Norddjurs Kommune Forslag til Borgerbetjening i Norddjurs Kommune
Indholdsfortegnelse. 1. Indledning.... 1 2. Baggrund... 2 3. Lovgrundlag.... 3 4. Arbejdsgruppens vurdering og overvejelser................................ 4 5. Vision for borgerbetjeningen i Norddjurs Kommune........................ 5 6. Organisering af borgerservicecentre..................................... 6 6.1. Fysisk placering.... 6 6.1.1. Benyttelse af borgerservicecentre.......................... 7 6.2. Organisorisk placering... 8 6.3. Medarbejdere.... 8 6.4. Økonomi.... 9 6.5. Høring af fokusgrupper... 10 7. Opgaver i borgerservicecentret.... 11 8. Det videre forløb... 17 0
1. Indledning. Den Administrive Styregruppe har neds en arbejdsgruppe bestående af ordførende direktør Ove Nielsen, Rougsø Kommune (formand), direktionssekretær Mogens Caspersen, Nørre Djurs Kommune afdelingschef Birgit Purup, Grenaa Kommune afdelingschef Tove Bonnerup, Sønderhald Kommune. der har til opgave, udarbejde forslag til den fysiske placering af administrionen i Norddjurs Kommune, udarbejde forslag til etablering af borgerservicecentre i Norddjurs Kommune, udarbejde forslag til en overgangsordning for placeringen af administrionen i Norddjurs Kommune. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med opgaveudførelsen iagttage følgende: der skal tages udgangspunkt i den mellem de fire kommuner indgåede sammenlægningsaftale, forslagene skal belyse konsekvenserne af samle administrion og borgerservice et sted, forslagene skal belyse konsekvenserne af etablere borgerservicecentre flere steder i kommunen. Arbejdsgruppen har besluttet, opdele opgaven i to dele: Del 1. Borgerbetjening/borgerservicecentre. Del 2. Fysisk placering af administrionen. Nærværende redegørelse omhandler del 1 borgerbetjening/borgerservicecentre. 1
2. Baggrund. Den mellem regeringen og Dansk Folkeparti indgåede aftale om en strukturreform og den af Folketinget efterfølgende vedtagne lovgivning indebærer, der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark. Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og st har hver sin opgavemæssige identitet. Sten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver, og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Regionerne får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver, og får ansvaret for løse visse driftsopgaver for kommunerne. Det er regeringens ønske, der etableres en enkel og effektiv offentlig sektor tæt på borgerne, hvor skranker brydes ned og vaner tænkes om, og det er herefter regeringens opftelse, den offentlige sektor skal indrettes på borgernes præmisser og med udgangspunkt i deres behov. Borgerne skal ikke henvende sig flere forskellige steder, før den rette myndighed findes. Med kommunerne som borgernes hovedindgang til den offentlige sektor, bliver det mere enkelt og overskueligt for borgerne finde ud af, hvor man skal henvende sig. Heller ikke i forhold til kommunernes egne opgaver skal borgerne henvende sig på flere forskellige kontorer og forvaltninger for få løst almindelige borgerrelerede opgaver. De større kommunale enheder giver kommunerne bedre muligheder for etablere borgerservicecentre med et højt serviceniveau og en høj faglig kvalitet. Kommunalbestyrelserne vil kunne henlægge opgaver til borgerservicecentrene i et sådant omfang, disse i sammenhæng med digitale selvbetjeningsløsninger via Internettet reelt kan fungere som borgernes entydige indgang til den offentlige sektor. Det er således vigtigt overveje behovet for borgerservicecentre, og i den forbindelse nøje vurdere, hvordan arbejdsprocesser, organisering og IT-understøttelse indrettes således, den størst mulige sammenhæng for borgerne sikres, og den størst mulige effektivitet opnås. I forbindelse med etablering af borgerservicecentre bør mål for den borgerrettede service, herunder den service, der ydes i borgerservicecentrene nøje vurderes. Der må herunder tages højde for, åbningstiderne indrettes på en sådan måde, borgerservicecentrene er åbne, når og hvor borgerne har behov og mulighed for møde frem. 2
