Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N
Sammenfatning Boksforsøg nr. 80 startede den 12. maj og sluttede den 17. juni 2004, hvor kyllingerne var 36 dage gamle. Formålet med boksforsøg nr. 80 var at sammenligne effekten af tre foderprogrammer fra DLG (Svendborg), Brdr. Ewers (Sønderborg) og Getreide AG (Karstädt) på slagtekyllingers vækst og produktionsøkonomi samt trædepudesundhed og gangegenskaber. Der blev fundet en gennemsnitlig korrigeret 38-dages vægt på 2158 g for hele forsøget. Med foder fra Getreide blev der opnået et korrigeret 38-dages foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling. Dette var signifikant lavere end det 38-dages foderforbrug (1,74 kg foder pr. kg kylling), der blev opnået med foder fra hhv. Brdr. Ewers og DLG. Dødeligheden fra dag 0 til 36 lå i intervallet fra 3,1 til 3,8 %. På dag 36 blev der fundet en trædepude pointsum på 80 hos de kyllinger, der havde fået foder fra Brdr. Ewers. Dette var signifikant højere end trædepude pointsummen for de to øvrige fodertyper (40 og 41 for hhv. DLG og Getreide). Produktionsøkonomien ved at anvende de tre foderblandinger blev sammenlignet ved at beregne en gennemsnitlig foderpris for hver fodertype ud fra de priser, producenterne har oplyst, at de har indkøbt foderet til. Der blev endvidere anvendt en hvedepris på 100,00 kr. pr. 100 kg. Alle foderpriser ses i tabel 9. Ved at anvende disse priser og de mængder, der i gennemsnit blev anvendt af hver fodertype (jf. tabel 8), kunne der beregnes en gennemsnitlig foderpris på 158,25 kr./100 kg DLG foder, 154,38 kr./100 kg foder fra Brdr. Ewers og 144,50 kr./100 kg Getreide foder. Dækningsbidraget pr. indsat kylling blev 1,95 kr. ved anvendelse af foder fra Getreide, mens det blev 1,43 ved anvendelse af foder fra Brdr. Ewers og 1,33 med foder fra DLG. For boksforsøg nr. 80 kan man altså konkludere at foderets pris har overordentlig stor betydning for produktionsøkonomien. Årsagen til de store forskelle i dækningsbidraget mellem de undersøgte fodertyper i forsøg nr. 80 skyldes ligesom i forsøg nr. 79, at foderleverandøren Getreide leverede kvalitetsfoder til en meget lav pris. 2
1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 80 var at sammenligne effekten af tre foderprogrammer på slagtekyllingers vækst og produktionsøkonomi samt trædepudesundhed og gangegenskaber. 1.2. Baggrund Det er nu tiden, hvor slagtekyllingeproducenterne tegner kontrakter om foderlevering. For at styrke beslutningsgrundlaget, inden der vælges foderleverandør, besluttede Produktionsudvalget ved Dansk Slagtefjerkræ, at der i boksforsøg nr. 80 skulle foretages en sammenligning af foder fra tre foderleverandører - nemlig DLG (Svendborg), Brdr. Ewers (Sønderborg) og Getreide AG (Karstädt). Boksforsøg nr. 80 skal også ses som en opfølgning på boksforsøg nr. 79, hvor der blev sammenlignet foder fra to danske og to tyske foderleverandører: DLG, PPH, Getreide og Raiffeisen. Det blev besluttet at udføre gangbedømmelse i boksforsøg nr. 80 for at få en indikation af, hvordan det aktuelle niveau er for slagtekyllingernes gangegenskaber. Det tilstræbes at gangresultaterne bliver sammenlignelige med den store benmonitoreringsundersøgelse, der blev udført i 1998-1999. Det er dog en væsentlig forskel fra dengang til i dag, nemlig at der nu anvendes et lysprogrammer med mørkeperioder. 2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 80 blev som sædvanligt udført i et kommercielt kyllingehus (hus 3) hos Henning Fynboe Madsen i Horsens. Der blev anvendt 12 bokse i den boksrække, hvor Dansk Slagtefjerkræ og Landscentret, Fjerkræ normalt udfører forsøg. Boksene er udstyret med et system til individuel vandtildeling samt mulighed for at registrere vandforbruget for hver boks flere gange i vækstperioden. 