Arbejdslivs Nyhedsbrev Går vi glip af noget? - Fordi vi ikke ved nok? Hver dag byder på nye produkter og teknologier - og det vil kun komme til at gå stærkere i fremtiden. Og med dette kommer der også en naturlig bekymring for forandring hos os alle. Det kan være bekymringen for, at robotterne skal overtage den personlige kontakt til vores ældre - eller som vi beskriver i dette nyhedsbrev: Svenske virksomheders fravalg af nanoprodukter. Men risikerer vi, at vores bekymring kommer til at fylde så meget, at vi kommer til at gå glip af noget? Går de svenske virksomheder f.eks. glip af mulighederne for at kunne bidrage til bedre hygiejne på hospitalerne og at optimere deres rengøringsprocesser? Hvad skal der til, for at vi kan slippe denne forsigtighed og bekymring? - viden og involvering er begge virksomme midler til at mindske utryghed og modstand mod forandring. Derfor er det vigtigt, at vi afdækker, undersøger og tilpasser nye produkter og teknologier, så godt vi kan, inden vi tager dem i brug. Det være sig forhold fra arbejdsmiljø til organisering og fra businesscase til nødvendige medarbejderkompetencer, men også åben og tilgængelig viden til både ledelse, medarbejdere og brugere. Helt sikkert er det - udviklingen går stærkt - men lige så sikkert er det, at der er sket en stor udvikling i vores muligheder for at undersøge og teste produkter og teknologier - lige fra nye kemiske analysemetoder til velskrevne metoder til brugerinddragelse og evaluering af teknologier. Kunsten er her at sikre samspillet mellem tekniske analyser og kompetencer. Ingen er interesseret i nye asbest- eller pcb-sager, men samtidig er det også vigtigt, at vi ikke lader ubegrundet bekymring stå i vejen for, at vi kan finde nye og robuste løsninger til fremtidens virksomheder og den offentlige sektor. Lad os hjælpes ad med at træffe gode velbegrundede valg. Henriette Hall-Andersen Telefon: +45 72 20 22 41 hha@teknologisk.dk 1
Nanosikkerhed: Usikkerheder hæmmer konkurrenceevne Med overskriften Stop den risikofyldte nanoteknologi inden for rengøring satte fire af Nordens største servicevirksomheder udfordringerne med nanomaterialer og arbejdsmiljø på spidsen i det svenske medie: Dagens Samhälle. ISS, Sodexo, Coor Service og Compass Group vil ikke anvende nanoprodukter i deres rengøringsydelser til trods for, at produkterne viser både kvalitets- og effektivitetsforbedrende potentiale. En uheldig udvikling vurderer Seniorkonsulent i Center for Arbejdsliv, som netop har gennemført arbejdsmiljøforskningsprojektet, VITAL nano, om Arbejdsmiljøorganisations (AMO s) arbejde med nanomaterialer. Nanomaterialer kan anvendes sikkert Nanomaterialer omfatter sundhedsrisici, som skal tages seriøst. Det skal ikke betvivles og har været et centralt tema i Arbejdslivs opgaver på området de seneste 5-6 år. Men der synes ikke at være grundlag for en total afvisning mod brug alle typer produkter og nanomaterialer, som i tilfældet fra Sverige. Ikke engang forsigtighedsprincippet synes her at være anvendeligt, da det tilsiger, at man skal have en begrundet mistanke. For hvilken begrundet mistanke har vi på området? Der har været eksempler på arbejdere i Tyskland og Sverige, som er blevet alvorligt syge af at bruge nanoprodukter til overfladebehandling og imprægnering. I begge tilfælde har man efterhånden slået fast, at det skyldtes en kombination af forkerte anvendelser af produkterne med dets kemiske indhold. Produkterne indeholdte kemisk aktive stoffer, som er giftige ved indånding med høje koncentrationer af aerosoler, og derfor ikke måtte anvendes i spray og højtryksdyser, hvor det danner aerosoler i luften. Ser vi på den toksikologiske sundhedsforskning, peger den på mistanke mod en række nanomaterialer ved en langvarig eksponering af lungevejene. Det er dog langt fra alle nanomaterialer (og der findes hundredevis af forskellige), der