DE NØDVENDIGE SPØRGSMÅL 1 Fem vigtige diskussioner om fremtidens HK-job i kommuner og regioner
2 Hovedparten af de fakta, der præsenteres i dette hæfte, bygger på rapporten 'Den nødvendige viden'. Rapporten består af to dele, der undervejs henvises til med følgende symboler: a R Offentlig service under forvandling. Analyse foretaget af Advice A/S. På vej mod en servicekløft Analyse foretaget af Rambøll Management.
3 Forord En fælles faglig platform En fornuftig fordeling af opgaverne Et tidssvarende omdømme Et langt og attraktivt arbejdsliv Smartere administrative processer De nødvendige hænder i 2008 01 02 03 04 05
4
Forord Kvalitetsreform, trepartsforhandlinger, kommuneaftaler og nye overenskomster. Debatten om fremtidens offentlige sektor er godt i gang, og alle kender præmissen: Vi skal have skaffet nok hænder og hjerner til at holde et moderne velfærdssamfund kørende. Det handler på én gang om borgernes velfærd og om vores arbejdspladser som HK ere. Hvad er det for opgaver, der skal løses i kommuner og regioner Med hvilken kvalitet Og af hvilke faggrupper I HK/Kommunal graver vi ikke grøfter mellem faggrupperne ved at kalde nogen for varme og andre for kolde hænder. For os handler det blot om, at den offentlige sektor beskæftiger de nødvendige hænder, og at vi fordeler og udfører det samlede administrative arbejde mere fornuftigt. Derfor har vi søsat projektet De nødvendige hænder. Formålet er dels at skaffe den nødvendige viden om HK ernes arbejdsmarked, dels at bruge den viden til sammen at formulere gode svar på fremtidens udfordringer. I dette hæfte serverer vi smagsprøver på den viden, vi har indsamlet indtil nu. Vi peger også på nogle af de diskussioner, vi er nødt til at føre med hinanden, hvis vi skal gå stærkt og samlet ind i kampen for et endnu sjovere arbejde og en bedre offentlig sektor. Kim Simonsen formand for HK/Kommunal Bodil Otto næstformand for HK/Kommunal
01 6 En fælles faglig platform Skal HK/Kommunal have EN professionsstrategi Det ved vi! HK/Kommunals medlemmer arbejder med meget forskellige opgaver. Det kan nogle gange være svært at få øje på den faglige fællesnævner mellem lægesekretæren, socialformidleren og chefsekretæren i borgmesterens forkontor. Selv når man grupperer os i bredere arbejdsområder, er der stadig 19 at vælge imellem. Sygeplejersker, lærere, pædagoger og flere andre offentlige faggrupper har valgt en såkaldt professionsstrategi. Det indebærer, at man definerer en fælles faglig platform og en række værdier for sit faglige virke. a I den undersøgelse, HK/Kommunal har fået lavet blandt vores interessenter, anbefaler flere, at vi også vælger den vej. De ser især to fordele ved en klarere HK-faglig profil: 'Dels vil det profilere faggruppen over for omverdenen. Dels vil det gøre det synligt for kommende HK ere, hvad HK-faget kræver og rummer af udviklingsmuligheder og karriereveje.' En professionsstrategi vil typisk også gøre det tydeligere, hvilke kompetencer der er særligt vigtige for faggruppens udvikling. For HK ernes vedkommende er det klart, at der i givet fald vil skulle bygges en række faglige specialiseringer oven på det fælles fundament.
