Refleksioner over BUPL's forskningssatsning og Børn&Unge Forskning

U P D A T E O P G A V E Udarbejdet af: Dato: Eksamensopgave: Underviser: ALLAN BAUMANN, BUPL 08.12.2010 FORSKNINGSFORMIDLING VALGFRIT MODUL UNDER DIPLOMUDDANNELSERNE I JOURNALISTISK ARBEJDE, UPDATE 2010 MORTEN BUSCH Refleksioner over BUPL's forskningssatsning og Børn&Unge Forskning

Indholdsfortegnelse DEL 1: Beskrivelse af BUPL's forskningssatsning og sammenhængen, satsningen indgår i....3 1.1. Projektet en beskrivelse... 3 1.2. Forskningssatsningen... 4 1.3. Forskningsformidlingen formål og indhold... 4 DEL 2: Refleksioner over forskningssatsningen og formidlingen af den....5 2.1 Børn&Unge forskning... 5 2.2. Refleksioner over forskningssatsningen fokus på formidlingen.... 5 2.2.1. Viden hvad er viden og hvordan er den relevant... 6 2.2.2. Troværdighed. Forskningens validitet overfor dens nytteværdi?... 6 2.2.3. Formidlingen. Treenigheden forskere, pædagoger og journalister?... 7 2.2.4. Fremtiden - Et samarbejdsprojekt?... 8 DEL 3 Konklusioner...8 4.1. Litteratur... 9 4.2. Bilag nr. 1 - Interviewspørgsmål... 9 Allan Baumann Forskningsformidling Update 2010 2

Refleksioner over BUPL's forskningssatsning og Børn&Unge Forskning. Denne opgave er skrevet af Allan Baumann til modulet forskningsformidling. Opgaven er en refleksion over BUPL's forskningssatsning og bladet Børn&Unge Forskning 1, som er en af de måder, hvorpå BUPL formidler forskning til sine medlemmer på. Forskningssatsning er et større projekt i BUPL, der blev initieret tilbage i 2006, og hvor der indtil videre er støttet 18 forskningsprojekter med i alt 30 mill. kr. Opgaven er opdelt i 4 dele. Del 1 beskriver formålet med og indholdet i satsningen, og den professions- strategiske sammenhæng det indgår i. 2. del indeholder refleksionerne, hvor der bl.a. inddrages en læserundersøgelse samt 2 interview 2. 3 del er konklusionerne, og endelig indeholder 4. del litteratur- henvisninger og øvrige bilag. DEL 1: Beskrivelse af BUPL's forskningssatsning og sammenhængen, satsningen indgår i. 1.1. Projektet en beskrivelse. BUPL har de seneste 8 år arbejdet med at få etableret og anerkendt pædagogfaget som en profession. I den forbindelse er der formuleret en række elementer til en samlet professionstænkning, De væsent- ligste strategielementer er: Beskrivelse og definering pædagogisk arbejde. Beskrivelse af hvilken viden pædagogisk arbejde kræver, herunder beslutningen om en forskningssatsning. Beskrivelse af pædagogerne deres funktioner, uddannelsesforløb og karrierebaner. Debat om et etisk grundlag, som besluttet på BUPL's kongres i december 2010. Reformulering af vores politikker og kommunikation i relation professionstænkningen. Etablering af foraer, hvor pædagoger kan debattere og udvikle deres forståelse af og viden om pædagogprofessionen. Målet er, at BUPL's politikker, krav m.m. skal være begrundet i viden om pædagoger og pædagogisk arbejde. BUPL's kommunikation skal afspejle, at vi både er en fagforening, som kæmper medlem- mernes sag, og en professionsforening, som arbejder for at fremme betingelserne for at udøve pædagogprofessionen, hvor professionens mål er at skabe de bedst mulige livsudfoldelsesmuligheder for børn og unge m.fl. 1 Specifikt har jeg valgt Børn&Unge Forsking nr, 7 afbilledet på forsiden. http://bupl.dk/iwfile/balg- 85VEWA/$file/B&U%20Forskning%20Webudg.pdf 2 Interviewene er med hhv. Claus Holm (CH), Prodekan for formidling på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet og Peter Engelbrekt Pedersen (PEP), forskningskonsulent i BUPL. Allan Baumann Forskningsformidling Update 2010 3

