Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10



Relaterede dokumenter
Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09

Kvalitetsrapport 2011

Skolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Kvalitetsrapport 2010

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Skolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2014

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2008

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport Borup Skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kvalitetsrapport 2010

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Kvalitetsrapport 2012

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Andkær skole

Resultataftale for Skolen på Fjorden

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14

Slotsskolen. Vision og præsentation

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Kvalitetsrapport of 40

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Kvalitetsrapport 2014

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole

Mere undervisning i dansk og matematik

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Udskoling og ungdomsuddannelse

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Selvevaluering på (skolens navn)

Skovsgård Tranum Skole

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

YDELSER 3 ORGANISERING 12

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport 2014

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Skolebeskrivelse for Nim Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Kvalitetsrapport 2013

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Kvalitetsrapport 2011

Skolebeskrivelse for Søndermarkskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Sporet

Kvalitetsrapport 2012

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Transkript:

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE

Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgning og nye indsatsområder... 10 Andre indsatsområder... 12 Udfordringer... 13 Resultater... 13 Udvidet skoledag... 13 Læseresultater... 15 Tabeller... 16 Rammebetingelser... 16 Resultater... 19 Lærernes uddannelsesniveau... 21 Midler til efteruddannelse... 25 Elevtal og SFO-andel... 27 Kommentar Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet s. 3-13 er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af skolen s. 13-27 er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 2 2

Bankagerskolen Tlf.:76 29 33 30 Fax: 75 64 73 95 Hjemmeside: si.bankagerskolen.horsens.dk E-mail: bankagerskolen@horsens.dk Skoleinspektør: Bent Nielsen Viceskoleinspektør: Birger Dam Sørensen Pædagogisk afdelingsleder: Anette Frank Ledende pædagog: Gert Blaavand Afdelingsleder SFO2: Lisbeth Mørk Bankagerskolen er placeret i sydbyen. Det er en husopdelt åbenplan-skole, som siden starten i 1973 har vægtet åbenhed og stor indflydelse på eget arbejde. Lærerne og pædagogerne har altid arbejdet i team, hvor man selv har lagt skema og tilrettelagt undervisningen fleksibelt. Det har i alle årene været lagt vægt på værkstedsundervisning og holddeling. Skolens kerneopgave er at løse den undervisningsopgave, som er beskrevet i Folkeskoleloven. Samlet elevtal er 678 (pr. 1. juni 2010). Skolen er 3- sporet med 29 normalklasser, hvor der går i alt 658 elever. Der er endvidere 4 taleklasser for 0.-3. klasse med i alt 24 elever (normaltbegavede børn med talevanskeligheder). Der er pr. 01. juni 2010 indskrevet 299 børn i SFO- Delfinen, heraf 75 i førskolegruppen. Der er indskrevet 61 børn i SFO2 (4.-7. klasse). 3 3

Samlet vurdering af skolen Bankagerskolen arbejder målrettet med udviklingen af den daglige praksis og sætter gennem indsatsområder fokus på udviklingen af det faglige indhold, elevernes trivsel og elevernes udbytte af undervisningen. Skolen følger op på indsatsområderne både de fælles og skolens egne og bruger evalueringen til at formulere nye mål og justere indsatsen. I forhold til folkeskolens afgangsprøve er der tale om forbedringer af resultaterne i forhold til sidste år, som dog også var lidt atypiske i forhold til skolens generelle niveau. Størst fremgang viser skolens resultater i retstavning, biologi og geografi. Bankagerskolen har et veludbygget samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen, og i forhold til den Røde Tråd er der tale om forbedringer angående bl.a. sociale relationer. Skolen har formuleret nye mål i forhold til området. Overgangsfrekvensen på Bankagerskolen ligger over gennemsnittet for Horsens Kommune, og der er tale om en lille fortsættelse af den stigning, man allerede så sidste år. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er meget tilfredsstillende. Eneste område, hvor der fortsat er en udfordring, er i forhold til specialpædagogik, og det fremgår også af skolebeskrivelsen, at der har været afsat procentvis flere ressourcer til efteruddannelse på netop dette område. Fravær på skolen er uændret med et gennemsnit på 10,1, hvilket er under kommunens gennemsnit. Fraværet skyldes hovedsageligt sygdom, hvor 600 elever har et fravær på 6,9 dage i gennemsnit. Ekstraordinær frihed udgør 2,3 dage i gennemsnit fordelt på 399 elever. 4 4