3. Lovgrundlag. Lov nr. 544 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre har til formål fremme, kommunalbestyrelserne opretter borgerservicecentre, som kan fungere som borgernes indgang til den offentlige sektor. Efter loven forstås ved borgerservicecentre en enhed inden for kommunens administrion, som varetager administrive borgerbetjeningsopgaver for kommunen samt eventuelt for andre myndigheder. Loven fastslår, det er kommunalbestyrelsen, medmindre andet følger af lovgivningen, der beslutter, hvilke administrive borgerbetjeningsopgaver, der skal varetages af det eller de borgerservicecentre, som kommunalbestyrelsen opretter. Lovforslaget fjerner uhensigtsmæssige juridiske barrierer, der efter lovgivningen er for borgerservicecentrenes varetagelse af administrive borgerbetjeningsopgaver for kommunen selv, for andre kommuner, for regionerne og for sten. Lov nr. 551 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven bemyndiger justitsministeren til henlægge opgaver i forbindelse med ansøgning om kørekort og ansøgning om pas til kommunalbestyrelserne. Lov nr. 427 af 6. juni 2005 skteforvaltningsloven bemyndiger skteministeren til fastsætte regler om, kommunalbestyrelsen skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som henhører under told- og skteforvaltningens opgaver. Foranstående er ikke nødvendigvis udtømmende. 3
4. Arbejdsgruppens vurdering og overvejelser. Det er arbejdsgruppens opftelse, formålet med strukturreformen jf. aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti og formålsbestemmelsen i lov nr. 544 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre bl.a. under hensyn til kommunens udstrækning kun kan opfyldes, såfremt * der oprettes flere borgerservicecentre i Norddjurs Kommune * der henføres ressourcer til det enkelte borgerservicecenter af et sådant omfang, langt den overvejende del af henvendelser fra borgerne kan færdigbehandles i borgerservicecentret, hvorefter kun sagsbehandling i komplicerede sager henføres til fagområdet i den centrale forvaltning. Det er arbejdsgruppens opftelse, der bør oprettes servicecentre, der kan varetage de i 2.stjerne nævnte opgaver i de nuværende rådhuse i Allingåbro, Glesborg og Grenaa, og der oprettes en servicecentersellit i Auning, der bemandes med medarbejdere fra borgerservicecentret i Allingåbro på nærmere fastste tidspunkter. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med en biblioteksbetjening i Auning. Der kan på længere sigt blive tale om servicebetjening i samarbejde med kommunens øvrige biblioteker ved anvendelse af medarbejdere fra borgerservicecentrene. Der etableres en form for borgerbetjening på Anholt. Det er arbejdsgruppens klare opftelse, formålet, som nævnt foran, ikke kan opfyldes ved alene placere borgerservicen et sted f.eks. på rådhuset i Grenaa. Ved samle borgerservicen et sted, vil der blive tale om meget store afstande for borgerne, der ikke kan udlignes ved yderligere anvendelse af selvbetjening via IT-systemer. I det følgende beskrives arbejdsgruppens vurderinger og overvejelser nærmere. 4
5. Vision for borgerbetjeningen i Norddjurs Kommune. Arbejdsgruppen finder, visionen for borgerbetjeningen i Norddjurs Kommune kunne være: Kommunen er borgernes indgang til en gennemskuelig offentlig forvaltning, hvor der tænkes i helheder, og i borgernes behov for en offentlig service med en smidig og effektiv opgaveløsning i nærområdet. Det er værdifuldt, borgerne oplever én samlet indgang til det offentlige og betjenes på tværs af forvaltnings- og myndighedsgrænser borgerne til enhver tid oplever en effektiv og tidssvarende borgerbetjening med helhed og sammenhænge ud fra behov og livssituioner borgerne oplever en høj grad af