Sociale relationer - barn/voksenkontakten Behov for ny/ændret indsats Der skal foretages en KIDS vurdering igen i år, men denne har ikke fundet sted endnu. Så der er ingen rating af dette pejlemærke, da den er betinget af KIDS. Af samme årsag er der heller ikke givet anbefalinger til det videre arbejde. Så snart vurderingen er klar, bliver der skrevet eventuelle nye eksempler og anbefalinger ind. I børnehaven er der indført en ny struktur, så alle børn på skift er med i skoven. I skovhytten er der kommet mere struktur på hverdagen, hvilket giver en bedre kontakt mellem voksne og børn. Blandt andet spises der nu i et rum, det giver et bedre overblik over, hvem der gør hvad og skaber mere ro for børnene. I by-børnehaven skal der stadig arbejdes med den nye struktur, så eksisterende aftaler bliver implementeret. Aftaler der ikke bliver overholdt var et gennemgående træk i børnehaven, observationen viste, at flere personaler ikke havde forstået dagsrytmen og ikke vidste, hvornår forskellige ting foregår. Jeg overhørte usikkerhed i forhold til, hvornår der holdes samling, og hvornår man går på tur. Dette på trods af der 14 dage forinden var indgået faste aftaler om dette på en personaledag. Personalet fortæller at de er i øjenhøjde med børnene, leger med dem og tilbyder hjælp til de børn, der er uden sprog. De forsøger at være tilgængelige for alle. Er man i gang med en aktivitet, bliver man der eller sikrer sig, der er andre der tager over, hvis man skal gå. Ved observationen så jeg eksempler på voksne der legede med vuggestuebørnene på gulvet og i børnehaven var der sat aktiviteter frem to steder. I begge afdelinger lagde jeg mærke til voksne der hjalp børnene. Observationen viste mange eksempler på overgange og aktiviteter, der virkede ugennemtænkte ud fra et børneperspektiv. I vuggestuen var der blandt andet et sangforløb for de mindste vuggestuebørn, hvor børnene sad ved et højt bord og skulle synge, børnene ventede i lang tid på at den voksne havde fundet remedier frem, da sangen endelig begyndte, var det uden præsentation af, hvad der skulle ske eller introduktion af den næste sang. Selve forløbet var fint og stemningen var god, men den gode relation mellem børn og voksne blev forstyrret af ventetid og manglende interaktion. I børnehaven skulle alle børn på skovtur og samledes foran huset, hvor alle skulle finde sammen to og to. Dette gav lidt uro, da børnene ikke var enige om, hvem der skulle holde hvem i hånden. Da alle var klar, gik børnene ca. 25 meter hen til skovbrynet og skulle stille sig i en rundkreds og tale om skovregler. Koncentrationen var dalet en anelse, da de lige havde været samlet og måske bare glædede sig til at komme ind i skoven. Ved tilsynet drøftede vi, hvordan personalet kunne give mere opmærksomhed til, hvordan vi har det med børnene, og hvordan vi fremfører aktiviteten, fremfor aktiviteten i sig selv. Den pædagogiske refleksion skal være tilstede, og det skal overvejes, hvad formålet er og hvad vi tror børnene får ud af det vi tilbyder. Børnene i vuggestuen er i løbet af formiddagen opdelt i tre grupper, hvor de laver forskellige aktiviteter såsom læseleg, legeplads, krea eller rytmik. Grupperne er primært aldersopdelt, det er i orden at børnene vælger på tværs af stuerne og deltager i andet, end det der var planlagt for dem. I børnehaven er børnene primært opdelt i mindre grupper under indkøring, men ikke nødvendigvis i den øvrige børnehavedag. Børnehaven er dog ved at implementere, at der hver fredag er mindre grupper efter samme princip som vuggestuen, hvor
der også spises sammen bagefter. Personalet vil lave en planlægning af, hvad der skal ske, så der tilbydes en vekselvirkning af by og skovaktivitet. Det vil være en god ide at børnehaven også tænker i denne opdeling ugens øvrige dage. Der er sat et supervisionsforløb i gang i forbindelse med tidlig indsats, hvor supervisor blandt andet kigger på relationer og sammen med personalet reflekterer over det pædagogiske arbejde. Det kan være spørgsmål som: Hvad mon barnets intention er, når det skubber tallerkenen væk og hvad gør jeg så som voksen? Personalet fortæller, at det endnu ikke er til at mærke, om der gøres noget anderledes, men tankerne er sat i gang og opmærksomheden er flyttet derhen. Personalet