DIREKTØR DANSK JOURNALISTFORBUND. København marts Jobprofil. gør god ledelse bedre GENITOR KØBENHAVN & AARHUS

Relaterede dokumenter
FORBUNDSSEKRETÆR HK DANMARK. København maj Jobprofil. gør god ledelse bedre GENITOR KØBENHAVN & AARHUS

Job og personprofil. Direktør Danske Fysioterapeuter

VICEDIREKTØR SOCIALSTYRELSEN. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre TLF CVR-NUMMER:

CENTERCHEF CENTER FOR SUNDHED OG OMSORG HØRSHOLM KOMMUNE. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

København september Jobprofil TO KONTORCHEFER STYRELSEN FOR IT OG LÆRING

HVIDOVRE KOMMUNE AVEDØRE SKOLE SKOLELEDER. København, december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

DIREKTØR FARMAKONOMFORENINGEN. København september Jobprofil. gør god ledelse bedre TLF CVR-NUMMER:

CHEFØKONOM TIL TÆNKETANKEN DEA

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

København, marts Job- og personprofil SKO LELE DE R

KONTORCHEF/ OVERLÆGE TIL KONTORET FOR SUNDHEDSFAGLIGE OG SAGKYNDIGE STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER. Aarhus december Job- og personprofil

København februar Job- og personprofil KØBENHAVNS KOMMUNE TO SEKRETARIATSCHEFER TIL BYENS FYSIK TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

CHEF FOR EKSTERNT SAMARBEJDE

STRUENSEE & CO. HR-CHEF. København, december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre GENITOR KØBENHAVN & AARHUS

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

LEDER SEKRETARIAT & JURA LEJRE KOMMUNE. København september Jobprofil. gør god ledelse bedre

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Miljø og Teknik Ballerup Kommune

København december Jobprofil

ASSISTERENDE PLEJEBOLIGCHEF FOR ØKONOMI & ADMINISTRATION ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE. Aarhus, februar Job- og personprofil

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

SEKRETARIATSCHEF. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune. København maj Jobprofil. gør god ledelse bedre

ASSISTERENDE PLEJEBOLIGCHEF FOR KVALITET OG LÆRING ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE. Aarhus, februar Job- og personprofil

PRÆSTEMOSESKOLEN - SKOLELEDER

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

JOBCENTERCHEF ROSKILDE KOMMUNE

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

REKTOR. Tårnby Gymnasium og HF. København januar Jobprofil. gør god ledelse bedre TLF CVR-NUMMER:

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

CENTERCHEF TEKNIK OG MILJØ GREVE KOMMUNE. København december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

POLITISK CHEF TIL PHARMADANMARK

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

Jobprofil Økonomichef til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune

UNDERDIREKTØR FOR FORRETNINGSUDVIKLING I ATP/AES ( A RBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING)

AFDELINGSCHEF FOR UNGE OG SKOLE

Jobprofil Økonomichef til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune

CENTERCHEF NATIONALT VIDENCENTER OM UDSATTE BØRN OG UNGE

AFDELINGSLEDER TIL BOTILBUD DER OMFATTER STU OG EFTERSKOLEN

RUNGSTED PRIVATE REALSKOLE

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Jobprofil for direktør til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane

AFDELINGSCHEF FOR KULTUR, FRITID OG FACILITETER

KULTURHUSLEDER. Kulturhus Trommen. Hørsholm Kommune. København september Jobprofil. gør god ledelse bedre

Sundhedschef. Frederikssund Kommune

FORSTANDER HULEGÅRDEN DEN SOCIALE VIRKSOMHED REGION HOVEDSTADEN. København oktober Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

København februar Jobprofil PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON UDDANNELSESLEDER TIL ADMINISTRATIONSBACHELORUDDANNELSEN

København oktober Jobprofil VICEDIREKTØR UDDANNELSESSERVICE KØBENHAVNS UNIVERSITET

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Chef for sekretariats- og kommunikationsafdelingen - Region Hovedstadens Psykiatri

Kommunaldirektør til Ishøj Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

Job- og personprofil. Direktør til forsyningsafdelingen i Lyngby-Taarbæk Forsyning

