KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der fodres intensivt har stor risiko for at få sur vom og som følge heraf leverbylder. Et ph.d-projekt med slagtekalve viser, at slagtekalvens vom generelt er udsat for stor syrebelastning, men at problemet kan afhjælpes ved at fodre slagtekalven med hø. Projektet blev udført ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum og formålet var at undersøge, hvordan man kan sammensætte en foderration, så man nedbringer tilfældene af sur vom og leverbylder uden at det medfører fald i tilvæksten. Et tidligere produktionsforsøg har vist, at man ved at reducere stivelsen i kraftfoderet og erstatte det med grøn- og roepiller kunne reducere frekvensen af leverbylder, uden at det lavere stivelsesindhold påvirkede tilvæksten i negativ retning. Dette forsøg har vist, at syrebelastningen af slagtekalvens vom kan afhjælpes ved at fodre slagtekalven med hø. Kalve, der fik hø, havde en dobbelt så stor grovfoderoptagelse og et gennemsnitligt højere vom-ph sammenlignet med kalve, der fik halm. Resultaterne viser hermed, at det kan lade sig gøre at forbedre vommiljøet hos slagtekalvene, uden at det påvirker tilvæksten negativt. I den intensive slagtekalveproduktion har der gennem de sidste par år været øget fokus på, hvordan man kan forbedre sundheden, bl.a. ved at reducere forekomsten af leverbylder. Frekvensen af leverbylder blandt de lette kalve (< 10 mdr.) ligger i gennemsnit på 12-14 % og er, på trods af det øgede fokus, ikke blevet forbedret, siden registreringen blev sat i værk i 2000. Leverbylder er primært en fodringsbetinget sygdom. Den opstår når vomvæggen beskadiges og patogene bakterier derved får adgang til blodbanen. Skaderne på vomvæggen opstår pga. af et belastende surt vommiljø eller knap så hyppigt pga. skarpe fremmedlegemer i vommen. Slagtekalven skal opnå en høj tilvækst (>1100 gram pr. dag) for at sikre en god produktionsøkonomi, og fodres derfor traditionelt med en meget stivelsesrig kraftfoderration (> 300 gram pr Fe) efter ædelyst, og med et tilbud om halm som eneste strukturfoder. Selvom kalven får halm efter ædelyst, så optager den ikke tilstrækkeligt store mængder til, at tyggetid og spytsekretion kan modvirke det fald i ph, som optagelse af en stor mængde hurtigt forgærbart stivelse vil medføre. I et ph.d projekt, udført ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum, er det blevet undersøgt, hvordan man via foderrationens sammensætning kan forbedre vommiljøet hos slagtekalve. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan man kan sammensætte foderrationen, så man nedbringer tilfældene af sur vom og leverbylder, uden at det medfører for store fald i tilvæksten. I et tidligere produktionsforsøg viste resultaterne, at man ved at reducere stivelsen i kraftfoderet fra 330 til 220 gram pr Fe kunne reducere frekvensen af leverbylder, uden at det lavere stivelsesindhold påvirkede tilvæksten i negativ retning (Jørgensen et al., 2007). Stivelsesindholdet i kraftfoderet blev reduceret ved at erstatte 25 % hvede med 8 % grønpiller og 20 % roepiller på tørstofbasis. Intensive studier af kalvens vommiljø For at få en større forståelse af hvad der sker i vommen hos en intensivt fodret slagtekalv fik seks SDM tyrekalve indsat en vomfistel. Derved kunne vi undersøge effekten af forskellige foderrationer på vommens miljø og forgæringsmønster.