2.1. Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget startede den 12. maj og sluttede den 17. juni 2004, hvor kyllingerne var 36 dage gamle. Alle kyllingerne var af Ross 308 afstamning og blev leveret af DanHatch afdeling i Vrå fra en forældredyrsflok på 39 uger. Ved indsættelsen havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 42,6 g. Hver boks, som havde et areal på 3,59 m 2, var strøet med snittet hvedehalm (1000 g/m 2 ). Der blev indsat 72 kyllinger pr. boks. Den første dag efter indsættelsen blev alle kyllingerne tilbudt startfoder på papir. 2.2. Anvendelse af foderblandinger fra de tre foderleverandører Foderprogrammerne fra DLG og Getreide bestod af tre blandinger (start-, vokse- og slutfoder), mens foderprogrammerne fra Brdr. Ewers bestod af fire blandinger (start, vokse-i, vokse-ii og slutfoder). Der blev skiftet fra en foderblanding til en anden i henhold til anbefalingerne fra den enkelte foderleverandør (jvf. indlægssedlerne, der er vedlagt som bilag til denne rapport). Slagteriernes krav om dokumentation for oprindelsesland for den anvendte soyaskrå var opfyldt for alle foderprogrammerne, således at de kunne betegnes "Non-GMO". Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede, der blev høstet i 2003 og opbevaret i en gastæt silo. hvedefortyndingen foregik i henhold til et traditionelt program for hvedetilsætning, som vist i tabel 1. 3
Tabel 1. Hvedeprogrammer til foder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Periode, dage Hvedeandel, % 6-8 3 9-11 6 12-15 10 16-19 15 20-23 18 24-27 24 28-36 28 37-41 33 2.3. Registreringer Alle kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21 og 36 samtidig med, at foder- og vandoptagelsen blev bestemt for hver boks. Det blev tilstræbt at anvende det samme tryk i vandstrengene i alle boksene. Trykket blev justeret tre gange i løbet af vækstperioden (på dag 0, 14 og 28). Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen. Vandniplernes ydelse blev målt for hver boks ved lodret aktivering af nippel nr. 2 (nærmest forrummet). I 30 sekunder blev niplens vandydelse opsamlet i et måleglas. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse. For at opretholde ens belægningsgrad, blev døde kyllinger erstattet med en tilfældig kylling fra huset. 2.4. Trædepudebedømmelse På dag 7, 21 og 36 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Alle trædepudebedømmelser blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr. 1069. Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. 2.5. Gangbedømmelse Alle kyllinger fra hver af de 12 bokse blev gangbedømt da de var 33 dage gamle og havde en gennemsnitsvægt på 1843 g. Denne gennemsnitsvægt ligger tæt på kyllingernes gennemsnitsvægt i den tidligere udførte benmonitoreringsundersøgelse, hvor gennemsnitsvægten (på dag 35) var 1820 g. Kyllingerne blev samlet i transportkasser og derefter lukket ud i boksen enkeltvist, hvorefter de blev lokket til at gå nogle skridt således at deres gang kunne bedømmes. Gangbedømmelsen blev udført efter den samme metode, som blev anvendt i benmonitoreringsundersøgelsen fra 1998-99. Metoden er udviklet ved Universitetet i Bristol og er anvendt i en lang række danske og udenlandske forsøg og undersøgelser. Til gangbedømmelsen anvendtes en skala fra 0 til 5. Kyllinger der gik helt uden problemer fik karakteren 0. Karakteren 1 blev givet til kyllinger, der ikke gik helt flydende, mens kyllinger med en lettere ujævn og let haltende gang fik karakteren 2. Karakteren 3 blev givet til kyllinger, der var tydeligt halte og havde en trippende og ujævn gang. Kyllinger der havde svært ved at rejse sig, men kunne gå enkelte skridt fik karakteren 4. Kyllinger der ikke kunne gå, fik karakteren 5. 4
