At sprænge samtalens form samvær og samtale med udsatte og utilnærmelige unge Cand.psych. Ida Koch Stiftelsen Bergensklinikkene Bergen d. 28.november 2012 3 1
De psykosocialt belastede børn og unge dårlige oplevelser m. bl.a.professionelle utallige brudoplevelser afvist og udvist et utal af gange (skoler, fritidstilbud m.m.) oplevet brutalitet og vold på egen krop vokset op i miljøer med fattigdom, rusmidler og psykiske lidelser mærket opgivenhed og hjælpeløshed diagnose-identitet 2
I skolen bl.a. De er vanskelige at undervise De støjer og kan ikke sidde stille / forstyrrer Er ukoncentrerede og uopmærksomme De kan forekomme usociale De har det ubehageligt i den klassiske skoleform, der bliver stadigt mere akademiseret De bliver skældt ud! Har lav mentaliseringsevne 3
Disse børn og unge har en oplevelse af at være uønskede har en meget usikker eller lav selvfølelse tror ikke meget på egne muligheder tror ikke meget på det gode i andre og at hjælp hjælper føler sig ofte kaotiske og at verden er uoverskuelig oplever verden fjendtlig og er ensomme - derfor vil de os ikke umiddelbart! 4
Unge lever i en verden Hvor det handler om at klare sig (selv) Viser at man lever op til krav og forventninger Der er forhastet med bombardement af stimuli, som ikke forarbejdes (bl.a. mediepres) Der er fremmedgørende og hvor risiko for at (egen) erfaring forveksles med sekundært formidlede erfaringer De er vidende om, men har ikke erfaringer med. Hvor der surfes og zappes, men ikke dvæles Hvor forholdet til naturen erstattes med It Hvor de er mindre ude end inde Hvor de mere passivt modtagende end aktivt handlende Mange af disse unge er faret vild i det moderne. 5
Typisk kontaktform: Samtalen Vi trækker barnet/den unge til side Sætter os ned Indleder en dialog ofte ved at stille spørgsmål Vi ser på dem 6
Disse unge passer ikke ind i den traditionelle samtale-setting Er utrygge ved situationen og bliver urolige Forstår ikke meningen med samtalen Har svært ved at reflektere, mentallisere og generalisere Kan ikke forklare hvorfor de gør som de gør Italesætter ikke følelser, handler i stedet Forstår ikke vores sprog 7
Samtalen og dialogformen kan opleves utryg og uforståelig Den voksne har røntgenøjne - kan se, hvad jeg tænker eller hvis jeg lyver Vil se mig ind i øjnene det kan jeg ikke lide Er fejlfindere vil lave om på alt det dårlige Vil tale om det, jeg ikke kan lide at tale om Vil forandre på mig eller bestemme over mig Vil bare snakke hvad skal det hjælpe? Ikke-samtalen kan opleves som nederlag og svært ubehagelig. 8
Hyppigt forekommende fortælling om de unge De er uden for pædagogisk rækkevidde De er umotiverede De er uden for terapeutisk rækkevidde 9
Man kunne også at sige, at disse unge Udfordrer vores formåen og konfronterer os med vores begrænsninger Handlingslammer os Får os til at føle hjælpeløshed og afmagt Gør os utrygge, fagligt og personligt 10 1
Krav til os Virkeligheden kræver nytænkning Vi må være kreative Vi må prøve os frem Vi må ikke give op Hvis de umiddelbart opleves som uden for rækkevidde, må vi forlænge vores arme 11
Hovedpointer Relation en forudsætning for samtale(terapi) Relation skabes gennem (meningsfyldt og lystbetonet) samvær Arbejde med mentalisering Villighed til at eksperimentere Sprænge samtalens rammer 1 12
Samvær samtale - relation For de fleste er samtalen udgangspunkt for samvær, nærvær og relation For disse børn og unge er samvær, nærvær og relationsopbygning forudsætningen for samtale 13
Samtale(terapi) Terapi, der er formuleret inden for en idétradition, der sætter (verbal) samtale i centrum, skaber sine egne marginale grupper (Sundet i Johnsen, Sundet og Torsteinsson, 2002, p.189) Trad. terapi holder ikke over for disse unge, her skal udvikles en anden tilgang 14
Hvad er en relation? Et forhold mellem to (ligeværdige) mennesker dig og mig som gradvist får kendskab til hinanden, som knytter bånd og mellem hvem, der vokser en tillid frem, således at begge er forvisset om, at de vil kontakten og vil hinanden det godt. Relation handler om det der sker mellem to autentiske mennesker. Relationsarbejdet er vanskeligt med socialt håndsky unge Ida Koch, 2012, p.23. 15