er omfattet af en velbegrundet forskning. Faktisk er der en tendens til, at feltet snævres ind til nogle få konkrete materialer - ex. særlige karbon nanorør m.fl. Desuden er der ikke meget forskning, der peger i retning af akut toksiske effekter af nanomaterialer. Et nuanceret blik er nødvendigt Når vi skal risikovurdere anvendelsen af nanomaterialer i arbejdsmiljøet, er vi nødt til at vurderer det enkelte materiale og mulige eksponeringsscenarier. Har vi en enkeltstående anvendelse af et nanoprodukt, som ikke er akuttoksisk eller er bundet i en væske eller en matrix, bør vi gribes af panik. Så kan vi oftest finde kendte metoder til at anvende og beskytte medarbejderne tilstrækkeligt, siger Henrik Vejen Kristensen, seniorkonsulent i Center for Arbejdsliv. Faktisk viser VITAL nano, at usikkerhederne omkring nanomaterialers egenskaber skaber så stor tvivl hos danske virksomheder, at man enten opgiver at anvende nanomaterialer, eller man simpelthen ikke overkommer at foretage nødvendige risikovurderinger. Begge tendenser er uheldigt. Ikke mindst i lyset af at der er flere og flere tegn på, at nanomaterialerne kan håndteres sikkert i arbejdsmiljøet. 2
At anvende nanomaterialer sikkert i eksempelvis industrien eller overfladebehandling kræver en kompetence til at vurdere processerne for relevante eksponeringsscenarier. Typisk har virksomheden en væsentlig del af den nødvendige viden i tavs viden fra tidligere indsatser. Det kan være tidligere indsatser for minimering af støv, håndtering af VOC er eller lignende, udtaler Henrik Vejen Kristensen. Brug for nye værktøjer og bedre referencer På et velbesøgt debatmøde på Teknologisk Institut i februar debatterede 50 deltagere ni anbefalinger fra projektet, VITAL nano. Hovedkonklusionerne af debatten var: Der er behov for at støtte opbygningen af kompetencer til at håndtere nanomaterialer sikkert ude på arbejdspladserne. Den toksikologiske forskning er nu så tydelig og robust, at man regulatorisk bør handle proaktivt for at minimere eksponering for nanopartikler i arbejdsmiljøet. Der er behov for mere kraftige signaler fra de regulerende myndigheder samt vejledning og støtte fra brancherne. Et centralt værktøj for at kunne imødekomme dette vil være at udvikle bedre referencer for AMO s beslutninger i de enkelte brancher. I AMO ser vi et behov for en række referencer for at kunne træffe kvalificerede beslutninger. Det omfatter alt fra grænseværdier, støvniveauer, effektiviteten af sikkerhedsforanstaltninger til kvalitative referencer fra relaterede arbejdsmiljøindsatser, udtaler Henrik Vejen Kristensen. Den indsats kan meget vel tages op af Branchearbejdsmiljørådene og Arbejdstilsynet, som har taget godt imod anbefalinger fra VITAL nano. Anbefalinger andet materiale fra VITAL nano kan læses her. Link til BAR U&F og I-BAR ens materiale om Sikker håndtering af nanomaterialer. Link til Arbejdstilsynets hjemmeside om Nanomaterialer. Link til artiklen i Dagens Samhälle. Henrik Vejen Kristensen Telefon: +45 72 20 26 36 hvk@teknologisk.dk 3
Nutidens redder - et unik kompetencemiks af skadestedserfaring og blik for patienten Center for Arbejdsliv beskriver i en analyse de ændrede jobfunktioner inden for tre hovedkategorier på beredskabsområdet; nemlig Ambulance, Autohjælp og Redning. Analysen præsenterer seks forskellige jobprofiler på brancheområdet, med stærkest fokus på den akutte ambulancetjeneste og de særlige kompetencekrav, der kendetegner dette jobområde. Redderområdet er i øjeblikket karakteriseret ved omfattende strukturmæssige forandringer. Disse forandringer er slået igennem inden for et meget kort tidsrum og har tilknytning til den gennemførte strukturreform, udliciteringer og nye aktører i branchen. Det er dog meget tydeligt, at der over en længerevarende periode har været et samfundsmæssigt stigende fokus på de sundhedsfaglige kompetencer blandt