LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen Når man mødes på kryds og tværs af teams, så bliver pædagogikken hævet et niveau fra det subjektive til det mere objektive. Problemet er problemet LP gør os bevidste om at det ikke er en selv, der er problemet, og det åbner mulighed for at skabe resultater ved at gå ind at ændre noget. Man bliver problemfokuseret i stedet for personfikseret. Lærerne bliver mere professionelle i forhold til det pædagogiske Lærerprofessionen kædes ofte sammen med lærerens personlige identitet. LP kan skabe tryghed ved at man kan sige jeg har brug for hjælp. Vi bliver mere professionelle i forhold til det pædagogiske. Hvis eleverne kan opleve en ensartethed i det, vi vil med dem, så kan det skabe klarhed og tryghed. Det her system kan holde os på sporet Steen Graves Pedersen. Tovholder på Stege Skole Jeg ser LP som et konkret arbejdsredskab. Vi er et snakkehoved team, hvor det hurtigt kører ud af en tangent. Det her system kan holde os på sporet. Flere perspektiver Hvis man bliver for farvet i synet på en elev, kan LP-modellen hjælpe til med at bevare fokus, ved at få flere perspektiver på en elev. 1
Man kan sætte sig selv i spil på en anden måde Thomas Westergaard. Tovholder på Langebækskolen. LP er et udviklingsorienteret tiltag, fordi det skaber et fælles sprog blandt et helt lærerkollegium. Det bidrager til at lærerrollen får skærpet sit fokus. Man tydeliggør, at det sociale aspekt i en klasse har en utrolig stor betydning for det faglige udbytte. Professionaliseringen øges Jeg får nogle andre samtaler med mine kolleger. Jeg reflekterer på en anden måde. Det nye er, at hvis man vil, så kan man sætte sig selv i spil på en anden måde. Det er medvirkende til, at Vordingborg kommune er interessant at være i. Sproget bliver centralt I erkendelsen af, at man indgår som del af et system, så betyder det, at det ikke er uvæsentligt, hvad man kommunikerer, og hvad man kommunikerer om. I forhold til læring, så bliver sproget meget centralt. Ved relativt enkle ting kan man lave ændringer i systemet. Det kan være i forhold til en selv og det kan være i forhold til den adfærdsregulering, der finder sted. Man må se på sin egen praksis Jeg finder det interessant, at alt det, der ligger uden for klasseværelset, skal man ikke fokusere så meget på. Det bliver mere legitimt at snakke om, hvad der foregår inde i rummet. Man skal turde være åben for, at der faktisk er nogle ting, man er nødt til at ændre, f.eks. at man har en uhensigtsmæssig sprogbrug, som får nogle uheldige adfærdsmæssige konsekvenser. Tidligere kunne man på individplan lægge det ind under en diagnose eller der kunne være i hjemmet, men hvis det handler om noget, man gør i sin undervisning, bliver det mere tydeligt, at der er noget man selv er nødt til at arbejde med og tage ansvaret for. LP kan skabe status om lærergerningen Med LP-projektet har vi mulighed for at udvikle en specifik faglighed som universitetsudannede eksempelvis ikke har. Lærere beherske mange kompetencer, men vi er ikke så dygtige til at fortælle de gode historier, hvilket vi chancen for nu. LP-projektet åbner klasseværelsesdøren. Jeg kan forestille mig, at vi kommer til at observere hinanden og i højere grad anvender kollegial sparring. Det vil betyde, at det bliver en anden form for dialog omkring læring, der vil blive etableret. Hvor man tidligere, som den privatpraktiserende lærer, høstede sejrene, måtte man også selv tage fiaskoerne. Når der er konflikter, behøver det ikke kun at handle om en selv, så handler det om det system der er, som man selvfølgelig har en stor aktie i. Derved bliver teamtanken udviklet og presset mindsket lidt. Det kræver, at man som lærer er åben. Dertil kommer at det ville have været fint med supervision, da der skal følges op på det. Det kræver praktiske kompetencer Nu er jeg i gang med tovholder modulet. Her har man lavet et teoretisk udmærket oplæg, hvor der er ting man skal reflektere over i forhold til kommunikationsprocesser, som rammer kognitivt og intellektuelt. Men de praktiske færdigheder, altså det at kunne være konstruerende i forhold til en kollega, det er noget helt 2