2.4. Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af foderprogram (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af foderprogram, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af foderprogram, var mindre end 0,05. 5
3. Resultater 3.1. Foderblandingernes kemiske sammensætning Prøver af alle de undersøgte foderblandinger samt af den hele hvede blev indsendt til Steins Laboratorium i Holstebro for at foderets indhold af næringsstoffer (kemiske sammensætning) kunne bestemmes. I tillæg hertil blev indholdet af aminosyrer bestemt for alle de undersøgte foderblandinger. Resultaterne fra analyserne af foderets næringsstofindhold ses i tabel 2 til 6. Aminosyreanalyserne blev udført af Degussa Feed Additives på deres laboratorium i Tyskland. Indlægssedlerne for alle de anvendte blandinger ses bagerst i denne rapport (bilag 1-9). Tabel 2. Kemisk sammensætning af startfoder fra de tre leverandører Startfoder Indhold DLG Brdr. Ewers Getreide Råprotein, % 21,2 22,6 23,1 Råfedt, % 6,1 4,4 7,3 Stivelse, % 40,8 42,0 38,8 Træstof, % 3,7 2,6 2,7 Råaske, % 5,7 6,5 5,6 Vand, % 9,4 10,2 10,9 NFE 53,9 53,7 50,4 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,7 12,5 13,1 Aminosyrer: Methionin, % 0,61 0,35 0,50 Methionin incl. MHA-FA, % 0,61 0,62* 0,59* Met + Cys, % 0,95 0,64 0,87 Met + Cys incl. MHA-FA, % 0,95 0,91* 0,96* Lysin, % 1,35 1,43 1,43 Treonin, % 0,87 0,94 0,98 *Blandingerne indeholder methionin hydroxyanalog (MHA-FA). Den totale methioninaktivitet er beregnet ud fra det analyserede indhold af tilsat MHA-FA. I beregningen er aktiviteten af hydroxyanalogen sat til 67,7 % af aktiviteten af Methionin. 6
Tabel 3. Kemisk sammensætning af voksefoder-i fra de tre leverandører Voksefoder-I Indhold DLG Brdr. Ewers Getreide Råprotein, % 22,4 23,4 23,8 Råfedt, % 6,0 7,0 7,9 Stivelse, % 37,5 38,1 37,2 Træstof, % 3,6 3,5 2,9 Råaske, % 5,4 6,0 5,2 Vand, % 11,1 8,7 10,9 NFE 51,5 51,4 49,3 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,3 12,9 13,1 Aminosyrer: Methionin, % 0,51 0,35 0,65 Methionin incl. MHA-FA, % 0,51 0,61* 0,65 Met + Cys, % 0,79 0,72 1,02 Met + Cys incl. MHA-FA, % 0,79 0,98* 1,02 Lysin, % 1,36 1,43 1,40 Treonin, % 0,88 0,97 0,98 *Se fodnoten til tabel 2 Tabel 4. Kemisk sammensætning af voksefoder-ii fra Ewers Indhold Brdr. Ewers Råprotein, % 22,4 Råfedt, % 6,7 Stivelse, % 34,5 Træstof, % 3,4 Råaske, % 6,7 Vand, % 11,1 NFE 49,7 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,0 Aminosyrer: Methionin, % 0,32 Methionin incl. MHA-FA, % 0,53* Met + Cys, % 0,68 Met + Cys incl. MHA-FA, % 0,89* Lysin, % 1,34 Treonin, % 0,91 *Se fodnoten til tabel 2 7
Tabel 5. Kemisk sammensætning af slutfoder fra de tre leverandører Slutfoder Indhold DLG Brdr. Ewers Getreide Råprotein, % 23,0 23,6 23,0 Råfedt, % 5,6 5,2 6,0 Stivelse, % 37,1 37,4 37,6 Træstof, % 3,5 3,2 3,3 Råaske, % 5,3 6,4 5,0 Vand, % 12,2 11,6 11,6 NFE 50,4 50,0 51,1 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,2 12,2 12,4 Aminosyrer: Methionin, % 0,54 0,32 0,57 Methionin incl. MHA-FA, % 0,54 0,56* 0,57 Met + Cys, % 0,89 0,68 0,94 Met + Cys incl. MHA-FA, % 0,89 0,92* 0,94 Lysin, % 1,33 1,33 1,37 Treonin, % 0,86 0,90 0,92 *Se fodnoten til tabel 2 Tabel 6. Kemisk sammensætning af hvede fra høsten 2003 Indhold Hvede 2003 Råprotein, % 8,7 Råfedt, % 2,1 Stivelse, % 60,9 Træstof, % 3,3 Råaske, % 1,6 Vand, % 14,1 NFE 70,2 