SFO s dækningsgrad ligger meget højt. Den ser ud til at være meget stabil, og SFO har godt fat i eleverne også på 3. klassetrin og i SFO2. Vurderingen er foretaget på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, møder med skolen og skolens selvevaluering. Rammebetingelser Budget 2010 Løn: skolen excl. SFO: 27.824.383 kr. Løn: SFO: 6.301.748 kr. Øvrig drift skolen excl. SFO: 6.735.270 kr. Øvrig drift SFO: 370.466 kr. Personaletal 4 ledere 1,6 sekretærer 1 serviceleder og 2 servicemedarbejder 51 lærere 4 børnehaveklasseledere 16 pædagoger i SFO 1 1 afdelingsleder og 3 pædagoger i SFO2 5 5

Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Vores indsatsområder i de forløbne skoleår har taget udgangspunkt i Horsens Kommunes indsatsområder på skoleområdet samt Evalueringsinstituttets anbefalinger. Herudover har arbejdet med eleverne og personalets trivsel samt sundhed været centrale omdrejningspunkter for skolen. 1. Evalueringskultur Med baggrund i Evalueringsinstituttets rapport Klog på egen praksis har skolen arbejdet på at udvikle de reflekterende processer. I det forløbne skoleår har der specielt været arbejdet med at udvikle den faglige videndeling i skolens fagteam. Der er fortsat behov for at arbejde frem mod en optimal struktur for dette arbejde. Som en del af skolens testplan bruger vi nu chips-test på de mindre klassetrin til at vurdere elevernes kognitive udvikling. 2. Faglighed og inklusion a. Naturfagsprojekt Målene var at øge eleverne interesse for naturfagene, at arbejde på at skabe et naturfagligt miljø på skolen samt at skabe sammenhæng i undervisningen i naturfagene. For at forbedre muligheden for samarbejde omkring naturfagene blev der i begyndelsen af indeværende år etableret faggrupper i alle naturfag. For at styrke indsatsen er de forskellige faggrupper slået sammen til et stort naturfagteam. Undersøgelser viser, at eleverne generelt er interesserede i naturfag. 71 % af eleverne synes, at det er sjovt at 6 6

have naturfag, og 72 % mener, at undervisningen har forberedt til og vist fremtidige jobmuligheder. b. Læsepolitisk handlingsplan Årets mål var at sætte læsning og læselyst i centrum for undervisningen, at højne elevernes læsefærdighed samt at give alle klassens faglærere et ansvar for læseundervisningen. I indeværende skoleår har skolen: indført læsestund på alle klassetrin, det har været tilstræbt at alle elever læser dagligt i 20 minutter på skolen lærerteamet beslutter i hvilke fag. Tiltaget har været evalueret i lærergruppen, og eleverne er blevet spurgt. Tiltaget er blevet positivt modtaget i indskolingen og på mellemtrinnet. Biblioteket har oplevet et større udlån af bøget samt en større elevinteresse for at låne bøger. haft fokus på om faglig læsning samt oplæg herom i Pædagogisk Råd Herudover er skolens læsehandlingsplan blevet revideret. c. Inklusion Målene var at styrke ressourcecentrets vejledende funktion, at yde en større del af den specialpædagogiske indsats tæt på normalklasserne samt at dokumentere indsatsen. I indeværende skoleår har: Det faseopdelte indstillingsskema har været afprøvet. Skemaet blev evalueret på et Pædagogisk Rådsmøde, og det blev udtrykt at proceduren er for omfattende. Brugen af skemaet er således sat i bero, og der arbejdes på en ny procedure samt indstillingsskema. Personalet i ressourcecentret har, med godt udbytte, deltaget i teammøder samt forældresamtaler ved behov. 7 7