701 hvad gør vi Fordelene ved en professionsstrategi er til at få øje på. Men det er udfordringerne ved at formulere den også. Blandt andre trænger følgende spørgsmål sig på: Kan vi holde antallet af mere specialiserede fagprofiler nede på et antal, vi selv og omverdenen kan overskue Hvad er den faglige fællesnævner i de jobfunktioner, vi fremover skal varetage Hvad er det, der forener os Hvilke konsekvenser skal en professionsstrategi i givet fald have for grund- og efteruddannelser på HK s område Er vores faglige arbejdsfelter så spredte og den fælles kerne så lille, at strategien blot risikerer at gøre vores indbyrdes forskelle endnu tydeligere Hvilke nye krav stiller det til HK/Kommunal som organisation at arbejde med en professionsstrategi Hvilke fælles værdier kan vi opstille for vores professionelle indsats i den offentlige sektor Effektivitet Samarbejde Borgerservice Retssikkerhed
02 En fornuftig fordeling af opgaverne Hvem er bedst til at bære de administrative byrder Det ved vi! HK ere har ikke monopol på det administrative arbejde. Mange andre faggrupper udfører administrative funktioner i deres daglige arbejde. Det gælder ikke blot akademiske medarbejdere, men også blandt ledere og medarbejdere i mange faggrupper, der er uddannet til at tage sig af børn, elever, ældre, patienter eller svage grupper. Udflytningen af administrative opgaver er blandt andet et resultat af nye styringsformer i kommuner og regioner. Der er imidlertid flere tegn på, at denne opgaveglidning er gået for vidt. a I HK/Kommunals omverden finder man flere holdninger som den chefkonsulent i Ældresagen, Olav Felbo, udtrykker: a R 'Vores medlemmer spørger tit, hvorfor sundhedspersonalet sidder så meget på kontoret.' Også chefkonsulent i DSR Trine Holgersen undrer sig: 'Hvorfor skal sygeplejersker lave så meget administrativt arbejde, når deres opgave egentlig er effektiv behandling og pleje af patienterne' I en undersøgelse, Kommunalbladet har gennemført, vurderer syv ud af 10 kommunale institutionsledere, at de administrative opgaver er vokset med mere end 50%. Tre fjerdedele af dem giver udtryk for, at de administrative byrder er en hindring for at de kan udføre deres faglige ledelse.
02 Hvad gør vi Det er let at beskylde os for blot at mele egen kage, når vi foreslår mere af det administrative arbejde lagt på vores skuldre. Men egentlig er det bare sund fornuft at frigøre vores kolleger fra opgaver, som vi normalt har uddannelsen, erfaringen og lysten til at løse mere professionelt. Denne såkaldte opgaveglidning er imidlertid ikke et simpelt spørgsmål om at styrke HK erne på andre faggruppers bekostning. Udviklingen kræver også indrømmelser og nytænkning i egen lejr. Det gælder blandt andet spørgsmål som: Hvor langt er vi som faggruppe og fagforening klar til at gå i opblødningen af de traditionelle faggrænser herunder hvilke overenskomster faggrupperne er omfattet af Hvilke opgaver er vi selv klar til at dele med andre faggrupper, hvis det viser sig, at de kan løse dem bedre og billigere Hvordan kan vi i dialog med arbejdsgivere og andre fagforbund arbejde for en fælles strategi for en mere intelligent indbyrdes arbejdsdeling Hvordan kan vi understøtte professionaliseringen af det administrative arbejde på institutionerne og gøre dét til en synlig og attraktiv karrierevej for HK ere
03 Et tidssvarende omdømme Hvordan ændrer vi et forældet billede af HK-arbejdet Det ved vi! HK erne trækker fra gammel tid rundt med et tvivlsomt rygte. 'De kolde hænder' er blot sidste skud på stammen af negative betegnelser som skrankepaver og papirnussere. Der er ikke så underligt, hvis befolkningen stadig forbinder 'administration' med hulkort, gennemslagspapir, skrivestuer og overflødigt bureaukrati. a Men spørger man folk, der kender den kommunale hverdag og virkelighed på nærmeste hold, får HK erne konsekvent helt andre skudsmål. R 'I gamle dage blev HK-arbejdet nedvurderet. I dag ved vi, at det er dem, der kitter det hele sammen.' Michael Jentsch, teknisk direktør, Frederikshavn 'Uden administrative medarbejdere kan de andre ikke yde deres bedste.' Jens Christian Birch, kommunaldirektør, Næstved Og spørger man HK erne selv, oplever 85 %, at brugerne af den offentlige service værdsætter deres indsats sikkert ofte uden at forbinde den med 'administration' eller 'HK'.