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,7 Aminosyrer: Methionin, % 0,15 Met + Cys, % 0,35 Lysin, % 0,28 Treonin, % 0,27 Aminosyreindholdet i hveden er estimeret ved hjælp af NIR. 3.2. Produktionsresultater og produktionsøkonomi I tabel 7 ses kyllingernes produktionsresultater. Heraf fremgår, at kyllingerne opnåede en 7- dages vægt på 175 g med foder fra Ewers og på 172 g med foder fra Getreide. Med foder fra DLG blev der opnået en 7-dages vægt på 159 g. Denne forskel på 13-16 g i kyllingernes 7- dages vægt var statistisk sikker. Foderoptagelsen fra dag 0 til 7 var signifikant lavere ved DLG foder (149 g) sammenlignet med foder fra Ewers og Getreide (160 g). De kyllinger, der fik foder fra DLG, drak en anelse mere vand (301 ml) fra dag 0 til 7, end de der fik foder fra Getreide (287 ml). Når vandforbruget relateres til kyllingernes foderoptagelse og vægt ses det, at såvel vand-/foderforholdet som vandforbruget pr. kg kylling var højere ved DLG end ved de to øvrige fodertyper. På dag 7 blev der fundet en trædepude pointsum, der 8
var signifikant højere med foder fra DLG (43 point) end med foder fra Getreide (25 point). Foder fra Brdr. Ewers medførte dog den højeste trædepude pointsum på dag 7 (83 point). Da kyllingerne var 21 dage gamle vejede de mellem 852 og 873 g. Der var ingen signifikant forskel i kyllingernes vægt som følge af hvilken fodertype kyllingerne fik. Der var dog en tendens til, at kyllinger på DLG foder opnåede den laveste 21-dages vægt. Kyllingernes foder- og vandoptagelse fra dag 0 til 21var heller ikke forskellig for de tre fodertyper. Ved forsøgets slutning på dag 36 var der ingen signifikant forskel på slutvægten for de tre fodertyper. Foder fra Getreide medførte en slutvægt på 2102 g, hvilket var 26-27 g højere end den, der blev opnået med foder fra Brdr. Ewers (2075 g) og DLG (2076 g). Fra dag 0-36 var den samlede foderoptagelse ikke forskellig for de tre fodertyper. Der blev til alle tre fodertyper anvendt en hvedeandel på 19 %. For Getreide foder blev der dog registreret en samlet foderoptagelse, der var 34-37 g mindre end ved de to andre fodertyper. Når slutvægten fratrækkes et faste- og transportsvind på 75 g/kylling og omregnes til den vægt kyllingerne forventes at kunne opnå på dag 38, fås en gennemsnitlig korrigeret 38-dages vægt på 2158 g for hele forsøget. Med foder fra Getreide blev der opnået et korrigeret 38-dages foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling. Dette var signifikant lavere end det 38-dages foderforbrug (1,74 kg foder pr. kg kylling), der blev opnået med foder fra hhv. Brdr. Ewers og DLG. Dødeligheden fra dag 0 til 36 lå i intervallet fra 3,1 til 3,8 %. Som det er vist i tabel 7, blev der på dag 36 fundet en trædepude pointsum på 80 hos de kyllinger, der havde fået foder fra Brdr. Ewers. Dette var signifikant højere end trædepude pointsummen for de to øvrige fodertyper (40 og 41 for hhv. DLG og Getreide). I perioden fra dag 21 til 36 havde kyllingerne, der fik foder fra Brdr. Ewers, en anelse højere vandoptagelse end ved de to øvrige fodertyper. Derfor blev vand-foderforholdet fra dag 21-36 signifikant højere ved foder fra Brdr. Ewers end ved de øvrige fodertyper. Dette kan være en af årsagerne til, at der på dag 36 blev fundet en højere trædepude pointsum (80 point) med foder fra Brdr. Ewers sammenlignet med de øvrige foderblandinger (40-41 point). Produktionsøkonomien ved at anvende de tre foderblandinger blev sammenlignet ved at beregne en gennemsnitlig foderpris for hver fodertype ud fra de priser, producenterne har oplyst, at de har indkøbt foderet til. Der blev endvidere anvendt en hvedepris på 100,00 kr. pr. 100 kg. Alle foderpriser ses i tabel 9. Ved at anvende disse priser og de mængder, der i gennemsnit blev anvendt af hver fodertype (jf tabel 8), kunne der beregnes en gennemsnitlig foderpris på 158,25 kr./100 kg DLG foder, 154,38 kr./100 kg foder fra Brdr. Ewers og 144,50 kr./100 kg Getreide foder. Som det ses i tabel 7, blev dækningsbidraget pr. indsat kylling 1,95 kr. ved anvendelse af foder fra Getreide, mens det blev 1,43 ved anvendelse af foder fra Brdr. Ewers og 1,33 med foder fra DLG. 9