tilgængelighed, og så vidt muligt frit kan vælge mellem personlig, telefonisk, skriftlig og elektronisk betjening borgerne gøres fortrolig med selvbetjening, og på mange områder kan betjene sig selv uafhængig af kommunale åbningstider. Under hensyn til foranstående * organiseres borgerbetjeningen ud fra hensynet til borgerne, og vil være den nurlige indgang til hele den offentlige sektor * etableres borgerservicecentre til varetagelse af de typiske borgerhenvendelser til den offentlige sektor * udvikles metoder og produkter til opgaveløsningen, således den til enhver tid er effektiv og tidssvarende og præget af høj grad af mulighed for selvbetjening * gøres borgerne fortrolig med kommunens hjemmeside og mulighederne for elektronisk selvbetjening * opstilles der service- og kvalitetsmål for selvbetjening. 5
6. Organisering af borgerservicecentre. I nærværende afsnit beskrives fysisk placering af servicecentrene og medarbejderressourcer herunder uddannelse. 6.1. Fysisk placering. Som anført i afsnit 2 er det arbejdsgruppens opftelse, formålet med den indgåede politiske aftale om en strukturreform og formålsbestemmelsen i lov nr. 544 af 24. juni 2005 samt den i afsnit 4 anførte vision for borgerbetjeningen i Norddjurs Kommune kun kan opfyldes ved etablering af flere borgerservicecentre. Arbejdsgruppen finder, det vil være nurligt udnytte de nuværende rådhuse til opgaven, hvorfor der bør etableres egentlige borgerservicecentre i de nuværende rådhuse i Allingåbro, Glesborg og Grenaa. Det er videre arbejdsgruppens opftelse, der bør være en form for borgerbetjening i Auning bl.a. under hensyn til byens størrelse. Under hensyn til nærheden til Allingåbro finder arbejdsgruppen, borgerbetjeningen kan foregå fra en sellit, der betjenes af medarbejdere fra Allingåbro på faste tidspunkter. En sådan borgerbetjening kunne etableres i det nuværende rådhus, hvis dette bibeholdes, i andre kommunale lokaler, i lejede lokaler eller på sigt i forbindelse med etablering af et eventuelt folkebibliotek i Auning. Der kan på længere sigt blive tale om servicebetjening i samarbejde med kommunens øvrige biblioteker ved anvendelse af medarbejdere fra borgerservicecentrene. Der skal ligeledes etableres en form for borgerbetjening på Anholt. Arbejdsgruppen har vurderet, om der er behov for et borgerservicecenter i Glesborg. Arbejdsgruppen finder ikke, der er sådant behov, hvis administrionen på længere sigt samles et sted i kommunen f.eks. i Grenaa. Arbejdsgruppen er af den opftelse, samles administrionen et sted, vil der være behov for borgerservicecentre i Allingåbro og Grenaa med en sellitfunktion i Auning. Arbejdsgruppen finder, så længe der er placeret et direktørområde på rådhuset i Glesborg, vil det være ulogisk og uhensigtsmæssigt, såfremt borgerne ikke kan betjenes på andre områder end det placerede direktørområde. Arbejdsgruppen finder derfor, der så længe, der er forvaltningsområder placeret i Glesborg, bør der også være et borgerservicecenter. Arbejdsgruppen har som et led i overvejelserne foretaget vurderinger af borgernes transport og transporttid fra de yderste grænser i Sønderhald (det vestlige Fausing) og Rougsø (Udbyhøj). Dette fremgår af skemaet nedenfor: 6
Bopæl Afstand til rådhuset i: Tidsforbrug i bil til Tidsforbrug med bus til: Allingåbro Grenaa Forskel Allingåbro Grenaa Forskel Allingåbro Grenaa Forskel Udbyhøj 36,4 102,0 65,6 34 94 60 40 192 152 Fausing 10,8 78,6 67,8 12 72 60 10 162 152 Kilometer tur/retur Ventetid i Allingåbro ikke medregnet Minutter 6.1.1. Benyttelse af borgerservicecentre. Da ingen af kommunerne der indgår i Norddjurs Kommune har etableret borgerservicecentre (straksekspeditioner o.l.), findes der ikke i disse kommuner erfaringsgrundlag, der kan danne grundlag for omfanget af anvendelse af borgerservicecentre. Arbejdsgruppen har indhentet meriale fra Holstebro Kommune, der har anvendt borgerservice gennem mange år, og som kan sammenlignes med den nye Norddjurs Kommune. Holstebro Kommune har et indbyggertal på ca. 41.000 altså lidt mere end Norddjurs Kommune kommer på. I figuren nedenfor er vist antallet af personlige henvendelse til borgerservicecentret i Holstebro Kommune i henholdsvis 2004 og 2005 fordelt på kvartaler. 7