Udgangspunktet har været at yde den specialpædagogiske bistand i klasserne; dette er kommet til at fungere fint og med efterhånden positive tilbagemeldinger. 3. Læring med IT Målet var, at alle elever og lærere på skolen har adgang til og kan anvende IT-programmet CD-ord og dets muligheder. Alle lærere og pædagoger har deltaget i et grundkursus i CD-ord, 3 lærere har deltaget i en større gennemgang af programmet og er udnævnt som tovholdere. Der er lavet en ansvarsdeling inden for området, og det ses, at mange lærere er kommet i gang med anvendelsen. Tiltaget har været evalueret i personalegruppen samt i forældregruppen, og der er generelt en positiv tilgang til CD-ord. Nogle udtrykker behov for hjælp til at implementere programmet i undervisningen. 4. Den røde tråd Målet er at skabe en rød tråd fra børnehave til skole, således at børnene oplever en god overgang. Der har været særligt fokus på sammenhæng i læringsplaner og børnenes relationer i gruppe- og klassedannelsen. Personalets vurdering er, at overgangen har været bedre for børnene end tidligere år samt, at der kan spores forbedringer angående sociale relationer og kendskab til skolen. Børnene lærer fortrinsvis SFO-rytmen at kende, og der er et ønske om mere inddragelse af børnehaveklasselederne. Andre indsatsområder 1. Trivsel Det er en overordnet målsætning, at alle børn og ansatte på Bankagerskolen trives, er trygge og har det godt i hverdagen. Dette er en forudsætning for, at eleverne udvikler sig harmonisk. 8 8

Af undervisningsmiljøvurderingen fra efteråret 2009 fremgår det, at i indskolingen er 80 % af eleverne altid glade for skolen, mens 20 % nogle gange er glade for skolen. I 4.-9. klasse er 90 % altid eller for det meste glade for skolen. I det forløbne skoleår er der udarbejdet følgende: en generel trivselspolitik en plan for forebyggende trivselstiltag en strategi for en indgribende indsats, når mobning konstateres 2. Sundhed Målet er at forbedre elevernes sundhed og derigennem skabe gode forudsætninger for læring. I 2009 er der etableret en madordning samt en mælkeordning, og alle elever har fået adgang til frisk og koldt drikkevand. I evalueringen er 83 % af eleverne og forældrene enige i, at kvaliteten af maden, som fremstilles i skolens egen bod, er god. 73 % er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af den mad, som leveres af Præsthøjgård. 3. De fysiske rammer I 2009 er hus 3, som rummer 2. og 3. årgang, blevet renoveret. Fællesrummet er blevet opdelt med skillevægge, og der er etableret sluser ind til de enkelte klasser. Hus 3 fremstår nu med inspirerende farver på opslagstavler og skillevægge. 9 9

Opfølgning og nye indsatsområder 1. Evalueringskultur Vores mål i det kommende skoleår er at skabe de bedste forudsætninger for videndeling og refleksive processer blandt det pædagogiske personale. Vi afprøver en ny struktur på fagteamsamarbejdet og sætter fokus på mødekoordination og fagdidaktisk mødeindhold. Der arbejdes løbende med at revidere skolens testplan. De nationale tests forøger testmængden, og det betyder, at andre tests eventuelt skal udgå. 2. Faglighed og inklusion a. Naturfagsprojekt Naturfagsgruppen udtrykker, at der fortsat skal være fokus på overgangen mellem natur/teknik og overbygningsfagene, at evaluering i fagene fortsat er i fokus, herunder specielt den formative elevcentrerede evaluering samt fokus på den tværfaglige undervisning. Blandt andet er der drøftet muligheden for emneuger i naturfagene på 7. og 8. årgang. b. Læsepolitisk handlingsplan Mål for det nye skoleår: læsestund fortsætter udskolingen deltager i læsestunden tidspunkter for læsestund aftales i teamet og nedskrives større fokus på LUS i indskolingen (LUS= Læse Udviklings Standpunkt) intensivt kursus for elever i svære læsevanskeligheder på 3. årgang (VAKS) fortsat fokus på faglig læsning 10 10