prøver ikke at være irriteret over barnets adfærd, men i stedet finde på nye måder at gøre tingene på. Under observationen iagttog jeg et barn, der henvendte sig til en voksen og fik at vide, det ikke måtte afbryde fordi de voksne talte sammen. Undervejs i voksensamtalen afbrød de voksne hinanden to gange for at tale med to andre børn. Jeg spekulerede over, hvordan det mon var at være det første barn, der stadig stod ved siden af en voksen og ventede. Personalet havde ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvad der lå bag deres handling i situationen. Inklusion og fællesskab Behov for ny/ændret indsats Der skal foretages en KIDS vurdering igen i år, men denne har ikke fundet sted. Så der er ingen rating af dette pejlemærke endnu, da den er betinget af KIDS. Af samme årsag er der heller ikke givet anbefalinger til det videre arbejde. Så snart vurderingen er klar, bliver der skrevet eventuelle anbefalinger ind. Rutinepædagogikken i børnehaven har været sat særskilt på dagsordenen ved hjælp af udarbejdelse af fælles værdisæt, diverse oplæg mm. Skovhytten har haft fokus på frokosten og garderoben og har opbygget en ny praksis, så børnene er mere deltagende. Børnene vasker hænder inden frokost sammen med en fast voksen. Børnene deltager ved borddækning og bliver udpeget inden samling. Børnene kommer ind til bordet i mindre grupper og spiser også i mindre grupper ved et fast bord og med en fast voksen. Børnene smører selv og skænker selv. Børnene bliver opfordret til at hjælpe hinanden og de voksne guider og vejleder undervejs. Den voksne skal være tilgængelig men samtidig prøve at være undværlig. I vuggestuen så jeg ingen selvhjulpenhed ved formiddagsmaden, maden var smurt og de små kander stod ubrugte på alle stuer undtagen en. Alle stuer sidder i mindre grupper ved frokosten, men det er forskelligt, hvor meget de er deltagende. Personalerepræsentanten fortæller at personalet muligvis ikke er enige om betydningen af selvhjulpenhed og derfor fravælger børnenes deltagelse. I garderoben var det nemmere at se børnenes deltagelse og de blev fint understøttet og guidet. TOPI bliver udfyldt to gange om året på stuemøderne. Der var noget forvirring om, hvorvidt de overhovedet var udfyldt i Skovhytten, men det kunne klyngeleder bekræfte at de var, men ikke tastet. Handleplaner på børn i gul og rød relation udarbejdes ligeledes på stuemøder, efter et par måneder bliver der, holdt opfølgende møde med forældrene om, hvad vi hver især kan gøre. Det stod klart at handleplanerne i Skovhytten ikke var udfyldt i tilfredsstillende grad, hvilket vi havde en længere snak om ved tilsynet. Personalet virkede
usikre på opgavens art, omfang og anvendelse, hvilket har givet anledning til stor bekymring hos mig. Sidste års tilsyn viste at der var behov for at kigge på konflikthåndtering. Konflikter bliver nu løst ved, at de voksne er lydhøre, hvilket er en forskel fra sidste år. Tidligere var de voksne hurtigere til at dømme i konflikterne, hvor de nu prøver at finde ud af, hvad der skete for børnene. Medarbejderne ved ikke alt om, hvad der er sket, det må børn og voksne i fællesskab løse. Der må ikke findes en taber og en vinder af konflikten. Børn i udsatte positioner bliver mere inviteret ind i fællesskabet nu, da de voksne har ændret deres adfærd, så ingen børn bliver syndebukke, de bliver set på en ny måde, men den nye tilgang er ikke fuldt implementeret endnu. I vuggestuen er der også ændret adfærd, de voksne griber ikke ind så hurtigt, prøve at hjælpe børnene ved at italesætte, hvad der skete. Prøver også at hjælpe kolleger, hvis de tager forkerte beslutninger. Om formiddagen er der flest planlagte aktiviteter indendørs i vuggestuen, hvor legepladsen mere er til fri leg eller små spontane aktiviteter for eksempel finde smådyr, lave cykelbaner mm. Opdelingen af indedørs og udendørs aktiviteter er måske ikke bevidst, men tager udgangspunkt i en traditionel opdeling og tankegang. I børnehaven er der mest fri leg, når de er i skoven, men der foregår også vokseninitieret aktivitet. Der undersøges i øjeblikket, hvad der sker, hvis de voksne følger børnenes spor i et større forløb. De tager udgangspunkt i et projekt om hekse, hvor der arbejdes med og tilbydes forskellige ting af kreativ karakter, skriftsprog i form af breve til heksen, størrelsesforhold mm. Generelt skal der stadig være fokus på forskellen mellem børne- og vokseninitieret leg. Det fysiske læringsmiljø er under opbygning med rum og læring, hvilket er tiltrængt, da rummene er slidte og visse steder fremstår meget bare og rodede. Vindueskarmen er på de fleste stuer en regulær opbevaringsplads til udtjent legetøj, stole, opvaskebaljer og vasketøj. Sprogindsatsen Behov for ny/ændret indsats Der skal foretages en KIDS vurdering igen i år, men denne har ikke fundet sted. Så der er ingen rating af dette pejlemærke endnu, da den er betinget af KIDS. Af samme årsag er der heller ikke givet anbefalinger til det videre arbejde. Så snart vurderingen er klar, bliver der skrevet eventuelle anbefalinger ind. Der arbejdes med læseleg i vuggestuen ud fra bestemte bøger, historien bliver læst og der bruges rekvisitter til understøttende bordteater. Det foregår minimum en gang om ugen, men i perioder bliver det fraveget primært af personalemangel. Personalerepræsentanten fortæller, at hun oplever det meget personbårent, hvor højt læseleg bliver prioriteret. Læseleggrupperne er inddelt efter børnenes udvikling, så sprogstærke er sammen med sprogstærke for at alle kommer til orde på deres eget niveau. I børnehaven skal der også laves læseleg i mindre grupper spredt over hele dagen, så alle kommer igennem. Denne tilgang er i øjeblikket ikke i spil, men det er planen det skal startes op. Der bliver generelt læst meget for alle børnene og der er tilgængelige bøger på alle stuer. Nogle bøger er dog meget gamle og trænger til udskiftning. Der er sprogansvarlige i begge afdelinger. Deres funktion er at udarbejde sprogvurderinger, men de kan godt trænge til at få genopfrisket deres viden. Der bliver udarbejdet sprogvurderinger på
alle børn. I vuggestuen har den sprogansvarlige også til opgave at indgå i dialog med kolleger om barnets sproglige udvikling og hvad der kan gøres hvis der er bekymring. Ved tilsynet viste det sig som en god ide at udarbejde en funktionsbeskrivelse for de ansvarliges rolle, da der var lidt usikkerhed om dette. De sprogunderstøttende strategier bliver brugt for eksempel ved turtagning eller vente på barnets eget svar. Ved min observation så og hørte jeg flere eksempler på at det blev forsøgt, men det var svært for nogen medarbejdere, der kom mange spørgsmål uden egentlig dialog og uden behov hos den voksne for et svar fra barnet. Måltidet er stedet for den gode samtale, og det så jeg eksempler på ved observationen, ligeledes var der masser af sang og rim og remser ved samlingen. Men jeg så også eksempler på voksne, der havde placeret et enkelt barn for den ene bordende, mens resten af børnene og den voksne sad samlet i den anden ende. På en stue hørte vi hvalmusik til samlingen samtidig med at der også blev sunget sammen med børnene. Forældresamarbejde Tilpasning af indsats Forældrene bliver tilbudt en opstartssamtale enten lige før eller på første dag både i vuggestuen og børnehaven, derefter tilbydes de en opfølgende samtale efter tre måneder, hvor der tales om opstarten. Derudover bliver alle forældre tilbudt samtale to gange om året efter udarbejdelsen af TOPI, hvis personalet er bekymrede eller forældrene ønsker det. Ved overgang til børnehaven afholdes der vidensoverdragelsessamtale med personale fra begge afdelinger, så børnene bliver givet bedst muligt afsted og det nye personale har relevante oplysninger. Vuggestueforældre er velkomne til at besøge skovhytten inden børnene starter deroppe. Den daglige dialog med forældrene vægtes, så forældrene hver dag hører lidt om dagens forløb for deres barn. Egentlige samtaler bliver aftalt og skal ikke tages i garderoben, hvor børnene og andre forældre måske lytter med. Det er en udfordring at få den daglige dialog med forældrene i gang i Skovhytten, der har været faste aftaler, men de fungerer ikke optimalt, så der skal findes et andet system, nu hvor skovhytten er blevet udvidet. Det er vigtigt at personalet tænker skoven ind på alle planer, for eksempel ved også at fortælle forældrene, hvilken voksen fra skoven der er på arbejde efter bussen er kommet hjem om eftermiddagen. Vuggestuen benytter sig ofte af at ringe til forældrene, hvis der er