Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videnstilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold til læsning Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Forudsætningen for en god læseudvikling skabes derfor primært i hjemmet. At blive en god læser kræver forældres opbakning og interesse samt daglig læsning med en voksen. Samarbejde skole/hjem vedr. læsning: Forældrene informeres om sammenhængen mellem den tale- og skriftsproglige udvikling og om læsning og læseundervisningen. Forældrene informeres grundigt om barnets læseudvikling. En tidlig indsats drøftes efter behov og forældre informeres om deres rolle i forhold hertil. Skole og hjem laver aftaler om barnets læsebehov, [1]
Procedure for overgang fra børnehave til 0. klasse Møllehøjskolen har et tæt samarbejde med de to børnehaver i vores skoledistrikt, Møllehøj- og Tapdrup Børnehave. For at overgangen fra børnehave til 0. klasse bliver så informativ som muligt for børn, forældre og personale, samarbejdes der på følgende områder: Forventningsaften for kommende forældre, 1. marts. Indskrivning af nye børn, Maj måned. Invitation til nuværende 0. årgangs cirkus forestilling, april måned. Netværksmøde mellem personalet om bl.a. overlevering, juni måned. Store legedag på Skolen, juni måned. Besøg i alle børnehaver af en Sfo-pædagog, juni måned. Sommerbrev fra Sfo en, med information om særligt velkomst program i uge 32. Netværksmøde mellem personalet om bl.a. evaluering, oktober måned. Netværksmøde for ledelsen om evaluering og planlægning, november måned. Læsning i indskolingen Sprog og tidlig skrivning og læsning i 0. klasse Det arbejde, der er begyndt i dagtilbuddene omkring børnenes sproglige udvikling, fortsætter i 0. klasse. Der arbejdes fortsat med sprogstimulering og sproglig opmærksomhed, læse- og skriveaktiviteter samt direkte undervisning i bogstav og lyd. Holddannelse indgår som en naturlig del af undervisningen Der arbejdes med elevernes skrivning, da den er med til at understøtte deres læsning. Der arbejdes med følgende aktiviteter: Samtale og fortælling, herunder sprog og ordforråd Sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse Oplæsning, fx dialogisk oplæsning, storebogslæsning m.m. Alfabet og sproglege [2]
Elevernes egen læsning, legelæsning Legeskrivning og børnestavning IT og ordforståelse Den første læseundervisning 1.- 2.- 3. klasse I den første læseundervisning i arbejdes der videre med de strategier der er lært i 0. klasse. Hensigten er, at eleverne gennem den første læseundervisning får så gode læsestrategier og læsevaner, at de kan bruge læsningen i alle fag. Eleverne bliver undervist i forskellige afkodningsmetoder og i sprogforståelse så læse- og litteraturundervisning følges ad. Holddannelse indgår som en naturlig del af læseundervisningen Der arbejdes med følgende områder: Fortsat udvikling af samtale og fortælling, herunder sprog, ordforråd, talemåder begreber og faglige udtryk. Oplæsning, herunder lytteforståelse, samt egen oplæsning af enkle tekster. Sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse. Et funktionelt bogstavkendskab. Afkodning og sprogforståelse. Arbejde med fleksible læse- og angrebsstrategier. Læsning af alderssvarende tekster med brug af enkle strategier for læseforståelsen, herunder bevidsthed om udbyttet af egen læsning. Læsning af forskellige genrer indenfor fiktive og ikke fiktive samt digitale tekster. Opmærksomhed på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. Udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning. Skrivning af enkle tekster. Aktiv brug af computer. ViFa (som står for viden og fantasi) ViFa er Møllehøjskolens pædagogiske læringscenter. Vifa er samlingspunkt for alle skolens elever omkring udlån af bøger, tværfaglig undervisning, inspirerende udstillinger og oplæg til vækkelse af nysgerrighed bl.a. I ViFa er der tilknyttet 3 ressourcepersoner, hvoraf en er skolebiblikotekar og der er også tilknyttet en pædagogisk IT-vejleder. Vifa-personalet er i løbende dialog med lærerne og personalet i Vingen om elevernes faglige udvikling. [3]