c. Inklusion Mål for det nye skoleår: Nyt indstillingsskema tages i brug Samarbejdet mellem lærere/pædagoger og ressourcecenteret øges Ressourcecenteret styrker den vejledende funktion i forhold til lærere og pædagoger Størstedelen af den specialpædagogiske bistand foregår i tæt forbindelse med klassemiljøet Ressourcecenteret udarbejder individuelle handleplaner for elever, som modtager specialpædagogisk bistand uden for klassen Al dokumentation om indsatsen vedrørende elever skrives i klasseloggen (gælder både for almen- og specialundervisning) 3. Læring med IT Målet for det nye skoleår er at implementere skolens nye IT-strategi i alle klasser. Handlinger: Der etableres workshops for lærere/pædagoger i brugen af CD-ord i undervisningen Forældre tilbydes hjælp til at downloade programmet IT-strategien sættes på dagsordenen til årets teamsamtaler 4. Den røde tråd Målet om en rød tråd gennem forløbet fra børnehave til skole, som sikrer børnene en god overgang, er uændret. I det kommende år arbejdes der på at inddrage skoledelen mere i overgangen f.eks. ved, at førskolegruppen en dag om ugen er på besøg i børnehaveklasserne. Der planlægges med mere strukturerede forløb i førskolegruppen. Forløbene planlægges af 3-4 SFO-pædagoger i samarbejde med pædagoger fra børnehaverne. 11 11

Andre indsatsområder 1. Trivsel Den overordnede målsætning om god trivsel blandt elever og ansatte fastholdes. I det kommende skoleår igangsættes et projekt vedrørende elevmægling inspireret af Kvaglundskolen i Esbjerg, som vi har besøgt. Projektet igangsættes med en trivselsuge i uge 47 på hele 6. årgang. Sidst på skoleåret uddannes elevmæglere blandt eleverne på denne årgang, og disse skal fungere som mæglere og legepatrulje i indskolingen og på mellemtrinnet. I overbygningen skal en lærer og en pædagog fungere som mæglere. Projektets succeskriterier er: at skolens elever lærer at løse konflikter konstruktivt at større elever hjælper mindre elever med at løse konflikter at andelen af elever, som er glade for at gå i skole øges 2. Sundhed Tilbuddet om sund og varieret skolemad fra vores egen skolebod samt fra Præsthøjgård fastholdes og udvikles. Der er fokus på hurtig udlevering af maden samt rimelig tid til at spise den. Bankagerskolen deltager i det kommende år i et idrætsskolenetværk med 4 andre skoler. Målene er at udvikle en bevægelseskultur på skolen, at styrke idrætslærernes didaktiske og at videndele med andre skoler. De fleste af skolens idrætslærere deltager i et udviklings- og aktionslæringsforløb. 12 12

Udfordringer Over de kommende år sker der et generationsskifte i lærerstaben. Det bliver en udfordring at rekruttere og fastholde de mange nye lærere samt at integrere dem i den eksisterende lærerstab. Resultater Udvidet skoledag I forhold til udvidet skoledag er der taget udgangspunkt i de politiske mål vedrørende øget faglighed fleksibilitet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn til øget faglighed har Bankagerskolen bl.a. sat fokus på læsning. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det optimale har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat. 1 2 3 4 5 Målopfyldelse x Med hensyn til fleksibilitet vurderer skolen, at 21 30 % af undervisningen er organiseret anderledes med f. eks. holddeling. 0-10 pct. 11-20 pct. 21-30 pct. 31-40 pct. 41-50 pct. x I forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelingen mellem lærer og pædagogressourcer i indskolingen og desuden vurderet på samarbejdets intensitet mellem lærere og pædagoger i indskolingen. 13 13