Sociologen Parsons 3 beskriver bl.a. professionernes opgave: Professioner har ansvaret for tradition- ernes bevarelse, og den fremtidige udvikling i form af nye sociale værdier og ny viden, og der udover for anvendelse af denne viden i praktiske sammenhæng. Viden og vidensproduktion er med andre ord et væsentligt element i enhver professions etablering og udvikling. 1.2. Forskningssatsningen Et karakteristika for alle professioner er, at de selv er aktive i formuleringen og udviklingen af deres vidensgrundlag. Derfor besluttede BUPL i 2006 en forskningssatsning 4, som i 2008 blev permanent- gjort, bl.a. gennem at afsætte en fast procentdel af vores kontingentindtægter til forskningsaktiviteter. Formålet med satsningen er beskrevet sådan: Retten til at definere pædagogisk praksis, pædagogisk kvalitet og betingelserne for pædagogisk arbejde baserer sig i stigende grad på forskningsresultater og undersøgelser. Derfor satser BUPL på forskning. BUPL har december 2010 støttet 18 forskningspro- jekter 5. 1.3. Forskningsformidlingen formål og indhold Et væsentligt element i satsningen er formidlingen af resultaterne. Pt. bruger vi 15% af de afsatte midler til formidlingsaktiviteter. Den væsentligste formidlingsaktivitet er Børn&Unge Forskning 6, som er et tillæg fagbladet Børn&Unge. Indtil videre er der ukommet 8 nr. af tillægget, hvor vi formidler indholdet af de forskningsprojekter, vi støtter. Formålet med formidlingen er defineret til: Viden skal ikke kun stå i bøger, men bringes i spil blandt mennesker. Derfor har BUPL en særlig forpligtigelse til at formidle den viden, der skabes i forskningsprojekter, i udviklingsprojekter og andre steder i den pædagogiske hverdag. Vidensformidling er derfor fortsat et centralt element i forskningssatsningen. BUPL skal arbejde målrettet med formidlingen af både ny og eksisterende forskning - både i forhold til det pædagogiske hverdagsliv, men også i det politiske arbejde og mere bredt i markeringen af pædagogprofessionen. BUPL vil i de kommende år fremlægge en lang række nye og aktuelle forskningsresultater. En viden, der både skal bruges i kampen for at forbedre vilkårene for pædagoger og til at kvalificere det pædagogiske arbejde. For at sikre den løbende formidling af forsknings- projekterne og resultaterne fortsætter BUPL med at udgive Børn&Unge Forskning 7. 3 Parsons 1939. Parsons kan beskrives, som en af professionssociologien fædre.. 4 BUPL's forskningssatsning - http://bupl.dk/paedagogik/udvikling_og_forskning/bupls_forskningspulje/baggrund_og_principper_for_bupls_f orskningspulje?opendocument 5 De 18 forskningsprojekter, BUPL pr. december 2010 har støttet. http://bupl.dk/paedagogik/udvikling_og_forskning/forskningsprojekter_stoettet_af_bupl?opendocument 6 Børn&Unge Forskning - http://bupl.dk/paedagogik/udvikling_og_forskning/bladet_boern_og_unge_forskning?opendocument 7 http://bupl.dk/paedagogik/udvikling_og_forskning/bupls_forskningspulje/baggrund_og_principper_for_bupls_f orskningspulje?opendocument Allan Baumann Forskningsformidling Update 2010 4

DEL 2: Refleksioner over forskningssatsningen og formidlingen af den. Dette afsnit indeholder først en beskrivelse af Børn&Unge Forskning, og derefter de refleksioner, jeg har valgt at præsentere i opgaven. 2.1 Børn&Unge forskning BUPL har indtil videre udgivet 8 nr. af Børn&Unge forskning i et oplag af 66.000 pr. gang.. Formålet med Børn&Unge Forskning har været af formidle ny viden til pædagogerne, ikke mindst formidle viden fra de forskningsprojekter, BUPL har støttet. Konkret har jeg valgt nr. 7 udgivet 1 juni 2010, som udgangspunkt for mine refleksioner. Årsagen er, at i sammenhæng med udgivelsen lavede BUPL en internetbaseret læserundersøgelse 8, som 602 pædagoger deltog i. Hovedkonklusionerne i undersøgelsen var: 88 % af deltagerne har læst eller skimmet seneste nummer af Forskning, 80 % læser 2 eller 3 ud af 3 udgivelser, 83 % af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med Forskning, Artiklerne beskrives som interessante, inspirerende i forhold til arbejdet og som anvendelige for pædagogers arbejde, 86 % synes, det er en god ide, eller en meget god ide, at BUPL udgiver Forskning, 66 % foretrækker, at forskningsformidlingen fortsætter i Børn&Unge Forskning. Pædagogerne er med andre ord meget tilfredse med udgivelsen af Børn&Unge Forskning, de læser det, finder indholdet relevant og brugbart i deres pædagogiske praksis, og de ønsker, at udgivelserne skal fortsætte. Dog ved vi fra anden forskning, at billedet måske ikke er så positivt endda. F.eks. viser undersøgelser, at artikler i Børn&Unge, materiale fra forvaltninger og stat (love og cirkulærer m.m.) samt ikke mindst pædagogers egen praksis er de væsentligste kilder til ny viden, mens forsknings- resultater i form at artikler i tidsskrifter osv. kommer længere nede på listen 9. Derfor er refleksioner over rækkevidden, dybden og præcisionen af formidlingen vigtigt. 2.2. Refleksioner over forskningssatsningen fokus på formidlingen. I relation til målsætningerne for og læserundersøgelsen af Børn&Unge Forskning, samt vores viden om pædagogisk vidensformidling i øvrigt, rejser der sig en række spørgsmål, som det er relevant at reflektere over. De følgende afsnit handler om disse refleksioner, hvor jeg har valgt følgende: 1. Viden. Hvilken viden eller forståelse af viden er relevant for henholdsvis forskerne og pædagoger- ne? 8 Artikel om læserudersøgelsen - http://bupl.dk/iwfile/balg- 895G72/$file/8Laeserunders.pdf 9 Børn&Unge nr, 4 Det er mig, der er vitigt Interview med Frank Ebsen, http://bupl.dk/iwfile/balg- 87EHCQ/$file/4Determigderervigtig.pdf Allan Baumann Forskningsformidling Update 2010 5