ViFa tilrettelægger biblioteks- og materialekundskab, således at eleverne med tiden bliver selvhjulpne og udvikler sig til biblioteksbrugere også udenfor skolen. Vifa sørger for, at relevant materiale til at udvikle elevernes læsekompetence er til rådighed. Læsevejleder og personalet i PLC deltager ca. to gange om året på teammøder i indskolingen og på mellemtrinet, hvor forskellige tiltag drøftes, så der er en fælles forståelse for de forskellige tiltag indenfor læsning. Alle årgange undervises i ViFa en lektion om ugen af skolens bibliotekar. Undervisningen i ViFa relaterer til de enkelte årganges årsplan. Vingen Vingen er navnet på Møllehøjskolens kompetencecenter. Vi arbejder med et overordnet kompetencecenter, hvor vi har samlet skolens TAK (AKT)opgaver og læseopgaver under samme tag. Vores udgangspunkt er, at vi arbejder med børn der er I vanskeligheder og ikke med børn med vanskeligheder I Vingen har vi en koordinator, en læsevejleder og en TAK(AKT) vejleder. Derud over er der knyttet et antal lærere hertil, hvoraf to har særlig fokus på matematikdelen. Vi har valgt at omdefinere ordet AKT (som står for AdfærdKontaktTrivsel) til TAK (TrivselAdfærdKontakt) af to væsentlige grunde - Vi lægger stor vægt på trivsel i vores arbejde med børn og voksne, det er udgangspunktet for, at vores arbejde kan lykkes. - Når børn viser eller fortæller os, at vores pædagogik ikke matcher det behov de har, siger vi TAK fordi de gør os opmærksomme på, at de har brug for hjælp. Vingens TAK opgaver og indsatser er alsidige. Vi arbejder med: Dialog og sparring med lærere og pædagoger Observationer Holddeling Kursus [4]
akut støtte børnemøder forebyggende indsatser Dialog med forældre mm. Coaching ViFa og læsning i indskolingen Den gode historie er i fokus på ViFa. Eleverne stifter bekendtskab med nye som gamle relevante bøger i form at bibliotekarens oplæsning eller fortælling, samt viden om forskellige typer materialer film., links, apps. m.m. Klasselærer informerer bibliotekaren om elevernes læsestandpunkt enten lus-standpunkt eller lix-standpunkt. Eleverne vil derfor kunne blive vejledt i valg af alderssvarende, niveausvarende og interessebaserede materialer målrettet den enkelte elev. Der arbejdes bl.a. med følgende områder: Genre-kendskab Forfatter-kendskab Filmanalyse Læseforståelse Faglig læsning Begyndende it-kendskab Alfabetisering Ordsprog og talemåder Boganmeldelse eleverne fortæller om egne læseoplevelser ud fra forskellige modeller. På alle skolens årgange er ViFa med til at understøtte arbejdet med læseudvikling og læseundervisning i klasserne, samt inspirere til udvikling af forskellige læringsrum, der fremmer elevernes glæde ved at lære. Desuden tager ViFa initiativ til læseinviterende tiltag som f. eks. Bogæderdag, udstillinger, oplæsningskonkurrencer, fælles kommunal quiz, læsebånd, aktuelle begivenheder og lignende. [5]