Tabel 7. Produktionsresultater, trædepudepointsum og produktionsøkonomi. Gennemsnit for tre bokse med foder fra hver af de tre leverandører Fodertype DLG Brdr. Ewers Getreide p-værdi Antal bokse 4 4 4 - Vægt dg 7, g/kyl. 159 a 175 b 172 b <0,01 Foderoptagelse dg 7, g/kyl. 149 a 160 b 160 b <0,01 FU dg 0-7 0,934 0,913 0,934 0,20 Vandoptagelse dg 0-7, l/kyl. 0,301 0,297 0,287 0,26 Vand/Foder dg 0-7 2,02 a 1,86 b 1,79 b <0,01 Vand/kg kylling dg 0-7 1,89 a 1,69 b 1,67 b 0,01 Trædepudepoint dg 7 43 a 83 b 25 c <0,01 Vægt dg 21, g/kyl. 852 866 873 0,08 Foderoptagelse dg 21, g/kyl. 1066 1081 1075 0,53 FU dg 0-21 1,25 1,25 1,23 0,34 Vandoptagelse dg 0-21, l/kyl. 2,185 2,173 2,155 0,40 Vand/Foder, dg 0-21 2,05 2,01 2,01 0,17 Vand/kg kylling, dg 0-21 2,56 2,51 2,47 0,10 Trædepudepoint dg 21 13 21 30 0,18 Vandoptagelse dg 7-21, l/kyl. 1,884 1,875 1,868 0,85 Vand/Foder, dg 7-21 2,05 2,04 2,04 0,76 Vægt dg 36, g 2076 2075 2102 0,36 Foderoptagelse dg 0-36, g 3391 3394 3357 0,50 FU dg 0-36 1,63 a 1,64 a 1,60 b 0,03 Hvedeandel, % 18,8 18,8 18,7 - Trædepudepoint dg 36 40 a 80 b 41 a 0,03 Vandoptagelse dg 0-36, l/kyl. 6,034 6,220 6,072 0,09 Vand/kg foder dg 0-36 1,79 a 1,86 b 1,83 b 0,01 Vand/kg kylling dg 0-36 2,91 a 3,00 b 2,89 a 0,02 Dødelighed dg 0-36, % 3,1 3,8 3,5 - Vandoptagelse dg 21-36, l/kyl. 3,803 3,962 3,847 0,10 Vand/Foder dg 21-36 1,65 a 1,75 b 1,71 ab 0,03 Korrigeret vægt dg 38, g 2150 2148 2176 0,36 Korrigeret FU dg 0-38* 1,74 a 1,74 a 1,70 b 0,03 Gns. foderpris, kr./100 kg 158,25 154,38 144,50 - DB-II pr. inds. kyl. kr. 1,33 1,43 1,95 - * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2.803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (75 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret FU. Den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger. ** Gennemsnitlig foderpris beregnet udfra data i tabel 3 og 4. *** Dækningsbidrag-II beregnet v. en pris på dgl. kyl. = 2,07, diverse udg. = 0,50kr./kyl, notering = 4,67 kr. /kg (incl. tillæg for anvendelse af "Non-GMO" foder). abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 10
Tabel 8. Gennemsnitlig fodermængde optaget i hver boks. Vist for hver foderblanding fra de tre foderleverandører DLG Brdr. Ewers Getreide Startfoder, kg/boks 20,00 20,00 24,00 Voksefoder-I, kg/boks 141,00 16,00 134,15 Voksefoder-II, kg/boks 0,00 124,05 0,00 Slutfoder, kg/boks 35,70 35,70 35,97 Hvede, kg/boks 45,55 45,25 44,76 Tabel 9. Pris (kr. pr. 100 kg) vist for hver foderblanding fra de tre foderleverandører samt hel hvede DLG Brdr. Ewers Getreide Startfoder 193,50 191,00 156,00 Voksefoder-I 168,50 181,00 155,00 Voksefoder-II - 161,00 - Slutfoder 165,50 161,00 153,00 Hvede 100,00 100,00 100,00 Gns. Foderpris (inkl. Hvede) 158,25 154,38 144,50 I tabel 10 ses gennemsnitsresultaterne for de tre foderleverandører som de er opgjort i Effektivitetskontrollen ved Det Danske Fjerkræraad for den aktuelle forsøgsperiode. Det fremgår, at der med Getreide foder blev opnået en 38-dages slagtevægt, der var højere end den der blev opnået med foder fra Brdr. Ewers og DLG. Tabel 10. Produktionsresultater