Det autentiske Opstår indefra at være den man er at give sig til kende Måske provokeret af noget udefra den anden / hele situationen Mindst to niveauer skal sættes i spil: Det professionelle, det personlige og det private. 16
Hvad er mentalisering `Holding mind in mind = at have sindet på sinde At være optaget af egne og andres mentale tilstande At tilskrive mentale kvaliteter til situationer og fænomener 17
Mentalisering God mentalisering er en social kompetence God mentalisering har betydning for følelsesregulering sker automatisk Følelsesregulering er følelseslivets bremsemekanisme En del af de unge er mentalt tonedøve. 18 1
Vi udvikler os mentalt ved, at vi er til stede i andres bevidsthed. Vores mentale evner raffineres ved hjælp af opmærksomhed. Vi lægger mærke til andre; vi bliver lagt mærke til af andre, og gennem fælles delt opmærksomhed skabes der fælles virkeligheder Skårderud, 1998, p.13 Det er her det er gået galt og går galt for mange af de sårbare børn og unge!!!! 19
Mentaliseringsfremmende tilgang Ikke-vidende ståsted Aktiv i dialogen og i samværet Åben: Bruge sig selv som model / menneske Nysgerrig og undrende for at fremme udforskning Accept af forskellige perspektiver ( Markering ) 20
(fort.) Tjekke sin forståelse (Aktiv lytning) Blotte sin uvidenhed eller manglende forståelse Støttende og empatisk Først og fremmest blive i nuet Stands op spol tilbage og undersøg Leg / humor (men ikke ironi og sarkasme) Fokus på, at have sindet på sinde 21
Den terapeutiske relation Inden for rammerne af det etisk forsvarlige er (jeg) villig til at gøre alt for at opnå regulering, det vil sige, at den unge viser tegn på, at han eller hun slapper af og ikke føler sig presset og ængstelig, udfordret eller har en anden oplevelse af negativ karakter..også selv om det tilsyneladende skulle føre én langt væk fra det, man forbinder med terapeutiske samtaler. (Sundet, 2002, p.172) Formålet er at skabe grobund for samvær, tryghed og samtale 22
Relationsarbejde gennem samvær = at være sammen om noget Gå ud af samtalerummet Gå eller kør eller leg / spil sammen Opsøg fælles oplevelser Find deres hjemmebane Læs højt / lyt til musik Lad ikke samtalen og sproget være det centrale Lad det verbale opstå spontant som kommentar til det sete eller oplevede Vær til stede og tydelig med den du er lige nu 23
? Man taler om forskellige læringsstile at børn lærer på forskellig måde. Hvorfor ikke tale om forskellige samtaleeller samværsstile? Man eksperimenterer med Ude-skole hvorfor ikke med Ude-samtaler? 24
Samvær i naturen eller blot ude Tanker / associationer / dialog flyder friere Kreativiteten er større komme i tanke om Gå ud og ind af kontakt Fortællingerne bare kommer Gladere og mere impulsive Roligere / uroligere Fremmer cognitive funktioner og indlæring Adfærd mere legende og utvungent Af samværet springer samtalen R.Louv og egne erfaringer 25 2
Here in nature you hear things. In the city, you can t hear, because you hear everything Nature deficit disorder. (Kan det forklare noget af den stigende forekomst af opmærksomhedsforstyrrelser?) (R.Louv, 2012) 3 26
Rammerne som undskyldning En time er en time Er det risikabelt? Kan samværet forveksles med venskab, når der ikke er et bord imellem og når oplevelser bliver fælles? Må vi det? Hvad laver de? 27
Læsestof Bateman, A. og Fonagy, P.: Mentaliseringsbaseret behandling af borderline-personlighedsforstyrrelse. Akademisk Forlag, 2007. Johnsen, A., Sundet, R. og Torsteinsson, V.: Samspil og selvoplevelse om relationsterapi. Hans Reitzels Forlag, 2002. Koch.I.: Når psykologfagligheden sættes på prøve i Lihme, B. (red.): At arbejde med udsatte unge. Akademisk Forlag 2012. 28
Lasgaard, M. og Koch, I.: Neutralitet eller åbenhed? Matrix, nr.4, 2012. Louv, R.: Last child in the woods. Atlantic Books, 2012 Olsen, L.: Uddannelse for de mange. Gyldendal, 2011. Rosa, H.: Weltbeziehungen im Zeitalter der Beschleunigung. Suhrkamp Taschenbuch Wissenschaft 2012. 29
Saint-Exypery, A.de.: Den Lille Prins Skårderud, F.: Uro en rejse i de moderne selv. Tiderne skifter, 1998. Sørensen, J.H. (red.): Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis Allen, Fonagy, Slade m.fl. Hans Reitzels Forlag, 2009. 30