Elever i læsevanskeligheder På baggrund af sprogvurdering i starten af børnehaveklassen og overlevering fra dagtilbud iværksættes en foregribende indsats for elever i risiko for læsevanskeligheder med fokus på f.eks. bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed, ordforråd eller sprogforståelse Senest før jul i 1. klasse tager læsevejleder og dansklærer initiativ til en foregribende indsats overfor elever, der ikke er kommet i gang med læseprocessen Om nødvendigt fortsætter den foregribende indsats efter behov. Evaluering af den daglige undervisning Møllehøjskolen arbejder med såvel intern som ekstern evaluering af elevernes læseog skrivefærdighed. Begge evalueringsformer supplerer hinanden og indgår som en del af skolens evalueringskultur, hvor mål for læseindsats og evalueringsresultat danner grundlag for og refleksion over den fremtidige pædagogiske praksis. Elever og forældre inddrages aktivt i evalueringen. Prøveresultat og opfølgning på dette indskrives i elevplanen. Skoleledelse og læsevejleder og TAK-vejleder planlægger skolens fortsatte læseindsats med udgangspunkt i skolens læseresultater Intern evaluering Den interne evaluering omfatter løbende evaluering, der dels bygger på lærerens fortløbende observation og registrering af den enkelte elevs læse- og skriveudvikling, dels på screeninger og pædagogiske prøver, der er øjebliksbilleder på elevens aktuelle læse- og skrivefærdighed. Valg af evalueringsform til løbende evaluering fastlægges af årgangsteamet i samarbejde med skolens læsevejleder, der sikrer en fortløbende kontinuitet på alle årgange. [6]
Alle screeninger og pædagogiske prøver tages og rettes af klassens lærer, som herved opnår indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling. Med udgangspunkt i prøveresultater afholdes læsekonferencer på alle årgange med deltagelse af læsevejleder og dansklærere og evt. andre lærere fra teamet. Ekstern evaluering Den eksterne evaluering omfatter nationale test i dansk, læsning samt kommunalt bestemte screeninger og prøver. De kommunalt bestemte screeninger og prøver er under stadig udvikling, da prøvetidspunkter og prøvekrav løbende ændres. Viborg Kommunes aktuelle kommunale prøver aftales mellem læsevejledere og læsekonsulent og meddeles skolerne løbende. Eksterne prøver i skoleåret 2013/14 0. Årgang, september og april Bogstaveprøve 1 og 2 (Skriftsproglig udvikling fra Hogrefe psykologisk forlag) 1. årgang, marts Ordlæseprøve 1 (Skriftsproglig udvikling fra Hogrefe psykologisk forlag) 2. årgang, forår nationale test, dansk, læsning 2. årgang, forår screening for ordblindhed, DVO 3. årgang, efterår screening for ordblindhed, DVO Overgange fra indskolingen til mellemtrinnet Når de nye klasselærere er kendte, afholdes der informationsmøde, hvor nuværende klasselærere informerer kommende klasselærere om elevernes faglige og sociale status. Fritidsdelens personale, læsevejleder og TAK-vejleder deltager efter behov i møderne. Nuværende klasselærere udleverer relevant skriftligt materiale. Kommende klasselærere har mulighed for at deltage i læsekonference. [7]
Læsning på mellemtrinnet (4.-5.-6. klasse) På mellemtrinet flyttes fokus mere fra at lære at læse til at læse for at lære. Der er fokus på at eleverne får automatiseret deres læsning, at de bevarer deres læselyst og får udviklet strategier til læseforståelse i alle fag. Der arbejdes med gode læserutiner og læsning i alle boglige fag, så eleverne bliver gode funktionelle læsere, der kan læse på linjerne, mellem og bag linjerne, og som kan anvende forskellige læse-forståelsesstrategier alt efter formålet med læsningen. Holddannelse indgår som en naturlig del af læseundervisningen. Der kan være behov for at nogle hold arbejder med at lyttelæse klassens fælles tekster ved hjælp af elektroniske oplæsningsværktøjer. Der arbejdes med følgende aktiviteter: Udvidelse af ord - og begrebsforråd i alle fag Automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier Brug af varierede læseforståelsesstrategier Anvendelse af forskellige læseteknikker, f.eks. skimning, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning m.fl. Læsemåder i forhold til læseformål Læsning af fiktive og ikke fiktive tekster samt digitale tekster En mangfoldighed af genrer og tekstformer Faglig læsning integreret i alle fag Elevens og lærerens oplæsning Bevidsthed om udbytte af det læste Tid til etablering af hensigtsmæssige læserutiner Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog Aktiv brug af computer [8]