reddere. Dette har betydet krav om en markant oprustning af faglige kompetencer på ambulanceområdet. De strukturmæssige forandringer vil givetvis fortsætte på mange områder i branchen i de kommende år. Allerede nu ser man en tendens til, at brand- og redningsberedskabet også i fremtiden skal omfatte særlige servicefunktioner kommunalt og regionalt, samt at branchen som helhed i stigende omfang får en meget direkte funktion under katastrofe- og terrorberedskaber. Virksomhederne på området manøvrerer ift. skiftende udbudsperioder og behov for at udvikle nye serviceydelser for deres kunder, hvilket for virksomhederne stiller krav om stor bevægelighed og evne til at tilpasse sig nye jobområder. Analysen præsenterer seks forskellige jobprofiler på brancheområdet, med særlig vægt på den akutte ambulancetjeneste og ændringer i kompetencebehovene her. Jobbet som redder har en karakter, som kræver en helt særlig sammensætning af kompetencer, som opnås gennem erhvervsuddannelse, men som kræver opfølgning på arbejdspladsniveau gennem erfaringsbaseret læring og sparring med kolleger, men også gennem fagligt målrettet efteruddannelse. 4
Den primære opgave for en redder er at sørge for en effektiv og skånsom evakuering af en patient. Ambulancereddere arbejder i det daglige tæt sammen med en anden redder, som enten er ambulanceassistent eller ambulancebehandler. På skadestedet samarbejdes med andre, og der er dagligt en stor berøringsflade med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og andre, som befinder sig på et skadested. Ved ankomst til skadestedet varetager personalet en undersøgelse af patienten, fastlægger en aktionsdiagnose og iværksætter indledende behandling. En redder skal hele tiden være opmærksom og et skridt foran behandlingen - og skal på én gang professionelt kunne varetage patientkontakt og kontakt til pårørende, kunne stille en aktionsdiagnose samt agere hensigtsmæssigt i et til tider kaotisk miljø. Redderen skal kunne optræde med ro og overblik i alle tænkelige situationer, dette indebærer også en række teknisk faglige kvalifikationer som at kunne betjene udstyr samt placere køretøj og udstyr på en hensigtsmæssig måde, samt besidde gode forflytningskundskaber. På baggrund af analyseprojektet vil Transporterhvervets Uddannelser fortsætte udviklingen af uddannelsesstrukturer, således at medarbejdere inden for området fremover får lettere ved at få overblik over efteruddannelsesmulighederne ved hjælp af fagligt målrettede uddannelsesstrukturer. Arbejdsliv har gennemført analysen i samarbejde med Transporterhvervets Uddannelser og Mærsk Nielsen HR. Rapporten kan hentes via hjemmesiden for Transporterhvervets Uddannelser. Eller på Teknologisk Instituts hjemmeside her. Eva-Carina Nørskov Telefon: +45 72 20 23 96 ecn@teknologisk.dk 5
At tage del i andres følelser - vilkår for patientsikkerhed og arbejdsmiljø i den liggende sygetransport Står vi over for et psykisk arbejdsmiljøproblem i en intensiv og veldrevet sygetransport i Danmark? Og hvilke kompetencer skal fremtidens medarbejder besidde for at kunne levere kvalitet og høj patientsikkerhed? Center for Arbejdsliv har på initiativ af en styregruppe bestående af Dansk Industri, 3F og Reddernes Udviklingssekretariat udarbejdet den første samlede kortlægning af patientsikkerhed, arbejdsopgaver og kompetencer i den liggende sygetransport i Danmark. Rapporten blev præsenteret ved en konference den 27. maj 2013. Formand for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg og spidskandidat til Region Hovedstadens regionsråd, Sophie Hæstorp Andersen, indledte konferencen med at fortælle, at hun hurtigt var blevet fanget ind af rapportens beretninger om de patienter og de opgaver, som medarbejderne møder i den liggende sygetransport. Hun betonede videre, at det er godt, at der nu ligger en rapport, som beskriver vilkårene for en opgave, som udføres for over 200.000 patienter hvert år - en væsentlig opgave i det danske sundhedsvæsen. Projektet har undersøgt fem områder, som har betydning for patienternes sikkerhed og for medarbejdernes mulighed for at udføre arbejdet med kvalitet og sikkerhedsmæssigt korrekt. De fem områder er Sikker transport og håndtering af patienterne, Samarbejde med hospitaler og præhospitale miljø, Uddannelse af medarbejdere, Det fysiske arbejdsmiljø og Det psykiske arbejdsmiljø. Rapporten beskriver indgående de fem områder, men her skal fremhæves vilkårene omkring det psykiske arbejdsmiljø. 6
Netop det psykiske arbejdsmiljø bør være et af de felter, som skal vies opmærksomhed de kommende år. Rapporten demonstrerer, hvordan medarbejdernes kompetencer og uddannelsesniveau har stor betydning for kvaliteten i sikkerheden og håndteringen af patienterne. Graden af kompetence har imidlertid også stor indflydelse på medarbejdernes psykiske tilstand. En medarbejder, der har erfaring, er kompetent i sit arbejde og kan overskue vanskelige og komplekse situationer, vil have et mentalt overskud og virke rolig, omsorgs- og respektfuld over for patienterne. Det modsatte vil gøre sig gældende, hvis medarbejderen ikke har de nødvendige kompetencer, den nødvendige erfaring eller en kollega at støtte sig til. Kompetence og erfaring skaber den nødvendige ro og fører til høj kvalitet i udøvelsen af jobbet, og samtidig vil jobbet opleves mindre psykisk belastende af den enkelte medarbejder. Hvor den akutte tjeneste er påvirket at de hurtige skift mellem perioder med høj intensitet og stress ved akutte situationer - samt krav om hurtig omstilling, også under døgnvagter - er de psykiske påvirkninger af medarbejderne i den liggende sygetransport af en anden karakter. Medarbejderne her kan opleve psykisk træthed, fordi de dagligt bliver bombarderet med mange håbløst syge mennesker. Der er også medarbejdere der påpeger, at målbarheden, responstid, den mulige overvågning, bodudmåling; f.eks. ved forglemmelser ved indtastning på skærm i bilen, er psykisk belastende. Til undersøgelsen beskrev Jesper Friis Pedersen, ambulancebehandler disse forhold på denne måde: vi får et problem i fremtiden. I dag har vi hærdede medarbejdere, men hvad sker der med de nye medarbejdere? Vi ved det ikke, men det kan blive et problem. Problemstillingen opstår, når de står over for patienter, som får det rigtig skidt, og de ikke aner hvorfor. De er ikke i stand til at bearbejde deres oplevelser, for de aner ikke, hvad de står overfor. Samtidig med det er de enormt effektive, de har kun den ene type kørsler, og de har mange, og det er intensivt. Vi får et psykisk arbejdsmiljøproblem. Det bliver en udfordring for systemet. At disse medarbejdere bør skulle kunne overskue situationen - sådan at vi ikke får fejlvurderinger. Undersøgelsen rejser derfor spørgsmål om, på hvilke måder man hos leverandørerne - i relationen mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejderne - kan skabe et grundlag for dels bedre at forstå betydningen af og mindske de psykiske påvirkninger? Har medarbejderne eksempelvis behov for at få rum og tid til at bearbejde oplevelser med patienterne, og hvordan kunne dette grundlag bringes til veje? Selv om medarbejderne ikke har længerevarende kontakt med den enkelte patient, så er der behov for - som på plejehjem og på hospice - at medarbejderne får mulighed for at bearbejde kontakten med patienterne. De fremtidige mulige løsninger dækker et spekter over: Samtaler, dialogmøder eller egentlig systematisk kollegial supervision. Det kunne ligeledes være temaer ved MU-samtaler, som meget gerne skulle afdække, hvis der er medarbejdere, der har det vanskeligt med de psykiske påvirkninger. Endelig kan kompetenceudvikling i form af viden og indsigt i patientgrupper, psykiske reaktioner og kommunikation være en vej at gå. 7