andet. Hvordan får man på en tillidsfuld måde faktisk sagt til den anden, at der er nogle ting, der skal arbejdes med? Det kræver en anden form for kompetence som man ikke bare kan lære sig til. Det kræver træning, træning og træning. Der ligger der en udfordring. Der skal der følges op på. Ellers bliver det som så meget andet. Vi siger ordene, men vi forandrer os ikke. Vi kan arbejde endnu mere resurseorienteret Jeg har det lidt underligt med at skulle fokusere på opretholdende faktorer. Her kunne det have været sjovt, hvis man have vinklet den lidt. I AI metoden (Den værdsættende/anerkendende undersøgelse; red.) arbejder man mere resurseorienteret. Det kunne jeg godt have tænkt mig egentligt. Tovholderen er både igangsætter og inspirator Udfordringen i tovholderrollen er, at man på den ene side skal være igangsætter og inspirator, og jeg har indtryk af, at dem, der har valgt at blive tovholdere, har brændt lidt for det her på skolen, men samtidig må jeg sige, at vi er blevet overladt helt til os selv. Det er ikke godt nok. Vi har ikke fået den uddannelse vi skulle have, og der er ikke nogen styring på det. Det har ikke været klart hvem, der gør hvad hvornår. Jeg kan ikke forstå, at man ikke har face to face møder før man arbejder virtuelt. Flere øjne på en konkret sag er en resurse Fremadrettet handler det om, hvordan vi kan få anvendt dette værktøj som en implementeret del af undervisningen, således at vi kan møde udfordringer fælles og lægge fælles strategier som alle er ansvarlige for og går med i. En sidegevinst for mig har været at jeg har arbejdet sammen med nogle jeg aldrig tidligere har arbejdet sammen med. Jeg har fået helt andre indspark til nogle ting, hvilket har været meget berigende. Jeg har oplevet, at det har været godt, at der har været flere øjne på en konkret sag. Det har været en fantastisk resurse. Netværk skaber udvikling Med hensyn til LP-projektets udviklingspotentiale, så tænker jeg, at et omdrejningspunktet kunne være tovholderne via deres konstruerende og imiterende funktion. Vi har holdt et tovholdermøde, hvor alle diskuterer teori en hel dag. Jeg kan mærke, at disse fora skaber udvikling, fordi der skabes et netværk, hvor man kan søge råd og coaching. For første gang har jeg oplevet et projekt jeg virkelig tror på Morten Mygind Jensen. Skoleleder på Svend Gøngeskolen LP er et redskab til at skabe bedre relationer eleverne imellem, skabe bedre relationer mellem eleverne og de ansatte, skabe et bedre arbejdsmiljø og skabe bedre faglige resultater. Det tror jeg på LP kan. Systematikken i LP virker Jeg er glad for, at det er et projekt, der tager afsæt i det, vi kan i forvejen. Jeg har set rigtig mange udviklingsprojekter, store og små, hvor der kommer en konsulent og prædiker og kører hjem uden den store effekt. Det her er et helt-nede-på-jorden-projekt, hvor vi udnytter den viden, vi har i forvejen. Vi gør det bare systematisk. For første gang har jeg oplevet et projekt, jeg virkelig tror på. LP samler skolen 3
Lokalt har vi brug for at blive én skole. Vi har lavet et nyt fælles personalerum. Vi har lavet et stærkt værdigrundlag. Vi taler om fælles ordens- og trivselsregler, og vi har brugt masser af penge på pædagogiske weekender. LP er et led i det. Grupperne er sammensat på kryds og tværs, netop fordi vi skal lære hinanden at kende og blive ét. Man må se på sin egen praksis Generelt fungerer LP-grupperne rigtig godt. For nogle lærere er det en udfordring at se på deres egen praksis. For andre er det helt naturligt. Vi har deltaget i alle de udviklingsarbejder, der har været vedrørende relationskompetence og udviklende dialogmøder. Formålet har været, at kigge på sin egen praksis, og derefter har vi mange