Stillings- og personprofil. IT-chef. Hovedstadens Beredskab

Job- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Skolechef. Frederikssund Kommune

Afdelingssygeplejerske Plejecenter Lundehaven, Ballerup Kommune

Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef

Leder til det fælles beredskab

TEAMLEDER VAND OG NATUR CENTER FOR PLAN OG MILJØ NÆSTVED KOMMUNE. København december Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Stillingsbeskrivelse af leder for Handicap og Botilbud

Henning Meldgaard Nielsen. København, november 2016 JOB- OG PERSONPROFIL. Forstander Solgaven

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

SEKRETARIATSCHEF DANSKE FODTERAPEUTER. København, januar Jobprofil. gør god ledelse bedre TLF CVR-NUMMER:

DIREKTØR FOR FÆLLESFORVALTNINGEN JOB- OG PERSONPROFIL

STILLINGS- OG PERSONPROFIL. Servicedirektør. med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre

Leder til HR-afdelingen i Horsens Kommune Stillings- og personprofil

DIREKTØR FOR TEKNIK & MILJØ

OMRÅDECHEF FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE & VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT. København december 2018.

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

HILLERØD KOMMUNE SKOLEN VED SKOVEN - SKOLELEDER. København August Jobprofil. gør god ledelse bedre

Job- og personprofil. Centerchef Center for Børne- og Ungerådgivning Ballerup Kommune

Administrerende sygehusdirektør

CHEF FOR PROFESSION, POLITIK OG KOMMUNIKATION

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning

SFO-LEDER ENGELSBORGSKOLEN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. København oktober Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund

Solrød Kommune Job- og personprofil

Job- og personprofil. Kommunikationskonsulent. Borgmestersekretariatet og HR Favrskov Kommune

Økonomi- og administrationschef

SFO og klubleder, Virum Skole Lyngby Taarbæk Kommune

PLEJEBOLIGCHEF ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE. Aarhus, januar Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

København november Job- og personprofil FAGCHEF, VICEVÆRTSOMRÅDET KFF, EJENDOMSDRIFT & SERVICE KØBENHAVNS KOMMUNE

SEKRETARIATSCHEF CENTER FOR REGIONAL UDVIKLING REGION HOVEDSTADEN. København, 5. januar Jobprofil. gør god ledelse bedre

Stillings- og funktionsbeskrivelse. Leder af staben for Ældre og Social Service

Chef for Byrådssekretariatet og Jura Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune Job- og personprofil

Job- og personprofil. Administrerende direktør KLAR Forsyning

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Stillings- og Personprofil. Administrationschef Dansehallerne April 2018

F R ED E R I K SS UND KO MMUNE F OR S T A ND ER T IL AKU C ENT ER

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Afdelingsleder, Rehabiliteringscenter Trekroner, Roskilde Kommune Den neurologiske rehabiliteringsafdeling

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

Forvaltningschef - Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sekretariat, Erhverv og Kommunikation Job- og personprofil

Transkript:

København marts 2019 Jobprofil DIREKTØR DANSK JOURNALISTFORBUND GENITOR KØBENHAVN & AARHUS WWW.GENITOR.DK TLF. 3141 0178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER: 3552 4258

1. INDLEDNING Dansk Journalistforbund har bedt Genitor om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny direktør. Job- og personprofilen er udarbejdet af Genitor og vil blive anvendt som en fælles forståelsesramme i forhold til stillingen og profilen for den nye direktør. Job- og personprofilen bygger på informationer fremkommet ved møde og interviews med udvalgte repræsentanter fra Dansk Journalistforbund samt skriftligt materiale. Profilen indeholder uddybende informationer til interesserede kandidater og danner samtidig grundlag for at kunne vurdere kandidaters kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle, der på baggrund af stillingsopslaget samt job- og personprofilen overvejer at søge stillingen, er meget velkomne til at kontakte, formand Lars Werge, Dansk Journalistforbund på telefon 2725 8032 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på telefon 2565 9231 med henblik på uddybende spørgsmål. 2. OM DANSK JOURNALISTFORBUND Dansk Journalistforbund (DJ) er et fagforbund i vækst, der betjener godt 18.200 medlemmer, som beskæftiger sig med journalistik, medier og kommunikation. Medlemmerne arbejder således i mange forskellige funktioner f.eks. som journalister, PR- eller anden kommunikationsvirksomhed, fotografer, grafiske designere, bladtegnere, medieoversættere, mediearbejdere mv. Blandt DJ s medlemmer er både fastansatte, freelancere, arbejdsløse, studerende, efterlønnere og pensionister. DJ arbejder tæt sammen med og løser visse opgaver for A-kassen (AKJS). Medlemsbladet Journalisten udgives af DJ, men med fuld redaktionel frihed og uden hensyn til særinteresser hos nogen gruppe i forbundet. Journalisten har frihedsbrev. Du kan læse mere om DJ her: https://journalistforbundet.dk/ DJ s mission og vision har medlemmerne som omdrejningspunkt.