03 Hvad gør vi De fleste af os føler nok, at omverdenens billede af vores arbejde hverken er retfærdigt eller selvforskyldt. Derfor er det også en naturlig reaktion at forsøge at ændre folks opfattelse. Men vi kan næppe vinde et bedre ry alene med kommunikation og kampagner i medierne. Vi er også nødt til at tage konkrete initiativer, der i hverdagen kan genskabe forståelsen og respekten for det administrative arbejdes indhold og betydning i en moderne offentlig sektor. Hvilke initiativer det skal være, har vi brug for at overveje grundigt og hurtigt blandt andet ved at diskutere spørgsmål som: Hvad skal der til for at gøre kommuner og regioner til en endnu mere attraktiv karrierevej i nye generationers øjne Hvilken rolle kunne en eventuel professionsstrategi spille i at gøre HK-fagligheden og -værdierne tydeligere for omverdenen Hvordan kan vi udnytte brugernes og andre faggruppers påskønnelse af vores arbejde mere aktivt til at profilere 'det gode HK-arbejde' Hvordan kan vi i samarbejde med ledelsen og arbejdsgiverne formidle den indsats og de resultater, HK erne leverer Dels på den enkelte arbejdsplads, dels i kommunen og regionen som helhed.
04 Et langt og attraktivt arbejdsliv Hvordan giver vi HK erne lyst til at blive længe i jobbet Det ved vi! R De næste ti år bliver der en del kortere mellem afskedsreceptionerne i kommuner og regioner. Fire ud af ti HK-medarbejdere er over 50 år. Blandt HK-lederne er det næsten tre ud af fire. Pensionsbølgen kommer til at rulle på et tidspunkt, hvor alle andre arbejdsgivere vil kappes om den kvalificerede arbejdskraft. R Meget tyder på, at kommuner og regioner kommer til at betale en høj pris for ikke i tide at have uddannet fremtidens HK-arbejdskraft. Siden 1996 er kommuners og amters elevindtag mere end halveret. Det er ikke bare blandt HK erne, der bliver flere ældre. Det gælder hele befolkningen. Den demografiske udvikling vil i sig selv øge behovet for offentlig service og dermed også for medarbejdere, der kan administrere denne service. R Hvis det nuværende mønster i rekruttering og pensionering fortsætter, vil det samlede antal af ledige HK-stillinger vokse betydeligt frem mod år 2021. I så fald vil det til den tid være umuligt at besætte hver tredje af de nødvendige HK-stillinger.
04 Hvad gør vi Mod alderen kæmper vi forgæves, men lysten til og muligheden for at udskyde pensioneringen kan vi påvirke. Det samme gælder den måde, vi drager nytte af seniorernes kunnen. Det handler imidlertid ikke kun om at fastholde de erfarne medarbejdere, men også om at udvikle arbejdspladser, der er mere attraktive for alle nuværende og kommende medarbejdere. Derfor bør vi som faggruppe forholde os til spørgsmål som: Hvordan kan vi på den enkelte arbejdsplads gøre det mere tiltrækkende at blive længe i jobbet Det kan fx være i kraft af andre opgaver, nye udviklingsmuligheder og en bedre organisering af arbejdet. Hvilke særlige incitamenter kan vi skabe for at fastholde de erfarne medarbejdere, så længe de kan og vil Kan vi udnytte seniorernes erfaringer bedre i deres sidste år på arbejdspladsen fx som mentorer for nye generationer af administrative medarbejdere Hvordan kan vi designe fremtidens HK-job, så det bliver karriereveje, flere har lyst til at vælge og blive på Hvad kan vi gøre for at blive bedre til at fastholde, rekruttere og udvikle fremtidens HK-ledere
05 Smartere administrative processer Kan vi forbinde mennesker og systemer endnu bedre Det ved vi! Mange håber, at større enheder og smarte digitale løsninger vil frigøre masser af administrative ressourcer i kommuner og regioner. Hverken kommunalreformen eller 'den digitale forvaltning' har imidlertid virket så længe, at vi kender deres fulde potentiale på det punkt. Alligevel maner de hidtidige erfaringer og undersøgelser til en vis besindighed, både når det gælder it og stordrift. R Eksempelvis har professor Jens Blom-Hansen i en analyse konstateret, at de samlede udgifter til administration faktisk er relativt højere i de større kommuner end i de mindre. R a En anden ny undersøgelse blandt kommunernes it-chefer viser, at anvendelse af it og digitale løsninger kan have mange fordele, men at kun hver tredje kommune vurderer, at it blot 'i nogen grad' har reduceret personalebehovet. Flere kilder peger tværtimod på, at netop HK - erne er fagligt godt klædt på til at gå forrest i bestræbelserne på at indføre og udnytte bedre arbejdsgange og digitale løsninger i den offentlige administration. Blandt dem er Ingeniørforeningens adm. direktør, Ib Oustrup: 'Fremtiden kræver, at nogen kan udvikle smartere processer, hvor spidskompetencerne kommermest muligt til udfoldelse. Var det ikke noget for HK erne at gøre sig til garanter for'