Antallet af henvendelser udgør i alt: 2005: 32.005 2004: 32.812 I skemaet nedenfor er angivet det gennemsnitlige antal henvendelser pr. dag pr. kvartal i henholdsvis 2004 og 2005. Gennemsnitlige daglige henvendelser År/kvartal Januar April Juli Oktober 2005 139 142 110 120 2004 138 163 110 114 Holstebro Kommune har i dag 16 medarbejdere tilknyttet området. Holstebro Kommune sammenlægges pr. 1. januar 2007 med 2 mindre kommuner, og har besluttet, der udover i Holstebro skal oprettes borgerservicecentre på rådhusene i de to kommuner, der sammenlægges med Holstebro. Holstebro Kommune opbygger efter det oplyste borgerservicen som skitseret i nærværende forslag for Norddjurs Kommune, og påregner, der i Holstebro-centret skal tilknyttes 35-40 medarbejdere, medens den forventes tilknyttet 10-12 medarbejdere til hvert af borgerservicecentrene uden for Holstebro. 6.2. Organisorisk placering. Det er arbejdsgruppens opftelse, borgerservicecentrene skal organiseres som en selvstændig afdeling med én leder, og centrene skal være bemandet med det fornødne antal medarbejdere til, der kan udvikles en fagligt miljø. I forslaget til Politisk organision, Administriv organision, Styreform er borgerservice placeret under vicekommunaldirektøren. 6.3. Medarbejdere. Som anført under afsnit 6.2. er det vigtigt, centrene er bemandet med det fornødne antal medarbejdere til, der kan etableres en fagligt miljø. Ved opstart af et nyt servicecenter er professionel håndtering af medarbejderene vigtig, og målet er, medarbejderne i servicecentrene er motiverede og positive, og de ser servicecentret som en mulighed og ikke en begrænsning Der vil skulle stilles en række krav til de medarbejdere, der skal knyttes til borgerservicecentrene, da disse skal arbejde på tværs af deres eventuelle nuværende opgaver, og være med til løse den fælles udfordring, det er skabe succes for servicecentret. Der vil følgelig også skulle stilles krav til uddannelse af medarbejderne i centrene, dels individuel og dels gruppevis uddannelse og udvikling. Der bør gennemføres en undersøgelse af, hvilke kompetencer der er brug for i servicecentret. Det vil være nødvendigt gennemføre en kursusvirksomhed for de medarbejdere, der skal knyttes til 8
servicecentrene, og i den forbindelse er det vigtigt med en kompetenceafklaring for den enkelte medarbejder. Det er meget vigtigt, servicecentrene og medarbejderne i disse bakkes positivt op af ledelsen, såvel direktionen som afdelingschefer og teamledere, der skal sikre tilsvarende opbakning i deres administrionsområder. Det er arbejdsgruppens opftelse, der vil være behov for fra 5 til 8 medarbejdere i hvert center beroende på en nærmere vurdering i forbindelse med den endelige planlægning af etablering af borgerservicen. Medarbejderne til borgerservicecentrene rekrutteres fra de respektive direktørområder, og skal dække hele området, hvilket vil sige, der ikke blot er tale om HK-medarbejdere. Da medarbejderne rekrutteres fra direktørområderne, vil der ikke blive tale om merudgifter til lønninger, men alene eventuelle bygnings- og indretningsmæssige engangsudgifter. Antallet af medarbejdere i borgerservicecentrene må efter arbejdsgruppens opftelse vurderes hen ad vejen, og dette kan ske ved, der f.eks. efter 6 måneder foretages en evaluering, der herefter kan foretages løbende f.eks. hver 3 måned. 