DJ s mission er både at sikre medlemmerne de bedste løn- og arbejdsvilkår og at arbejde for, at medier og kommunikation spiller en afgørende rolle for dialog og åbenhed i samfundet. Visionen er at være bedst til at varetage det enkelte medlems professionelle interesser inden for fællesskabets rammer og præge professionernes udvikling inden for medier og kommunikation. DJ har vedtaget en række politiske strategier, der afspejler visionen og missionen. Strategierne omhandler bl.a. arbejdsmiljø, freelance-området, overenskomst og aftaler. Du kan læse mere om de politiske strategier her: https://journalistforbundet.dk/politiske-strategier Den politiske organisering Delegeretmødet er DJ s højeste myndighed med flere end 300 tillidsfolk som deltagere. Her vælger tillidsfolkene forbundets hovedbestyrelse, som nedsætter et forretningsudvalg og de faglige udvalg, der arbejder i delegeretmødeperioderne. Formand og næstformand vælges direkte på Delegeretmødet og er fødte medlemmer af Forretningsudvalget. Formandskabet udgør (sammen med direktøren) den daglige forbundsledelse. Forretningsudvalget består ud over formandskabet af tre medlemmer af Hovedbestyrelsen. Direktøren refererer til og er en central rådgiver for Hovedbestyrelsen, og direktøren er derfor et vigtigt bindeled mellem det politiske og det administrative niveau i DJ. DJ har tradition for et levende medlemsdemokrati, og for at demokratiet kan fungere, har DJ organiseret sig med mange decentrale enheder, som har bestemmende indflydelse på Delegeretmødet. De decentrale enheder består af tre typer: Medarbejderforeninger, geografiske kredse samt specialgrupper/foreninger, som dækker medlemmernes professionelle arbejdsområde. Læs mere om DJ s organisationsstruktur her: https://journalistforbundet.dk/organisationsstruktur

Delegeretmøde 2017 pålagde DJ s hovedbestyrelse af arbejde videre med en række organisatoriske spørgsmål, og i forlængelse heraf nedsatte Hovedbestyrelsen en arbejdsgruppe under titlen Fremtidens Forbund. Arbejdsgruppen fik bl.a. til opgave at inddrage alle dele af DJ s politiske/faglige organisation og gøre sig meget konkrete overvejelser om, hvordan DJ s organisation og organisering er rustet til den fremtid, som arbejdsgruppen ser for sig. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger kan læses i rapporten Fremtidens Forbund, som kan læses her: https://journalistforbundet.dk/fremtidens-forbund Den administrative organisering DJ s administrative organisation består af ca. 70 medarbejdere fordelt på 11 afdelinger: Ledelsessekretariat Politisk sekretariat HR Advokater og ophavsret Individuel rådgivning Forhandling Kommunikation, udvikling og event Medlemsafdelingen Økonomi Rettighedsmidler Velkomstcenter Direktøren udgør den øverste administrative ledelse i DJ. Direktøren har det overordnede ansvar for DJ s økonomi og for den daglige drift, herunder det juridiske personaleansvar. Direktøren refererer til Hovedbestyrelsen, som i det daglige er repræsenteret ved formandskabet. De 11 afdelinger er samlet under syv afdelingsledere, som refererer til direktøren (se evt. organisationsdiagrammet nedenfor). Ledelsessekretariatet understøtter i den daglige drift både direktøren, formandskabet, administrationschefen og HR-chefen i deres arbejde. Administrationschefen,