lærere, hvor det her er helt naturligt. Det behøver ikke at kræve så meget Man kan involvere sig i det omfang, man har mod til det. Jeg kan meget godt lide eksemplet med, at der som et LP-problem er uro i starten af timen. Man overvejer om eleverne er motiverede for faget, om der var uro i frikvarteret, om forældrene bakker op omkring undervisningen, om undervisningslokalet er håbløst, men også at man samtidigt som lærer kommer daskende 3 minutter for sent og det første eleverne ser, er kaffekoppen. Det er ikke en dyb problemstilling. Det handler måske om, at jeg skal rejse mig et par minutter før og drikke kaffen i starten af frikvarteret i stedet for i slutningen. Man når hele vejen rundt Det står langt stærkere, når man har formuleret tiltagene selv og blandt kollegaer frem for, at jeg som skoleleder skal sidde og sige, at du kommer for sent til timen. Hele den kollegiale sparring ser jeg som en force. Udover systematikken i LP metoden, ser jeg også en styrke i de 3 perspektiver (individ, aktør og kontekst; red.). De gør, at når man skal analyse og lægge informationerne på bordet, så er man sikker på at man når hele vejen rundt. Så man er sikker på at man får set på det hele. Vi har en tendens til at kigge på det derude mere end at kigge på os selv og sammenhænge. Når man tvinges til at lægge alle ting frem, så tvinges man også til ikke at starte med at finde løsninger. Det at arbejde tværgående kan være med til at bryde systemet og få tænkt anderledes. Vi er lidt for gode til at finde ud af, hvad der lige skal til her. Vi overvejer måske nok nogle af mulighederne, men jeg er ikke sikker på, at vi overvejer dem alle sammen. Det er jo ikke en lang dybdepsykologisk proces, men man skal lære at se på egne vaner og normer. Det kan man måske have lettere ved at gøre i en sammenhæng, hvor man ikke kender de andre så godt, for så er der ikke et fastlagt mønster, man kører efter. Derfor er det meget bevidst, at vi har lavet grupperne på tværs. Ledelsen må bakke op om medarbejdernes tiltag Den første udfordring jeg kan se for mig er, at der er en lokal opgave i at bakke op omkring de små som store initiativer, der bliver taget. En klasseledelsesmentorordning Vi har brug for flere redskaber i klasseledelse og læringsledelse. Meget af det her består i, at man går ind og påtager sig et ledelsesmæssigt ansvar i klassen. Det er der mange der gør, men det skal måske blive mere klart og tydeligt. Her kunne jeg ønske mig nogle konkrete værktøjer og viden i den retning. Hvordan sætter jeg rammerne i klassen på en god og kærlig måde, og alligevel så tydeligt, at de er markeret? Jeg tror ikke bare man kan kopiere de lærere som er gode til klasseledelse. Men måske kunne man lave en mentorordning eller lave nogle kurser i et forløb, hvor man lærer nogle teknikker. LP er et opgør med fejlfinderkultur Der er flere steder, hvor kæden kan hoppe af, så derfor er det vigtigt, at lærerne bliver bakket op og anerkendt i forsøgene. Samtidig skal der også gøres op med en fejlfinderkultur. Der vil blive begået masser af fejl og heldigvis for det. Det er jo dem vi lærer af. Jeg oplever ikke LP som problemfokuseret. Man får informationerne lagt på bordet, og så vælger man noget, man tror på. LP er et opgør med fejlfinderkultur. I stedet for at sige, at når der er et problem med den og den dreng, så er det den og dens skyld. Det her er et 4