6.4. Økonomi. Som det fremgår af afsnit 6.3 foran er det arbejdsgruppens opftelse, der vil være behov for 5-8 medarbejdere i hvert center. Udgifterne til drift af borgerservicecentre vil hovdesageligt være lønomkostninger, idet indirekte udgifter dels ikke beregnes i det kommunale system og dels vil være uforandrede, hvad enten der oprettes borgerservicecentre eller ej. Der vil i øvrigt heller ikke blive merudgifter til lønninger, da det forudsættes, medarbejderne i borgerservicecentrene rekrutteres fra de enkelte direktørområder. Arbejdsgruppen har uanset foranstående valgt vise, hvad lønudgifterne i borgerservicecentrene kan forventes beløbe sig til, arbejdsgruppen har indregnet en vurderet lønudgift for borgerservichefen og foruds en gennemsnitlig lønudgift på 300.000 kr. for øvrige medarbejdere. Lønudgiften fremgår af skemaet nedenfor. 9
Lønudgifter borgerservicecentre Medarbejdere Borgerservicecenter Allingåbro Glæsborg Grenaa I alt Borgerservicechef 612.122 Medarbejdere 7 2.100.000 2.100.000 2.100.000 6.300.000 I alt 2.100.000 2.100.000 2.100.000 6.912.122 Borgerservicechef 612.122 Medarbejdere 6 1.800.000 1.800.000 1.800.000 5.400.000 I alt 1.800.000 1.800.000 1.800.000 6.012.122 Borgerservicechef 612.122 Medarbejdere 5 1.500.000 1.500.000 1.500.000 4.500.000 I alt 1.500.000 1.500.000 1.500.000 5.112.122 Borgerservicechef 612.122 Medarbejdere 4 1.200.000 1.200.000 1.200.000 3.600.000 I alt 1.200.000 1.200.000 1.200.000 4.212.122 6.5. Høring af fokusgrupper. Arbejdsgruppens foreløbige udkast til forslag til borgerbetjening i Norddjurs Kommune blev udsendt til formændene for de fokusgrupper, der er omftet af de i afsnit 7 nævnte opgaver. Efter udsendelsen af udkastet er der den 8. november 2005 holdt et møde med formændene for disse fokusgrupper. Mødet, der havde et positivt forløb, endte med, man enedes om, formændene skulle fremsende deres bemærkninger til udkastet for arbejdsgruppen senest medio december 2005. Det er arbejdsgruppens opftelse, høringssvarene fra formændene i overvejende grad tager hensyn til administrionen og ikke til borgernes rimelige krav og forventninger til den kommunale borgerservice. Arbejdsgruppen finder ikke, høringssvarene indeholder oplysninger og argumenter, der er af en sådan styrke, de giver anledning til ændring af arbejdsgruppens vurderinger og overvejelser. 10
7. Opgaver i borgerservicecentret. Det er arbejdsgruppens opftelse, langt den overvejende del af henvendelserne fra borgerne skal kunne færdigekspederes i borgerservicecentret, og kun komplicerede sager skal videregives til specialbehandling i fagsekretarierne. Ved vurderingen af, hvilke opgaver der skal varetages i borgerservicecentrene, er det vigtigt have visionen for øje, herunder borgerservicecentrene skal fungere som borgernes enkle indgang til hele det offentlige system, og organiseringen skal ske af hensyn til borgerne og ikke hensynet til organisionen. Udgangspunktet bør være, alle administrive borgerbetjeningsopgaver placeres i borgerservicecentrene. I skemaet nedenfor er -med udgangspunkt i bilag 2 til lovforslag nr. L 72- angivet eksempler på opgaver, som kan varetages i borgerservicecentrene. Det bemærkes, listen ikke er udtømmende. Hvis der er angivet + i kolonne 3 betyder det, der kan være tale om, der i nogle sager kan være behov for længerevarende sagsbehandling, kompliceret sagsbehandling, særlig ekspertise eller udøvelse af væsentligt skøn, hvor sagen skal behandles i fagsekretariet. I disse sager foretager borgerservicecentret en indledende sagsbehandling, hvorefter sagen videregives med de fornødne oplysninger m.v. 11