Perspektiver for den fremtidige udvikling i den liggende sygetransport Mikkel Andersen fra Reddernes Udviklingssekretariat fortalte, at 3F på baggrund af analysen foreslår at etablere en kortere erhvervsuddannelse til befordringsassistent, der giver medarbejderne den nødvendige viden, så de kan håndtere patienterne sikkert og professionelt. Jan Nørtved Sørensen fra Region Hovedstaden fortalte om overvejelserne inden udbuddet i 2008 og erfaringerne med driften indtil i dag og fortalte, at man vil se nærmere på rapportens konklusioner i forbindelse med, at man inden for en overskuelig tid vil beskrive udbudskrav for den kommende udbudsrunde i regionen. Rapporten har skabt grundlag for en vurdering af den fremtidige udvikling af den liggende sygetransport, og Center for Arbejdsliv vil aktivt arbejde for at dens beskrivelser, vurderinger og opstilling af spørgsmål til videre undersøgelse, der kan skabe grundlag for en fremtidig dynamisk og sund udvikling af den liggende sygetransport til gavn for patienterne og for de medarbejdere, som betjener dem. Rapporten er skrevet af Gitte Holm og Eva-Carina Nørskov og kan hentes på Teknologisk Instituts hjemmeside her. Eller ved henvendelse til 3Fs sekretariat for transportgruppen på tlf.: 8892 0306 eller via mail til anja.jaqué@3f.dk. Eva-Carina Nørskov Telefon: +45 72 20 23 96 ecn@teknologisk.dk 8
5 i 12 er det lykkedes? Måske - måske ikke - og så alligevel Resultatet af et stort trivsels-, arbejdsmiljø- og sygefraværsprojekt Evalueringsresultat af det store Regionsprojekt om trivsel, arbejdsmiljø og sygefravær - i daglig tale 5 i 12 -projektet - er ved at være på trapperne. 12 arbejdspladser fra fem hospitaler og fem arbejdspladser fra Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden har i to år arbejdet for at opnå bedre trivsel og arbejdsmiljø - og sænke sygefraværet til 5 % i 2012 som målepunkt. De hårde kvantitative mål, eksempelvis sygefravær, er ikke nået helt i det omfang, som man godt kunne håbe på. Kun to arbejdspladser har reduceret sygefraværet til 5 %, seks har sænket fraværet, men ikke helt til 5 % - og seks har haft stigende fravær. Det kan dog ses, at en del at dem med øget fravær faktisk har haft et fald i det korte sygefravær - det er en stigning i det lange fravær, der trækker fraværet op. Konteksten har betydning for resultaterne Evalueringens kvalitative del viser, at en lang række kontekstforhold på arbejdspladserne har betydning for projektets proces, også de succeskriterier der måler på trivsel, sygefravær, personaleomsætning samt trusler og vold. Det handler særligt om forandringer i de organisationer, arbejdspladserne er en del af. På mange arbejdspladser påvirker konteksten arbejdsmiljøet negativt. Evalueringen understreger betydningen af, at indsatser, f.eks. konsulentstøtte, uddannelse og træning af ledere og medarbejdere i et projekt som 5 i 12 understøtter de forandringer, som de deltagende arbejdspladser går igennem. En stor del af arbejdspladserne opnår trivselsmålinger, der generelt set er på samme niveau som før projektet - på trods af kontekstforhold, der kan have negativ indvirkning på arbejdsmiljøet. Konsulenternes værdi for arbejdspladserne Noget af det, som vi på Teknologisk Institut er særligt tilfredse med i evalueringen, er, at langt de fleste ledere og medarbejdere i arbejdsgrupperne fra de 12 arbejdspladser siger, at vi har kunnet hjælpe dem med fremdrift i deres arbejdsmiljøarbejde. Spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagerne viser, at 29 % mener, at konsulenterne har stor betydning for fremdriften i deres lokale projekter, mens 61 % mener, de har nogen betydning. Arbejdspladserne peger i evalueringen på, at de initiativer, de har i gangsat, i høj grad skaber forandring i organisationen. Det kan på kort sigt have negativ virkning på arbejdsmiljø og trivsel, mens der på lang sigt vil kunne ses positive effekter af forandringerne. Det betyder altså, at arbejdspladserne generelt har en forventning om, at trivslen og arbejdsmiljø over tid vil forbedres. 9