forsøg på at perspektivere det, så vi ikke er så fokuseret på at finde den skyldige, men at brede det ud. Jeg tror de fleste oplever at LP understøtter noget af det andet, vi vil. LP kunne bliver et almengyldigt problemløsningsredskab Tovholderen er den, der skal få gruppen til at fungere og sørge for, at de bliver i metoden. Og det er også tovholderen, der er ambassadør for projektet. Det er en vigtig person. Man kunne overveje at give dem et e- læringsforløb i år 3, så deres indsigt hele tiden forøges. Måske kunne man bruge LP i andre sammenhænge. Når vi skal løse faglige problemer eller bruge det, når vi skal indstille elever til andre undervisningsbehov. Man kunne brede det ud som et almengyldigt problemløsningsredskab, men det ville kræve nogen efteruddannelse. LP er blæst op som noget helt nyt og utroligt Ditte Lautrup-Larsen. Tovholder på Vordingborg Centret, Ørslev Skole. Jeg kan sagtens se, at LP er et godt værktøj, men det er blæst op som noget helt utroligt og helt nyt, og det er det ikke. Vi kan godt lære noget af at sidde i LP-grupperne, fordi vi er blandet med lærere vi ikke deler pædagogisk praksis med, nemlig dem der underviser almindelige børn i folkeskolen. Vi gør det allerede Det er meningen at vi skal se børnene i problemer i stedet for at de har problemer og tænke hele vejen rundt om problemerne og det er vi fuldstændig vant til. Vi er fuldstændig vant til ikke at sige hvor er han uartig, det er nok hans mor og far der ikke har opdraget ham ordentligt Hvis man tænker sådan, når man kommer her, så bliver det aflært. Vi er vant til at lave en nøgtern beskrivelse af et barn i en situation før vi kommer med vores vurderinger. Der skal peptalk til Jeg kan godt se, at der er en idé i, at hele kommunen er fælles om LP, men så skal der peptalk til, der motiverer. Man kunne have startet med en case fra den reelle virkelighed og spurgt LP-gruppen: Hvad vil I gøre, ud fra det I plejer at gøre? Derefter kunne man tage de 1½ side med LP metoden frem og sige: Her er en metode, hvor der garanteret er noget af det I gør i forvejen, men det kan blive endnu bedre. Og så tage samme case igen og så se, om der er blevet lært noget nyt. Så får man kød og blod på tingene. Jeg tror vi kan gøre projektet bedre ved at lade nogle lærere og pædagoger fortælle, hvordan LP har gjort en positiv forskel. Hér har LP klædt os bedre på. Hér er LP kommet med nye vinkler. 5
Vi må gå foran som rollemodeller Anne-Marie Jacobsen. Skoleleder på Iselingeskolen. Det specielle ved LP er, at det er en model, man har valgt på baggrund af børnepolitikken. Man har et bestemt menneskesyn i kommunen, som er udmøntet i børnepolitikken. Den fortæller, at alle børn er unikke og at man skal prøve at møde dem der, hvor de er. Så må alle vi voksne træne os i at prøve at blive så gode som muligt til at møde den mangfoldighed. At se situationen på en ny måde LP modellen er en fornuftig udvikling efter vi har arbejdet med kvalitet i specialundervisningen (KVIS). I den sammenhæng har vi arbejdet rigtig meget med relationer. Relationer imellem børn og lærere, lærere og lærere og elev, elev og relationen til forældrene. Igennem det arbejde kunne man blive mere systematisk ved at få flere lærere til at arbejde sammen med supervision. Ved at bruge LP-modellen, kan vi blive mere bevidste om, hvornår vi har opretholdende faktorer, altså nogle ting vi bliver ved at gøre igen og igen, selvom vi med refleksion godt er klar over, at det slet ikke skulle have været sådan. Metoden hjælper os med at se barnet og situationen på en ny måde. En forandringsrejse uden lige På grund af børnepolitikken giver det mening, at det er alle skoler i Vordingborg Kommune, der er med i LP projektet. Det er en forandringsrejse uden lige. Set ud fra et ledelsessynspunkt, kræver al udvikling, at alle deltager. Ildsjæle er godt, men uden at alle er med til at lave forandringen, sker forandringen ikke. Set i det lys er det nødvendigt, at en kommune bliver enig om at komme den vej, selvom det på den enkelte skole udvikles forskelligt. LP kan give os øgede muligheder til at finde løsninger Der er nogle grundlæggende ting i sproget omkring metoden og måden at arbejde på, som vi vil få som fællesgods, hvilket vi allerede kan mærke på skolen blandt andet på dialogmøderne. Det er fantastisk, at alle i kommunen arbejder sådan. Dialogmødets centrale del er, at ingen på forhånd har løsningen. Løsningen findes på mødet. Derfor spørges der til forældrenes oplevelse, lærernes