Fællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål



Relaterede dokumenter
Reformen. Forenklede Fælles Mål

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Naturfagsprøverne under forandring. Naturfagsundervisning i fællesfagligt samarbejde

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Naturfagsprøverne under forandring

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenkling af Fælles Mål

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Forenklede Fælles Mål

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Et fagligt løft af folkeskolen

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Understøttende undervisning

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Skolereform har tre overordnede formål:

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Et fagligt løft af folkeskolen

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Hyldgård Ny folkeskolereform

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk

FOLKESKOLEREFORMEN.

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Torsdag d. 7. november 2013

Skolebestyrelsens principper

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Oplæg for deltagere på messen.

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Skabelon for læreplan

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Avnø udeskole og science

Fællesfaglige fokusområder

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Kompetencemål for Fysik/kemi

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Hvad er der med den der skolereform?

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

SKOLEPOLITIK

Forord. og fritidstilbud.

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet , justeret i SDU

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Transkript:

Fællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål Naturvidenskabernes Hus den 27. november 2013

Oplever elever omverdenen opdelt i fag? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 2

Fællesfaglige samarbejder kan udnytte synergieffekten i forlængelse af natur/teknik Kemi Biologi Geografi Oftest kan eleverne ikke overføre fagligt indhold fra det ene fag til det andet Fysik - på trods af beskæftigelse med samme emne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 3

Sammenhæng mellem naturfagene Sammenhæng på tre niveauer: 1. Samme faglige forhold set fra fagenes forskellige synsvinkler fx lys-bølger-brydning-øjet-synsopfattelse fødevarer-konservering-protein/fedt/kulhydrat-fordøjelse vejr og vejrfænomener stofkredsløb 2. Komplementære forhold fx fødevareproduktion/landbrug miljøproblemer energi og energiomsætning 3. Arbejdsmåder og tankegange Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 4

Fællesfaglige undervisningsforløb tværfaglighed Funktionel tværfaglighed Udgangspunkt i og fokus på virkelighedsnære naturfaglige problemstillinger Undervisningsforløb opleves af eleverne som ét forløb en helhed! Enkeltfaglige forhold inddrages først til belysning af problemstillingens delelementer, når det er relevant for eleverne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 5

Løse opgaver/svare på spørgsmål Resultatformidling Informationsskolen bestemt lærebog bestemt emne bestemt pensum reproduktion Beskrivelsesviden (hvordan) Faglighed Hvilken faglighed? Stille spørgsmål /formulere faglige problemstillinger Undersøge og eksperimentere Vidensskolen færdigheder/metoder begreber/strukturer perspektiver/synsvinkler Forståelsesviden (hvorfor det? Hvad nu?) Handlingskompetence Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 6

Fællesfaglige naturfagsforløb Forudsætter overblik over og indsigt i sit fag identifikation af kernefagligheden overblik over de andre naturfag samarbejdsevne spørgeteknik refleksion hos elever Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 7

Fællesfagligt = At naturfagslærerne planlægger sammen, og gennemfører undervisningen i det tværnaturfaglige emne/tema som ét sammenhængende forløb i vekselvirkning med enkeltfaglige fordybelsesforløb Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 8

Fællesfaglige undervisningsforløb Mulighed for at opnå en synergieffekt. Mulighed for meningsfulde helheder. Fællesfaglige naturfagsforløb forudsætter lærersamarbejde om formulering af præcise læringsmål fra kernestoffet i biologi, fysik, kemi og geografi. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 9

Naturfaglig kultur på skolen? = Naturfagslærere i samarbejde! Naturfagsteam Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 10

Fagdidaktiske overvejelser Hvad skal styre undervisningen mål, lærebogsforfattere, lærerens faglighed eller? Hvilke faglige læringsmål? Hvilke emner kan tilgodese de valgte læringsmål? Hvordan kan eleverne deltage i beslutning om arbejdsformer, metoder og stofvalg? Hvordan sikres en faglig progression? Hvem, hvad, hvordan og hvornår skal der evalueres? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 11

Brainstorm med eleverne Drikkevand Enzymer Fordøjelse Sundhed Fødevareproduktion Fordøjelsessystemet Landskabsdannelse Grundvandsdannelse Bestanddele Proteiner, kulhydrater, fedt Kost Dyrkningsjorden Nedsivning pesticider EU Politisk-økonomiske forhold Kunstgødning Økologisk Organisk gødning Dyrkningsmetoder Konventionelt Næringsioner Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 12

Tydelige mål Arbejdet kan blive mere fokuseret, og der kan skabes større motivation hos eleverne, hvis læreren tydeliggør de faglige mål for eleverne inddrager eleverne i planlægningen lægger vægt på den faglige evaluering så eleverne bliver bevidste om meningen med deres arbejde og om deres egen læreproces Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 13