2. Troværdighed. Forskningens validitet overfor dens nytteværdi? 3. Formidlingen. Treenigheden forskere, pædagoger og journalister? 4. Fremtiden - Et samarbejdsprojekt producenterne, forbrugerne og formidlerne? 2.2.1. Viden hvad er viden og hvordan er den relevant. Den første refleksion handler om, hvad viden er, og hvem der har brug for hvilken viden. Den traditionelle forståelse af viden 10 er, at forskere producerer viden, den formidles enten via uddannelse, journalister, bøger m.m. til pædagogerne, som så bruge den. Denne traditionelle forståelse kan kaldes en nedsivningsmodel, hvor viden så at sige siver ned igennem systemet. Denne traditionelle forestilling om nedsivning er dog blevet betydelig udfordret de senere år. F.eks. formulerer Claus Holm (CH) en anden vidensrelation mellem forskere og pædagoger: Både teori og praksis er praksisser; det vil sige en teoretisk henholdsvis en praktiserende aktivitet. Men de er forskellige, idet de orienterer sig efter forskellige succeskriterier. Forskere er typisk optaget af om et resultat er mere eller mindre generaliserbart, validt, pålideligt mv. Kort sagt orienterer forskere sig efter sandhedsværdi, som den nu er defineret af en bestemt videnskabelig tradition. Praktikeren for eksempel en pædagog gør noget med nogen. Intervenerer vil jeg kalde det. Det vil sige, at han eller hun sorterer efter kriteriet brugbart eller ikke- brugbart. I den sidste forståelse ligger, at der er forskel på den viden, forskere producerer og den viden, pædagoger har brug for. Viden kan med andre ord ikke bare overføres fra et felt til et anden, eller fra en funktion til en anden. Der skal ske noget med vidensindholdet i overførselsprocessen, ellers risikerer forskningsudgangspunktet at blive forskning i bageopskrifter 11, og pædagogikken risikerer at blive en slags manualpædagogik, hvor pædagogen bare skal følge konceptet fra A til Z. Det er i dette perspektiv, at formidling (både hvor, hvordan og af hvem) af viden får stor betydning. 2.2.2. Troværdighed. Forskningens validitet overfor dens nytteværdi? Den anden refleksion fortsætter sporet med, hvordan viden kan flyttes/overføres uden at miste sin troværdighed og validitet. Ifølge CH har både forskere og pædagoger har deres egne spilleregler som udgangspunkt. Udfordringen er, at de får koblet sig til hinanden uden at blive til hinanden. Af samme grund taler man om idealer som den forskningsinformerede pædagog og den praksisinformerede forsker. Peter Engelbrekt Pedersen (PEP): Jeg ser ikke noget problem i forskernes egne anerkendelsesme- kanismer, og så det, at pædagoger kan have en anvendelsesvinkel. Det er efter min mening forkert at antage, at når forskere producerer noget, som får effekt, så er den partisk eller utroværdig. Det, som 10 Jeg taler her om pædagogisk viden, men princippet gælder også øvrige felter. 11 Tine Rask, SFI, citeret i Børn&Unge Forskning nr. 7 side 2 Allan Baumann Forskningsformidling Update 2010 6