Forsøgskalv på 3 måneder,der har fået indsat en fistel i vommen Tyrekalvene var 3 måneder og 120 kg ved forsøget start og blev opstaldet enkeltvist i bokse med ad libitum adgang til en kraftfoderration og til strukturfoder. Der var i alt fire forskellige foderkombinationer. Kalvene blev fodret med en kraftfoderration, der havde enten et højt stivelsesindhold (340 g pr. Fe) eller et lavt stivelsesindhold (250 g pr. Fe). Kraftfoderets sammensætning og indhold er vist i Tabel 1. Kraftfoderingredienserne blev forud for pelleteringen formalet ved 6 mm sold. Som strukturfoder fik kalvene enten langt byghalm eller groftsnittet grønhø plus fra Dangrønt A/S. Tabel 1. Kraftfoderets sammensætning og indhold af energi og næringsstoffer. Høj stivelse Lav stivelse Indhold (% af tørstof) Hvede 30,5 20,5 Byg 30,5 20,5 Sojaskrå 24,7 21,5 Tørret sukker roeaffald 5.3 18,6 Grønpiller, plus - 10,5 Roemelasse 2,6 2,6 Rapsolie 2,3 2,3 Mineral-Vitamin 3,0 3,2 Kridt 1,1 0,3 Foder analyse Tørstofprocent 89,1 88,9 Stivelse, g pr. Fe 344 247 NDF, g pr. Fe 120 175 Fe pr. kg ts 1,17 1,13
Der blev udtaget vomprøver med to timers mellemrum i 24 timer for at bestemme ph og kortkædede fedtsyrer (VFA). Hø fordobler grovfoderoptagelsen I fistelforsøget optog kalvene i gennemsnit 5.2 kg ts kraftfoder pr. dag fra de vejede 120 til 230 kg, og der var ingen forskel mellem de 2 kraftfoderrationer (Tabel 2). Når kalvene blev fodret med halm som strukturfoder optog de 0,2 kg ts halm om dagen i gennemsnit i perioden fra 120 til 230 kg. Kalve, der fik hø, havde en dobbelt så stor tørstofoptagelse af strukturfoder sammenlignet med halm, og åd således 0,4 kg ts pr. dag i gennemsnit. I gennemsnit åd kalve fodret med kraftfoder med et høj stivelsesindhold 2.1 kg stivelse om dagen, sammenlignet med 1.4 kg stivelse hos de kalve, der fik kraftfoder med et lavt stivelsesindhold (Tabel 2). Tabel 2. Kalvenes optagelse af stivelse og NDF (neutral-detergent fibre), og effekten af foderbehandlinger på vommens ph og forgæringsmønster. Effekten af Kraftfoder Grovfoder Høj Lav Halm Hø Indtag af Stivelse, g/dag 2.135 1.430 1.760 1.805 NDF, g/dag 912 1.221 1.040 1.093 Vomparametre ph 5,70 5,77 5,68 5,79 Minimum ph 5,24 5,34 5,30 5,28 Timers varighed med ph < 5.8 15,3 14,7 17,0 13,0 Timers varighed med ph < 5.6 11,5 10,0 11,8 9,7 Total VFA, mmol/l 155 148 152 152 Kalve havde lavt vom-ph Vommotorik, absorption af VFA og forgæring af fibre i vommen fungerer bedst ved ph omkring 6. Ved store koncentrationer af VFA hæmmes absorptionen og ph falder. Generelt var koncentrationen af VFA hos kalvene meget høj, mellem 148 og 155 mmol/l, med en tendens til en lidt lavere koncentration hos kalve fodret kraftfoder med lavt indhold af stivelse (Tabel 2). Til sammenligning vil koncentrationen af VFA hos højtydende malkekøer ligge mellem 90 og 160 mmol/l. Sur vom defineres ved en ph grænse på 5.6. Her vil vommen lettere komme i ubalance, og vommotorikken og nedbrydningen af fibre hæmmes, og kalvens foderoptagelse kan være reduceret. Figur 1 viser, hvordan ph niveauet forløber gennem døgnet hos kalvene, der er fodret med de 4 foderkombinationer. Generelt følger de hinanden tæt. For alle forsøgsbehandlingerne er ph lavere end 6 det meste af døgnet - dog ligger ph niveauet hos kalve fodret med lav stivelse og hø til tider højere end de øvrige. Selvom kalvene er ad libitum fodret viser figur 1 at der er et udpræget døgnmønster i ph, med et særlig markant fald fra kl 19.30 og frem. Således når alle kurverne ned under grænsen for sur vom på 5.6.