for hver af de tre foderleverandører. Gennemsnitstal fra Effektivitetskontrollen ved Det Danske Fjerkræraad jvf. 2-måneders rapporten for maj/juni 2004 DLG Svendborg Brdr. Ewers Sønderborg Getreide Karstädt Antal registrerede hold, i alt/med foder 69/47 30/15 10/0 Beregnet vægt v. dg 38, g 2004 2037 2052 FU kg foder/kg kylling v. dg 38 1,77 1,74 - Døde og manglende, % 3,4 4,3 4,8 Trædepudepoint v. slagtning 37 41 69 I tabel 11 ses resultatet af de registreringer der i løbet af forsøgsperioden blev foretaget af vandsøjlehøjden (målt fra den nederste kant af vandrøret til den nederste kant af indikator kuglen) samt af vandniplernes gennemsnitlige ydelse pr. minut. Det fremgår, at niplernes vandydelser har været stort set ens for alle tre fodertyper. Tabel 11. Gennemsnitlig vandsøjlehøjde og vandydelse målt 3 gange i løbet af vækstperioden og vist for hver af de tre foderleverandører DLG Svendborg Brdr. Ewers Sønderborg Getreide Karstädt Vandsøjle dg 7, cm 14 14 14 Ydelse dg 7, ml/min 39 37 35 Vandsøjle dg 21, cm 21 21 22 Ydelse dg 21, ml/min 54 55 56 Vandsøjle dg 36, cm 32 32 32 Ydelse dg 36, ml/min 68 63 67 11
Trædepudepoint dag 36 Trædepudepoint dag 21 Trædepudepoint dag 7 3.3. Trædepudesundhed I figur 1 til 3 ses trædepude pointsummen på dag 7, 21 og 36 for hver af forsøgets 12 bokse. Figurerne skal ses som støtte til gennemsnitsværdierne i tabel 7. 100 80 60 40 20 0 DLG Brdr. Ewers Getreide Foderleverandør Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Gentagelse 4 Figur 1. Trædepude pointsum på dag 7 efter anvendelse af startfoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. De 4 forskellig farvede søjler for hver foderleverandør viser pointsummen for hver boks (gentagelse), hvor den pågældende foderblanding blev anvendt. 50 40 30 20 10 0 DLG Brdr. Ewers Getreide Foderleverandør Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Gentagelse 4 Figur 2. Trædepude pointsum på dag 21 efter anvendelse af foder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. De 4 forskellig farvede søjler for hver foderleverandør viser pointsummen for hver boks (gentagelse), hvor den pågældende foderblanding blev anvendt. 100 80 60 40 20 0 DLG Brdr. Ewers Getreide Foderleverandør Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Gentagelse 4 Figur 3. Trædepude pointsum på dag 36 efter anvendelse af foder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. De 4 forskellig farvede søjler for hver foderleverandør viser pointsummen for hver boks (gentagelse), hvor den pågældende foderblanding blev anvendt. 12
Gns. gangkarakter, 3.4. Betydningen af foderets næringsstofindhold for kyllingernes produktionsresultater I tabel 2 til 5 ses foderblandingernes indhold af næringsstoffer. Det fremgår af tabel 2, at det anvendte startfoder fra DLG havde et forholdsvist højt indhold af træstof og ligeledes et lavt indhold af protein i forhold til startfoder fra Getreide og Brdr. Ewers. Dette kan være en af forklaringerne på at kyllingernes tilvækst var lidt lavere end ved de øvrige fodertyper. Voksefoderet fra DLG havde et proteinindhold, der var lavere end ved de øvrige voksefodertyper. Samtidig havde voksefoderet fra Getreide et væsentligt højere indhold af methionin end i DLG's voksefoder. I voksefoder-ii fra Brdr. Ewers var protein- og methioninindholdet ligeledes lavere end i voksefoder fra Getreide. Når man sammenligner foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer med de værdier, der er angivet på foderblandingernes indlægssedler ses det, at nogle foderblandinger reelt havde et højere indhold af protein og aminosyrer end angivet på indlægssedlerne. 