Opgaveområder Opgavetyper Videregives Kommunale opgaver Almene tilbud Modtagelse af tilmeldinger til/administrion af almene tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Barsels- og børnepas- Modtagelse af blanketter om barselsorlov, fædreorlov ningsorlov m.v. 1) og forældreorlov efter de nye regler eller om børnepasningsorlov efter de gamle regler. Attestion af beskæftigelseskravet/videreformidling til AF/jobcentret BBR Modtagelse af anmodning om BBR-udskrifter og udlevering af disse Beboerindskudslån Modtagelse af ansøgning om beboerindskudslån Behandling af ansøgninger/tildeling af lån + Bidrag (udlæg) Modtagelse af ansøgning om udlæg af børnebidrag, hustrubidrag og lignende Behandling af ansøgninger/afgørelse om udlæg af bidrag Børne- og ungdomstand- Modtagelse af meddelelse fra forældre om valg af priv pleje tandlægepraksis eller valg af anden kommunes børnetandklinik Børnetilskud Modtagelse af ansøgning om ordinært eller ekstraordinært børnetilskud 2) Behandling af ansøgninger/tildeling af tilskud + Folkeoplysning Modtagelse af ansøgninger om tilskud til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge Modtagelse af ansøgninger om/ administrion af udlån af lokaler til brug for folkeoplysende aktiviteter Folkepension Modtagelse af ansøgninger om folkepension/ændring af folkepension 3) Behandling af ansøgninger/tildeling af pension Folkeregistrering Modtagelse af flytteanmeldelser og udstedelse af kvitteringer for modtagelse Registrering af flytninger + Modtagelse af ansøgninger om udlevering af oplysninger fra CPR Udlevering af oplysninger fra CPR herunder tester Registrering af adressebeskyttelse og adresseringsnavn Helbredstillæg Modtagelse af ansøgning om løbende helbredstillæg Behandling af ansøgninger/tildeling af løbende helbredstillæg Modtagelse af ansøgninger om helbredstillæg som engangsbeløb Indledende behandling af ansøgninger om helbredstillægtillæg som engangsbeløb + Individuel boligstøtte Modtagelse af ansøgninger om individuel boligstøtte + Behandling af ansøgninger/tildeling af individuel bolig- + støtte Efterreguleringssager + 12
Opgaveområder Opgavetyper Videregives Kommunale opgaver Kassefunktion Modtage betaling for kørekort og pas Modtage gebyr for folkeregisteroplysninger Modtage betaling for sygesikringsbeviser Modtage gebyr for vielser af udlændinge Gebyr ejendomsoplysningsskema Kørekort 4) Modtagelse af ansøgninger om kørekort Visse sagsbehandlingsskridt I forbindelse med udstedelse af kørekort Videresendelse til politiet I visse situioner, herunder hvis ansøgningen om kørekort ikke kan imødekommes Træffe afgørelse om imødekommelse af ansøgning om kørekort Opgaver I forbindelse med berammelse af praktisk og teoretisk køreprøve Parkering Modtagelse af ansøgninger og tildeling af erhvervs- og Forekommer ikke i Norddjurs beboerparkeringslicenser Salg af parkeringsbilletter Pas 5) Modtagelse af ansøgninger om pas Visse sagsbehandlingsskridt I forbindelse med udstedelse af pas Videresendelse til politiet I visse situioner, herunder hvis ansøgningen om pas ikke kan imødekommes Træffe afgørelse om imødekommelse af ansøgning om pas Personlige tillæg Modtagelse af ansøgning om personlige tillæg som løbende ydelse eller som engangsydelser Indledende behandling af ansøgninger om personlige tillæg Pladsanvisning Modtagelse af ansøgning om daginstitutionsplads til før-skolebørn og eventuelt skolebørn Behandling af ansøgning/tildeling af daginstitutionsplads + Modtagelse af ansøgning om tilskud til prive pasningsordninger Behandling af ansøgning/tildeling af tilskud til prive pasningsordninger Bistand til forældres opskrivning til andre kommuners dagpasningstilbud Modtagelse af ansøgninger om friplads Behandling af ansøgninger/tildeling af friplads + Modtagelse af ansøgning om søskenderab Behandling af ansøgninger/tildeling af søskenderab 13