Planlægning - årsplan FAGLIGE MÅL Emne Aktiviteter EVALUERING Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 14

Evalueringens 3 fokuspunkter 1. Hvordan er elevernes udvikling af faglige kundskaber og færdigheder? 2. Hvorfor har de lært noget og ikke noget andet? 3. Hvordan skal den efterfølgende undervisning tilrettelægges? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 15

Eleverne skal undre sig stille spørgsmål formulere problemstillinger undersøge eksperimentere indsamle data opstille modeller analysere, argumentere, formidle, Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 16

Skab engagement Tag udgangspunkt i virkelighedsnære, aktuelle og vedkommende problemstillinger / dilemmaer, som er meningsfulde for eleverne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 17

Fællesfagligt - Tværfagligt Biologi Kemi Geografi Fysik Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 18

Fukushima-ulykken Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 19

Felix Baumgartner Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 20

Tag udgangspunkt i aktuelt stof og begivenheder DONG Energy poster 15 millioner kroner i en udvidelse af anlægget for produktion af bioethanol i Kalundborg. Anlægget skal blandt andet bygges om, så det kan håndtere en ny type genmodificeret gær, som vil gøre det muligt at få 50 procent mere bioethanol ud af en halmballe. Det vil gøre teknologien mere konkurrencedygtig. Fabrikken skal være et demonstrationsanlæg, fordi der er stor interesse især fra lande uden for EU for teknologi, som kan producere andengenerations-bioethanol. Globalt anses bioethanol for at være et af de mest effektive redskaber til at reducere CO2-udledningen i transportsektoren. Pol 25.2.2013 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 21

Alle naturfag er i spil her! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 22

Alle naturfag er i spil her! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 23

Udbredelse af O 2 -svind Den 13.-23.8.2012 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 24

Faghæfter FM 2009 Fagformål Slutmål Trinmål Læseplan Undervisningsvejledning + synoptisk opstillet Målene i hvert fag inddeles i fire kategorier med tilhørende trinmål Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 25

13 fælles trinmål biologi fysik/kemi geografi Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 26

Mange trinmål 100 80 60 40 20 Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik 0 1. 2. 3. 4. I alt Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 27

Folkeskolereform - set fra en naturfaglig synsvinkel

Tre overordnede formål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 29

Tre overordnede indsatsområder En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 30

Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 31

En længere og mere varieret skoledag Mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 32

En længere og mere varieret skoledag praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet... der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 33

En længere og mere varieret skoledag gør det muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag, og at alle børn får tilbud om lektiehjælp. Via mere og bedre undervisning skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 34

En længere og mere varieret skoledag 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse 35 timer for 7. til 9. klasse Minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. 9. klassetrin. Vejledende timetal for øvrige fag. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 35

Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 36

Vejledende timetal Naturfag Lovforslag Fag\Trin 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Natur/teknik 1 2 2 3 2 2 Biologi 2 2 1 Fysik/kemi 2 2 3 Geografi 2 1 1 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 37

Understøttende undervisning Opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene Skal sikres lokalt i kommunen Skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 38

5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 39

Understøttende undervisning Hele skoledagen er undervisning og i undervisningen indgår både den fagopdelte undervisning i fagene og den understøttende undervisning. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 40

Eksterne samarbejdspartnere Større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Folkeskolen forpligtes til et gensidigt samarbejde med de kommunale musik- og billedskoler. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 41

Eksterne samarbejdspartnere Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen (og eksempelvis også i musikskolen) i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 42

Lærerforhold Lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i: alle fag og alle klassetrin. (sikres inden 2020). Bestemmelsen om, at klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelsen af opgaven udgår. Elevinddragelse og elevdemokrati. (jf. 18 stk. 4) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 43

Undervisning Varierede og differentierede læringsformer: udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 44

Fag En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Sproglig udvikling Tosprogede elever Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 45

Fælles Mål Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt. Ledere, forældre og elever skal kunne forstå målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 46

Hvorfor nye Fælles Mål? Målene bruges ikke i dag Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 47

Hvorfor nye Fælles Mål? Målene bruges ikke i dag Fælles Mål skal være fremadrettet styrende for lærernes undervisning og understøtter fokus på elevernes læringsudbytte ikke indhold Forenkling af Fælles Mål har to (modsatrettede) hensyn: Reduktion & konkretisering: forenkle mål : Væsentlig reducere og præcisere (lærings-) målene, så klart for lærer, elever/forældre mv., hvad eleverne skal kunne sikre at målene bruges i daglig undervisning: Mere konkrete mål, hjælp til progression Fokus på ændring af form ikke indhold: Udgangspunktet er de eksisterende Fælles Mål 2009 med rum for ajourføring Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 48