rent videnskabelig kan være problematisk, er, hvis forskeren mister evnen til at reflektere teoretisk eller analytisk over den pædagogiske praksis og i stedet bliver til en (dårlig) del af den pædagogiske praksis. Den faldgruppe som antropologerne kalder "go native". Eller med CH, Det er to forskellige praksisser. Respekter det men det er vi dårlige til. I den aktuelle sammenhæng har vi nivelleret forskningsbegrebet, så alle der bare er lidt nysgerrige udnævner sig selv til forskere. Denne nivellering er en forhindring for, at der lyttes nok til hinanden. Der er for lidt respekt for og anerkendelse af bedre- viden, hvad enten det er forskerens eller pædagogens. Skal de forskellige vidensformer henholdsvis forsknings- og praksisviden være troværdige, så gælder det om at fastholde de troværdighedskriterier, der knytter sig til de forskellige vidensformer. For forskningen er det bl.a., at forskeren har frie hænder, at der redegøres åbent for præmisser, og at resultaterne har gyldighed blandt fagfæller 12. For pædagogen betyder det, at viden skal have betydning for den praksis/de handlinger, pædagogen er i/skal udføre. 2.2.3. Formidlingen. Treenigheden forskere, pædagoger og journalister? Den tredje refleksion handler om den konkrete forskningsformidling, som i forhold til Børn&Unge Forskning bringer et tredje felt eller en tredje faglighed på banen; den journalistiske, som har sine egne værdier og kriterier. I forhold til Børn&Unge forskning udtrykker PEP forholdet sådan: Når journalistikken anvendes som redskab, inddrages også det journalistiske felt. Det felt har nogle andre kapitalformer, eksempelvis skal viden typisk have en nyhedsværdi, formidles med en konflikt og gerne også have en identifikationsmulighed for målgruppen Det gør at journalistisk formidling af forskningsviden/praksisviden får en bestemt vinkel. Det er en reel udfordring. Forestillingen har været, at journalistikken kunne være brobygger vejen til forståelig viden og forståelsen for viden og videnproduktion. Med CH, idealet er med andre ord den forsknings- og praksisinformerede journalist, der forstår feltet. Men, men, men man skal huske at journalisten ud over at være brobygger også har sin egen journalistiske dagsorden, der kan komme konflikt med både forskning og praksis. F.eks. kan forskeren synes, at journalisten forvrænger resultaterne, praktikeren kan blive skuffet over, at man alligevel ikke har løst pædagogikkens gåder. Der er med andre ord tale om relativt kompleks og til tider ret konfliktfyldt treenighed, hvor journalistikken ikke nødvendigvis er den store problemløser. Samspillet mellem forskning, praksis og formidling kræver, at der fokuseres på treenighedens forskel- lige rationaler. Forskerens dagsorden er problemformulering, undersøgelsesmetode, forbehold og afgrænsning. Journalistens orienterer sig mod resultaterne, deres nyhedsværdi og konsekvenser, mens pædagogen ser på brugbarheden i forhold til den pædagogiske opgave det at kunne forstå og intervenere i menneskelige interaktion. 12 Petersen 2005 - Kapitel 2. Allan Baumann Forskningsformidling Update 2010 7