ViFa ViFa er Møllehøjskolens pædagogiske læringscenter. I ViFa arbejder skolens skolebiblikotekar og pædagogisk IT-vejleder i samarbejde med læsevejleder. ViFa tilrettelægger biblioteks- og materialekundskab, således at eleverne med tiden bliver selvhjulpne og udvikler sig til biblioteksbrugere også udenfor skolen. Læsevejleder og personalet i PLC deltager ca. to gange om året på teammøder i indskolingen og på mellemtrinet, hvor forskellige tiltag drøftes, så der er en fælles forståelse for de forskellige tiltag indenfor læsning. Alle årgange undervises på ViFa en lektion om ugen af skolens bibliotekar. Undervisningen på ViFa relaterer til de enkelte årganges årsplan. ViFa og læsning på mellemtrinnet Den gode historie er i fokus på ViFa. Eleverne stifter bekendtskab med nye som gamle relevante bøger i form at bibliotekarens oplæsning eller fortælling, samt viden om forskellige typer materialer film., links, apps. m.m. Klasselærer informerer bibliotekaren om elevernes læsestandpunkt ud fra de evalueringer, der er foretaget på årgangene. Eleverne vil derfor kunne blive vejledt i valg af alderssvarende, niveausvarende og interessebaserede materialer målrettet den enkelte elev. Da fokus på læsningen er flyttet fra at lære at læse til at læse for at lære, er fokus på undervisningen i ViFa rettet mod faglig læsning. Der arbejdes bl.a. med følgende områder: Genre-kendskab Forfatter-kendskab [9]
Analyse af kortfilm Læsestrategier Faglig læsning Publisher og PowerPoint Informationssøgning Analyse af spil på computer Ordsprog og talemåder Boganmeldelse eleverne fortæller om egne læseoplevelser ud fra forskellige modeller. I samarbejde med læsevejleder tilrettelægges læsekurser med fokus på faglig læsning læsestrategier og læsehastighed tilpasset de enkelte årgange. I samarbejde med læsevejleder, klasselærer, faglærere og bibliotekar kan der tilbydes følgende faglige kurser: På 4. årgang tilbydes fagligt læsekursus med fokus på læsestrategier læsning af fagbøger og introduktion i brug af Publisher med henblik få fremstilling af egen fagbog ud fra selvvalgt emne. På 5. årgang tilbydes der kursus i informationssøgning læsestrategier og en introduktion i brug af PowerPoint med henblik på egen fremlæggelse at selvvalgt emne/projekt. På 6. årgang undervises der i projektopgavens egenart og muligheder. Det afsluttes med en individuel projektopgave, bestående af en rapport samt en kreativ del til brug for mundtlig fremlæggelse. På alle skolens årgange er ViFa med til at understøtte arbejdet med læseudvikling og læseundervisning i klasserne, samt inspirere til udvikling af forskellige læringsrum, der fremmer elevernes glæde ved at lære. Desuden tager ViFa initiativ til læseinviterende tiltag som f. eks. Bogæderdag, udstillinger, oplæsningskonkurrencer, fælles kommunal quiz, læsebånd, aktuelle begivenheder og lignende. [10]