Projektets resultat vil blive præsenteret på to afslutningsarrangementer, hvor du også kan deltage. Hvis du er leder, arbejdsmiljøperson, fra en faglig organisation - eller bare vil vide mere om projektets resultater, så er der mulighed for at høre meget mere. Afslutningskonference torsdag d. 13. juni 2013, Uddannelsescentret på Bispebjerg Hospital. Kl. 9.00-16.00 Invitaton til Afslutningskonferencen 13 juni 2013.pdf eller Fagligt Afslutnings Symposium torsdag d. 20. juni 2013, Teknologisk Institut, Taastrup. Kl. 9.00-12.00 Invitation til i Faglig Symposium 20 juni 2013.pdf Der er begrænset antal pladser. Så det er først til mølle, og der er gratis adgang. Tilmelding til Christina Rosendahl på mail crl@teknologisk.dk. Casper Burlin Telefon: +45 72 20 23 87 cbu@teknologisk.dk 10
SeniorOnline - Nye veje til digital inklusion Center for Arbejdsliv arbejder i projektet SeniorOnline med udvikling af nye veje til digital inklusion af it-uvante ældre frem mod 2015, hvor det offentlige digitaliserer kontakten med borgerne. Projektet er finansieret af Velux Fonden og løber frem til oktober 2013. Digitalisering af det offentliges kontakt med borgerne rummer muligheder og udfordringer for udvikling af det danske velfærdssamfund. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi arbejder med et mål om 80 procent digitalisering af alle borgerhenvendelser inden udgangen af 2015. En stor gruppe borgere vil have brug for hjælp i overgangen til Det Digitale Danmark. Mange ældre mennesker er ikke vant til pc og internet og har brug for nye digitale færdigheder. Center for Arbejdsliv er i gang med at undersøge problemstillingen og udvikle et redskab, der skal være med til at sikre den bedst mulige hjælp til de ældre, der har behov for det. - Vi håber på at afklare, hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at alle ældre kan inkluderes i det danske samfund, når den offentlige service er fuldt digitaliseret i 2015, siger Claus Müller, seniorkonsulent i Center for Arbejdsliv på Teknologisk Institut. Igennem en donation fra Velux Fonden er Arbejdsliv ude og tale med de ældre og finde ud af, hvilke ressourcer de har, og hvor begrænsningerne findes. Ud fra disse input skal de centrale aktører, der arbejder med digitaliseringen, være med til at finde løsninger, så alle borgere kan komme i dialog med det offentlige, uanset om de er digitale eller ej. - Det er vigtigt, at vi får talt med de mennesker, det handler om - så vi kan være sikre på, at vi finder deres udfordringer. På den måde kan vi råde myndighederne til at sætte ind de rigtige steder, siger Claus Müller. Resultatet fra undersøgelserne kommer til at munde ud i en brugervenlig, elektronisk interaktiv udgivelse, der kan støtte ældre mennesker i overgangen til digital kommunikation med det offentlige. Den 24. september 2013 afholdes der i forbindelse med projektet en konference på Teknologisk Institut, der sætter fokus på digital inklusion af ældre medborgere. Claus Müller Telefon: +45 72 20 14 34 cum@teknologisk.dk 11
Det klare budskab Har du nogensinde stået og skulle forklare en kompleks problemstilling for en kunde? Eller over for en forsamling eller på et seminar? Hvad er egentlig budskabet? Vi har hjulpet mange kunder, så de ved hjælp at tegninger og animationer let og hurtigt kan forklare det komplekse budskab. At formidle så modtageren hurtigt er med på ideen kræver ofte mange ord. Du kan have et klart billede af problemstillingen i dit hoved - men har modtageren det samme? Derfor er det naturlige svar at sætte de rigtige billeder på. Så bliver kommunikationen pludselig helt klar og modtageren siger: Nårh ja, nu forstår jeg! Det kunne du bare have sagt! Vi sætter billeder på budskaberne, når vi laver e-læring, video, websites osv. Men det seneste skud er også at tegne og animere budskabet. Vi har i vores team en storyteller, en tegner, en animator og en god speaker - og tilsammen kan vi på kort tid lave en tilpasset animationsfilm, der kommunikerer det rigtige budskab. Og det er bedre en 1000 ord. Vi vil alle se film. Lad os hjælpe dig og din virksomhed med at få dit budskabet ud over rampen - det rammer lige i plet. Se selv her. Christian Gylling Telefon: +45 72 20 30 79 cgy@teknologisk.dk 12