2.2.4. Fremtiden - Et samarbejdsprojekt? I en dansk pædagogisk sammenhæng har samarbejdet mellem forskning og praksis ikke udviklet sig voldsomt gennem de seneste ti års forsknings- og uddannelsespolitik. Samlet set har systemet inden- for det pædagogisk felt været mest optaget af at fusionere og af kampen om at blive anerkendt som feltets privilegerede vidensproducent. Hvorfor? Ifølge CH, på grund af de forskellige institutionelle opdelinger lige fra opdelingen i et Undervisningsministerium og et Videnskabsministerium til det konkrete møde mellem en forsker og ansat på en professionshøjskole. Den ene part tyr alt for ofte til at tale om ligeværdighed, den anden bliver irriteret over ikke at kunne komme til at fortælle om sin viden om sagen. Da al viden er blevet ligeværdig, så lyttes der ikke, i stedet afbrydes der i et væk. PEP ser mere optimistisk på situationen. Han pointerer, at f.eks. aktionsforskningens historie demon- strerer, at der sagtens kan udvikles samarbejdende former. Jeg er sikker på, at der vil udvikles flere former for tættere samspil. Især synes jeg der er et kæmpe uudnyttet potentiale i hele den videnspro- duktion, som der foregår i uddannelsessystemet i et tættere samspil med både forskningsproduktion og udvikling af pædagogisk praksis. Studerendes opgaver og undervisning skal simpelthen knyttes til igangværende forskningsprojekter og lokale udviklingsprojekter i langt højere grad end det foregår i dag. Mulighederne for at bygge nye samarbejdsrelationer mellem forskning, praksis og formidling er tilstede, men de udvikles ikke uden problemer. Der skal i høj grad arbejdes med indsigt i og respekt for de forskellige faglige udgangspunkter både fagligheder imellem, men også fra myndigheder og offentligheds side, da indsigten og respekten både skal fordres og legitimeres. DEL 3 Konklusioner Med udgangspunkt i spørgsmålene om, hvad viden er, hvad det kræver at flytte viden fra forskning til praksis, hvad dette betyder for formidlingen, og endelige et bud på, hvordan fremtidens samspil kan være, har jeg forsøgt at reflektere over BUPL's forskningssatsning og formidlingen af den. Hovedkonklusionen er, at viden skal ses i den kontekst den indgår i. Skifter konteksten, ændres vidensindholdet. Derfor er det vigtig, når det tales om viden i relationerne mellem forskning, praksis og formidling, at iagttage, at hvert felt har sine egne præmisser, som skal honoreres, hvis overføringen skal lykkes. Dette indikerer, at aktørerne skal iagttage hinandens praksis med henblik på at gøre det, de nu er ansat til bedst. At forske med henblik på at skabe bedre viden om for eksempel pædagogers arbejde. Eller at intervenere i børn og unges dagligdag med henblik på at afhjælpe afmagt, CH, og kan jeg så tilføje at formidle den gode historie ud fra historiefortællingens egne præmisser. Og denne respekt for forskellige de præmisser, må være omdrejningspunktet for videreudviklingen af BUPL's arbejde med forskning og forskningsformidling i relation til pædagogernes professionsmuligheder. Allan Baumann Forskningsformidling Update 2010 8

DEL 4 Litteratur og bilag 4.1. Litteratur BUPL. (2010): Børn&Unge Forskning nr. 7. BUPL/www.bupl.dk. BUPL. (2010): Internetbaseret undersøgelse af Børn&Unge forskning. BUPL/www.bupl.dk. Ebsen, F. (2009): Forskningens betydning for pædagogers praksis, HPA- projektet. Danmarks Pædagogiske Universitetsforslag Meyer, G. (2005): Hvorfor skulle der ikke være en OFFENTLIG FORNUFT. Syddansk Universitetsforslag. Parsons, T. (1939): The professions and Social Structure. University of North Carolina Press. Pedersen, P. A., Jørgensen, O. (2005): Jagten på det troværdige Universitet. Mandag Morgen. Poulfelt, F. (2005): Viden i spil Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation. Rektorkollegiet. Reienecker, L., Jørgensen, P., S., Gandil, M. (2008): Skriv en artikel om videnskabelige, faglige og formidlende artikler. Forlaget samfundslitteratur. 4.2. Bilag nr. 1 - Interviewspørgsmål Interviewene bygger på 4 spørgsmål, som jeg har stillet til henholdsvis Claus Holm, Prodekan for formidling på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet og Peter Engelbrekt Pedersen, forskningskonsulent i BUPL. Claus Holm og hans kommunikationsenhed på DPU har produceret alle nr. af Børn&Unge forskning. Peter Engelbrekt Pedersen har det daglige ansvar for BUPL's forskningsaktiviteter.. Spørgsmålene var: 1. Traditionelt er viden noget forskere producerer (forskningsviden), og noget pædagogerne bruger (praksisviden). Hvordan ser du viden i denne sammenhæng? Er der tale om samme viden, forskellige udgaver af viden, eller er forskningsviden og praksisviden noget forskelligt, og hvad er så forbindelserne mellem dem? 2. Forskningsviden har sine egne spilleregler bla. for at sikre troværdigheden af den producerede viden. Hvordan ser du forholdet mellem dette troværdighedskrav overfor pædagoger og andres krav om, at viden skal kunne bruges (nytteværdi)? 3. I formidlingen af forskning indgår en 3 faglighed den journalistiske, som formidler forskningens indhold til den pædagogiske praksis. Hvilke udfordringer giver det? Hvordan ser du treeingheden mellem forskning, praksis og journalistikken? 4. Det traditionelle billede af forskning er, at det foregår i ophøjet ensomhed, mens pædagogisk praksis udspiller sig i virkelighedens kaos. Forskning er bagudrettet og forklarende, mens pædagogisk praksis er fremadrettet forandrende. Hvordan ser du fremtidens samspil mellem forskningen og praksis, vil det fortsat være adskilt, eller kan der udvikles mere samarbejdende former? Allan Baumann Forskningsformidling Update 2010 9