6,2 6,0 ph 5,8 5,6 5,4 Subakut acidose Lav-Halm Lav-Hø Høj-Halm Høj-Hø 5,2 5,0 07:30 09:30 11:30 13:30 15:30 17:30 19:30 21:30 23:30 01:30 03:30 05:30 sample time Figur 1. Døgnprofil af kalvenes ph i vommen når de fodres ad libitum med to forskellige stivelsesniveauer i kraftfoderet (Høj, Lav) og enten halm eller hø som grovfoder. Pilene angiver udfodringstidspunkter Døgnrytme i vommens forgæring Det markante fald i ph henover aftenen skyldes ikke udfodringstidspunktet, og hænger formentlig sammen med, at kalvene, som en del af deres naturlige døgnrytme, har mindre tyggeaktivitet og færre vomkontraktioner på denne tid af døgnet. Der er imidlertid forskel på, hvor lavt ph når ned i løbet af døgnet, idet kalve, der blev fodret med den høje stivelsesration, havde et signifikant lavere minimums- ph, sammenlignet med den lave stivelsesration (Tabel 2). Imidlertid var effekten af kraftfoder generelt lavere end forventet. At der, til trods for et væsentligt reduceret stivelsesindhold, ikke var større forskel i ph, kan skyldes kraftfoderets fine formaling og pelletering, og at tygningen og opblanding af pillerne i vomvæsken ikke har været effektiv nok til at fortynde foderet og det VFA, der dannes. Dermed sker der alligevel en ophobning af syrer, selv med et lavere stivelsesindhold i kraftfoderet. Dette vil også forekomme i praksis, hvor formalet og pelleteret kraftfoder er meget anvendt. Hø gav højere vom-ph Resultaterne viste imidlertid, at typen af strukturfoder havde en signifikant effekt på det gennemsnitlige ph niveau i vommen. Kalve, der blev fodret med hø, havde således et gennemsnitligt ph på 5,79 sammenlignet med 5,68 hos kalve, der blev fodret med halm (Tabel 2). Fodringen med hø forkortede også den tid, hvor ph var lavere end 5,8, fra 17 timer hos de halmfodrede til 13 timer for de høfodrede kalve. ph-forskellen er givetvis forårsaget af en længere tyggetid og en større spytsekretion, hos de kalve, der åd hø. Hø gør en forskel på leverbyldefrekvensen Reelt set ved vi ikke, hvor store forskelle der skal være i ph, før det gør en forskel på, hvor store skader, der opstår på vomvæggen. Selvom vi i forsøget kun fandt numerisk små forskelle i ph, kan det alligevel være nok til at reducere omfanget af skaderne. Dette er der resultater fra forsøg i praksis der tyder på. Et større antal slagtekalve blev tilbudt et supplement af grønhø til den traditionelle fodring. Forekomsten af leverbylder blev reduceret fra 18 til 5 %, hos de slagtekalve, der blev tildelt grønhø fra indsættelsen (60 kg) og frem til slagtning (Fisker & Vestergaard, 2007). Kalvene optog i gennemsnit 0,5 kg grønhø om dagen og den daglige tilvækst var ikke påvirket. Resultaterne her viser, at det kan lade sig gøre at forbedre vommiljøet og reducere antallet af leverbylder hos slagtekalve, der stadig har en høj daglig tilvækst. Kilder Fisker, I. & M. Vestergaard, 2007: Grønhø kan forebygge leverbylder, KvægInfo nr. 1740, Landscentret Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, pp. 7
Jørgensen, K.F., Sehested, J. & Vestergaard, M. 2007. Effect of starch level and straw intake on animal performance, rumen wall characteristics and liver abscesses in intensively fed Friesian bulls. Animal 1 (6):707-803 KvægInfo nr.: 1801 Dansk Kvæg