Elever med risiko for læsevanskeligheder Skolens læsevejleder samarbejder med skolens lærere om læseundervisningen, og om at minimere gruppen af elever i risiko for læsevanskeligheder. Læsevejleder og TAKvejleder koordinerer sammen indsatsen overfor elever med behov for specialpædagogisk bistand Den indgribende indsats kan foregå på Møllehøjskolen eller i Viborg Kommunes Læsecenter, som er målrettet elever med store og vedvarende læse- og skrivevanskeligheder. I løbet af 3. klasse tilbydes elever med behov 20 timers undervisning i afkodning (VAKS) Skolen sikrer tosprogede elever med behov undervisning i dansk som andet sprog Forældre til elever i risiko for læsevanskeligheder informeres og deltager i et udvidet forældresamarbejde for at afhjælpe vanskelighederne Elever i risiko for læsevanskeligheder tilbydes en let og fleksibel adgang til IT som kvalificerende værktøj Evaluering af den daglige undervisning Møllehøjskolen arbejder med såvel intern som ekstern evaluering af elevernes læseog skrivefærdighed. Begge evalueringsformer supplerer hinanden og indgår som en del af skolens evalueringskultur, hvor mål for læseindsats og evalueringsresultat danner grundlag for og refleksion over den fremtidige pædagogiske praksis. Elever og forældre inddrages aktivt i evalueringen. Prøveresultat og opfølgning på dette indskrives i elevplanen. [11]
Skoleledelse og læsevejleder og TAK-vejleder planlægger skolens fortsatte læseindsats med udgangspunkt i skolens læseresultater Intern evaluering Den interne evaluering omfatter løbende evaluering, der dels bygger på lærerens fortløbende observation og registrering af den enkelte elevs læse- og skriveudvikling, dels på screeninger og pædagogiske prøver, der er øjebliksbilleder på elevens aktuelle læse- og skrivefærdighed. Valg af evalueringsform til løbende evaluering fastlægges af årgangsteamet i samarbejde med skolens læsevejleder, der sikrer en fortløbende kontinuitet på alle årgange. I indeværende skoleår det de nye læseevalueringer, staveevalueringer og ordlæseprøver fra Hogrefe psykologisk forlag, vi afprøver. Alle screeninger og pædagogiske prøver tages og rettes af klassens lærer, som herved opnår indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling. Med udgangspunkt i prøveresultater afholdes læsekonferencer på alle årgange med deltagelse af læsevejleder og dansklærere og evt. andre lærere fra teamet. Ekstern evaluering Den eksterne evaluering omfatter nationale test i dansk, læsning samt kommunalt bestemte screeninger og prøver. De kommunalt bestemte screeninger og prøver er under stadig udvikling, da prøvetidspunkter og prøvekrav løbende ændres. Viborg Kommunes aktuelle kommunale prøver aftales mellem læsevejledere og læsekonsulent og meddeles skolerne løbende. Eksterne prøver i skoleåret 2013/14 4. årgang, forår nationale test, dansk, læsning 6. årgang, forår nationale test, dansk, læsning [12]
Den eksterne evaluering danner grundlag for dialog mellem Viborg Kommunes undervisningsafdeling og de enkelte skoler. Læsekonsulenten møder skoleleder og læsevejleder til en årlig læsesamtale, hvor skolens læseindsats drøftes. Procedure for overgang fra Møllehøjskolen til Overlund Skole Der er i mellem de to skoler udarbejdet et fast skema, der udfyldes af lærere og forældre på 6. årgang på begge skoler. Skemaet beskriver om barnet har været tilknyttet Vingen eller har været på Læsecentret, eller anden relevant information. Forældrene skriver under på, om relevant information må videregives til Overlund Skole. I maj indbydes forældre til elever på 6. årgang til et møde med Berit Haarup, der er pæd. Leder på Overlund Skole. Inden mødet vil forældrene have mulighed for at sende spørgsmål, de ønsker besvaret på mødet. I maj/juni er der møde mellem læsevejledere, specialvejledere og personer fra AKT fra begge skoler. På dette møde drøftes specifikke elever, så al relevant information bliver givet videre til Overlund Skole. Efter skolestart er der et møde mellem afgivende og modtagende klasselærere. Her er mødets indhold elevernes trivsel og evt. faglige udfordringer. [13]