Nyt telemedicinsk økosystem åbner op for erhvervseventyr Tænk at det lykkedes - Fire GTS-Institutter har i fællesskab netop fået bevilget 31,5 mio. kr. af Rådet for Teknologi og Innovation til at udvikle intelligente løsninger, der kan kickstarte Danmark som telemedicinsk foregangsland. Teknologisk Institut, der har være initiativtager til satsningen, skal især bruge sin del af midlerne til udvikling hos borgerne, på hospitaler, i kommuner og hos praktiserende læger. Læs pressemeddelelser her: 1. Morten Østergaard 23. maj 2013 2. GTS pressemeddelelse: Telemedicin - pressemeddelse april 2013.pdf Birgit Lübker Telefon: +45 72 20 26 58 bilr@teknologisk.dk 13
Lynkursus i veldærdsteknologi Med den samfundsmæssige og demografiske udvikling vi ser de kommende år, står det klart, at velfærdsteknologi er nøglen til at få kvalitet, arbejdsmiljø og effektivitet til at gå hånd i hånd inden for sundheds- og ældreområdet. Uden hjælp fra moderne teknologi i bred forstand ville velfærdsopgaven praktisk talt være umulig at løfte i fremtiden. På dette lynkursus får deltagerne på baggrund af Teknologisk Instituts erfaringer med afprøvning og implementering af velfærdsteknologi skærpet blikket for, hvordan man kan arbejde helhedsorienteret med velfærdsteknologi. De næste datoer for lynkursus: 19. september 2013, 23. oktober 2013 og 21. november 2013. Claus Müller Telefon: +45 72 20 14 34 cum@teknologisk.dk 14
Energizer: Ringenes Herre Energizers er korte og enkle øvelser og lege, der kan bruges som kickstarter til møder, konferencer og kurser. Denne måneds energizer kan bruges til at bevæge sig og grine sammen. Formål: Grine Bevæge sig Tid: Ca. 5-10 minutter Egner sig bedst til gruppestørrelse: 2-100 personer Beskrivelse: Legen er en lidt mere dramatisk version af sten-papir-saks. I stedet er mulighederne troldmand-hobbitkæmpe. Del to lige store hold. Holdene aftaler, uden det andet hold hører det, om de vil lave troldmand, hobbit eller kæmpe. Troldmand: Står let i knæ og sender magi gennem sin fiktive tryllestav, som han holder frem foran sig. Troldmanden slår kæmpen, men bliver slået af hobbitten. Kæmpen: Står på tæer med armene højt løftet over hovedet. Kæmpen slår hobbitten, men bliver slået af troldmanden. Hobbitten: Sidder på hug med hænderne rundt om knæene. Hobbitten slår troldmanden, men bliver slået af kæmpen. Herefter stiller holdene sig på to rækker over for hinanden. Mens der tælles højt til tre, hopper holdene i samlet flok (det ser ret sjovt ud), og på "NU" stiller alle sig i den positur, holdet har aftalt, og man kan straks afklare, hvem der har vundet. Spil eventuelt bedst ud af tre eller fem. Fif: Hvis deltagerne har fysiske vanskeligheder, så drop eventuelt hopperiet. En mere fysisk krævende variant går ud på, at der ca. 3-5 meter bag de to hold trækkes en linje, f.eks. med snor, som markerer, hvor der er helle. Spillet foregår nu således, at det vindene hold (f.eks. troldmænd, der slår kæmper) kan løbe efter taberne, som straks skal prøve at komme i helle. Dem, der fanges, skifter hold. Vinderen er dem, der får alle de andre over på deres hold. (Det kan dog tage meget lang tid, før der er fundet et vindende hold, så vi stopper næsten altid, før vi når så langt). For printvenlig version: Ringenes herre.pdf Christina Rosendahl Telefon: +45 72 20 26 23 crl@teknologisk.dk 15