som er en del af ledelsessekretariatet, har det overordnede ansvar for de fleste af DJ s tværorganisatoriske projekter. Politisk sekretariat har som primær opgave at rådgive og understøtte forbundsledelsen i at varetage medlemmernes faglige interesser og fremme faget over for alle relevante parter. HR beskæftiger sig med udvikling, rammesætning og implementering af DJ s HRstrategi og arbejder med rammesætningen for god trivsel og et godt samarbejdsmiljø i DJ. Derudover beskæftiger HR sig med det administrative arbejde i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere, on-boarding, MUS-samtaler, gennemførelse af APV mv. Afdelingen Advokater og ophavsret fører faglige voldgifter, sager for arbejdsretten og civile retssager. Afdelingen understøtter desuden Forhandlingsafdelingen og Individuel rådgivning og fungerer overordnet set som organisationens videnscenter på diverse retslige områder. Individuel rådgivning varetager den daglige telefoniske, personlige og individuelle rådgivning af DJ s medlemmer. Afdelingen yder både juridisk og faglig rådgivning samt karriere- og trivselsrådgivning i bred forstand. Forhandlingsafdelingen arbejder for, at DJ s strategier på overenskomst- og aftaleområdet opfyldes og udvikles. Afdelingen har derudover den daglige kontakt med DJ s tillidsrepræsentanter og sikrer den løbende grund- og videreuddannelse af tillidsrepræsentanterne. Afdelingen står endvidere for den politiske betjening af hovedbestyrelsen, underudvalg og forbundsledelsen. Kommunikation, udvikling og event har som sit primære formål at fastholde og hverve medlemmer til DJ gennem forbundets kommunikationskanaler og kollektive ydelser. Afdelingen beskæftiger sig både med udviklingen og markedsføringen af DJ s events og ydelser såsom kurser og Fagfestival. Medlemsafdelingen og afdelingerne Økonomi og Rettighedsmidler refererer alle til økonomichefen. Medlemsafdelingen har ansvaret for kontakten til medlemmerne og vejledningen af disse i forbindelse med bl.a. ind- og udmeldelse af Dansk Journalistforbund (DJ), Kommunikation og Sprog (KS) samt A-kassen (AJKS). Økonomiafdelingen er ansvarlig for at håndtere ind- og udbetalinger i forbindelse med

Dansk Journalistforbund, Sikringsfonden, Service3 og A-kassens aktiviteter samt udarbejde budgetter, estimater og regnskaber. Afdelingen står også for opfølgning, controlling og økonomistyring. Afdelingen for rettighedsmidler beskæftiger sig med at modtage rettighedsmidler fra Copydans foreninger og fordele midlerne mellem rettighedshaverne. Afdelingen udarbejder herudover regnskab for fordelingerne og for Ophavsretsfonden. Velkomstcentret, som organisatorisk er placeret under HR-afdelingen, modtager medlemmer og gæster i receptionen og forestår telefonomstillingen til både DJ, AJKS, Service3 og Journalisten. Afdelingen varetager desuden en række administrative opgaver, understøtter Journalisten ved håndtering af abonnementer og leveringssvigt og fungerer herudover som sekretærer for Pressefotografforbundet, DJ Kommunikation, Dansk Bloggere i DJ og Freelancegruppen. DJ s organisering fremgår af nedenstående organisationsdiagram. Organisationsdiagram Formandskabet Direktør Stabsfunktioner Ledelsessekretariat Politisk sekretariat HR Afdelinger Afdelingsleder Afdelingsleder Afdelingsleder Afdelingsleder Afdelingsleder Advokater og ophavsret Individuel rådgivning Forhandling Kommunikation, Medlemsafdeling Økonomi og udvikling og event rettighedsmidler Velkomstcenter Grafisk design: Mette Secher

