 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 2 0 % 10 % 70840 0 % 17
18 Bilag 2 Klasseresultater 3. kl. marts 2008 1 2 3 4 5 7 8 9 10 70801 1 2 3 4 5 7 8 9 10 70802 1 2 3 4 5 7 8 9 10 70803 1 2 3 4 5 7 8 9 10 70804 1 2 3 4 5 7 8 9 10 70805 1 2 3 4 5 7 8 9 10 70806 1 2 3 4 5 7 8 9 10 70808 1 2 3 4 5 7 8 9 10 70809 1 2 3 4 5 7 8 9 10 70810
Klasseresultater 3. kl. marts 2008 10 10 9 8 9 8 7 70811 7 70812 5 4 3 2 5 4 3 2 1 A B C D E F sikre usikre 1 A B C D E F sikre usikre 10 10 0 % 9 9 0 % 8 8 0 % 7 5 4 3 70813 7 0 % 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 70814 2 2 0 % 1 10 % 0 % 12 10 8 70815 4 2 12 10 8 4 2 70817 10 9 8 7 5 4 3 2 1 70818 10 10 0 % 9 9 0 % 8 8 0 % 7 5 4 3 2 1 70819 7 0 % 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 2 0 % 10 % 0 % 70820 19
Klasseresultater 3. kl. marts 2008 10 10 9 9 8 8 7 5 4 3 70821 7 5 4 3 70822 2 2 1 1 10 9 8 7 5 4 3 2 1 70823 10 9 8 7 5 4 3 2 70824 1 A B C D E F sikre usikre 10 10 9 9 8 8 7 5 4 3 70825 7 5 4 3 70826 2 2 1 1 10 10 9 9 8 8 7 5 4 3 70827 7 5 4 3 70828 2 2 1 1 10 12 9 8 10 7 5 4 3 2 1 70829 8 4 2 70830 A B C D E F sikre usikre 20
Klasseresultater 3. kl. marts 2008 10 10 9 8 9 8 7 70831 7 70832 5 4 3 2 5 4 3 2 1 A B C D E F sikre usikre 1 A B C D E F sikre usikre 10 10 0 % 9 9 0 % 8 8 0 % 7 5 4 3 70833 7 0 % 6 0 % 5 0 % 4 0 % 3 0 % 70834 2 2 0 % 1 10 % 0 % 10 9 8 7 5 4 3 70835 2 1 prøve april prøve april 10 10 8 4 2 A B C D E F sikre usikre 70837 8 4 2 70838 prøve april prøve april 10 10 8 8 4 70839 4 70840 2 2 A B C D E F sikre usikre A B C D E F sikre usikre 21
Bilag 3 Oversigt over udvalgets hovedanbefalinger til en national handleplan for læsning: 1. Obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige. Styrket sprogstimulering i dagtilbud og målrettet sprogstimulering for børn med behov for intensiv sprogstøtte i daginstitutioner. 2. Sprogudvikling og sprogstimulering som obligatorisk fag på pædagoguddannelserne. Efteruddannelse i sprogstimulering af børn med behov for intensiv sprogstøtte. 3. Daglig læseforberedende undervisning i børnehaveklassen. Foregribende indsats for børn med risiko for læsevanskeligheder. Fremrykning af specialundervisning til 1. og 2. klasse. 4. Ambitionsniveauet i trinmålene i læsning (Dansk) hæves, så de fremtidige trinmål i 1. klasse svarer til det nuværende ambitionsniveau i 2. klasse. 5. Kommunerne skal sikre, at kun lærere med kvalifikationer i læsning underviser i Dansk, at samtlige lærere i alle (boglige) fag involveres i læseundervisningen, samt at efteruddannelse af lærere i læsning prioriteres højt. 6. Den almindelige undervisning skal rumme såvel alle elever født i Danmark som hovedparten af den læse- og sprogstøtte, der gives til elever med særlige behov. 7. Et fagkyndigt udvalg skal udarbejde trinmål efter en model med fokus på elevernes forskellige udvikling fra børnehaveklasse til 2. klasse. Derefter for udvalgte klassetrin. 8. De nye trin- og slutmål skal afspejles såvel i de nationale test som i afgangsprøverne i 9. klasse, og læsning skal fremover være en del af prøven. 9. Tilbud i 10. klasse til elever uden tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse: Intensivt læsekursus på små hold i faglig læsning. 10. Fagintegreret læseundervisning for personer med læsevanskeligheder i erhvervsuddannelserne og voksenuddannelserne samt et FVU forløb målrettet indvandrere. 11. Læsning skal styrkes i læreruddannelsen. Læsekonsulenter, læsevejledere og lærere skal videreuddannes og efteruddannes i læseundervisning. 12. National strategi for opbygning af et stærkere forskningsmiljø og øget forskningsbaseret undervisning i læsning samt et målrettet forskningsprogram. 22