Derfor nye Fælles Mål! Kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensmål: Forenklede Fælles Mål skal skabe kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden Håndværkermål : Forenklede Fælles Mål skal være konkrete mål, der mindsker oversættelsen fra Fælles Mål til konkrete mål for den enkelte elev mest muligt Faseopdelte mål: Forenklede Fælles Mål skal understøtte læreren i arbejdet med progression Dynamisk understøttende materiale: Forenklede Fælles Mål skal være brugbart redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen, fx eksempler på kompetenceopgaver, undervisningsmetoder, årsplan mv. Fælles retning: Forenklede Fælles Mål skal kunne forstås af alle (ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 49

Læringsmål I dag blandet landhandel af undervisningsmål eller læringsmål. Fremadrettet systematisk fokus på elevernes læring ved stringente læringsmål. Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedureeller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk) reflekteret i en kontekst (samt attitude) Tilstræbe mest mulig ensartethed på tværs af naturfagene, uden at fagenes særlige karakter kompromitteres. Bred begrebsramme med fagspecifikke forståelser af begreberne. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 50

Kompetencemål Kompetencemål skal udtrykke overordnede kompetence og progression i elevens læring Der formuleres et begrænset antal kompetencemål, der beskriver, hvad eleverne skal opnå af kunnen i fagets kompetenceområder (tidligere CKF er) på udvalgte trin Elevens kompetencer beskrives ved ét kompetencemål pr. kompetenceområde pr. trin. Hvert fag kan have 2 4 kompetenceområder afhængig af fagets omfang og bredde. Forenkling: Ex natur/teknik fra 100 mål til 12 mål. Væsentlig reduktion skal tydeliggøre, hvad eleven skal lære i faget både for lærere, forældre og elever. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 51

Matrix Natur/teknik 1. 2. klasse Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål 1 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 2 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 4 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 52

Matrix Natur/teknik 3. 4. klasse Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål 1 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 2 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 4 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 53

Matrix Natur/teknik 5. 6. klasse Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål 1 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 2 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 4 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 54

Matrix Biologi Fysik/kemi Geografi 7. 9. klasse Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål 1 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3. F V F V F V F V F V F V 2 Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift 3 1. F V F V F V F V F V F V 2. F V F V F V F V F V F V 3. F V F V F V F V F V F V 4 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 55

Færdigheds- og vidensmål Færdigheds- og vidensmål skal tydeliggøre den viden og de færdigheder, som er del af kompetencen. Målpar af viden og færdigheder sikrer systematik mellem viden og kunnen. Konkretiseringsniveau skal mindske oversættelsesopgaven. Anvendelighed: De konkrete og systematiske færdighedsog vidensmål er lærerens primære redskab. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 56

Færdigheds- og vidensmål Færdigheds- og vidensmål nedbryder kompetencemålene i temaer ( målpar ) og faser (progression): Faser giver bud på progression frem mod kompetencemål. Der formuleres en fase pr. klassetrin, der indgår i trinnet (fx 3 faser for 7.-9. klasse) Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen: Faser er knyttet til trin for kompetencemål ikke bestemt klassetrin. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 57

Dynamisk understøttende materiale Mål kan ikke stå alene Udvikling af understøttende materiale, der er knyttet til målene: Generel vejledning om målstyret undervisning (arbejdet med læringsmål, herunder undervisningsdifferentiering, evaluering mv.) Understøttende materiale i fagene knyttet til de konkrete mål eksempel på undervisningsmetoder tre niveauer af kompetenceopgaver (andre evalueringsredskaber) eksempel på næste skridt link til undervisningsforløb, materialebasen, eksterne læremidler mv. [eksempler på konkrete elevmål] undervisningsvejledning i faget (generel for faget) Udvikling af eksemplariske undervisningsforløb mv. (Udvikling af fagene) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 58

Dynamisk understøttende materiale Færdighedsog vidensmål Undervisnings -metoder og - forløb Kompetence -opgaver Evaluering/ Feedback Næste skridt Links mv. Eleven kan anvende Konkrete eksempler på afgrænsede undervisningsme toder til kortere og længere eksemplariske undervisningsfor løb Opgave med høj sværhedsgrad Opgave med middel sværhedsgrad Opgave med lav sværhedsgrad Links til læremidler og undervisningsfo rløb Links til eksempler på elevmål/elevplan Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 59

Temaer som skal indarbejdes En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Sproglig udvikling Tosprogede elever Innovation og entreprenørskab Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 60

Fælles Mål skal understøtte en varieret undervisning anvendelse af alternative læringsmiljøer praksis- og handlingsorienteret undervisning øget brug af it-baseret undervisning. Der skal sikres sammenhæng til dagtilbuds pædagogiske læreplaner og ungdomsuddannelsernes faglige mål. Målene digitaliseres og understøttes via vejledninger og værktøjer Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 61

Tak for opmærksomheden God arbejdslyst! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 62