05 Hvad gør vi HK erne gør i dag en stor indsats for at få den offentlige forvaltning til at fungere så effektivt og smidigt som muligt. Vi har aldrig været modstandere af at bruge ressourcerne så fornuftigt som muligt. Er der gevinster ved at arbejde smartere i stedet for hårdere, bør de høstes. Kan it gøre livet lettere for borgerne eller kollegerne, skal det selvfølgelig udnyttes uanset om det betyder, at vi skal ændre rutiner eller arbejdsfunktioner. Der skal ikke være ansat én overflødig HK er i den offentlige sektor. tyder på. Tværtimod er netop sekretærerne formentlig afgørende for, at de nye journalsystemer i praksis kommer til at fungere til alles tilfredshed. Vi skal med andre ord forholde os til to spørgsmål, der hænger tæt sammen: Hvordan går vi aktivt og konstruktivt ind og arbejder for smartere processer og systemer i den kommunale og regionale administration Indførelsen af elektroniske patientjournaler er et godt eksempel på fremtidens udfordringer. Her kom flere sygehusejere til at lancere et i øvrigt fornuftigt projekt under parolen om, at teknologien ville overflødiggøre lægesekretærer i store bundter. Det er der intet, der Hvordan tilfører vi samtidigt disse forandringsprocesser den realitetssans og forståelse for mennesket i systemet, de ofte mangler
De nødvendige hænder i 2008 Indsatsen for at udbrede kendskabet til og debatten om De nødvendige hænder fortsætter i 2008 på mindst tre fronter: 1 2 Temaerne i dette hæfte og i rapporten 'Den nødvendige viden' kommer til at præge vores indbyrdes dialog. Det gælder fx på møder for tillidsrepræsentanter og medlemmer, men også i de enkelte fags egne udvalg. Vi skal både centralt og lokalt gøre en særlig indsats for at sætte De nødvendige hænder på mediernes og arbejdspladsernes dagsorden i kommuner og regioner. 3 Mange af temaerne i De nødvendige hænder peger på perspektiver i nye samarbejder med andre fagforbund, interesseorganisationer samt kommunale og regionale ledere. Det gælder fx på områder som arbejdsdeling, professionsstrategi, gode seniorjob samt attraktive arbejdspladser for unge. I 2008 vil vi afsøge en række af disse muligheder for samarbejde. I dette arbejde får vi brug for al den opmærksomhed, engagement, opfindsomhed og konstruktive modsigelse, I som medlemmer og tillidsvalgte kan mobilisere. Ingen siger, at det bliver nemt, men alle ved, at det er nødvendigt.
Læs mere om de nødvendige hænder På HK/Kommunals hjemmeside www.hkkommunal.dk/dnh er alt relevant materiale om De nødvendige hænder samlet i en særlig sektion. DEN NØDVENDIGE VIDEN TO ANALYSER AF HK ERNES ROLLE I VELFÆRDSPRODUKTIONEN I KOMMUNER OG REGIONER Rapporten 'Den nødvendige viden' dokumenterer resultaterne af to undersøgelser af HK ernes nuværende og fremtidige rolle i kommuner og regioner. Rapporten kan hentes på hjemmesiden. Avisen 'De nødvendige hænder' præsenterer i journalistisk form holdninger til og eksempler på HK ernes arbejde og betydning. Avisen kan hentes på hjemmesiden eller bestilles hos HK/Kommunal.
De nødvendige spørgsmål fem vigtige diskussioner om fremtidens HK-job Redaktion HK/Kommunal Tekst Ola Jørgensen, Klartekst Design Hald Engel Tryk Hertz Bogtrykkergården A/S Udgivet i forbindelse med HK/Kommunals kongres, januar 2008
20 DE NØDVENDIGE SPØRGSMÅL Hvordan kan vi som HK ere arbejde frem mod: en fælles faglig platform en fornuftig fordeling af opgaverne et tidssvarende omdømme et langt og attraktivt arbejdsliv smartere administrative processer. Det sætter dette hæfte til debat med udgangspunkt i to nye undersøgelser om HK ernes rolle i kommuner og regioner.