oplevelse, psykologens oplevelse, børn og familiekonsulentens oplevelse og skolelederens oplevelse. Tilsammen finder vi ud af, hvad vi skal gøre hver især for de børn. Det er hele idéen i den fordomsfri samtale. LP træner os til at se der, hvor vi selv er med til at vedligeholde en opretholdende faktor. LP kan give os øgede muligheder til at finde løsninger. LP modellen er hjertet i skoleudviklingen Forandring kan være svært og aflæring er vigtigt. At aflære gamle vaner og rutiner det skal skolen også. Nu har man eksternt sørget for at lave børnepolitikken. Når vi sætter LP modellen ind som hjertet i skoleudviklingen, så er det vores opgave at tale om det i pædagogisk udvalg, pædagogisk råd og ude i afdelingerne. Når vi ser glæden i eleven og kollegaen, så smitter det. Hvis vi siger, at det bliver vi glade for alle sammen, selv om det er noget nyt, vi skal lære, så skal det være ved at se de gode historier, f.eks. når vi kan se, at det lykkedes med et barn eller med en forælder, der er glad. Når vi ser glæden i eleven og kollegaen, så smitter det. Hvis det kun var dårlige historier om LP, så ville det forsvinde på et tidspunkt. Når økonomien ikke er så god og der skal skæres på noget, så kan personalet blive usikker på om LP er den rigtige metode. Så er det vigtigt, at man, i de fora man har på skolen, taler sammen og finder det, der lykkes. Relationen til PPR, ved at Familierådgivningen er med i LP-grupperne, gør, at vi bliver bundet sammen. Når man møder noget, der er svært, så har man nogen man kan tage det svære op med 6
og prøve at opdage noget af det, der var positivt. LP-vejlederne fra Familierådgivningen er meget vigtige, så vi kan holde os på sporet. Vi må gå foran som rollemodeller. Vores LP koordinator er god til at spørge, om det vi gør nu er på bedste LP-vis. Alle kan falde tilbage i nogle sammenhænge, hvor man tror, at det kun kan gøres sådan, for sådan har man altid gjort det. Fremadrettet er det vigtigt, at alle medarbejdere forstår, hvordan LP bliver organiseret. På Iselingeskolen vil vi forsøge at skemalægge LP-møderne, fordi vi vil sørge for de bedste arbejdsbetingelser. Man bliver holdt op på det man aftaler Jeanne Nielsen. Pædagog på SFO Stenbukken, Ørslev skole Jeg er tovholder på en gruppe, hvor der kun sidder pædagoger. Både fra SFO stenbukken og pædagoger fra Vordingborg Centret, hvor der kun er autister. Cases fra virkeligheden gav mening Vi har læst og været meget stræberagtige i vores gruppe og løst de opgaver, vi er blevet bedt om. Vi har haft brug for cases fra virkeligheden. Da vi kom i gang med det, så gav det mening. Systematikken virker Nu har vi haft vejleder på de sidste 2 gange. Før det, har vi været i tvivl, om vi forstod det rigtigt. Bøger er skrevet ret tvetydigt, men jeg tror vi har styr på det og vi har en god ånd i vores gruppe. Jeg tror modellen er god. Man bliver holdt op på det man aftaler og man for kigget på det hele barn og får flere vinkler på det. Samtidig er det en model man skal gå systematisk igennem. Den positive feedback fra gruppen var en stor hjælp Jeg tror at modellen i skoleregi kan hjælpe med problemstillinger som manglende ro i klassen. Det vi tog op i SFOén handlede om en dreng, der bare gik, når han blev sur. Jeg havde et specielt forhold til den case, for det var mig, der tog den op. Jeg vidste lige hvad jeg skulle gøre og det er nu løst. Den positive feedback fra gruppen, at det jeg gjorde var godt nok, var en stor hjælp. Jeg tror det er rigtigt godt, at der kommer mange vinkler på Man sidder 5 vidt forskellige mennesker, med vidt forskellige kompetencer og ser børnene på vidt forskellige måder. Nogle børn kender vi bedre end andre og vi ser nogle andre ting, når de er i skole. Jeg tror det er rigtigt godt, at der kommer mange vinkler på. Det er også godt, at der ikke er noget, der er forbudt at sige og gøre og at den, der kommer med problemet, der i første omgang skal sortere i hvad der kan bruges. 7