Du kan læse mere om organiseringen af Dansk Journalistforbund her: https://journalistforbundet.dk/organisationen 3. DIREKTØRENS ANSVARSOMRÅDE OG OPGAVER Direktøren udgør sammen med formandskabet den daglige forbundsledelse. Som den øverste administrative leder i Dansk Journalistforbund har direktøren det overordnede ansvar for forbundets økonomi og skal redegøre for den løbende budgetstatus over for Hovedbestyrelsen. Direktøren har ansvaret for at sikre, at der er ressourcer i Dansk Journalistforbund til at sikre en tidssvarende organisation med forståelse for udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er desuden direktørens opgave at holde øje med medlemsudviklingen og gøre politikerne opmærksomme på tendenser heri. I samarbejde med formandskabet tilrettelægger direktøren arbejdet i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget, og direktøren er administrativ ansvarlig for koordineringen af relationerne til Dansk Journalistforbunds samarbejdspartnere, herunder AJKS (A-kassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog), KS (Forbundet Kommunikation og Sprog) og øvrige faglige organisationer. De opgaver/fokusområder, som direktøren først ville skulle tage fat på, samler sig under nedenstående overskrifter (i ikke-prioriteret rækkefølge): Opfølgning på Delegeretmødet 2019 En opgave, som den nye direktør skal tage fat på straks efter sin tiltræden, vil være opfølgningen på de beslutninger, som træffes på Delegeretmødet i april 2019. Det er bl.a. muligt, at der på Delegeretmødet træffes beslutninger, der kan have betydning for DJ s fremtidige organisering i forlængelse af rapporten om Fremtidens Forbund, jf. ovenfor. Direktøren forventes at påtage sig en aktiv rolle i at sikre, at der følges op på Delegeretmødets beslutninger. Styrke og kvalificere den politiske beslutningsproces Formandskab og hovedbestyrelse efterlyser et aktivt med- og modspil fra direktør og øvrig ledelse og medarbejdere og har et ønske om at blive klædt godt på til de politiske drøftelser. Direktøren skal derfor have fokus på at sikre gode, faktabaserede

beslutningsgrundlag til den politiske ledelse og skal ret hurtigt kunne sætte sig ind i DJ s behov og Forbundshusets kapacitet, så han/hun aktivt kan byde ind i diskussionerne, herunder vedrørende prioritering. At få inddraget de politisk valgte og medlemmerne i politik-/strategiudviklingen på et tidligt tidspunkt er en særlig opgave og forudsætter bl.a. et stærkt samarbejde og koordinering med de geografiske kredse og specialgrupper/foreninger. En væsentlig rolle for den nye direktør bliver at være bindeled mellem det politiske og det administrative niveau i forbundet. Ledergruppen Gruppen af afdelingsledere er stadig forholdsvis nyetableret. Den består af både meget erfarne ledere og af ledere, der har været ansat i DJ i forholdsvis kort tid. Afdelingslederne har en ambition om at løfte sig som en mere samlet gruppe, der i højere grad arbejder fra et strategisk udgangspunkt. Ledergruppen har gennem nogen tid arbejdet med et fælles afsæt for deres ledelse et arbejde, der skal genoptages, når den nye direktør tiltræder. Den nye direktør får således en central rolle i at samle ledergruppen strategisk og ledelsesmæssigt og samtidig sikre, at ledergruppen og afdelingerne har et tværgående fokus i opgaveløsningen. Arbejdsmiljø Medarbejderne i Forbundshuset er dygtige, erfarne og dedikerede. Man hjælper hinanden, er åbne og imødekommende. Man arbejder i DJ, fordi man ønsker at flytte noget for medlemmerne, og der er mulighed for at påvirke meget. Tillids- og arbejdsmiljøsystemet er velfungerende og præget af et ønske om at blive inddraget i de beslutninger, der har betydning for trivslen og arbejdsmiljøet i Forbundshuset. Det er besluttet at gennemføre en APV i foråret 2019, og den nye direktør vil i forlængelse heraf skulle engagere sig i at sikre et fortsat godt arbejdsmiljø og en høj trivsel blandt medarbejderne. Organisering, fastholdelse og økonomi DJ er et veldrevet forbund, og den økonomiske situation er fornuftig. Gennem en årrække har DJ oplevet en betydelig medlemsvækst fra 7.700 medlemmer i 1995 til godt 18.200 medlemmer i dag. Forbundet oplever fortsat vækst i medlemstallet, men også en vis opbremsning i tempoet og indtægterne, hvorfor der aktuelt er en særlig opmærksomhed på forbundets økonomi. Der er i den forbindelse taget initiativ til et øget fokus på økonomistyring og -opfølgning.