Opgaveområder Opgavetyper Videregives Kommunale opgaver Sk 6) Vejledning og informion om gældende regler inden for hele skteområdet, herunder også told, moms og afgifter Udlevering af informionsmeriale og blanketter vedrørende hele skteområdet Modtagelse af selvangivelser og forskudsskemaer Ændring af forskudsopgørelser og udskrivning af sktekort I samme omfang, som borgerne kan ændre via TastSelv Videreformidling af forespørgsler m.v. Vejledning I brugen af digitale løsninger Socialt område generelt Nærmere rådgivning om mulighederne efter sociallovgiv- + ningen Sygedagpenge Modtagelse af ansøgninger om sygedagpenge, herunder dagpenge under pasning af sygt barn Behandling af ansøgninger/tildeling af sygedagpenge + Sygesikring Udstedelse af nyt sygesikringsbevis Udstedelse af midlertidigt sygesikringsbevis Lægeskift Skift af sygesikringsgruppe Ansøgning om tildeling af refusion af gruppe 2-regninger Ansøgning om tildeling af refusion af sygesikringstilskud til visse EU-borgere Ansøgning og tildeling af befordringsgodtgørelse til læge (pensionister) Ansøgning og tildeling af begravelseshjælp Udstedelse af EU-blanketter og EU-sygesikringsbeviser ifølge + reglerne I EU-forordning 1408/71, d.v.s. E 104, E 106, E 107, E 108, E 109, E 120, E121, E 162 og EU-sygesikringsbeviser Modtagelse og eventuel kvittering af EU-blanketter fra udenlandske sikrede, der flytter til Danmark - E 104, E 106, E 108, E 120 og E 121 Varmetillæg Modtagelse af ansøgninger om varmetillæg Behandling af ansøgninger/tildeling af varmetillæg Stslige opgaver Alkoholbevilling 7) Modtagelse af ansøgninger om alkoholbevilling med henblik på videresendelse til politiet Kort Opslag på og udskrivning af kort fra Kort- og Mrikelstyrelsens systemer Opslag på og udtræk af mrikelkortet og tekstoplysninger fra mrikelregistret (Kort- og Mrikelstyrelsens systemer) 8) Opslag på Kort- og Mrikelstyrelsens måldokumenter Næringsbrev 9) Modtagelse af ansøgninger om næringsbrev med henblik på videresendelse til politiet 14
Opgaveområder Opgavetyper Videregives Kommunale opgaver Øvrige borgerbetjeningsopgaver (eksempler) Bterier høreappar Billedlegimion Byggesager Feriekort Grundsalg Hjælpemidler Inkasso Kontanthjælp m.v. Lokalplaner Skadedyr Stadetilladelser Telefonomstilling Tilskud til foreninger Valg/brevstemmer Vielser Herudover kan borgerservicecentrene udføre andre opgaver, der konkret besluttes henlagt til disse. Note til skemaerne: 1) Opgaverne administreres indtil den 1. januar 2007 af kommunerne henholdsvis Arbejdsformidlingen. Herefter vil nogle opgaver i relion til beskæftigelse blive placeret i jobcentre. 2) Reglerne i sig selv kræver ikke særlig ekspertise m.v. administrere. Hvis der opstår tvivl om en forælder er reelt enlig, kan der imidlertid blive tale om mere omftende undersøgelser. 3) Pr. 1. juli 2004 er der indført regler om adgang til opsætte folkepensionen og forblive på arbejdsmarkedet mod senere få udbetalt forhøjet pension. Det kan overvejes, hvorvidt den løbende behandling af sådanne sager i den første tid kræver faglighed og ekspertise, der gør behandling i et borgerservicecenter uhensigtsmæssig. 4) Opgaverne som nævnt i skemaet er indtil den 1. januar 2007 henlagt til politiet. Herefter er de henlagt til kommunerne. 5) Opgaverne som nævnt i skemaet er indtil den 1. januar 2007 henlagt til politiet. Herefter er de henlagt til kommunerne. 6) I de tilfælde, hvor borgerens forespørgsel vedrører komplicerede forhold, er det de kommunale borgerservicecentres opgave videreformidle forespørgslen eller vejlede og henvise borgeren eller virksomheden til rette sted. 15
7) Politiet behandler sagen og indstiller til kommunalbestyrelsen eller bevillingsnævnet, hvorvidt ansøgningen skal efterkommes. 8) Kort- og Mrikelstyrelsen planlægger etablering af et elektronisk arkiv. Når arkivet er realiseret, ville et kommunalt borgerservicecenter via adgang til måldokumenterne kunne servicere borgerne direkte, eventuelt i komplicerede tilfælde ved hjælp af en priv praktiserende landinspektør. 9) Politiet behandler sagen og træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne er opfyldt. 16
8. Det videre forløb. Arbejdsgruppen er af den opftelse, når sammenlægningsudvalget har truffet beslutning om borgerbetjeningen i Norddjurs kommune, bør arbejdsgruppen i samarbejde med borgerservicechefen og direktørområderne arbejde videre med planlægning m.v. af borgerservicen og borgerservicecentrene i Norddjurs Kommune. 17