3.5. Kyllingernes generelle gangegenskaber I tabel 12 ses resultatet af gangundersøgelsen vist for hver af de tre foderleverandører. For alle 12 bokse blev der fundet en gennemsnitlig gangkarakter på 1,21. Der var ingen forskel i den gennemsnitlige gangkarakter for de tre foderleverandører. Det ses endvidere i tabel 12, at 10 % af de undersøgte kyllinger fik en gangkarakter på 3 eller mere 5. Dette er væsentligt mindre end den andel på 30 % af de undersøgte kyllinger, der fik gangkarakter 3 samt 4 og 5 i den tidligere benmonitoreringsundersøgelse fra 1998-1999. Tabel 12. Andel af kyllinger med hver af de 6 gangkarakterer samt den gennemsnitlige gangkarakter vist for hver af de tre foderleverandører DLG Brdr. Ewers Getreide Antal bokse 4 4 4 Andel med gangkarakter = 0, % 24,0 23,7 28,0 Andel med gangkarakter = 1, % 41,8 37,6 38,4 Andel med gangkarakter = 2, % 24,0 26,5 24,5 Andel med gangkarakter = 3, % 9,8 12,2 9,1 Andel med gangkarakter = 4, % 0,0 0,0 0,0 Andel med gangkarakter = 5, % 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitlig gangkarakter 1,21 1,27 1,15 1,5 1,3 1,1 0,9 0,7 0,5 DLG Brdr. Ewers Getreide Foderleverandør Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Gentagelse 4 Figur 4. Gennemsnitlig gangkarakter vist for hvert sæt af de 4 bokse med samme fodertype. 13
4. Konklusion Boksforsøg nr. 80 startede den 12. maj og sluttede den 17. juni 2004, hvor kyllingerne var 36 dage gamle. Der blev fundet en gennemsnitlig korrigeret 38-dages vægt på 2158 g for hele forsøget. Med foder fra Getreide blev der opnået et korrigeret 38-dages foderforbrug på 1,70 kg foder pr. kg kylling. Dette var signifikant lavere end det 38-dages foderforbrug (1,74 kg foder pr. kg kylling), der blev opnået med foder fra hhv. Brdr. Ewers og DLG. Dødeligheden fra dag 0 til 36 lå i intervallet fra 3,1 til 3,8 %. På dag 36 blev der fundet en trædepude pointsum på 80 hos de kyllinger, der havde fået foder fra Brdr. Ewers. Dette var signifikant højere end trædepude pointsummen for de to øvrige fodertyper (40 og 41 for hhv. DLG og Getreide). Produktionsøkonomien ved at anvende de tre foderblandinger blev sammenlignet ved at beregne en gennemsnitlig foderpris for hver fodertype ud fra de priser, producenterne har oplyst, at de har indkøbt foderet til. Der blev endvidere anvendt en hvedepris på 100,00 kr. pr. 100 kg. Alle foderpriser ses i tabel 9. Ved at anvende disse priser og de mængder, der i gennemsnit blev anvendt af hver fodertype (jf. tabel 8), kunne der beregnes en gennemsnitlig foderpris på 158,25 kr./100 kg DLG foder, 154,38 kr./100 kg foder fra Brdr. Ewers og 144,50 kr./100 kg Getreide foder. Dækningsbidraget pr. indsat kylling blev 1,95 kr. ved anvendelse af foder fra Getreide, mens det blev 1,43 ved anvendelse af foder fra Brdr. Ewers og 1,33 med foder fra DLG. For boksforsøg nr. 80 kan man altså konkludere at foderets pris har overordentlig stor betydning for produktionsøkonomien. Årsagen til de store forskelle i dækningsbidraget mellem de undersøgte fodertyper i forsøg nr. 80 skyldes ligesom i forsøg nr. 79 at foderleverandøren Getreide har leveret kvalitetsfoder til en meget lav pris. 5. Anerkendelser Der skal rettes en stor tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for levering og afhentning af foder. Vi siger ligeledes mange tak til Laurits Rokkedal og Niels Henrik Hansen for velvillig levering af foder til forsøget. Vi siger også 1000 tak til Torben Gosvig Madsen fra Degussa Norden AB, Feed Additives for velvilligt at arrangere og finansiere aminosyreanalysen for 10 foderblandinger, der blev undersøgt i boksforsøg nr. 80. 14