Den nye direktør forventes at engagere sig i arbejdet for at organisere og fastholde medlemmer af DJ. Direktøren skal herudover følge forbundets økonomi tæt og også på dette punkt være en aktiv med- og modspiller for den politiske ledelse, så forbundet også fremover yder den rigtige og mest effektive rådgivning og servicering af medlemmerne på et kvalitetsmæssigt højt niveau. Ét samlende forbund Som nævnt er DJ s medlemsskare præget af, at medlemmerne har mange forskellige fagligheder og ansættelsesformer. Arbejdsmarkedet er i forandring, og denne forandring afspejles blandt medlemmerne. DJ skal på én gang kunne yde det enkelte medlem en individuel rådgivning og service, der har et højt niveau uanset fagligt og ansættelsesmæssigt udgangspunkt og samtidig være et forbund, som medlemmerne kan samles om uanset fagligt og ansættelsesmæssigt udgangspunkt. Den nye direktør bliver en vigtig medspiller og sparringspartner for Hovedbestyrelsen i drøftelserne om og implementeringen af disse ambitioner. 4. DIREKTØRENS KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCER DJ lægger vægt på, at den nye direktør besidder en række formelle kvalifikationer (uddannelse og erfaring) og personlige/ledelsesmæssige kompetencer (i ikkeprioriteret rækkefølge): Vil brænde for DJ s vision og mission som en del af fagbevægelsen. Har ledelseserfaring. Erfaring med ledelse af ledere er en fordel, men talentet for topledelse og forandringsledelse er vigtigst. Har en coachende ledelsesstil og kan samtidig skære igennem, når det er nødvendigt. Forstår det samspil og den arbejdsdeling, der er mellem en politisk og en administrativ ledelse i et fagforbund. Erfaring fra at arbejde i en politisk ledet organisation er en stor fordel. Er visionær, ambitiøs og har politisk tæft. Evner at finde en balance mellem at give med- og modspil til DJ s politiske ledelse. Skal have lyst og mod til at være en dygtig rådgiver, der hjælper DJ s politiske ledelse med at se nye muligheder og prioritere mellem dem. Vil sikre, at de politiske beslutninger føres ud i livet. Bevæger sig nemt mellem det strategiske og det operationelle niveau kan ubesværet zoome ind og ud på opgaverne.

Har sans for økonomi vil være den overordnede garant for, at der også fremover er styr på DJ s økonomi. Har en relevant videregående uddannelse som f.eks. cand.jur., cand. scient.pol., cand.com. eller lignende. Er struktureret og analytisk skarp. Kan overskue kompleksitet og omsætte det komplekse til noget, andre kan bruge. Er en dygtig kommunikator både mundtligt og skriftligt. Er i stand til gennem klar kommunikation at sætte retning og skabe mening for medarbejderne i forbundet. Er en stærk integrator, der kan bygge bro mellem mange forskellige interesser og positioner. Har integritet, er empatisk, åben og inddragende. Opfanger hvad der rører sig i organisationen og handler på det, når det er nødvendigt. Kan være med til at sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø i Forbundshuset. Er rolig. Kan stå fast også i modvind og kan formidle sin ro til andre. 5. ANSÆTTELSESVILKÅR OG BETINGELSER Der tilbydes en attraktiv løn og pension og generelt gode ansættelsesvilkår med mulighed for individuelle aftaler ud fra kandidatens kvalifikationer og ønsker. 6. ANSÆTTELSESPROCESSEN Genitor medvirker under rekrutteringen af den nye direktør. Du kan søge stillingen på Genitors hjemmeside www.genitor.dk under fanen Rekruttering ledige stillinger. Ansøgningsfristen udløber søndag den 7. april 2019. Første samtalerunde afvikles onsdag den 10. april, mens anden samtalerunde afvikles onsdag den 24. april. Mellem de to samtalerunder gennemføres der et testforløb hos Genitor, hvor der også indhentes referencer efter aftale med kandidaterne. På Genitors hjemmeside finder du en nærmere beskrivelse af testforløbet. Forventet tiltrædelse er den 1. juni 2019.