Pædagoger 22% Lærere 78% Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet i form af fire trin, hvor Bankagerskolen vurderer, at de i deres samarbejde er på trin 4. Trin 4 Samarbejder om sociale og faglige mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, men hver enkelt beholder sit ansvar Trin 3 Samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Deler planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar Trin 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trivsel, årgangen/klassens sociale liv og skolehjem-samarbejdet Trin 1 Udveksler ideer omkring forløb/elevernes trivsel. Udveksler information om den enkelte elev 14 14

Læseresultater Sprogvurderingerne i børnehaveklassen viser, at hovedparten af eleverne har gode forudsætninger for en sund læseudvikling. Læsetesten på 6. klassetrin viser, at skolen har brug for at arbejde med den faglige læsning, idet resultaterne i forhold til nærlæsning af informerende tekst viser en overrepræsentation af elever, der har svingende eller meget usikre læseresultater i forhold til gennemsnittet for skolerne i Horsens Kommune. 15 15

Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Bankagerskolen Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt. 2009/2010 642 29 0.-9. klasse 4 taleklasser 2008/2009 650 29 0.-9. klasse 4 taleklasser 2007/2008 685 29 0.-9. klasse 4 taleklasser 2006/2007 674 29 0.-9. klasse 4 taleklasser Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2007, 2008, 2009 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2009 og 2010. Tabel 4.12 Elevoplysninger Bank agersk olen *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,5 11,2 11,2 2009/2010 22,1 12,2 10,1 2008/2009 21,7 11,8 10,1 2007/2008 23,0 12,3 11,0 2006/2007 20,0 14,9 9,1 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat 16 16

Tabel 4.13 Læreroplysninger Bankagerskolen Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 35,7% 687 22,9 2009/2010 35,3% 680 22,7 2008/2009 36,1% 723 24,1 2007/2008 36,9% 710 23,7 2006/2007 693 23,1 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2008 og 2009. Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på 1924. Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, frikøbte lærere m.v. også indgår I opgørelsen. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Bankagerskolen Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3,5 2.303 1.657 2009/2010 4,6 1.757 1.317 2008/2009 4,2 1.790 1.319 2007/2008 4,0 1.632 1.342 2006/2007 5,9 1.473 1.431 Datagrundlag: Kolonne 2: PMC Horsens Kommune. Øvrige oplysninger er indberettet af skolerne i maj-august 2010 og vedrører skoleåret 2009/10. 17 17

Tabel 4.15 Økonomioplysninger Bankagerskolen Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til specialklasser, enkeltintegr. og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gnsnt. 2009/2010 52.618 34.886.005 3.143.525 210.325 2008/2009 51.029 33.168.856 3.005.904 208.315 2007/2008 46.634 31.944.414 2.192.824 100.819 2006/2007 44.988 1.771.200 49.200 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2009/2010 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleresource (lønudgifter) 18 18

Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene 2007-2010 Bank agersk olen Afgangsprøve HK gnsnt. 2008 2009 2010 2010 Dansk, læsning 6,1 4,7 6,0 5,7 Dansk, retstavning 5,1 5,1 6,4 6,2 Dansk, skriftlig 6,9 5,7 6,3 5,9 Dansk, orden 8,7 6,1 8,7 5,8 Dansk, mundtlig 6,2 6,0 6,8 6,8 Matematik, færdighedsregning 5,1 6,0 6,6 7,2 Matematik, problemregning 3,8 5,3 5,4 6,4 Engelsk, mundtlig 4,4 6,1 5,8 6,8 Engelsk, skriftlig 1,0 4,9 Fysik/kemi 3,6 5,8 5,9 5,3 Biologi, skriftlig 6,1 7,8 8,7 Geografi, skriftlig 5,6 7,2 7,9 Kristendomskundskab 6,4 5,8 Obligatorisk projektopgave 5,9 6,3 6,7 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C 19 19

Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Bank agersk olen Overgang til 2008 2009 2010 Ungdomsuddannelse 36% 51% 57% 10. klasse tilbud 64% 44% 38% Andet 0% 5% 4% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 56% 50% 53% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 37% 46% 43% HK gnsnt., andet 7% 4% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Horsens/Hedensted Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Bankagerskolen Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt. 0 0 95% 0 4% 0 1% 2009/2010 26.748 26.209 98% 424 2% 116 0% 2008/2009 - - 99% - 1% - 1% 2007/2008 26.660 26.390 99% 132 0% 138 1% 2006/2007 25.572 25.207 99% 179 1% 188 1% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2010 for 1.- 10. klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. 20 20

Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 69% 27% 4% 2009/2010 26 62% 38% 0% 2008/2009 26 62% 38% 0% 2007/2008 29 55% 45% 0% 2006/2007 25 44% 56% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 61% 33% 7% 2009/2010 26 50% 42% 8% 2008/2009 26 38% 54% 8% 2007/2008 26 46% 54% 0% 2006/2007 25 36% 64% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 21 21

Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 83% 13% 5% 2009/2010 20 85% 5% 10% 2008/2009 20 100% 0% 0% 2007/2008 20 95% 21% 16% 2006/2007 19 63% 21% 16% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 37% 44% 17% 2009/2010 18 22% 67% 11% 2008/2009 18 28% 50% 22% 2007/2008 18 0% 100% 0% 2006/2007 18 11% 89% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 22 22

Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 53% 38% 10% 2009/2010 8 63% 38% 0% 2008/2009 8 50% 50% 0% 2007/2008 8 37% 63% 0% 2006/2007 7 14% 71% 14% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 69% 25% 6% 2009/2010 8 100% 0% 0% 2008/2009 8 100% 0% 0% 2007/2008 8 100% 0% 0% 2006/2007 7 100% 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 23 23

Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Bank agersk olen Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende Andre HK gnsnt. 87% 12% 2% 2009/2010 8 75% 25% 0% 2008/2009 8 63% 38% 0% 2007/2008 8 89% 11% 0% 2006/2007 7 71% 29% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Bankagerskolen Antal lærere /klasser Uddannelsesniveau Liniefag el. lignende Andre HK gnsnt. 80% 20% 2009/2010 9 67% 33% 2008/2009 4 75% 25% 2007/2008 4 100% 0% 2006/2007 3 100% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-august 2010. Beregningsmetode varierer fra år til år - se bemærkninger i tekstafsnit. 24 24

Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Bank agersk olen Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2010 0,53% 2010 591,0 0,35 0,75% 2009 82,0 0,05 0,10% 2008 0,0 2007 242,0 0,15 0,30% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Bank agersk olen Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2010 0,44% 2010 26,0 0,02 0,03% 2009 124,0 0,07 0,16% 2008 54,0 0,03 0,06% 2007 352,0 0,21 0,40% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 25 25

Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Bank agersk olen Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2010 0,54% 2010 418,0 0,25 0,53% 2009 291,0 0,17 0,36% 2008 359,0 0,21 0,40% 2007 248,0 0,15 0,30% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Bank agersk olen Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2010 0,84% 2010 826,0 0,49 1,05% 2009 854,0 0,51 1,07% 2008 547,0 0,33 0,61% 2007 365,0 0,22 0,40% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 26 26

Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2009/2010 Bankagerskolen HK gnsnt. 2010 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 828 88% 670 81% 569 66% 390 46% 2010 73 96% 57 86% 68 80% 47 67% 2009 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 2008 66 87% 65 82% 57 68% 43 25% 2007 68 87% 62 82% 49 68% 20 25% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust 2010 27 27

Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsenskommune.dk BØRN OG UNGE