information der skal gives videre evt. om fald eller lignende og det faste stuepersonale ikke selv har mulighed for at give informationen videre ved afhentning. Kbh.barn bliver brugt til dagbog, billeder, SMTTE mm. De fleste forældre bruger systemet, muligvis langt over 90% hver dag. Der skal findes nye superbrugere i personalegruppen, da flere af stoppet og der er kommet mange ændringer i systemet. Forældrerådet vil gerne være med til at redigere hjemmesiden. Projekt Styrket fokus, som dele af klyngen er med i, er ikke brugt til inspiration, men det er stadig en god ide, som lederen håber vil blive brugt. Samarbejdet med forældrene skal styrkes i både den daglige kontakt og ved bekymring omkring det enkelte barn. JHM skal finde en form for forældresamtalerne, så tonen bliver mere udvekslende og forældrene bliver inddraget i arbejdet om at stille
fælles mål i handleplanen. Klyngens deltagelse i styrket fokus kan bruges som inspiration. Sammenhæng og overgange Tilpasning af indsats Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sidste tilsyn viste behov for opmærksomhed på de interne overgange ved skifte mellem institutionstyper. Med udgangspunkt i KIDS 2017 har vuggestuen indført besøgsdage i både by-børnehaven og Skovhytten og vi talte ved tilsynet om også at inddrage legepladsen i højere grad til fællesaktiviteter eller besøg fra vuggestuen. Det er vigtigt at Skovhytten også bliver besøgt, så børnene er forberedt på, hvad der sker både i bussen og i skoven. Børnehaven sørger for at der er gjort klar til barnet kommer med garderobeplads osv. Det er primært by-børnehaven, der har besøgt FI og skole på grund af udfordringen for Skovhytten i at komme hjem midt på dagen. Fremover skal alle de kommende skolestartere have besøgt begge dele, hvilket er muligt med den nye struktur. Storebørnsgruppen bruger fysisk skolen og FI, når de mødes. Gruppens arbejde består i at klæde børnene på til det kommende skoleskift med de udfordringer, der ligger i det. Det er ikke nødvendigvis skoleopgaver, men alt det andet man også skal kunne klare. Der er opmærksomhed på at overgangen til skolen også udløser en overgang for de tilbageværende børn, hireakiet forandrer sig og nogen undrer sig måske over, hvor de ældste børn er blevet af. Det kunne være en aktivitet også for mellemgruppen at besøge skolebørnene ovre på skolen eller FI. Vidensoverdragelser bliver lavet på skrift på alle børn i kbh.barn også til andre kommuner. I år har der ikke været helt styr på fem års samtalerne, hvoraf nogle ikke er blevet afholdt. Der skal findes en ny struktur for storebørnsgruppen, nu hvor de alle både er hjemme og i skoven. Den nye struktur skal tage højde for FI og skolebesøg, så alle får besøgt dele. Femårssamtalerne skal afholdes for alle familier, brug erfaringer fra klyngen til at få dem sat i system. Tilpasning af indsats Generelt har JHM et skelet for sin systematik og metodik, men ingen af metoderne virker som rutiner hos medarbejderne. Ved flere lejligheder under tilsynet virkede det som om personalet ikke vidste, hvorfor de skal arbejde på en bestemt måde. Personalet giver også udtryk for at der internt i gruppen er uenighed om vigtigheden af de enkelte arbejdsopgaver. Fri for mobberi bliver for eksempel ikke brugt i det omfang det skal i forhold til ATA. Tidlig opsporing var der forvirring om hvorvidt, det blev lavet eller ej. Det er for mig et meget tydeligt signal om at formålet med arbejdet i hvert fald ikke er klart for alle og de data der kan hentes, fra materialet nok heller ikke bliver brugt aktivt. Dette besværliggør arbejdet med handleplaner og i værste fald bliver de slet ikke udfyldt. Jeg er bekymret over, hvilken betydning det mangelfulde arbejdet har for eksempelvis støtteansøgninger og netværksmøder for udsatte børn. SMTTE bliver brugt, hvilket evalueringen af læreplanen blandt andet viser, men jeg er endnu engang i tvivl om alle medarbejdere er bekendte med og bruger metoden.
Undervejs i tilsynet har vi været omkring TOPI (mangelfuldt), læseleg (mangelfuldt), temaarbejdearbejde (mangelfuldt), SMTTE (mangelfuldt), vidensoverdragelser (mangelfuldt), storebørnsgruppen (mangelfuldt), sprogvurderinger Evaluering af den pædagogiske læreplan Min vurdering er at ledelse og medarbejdere skal genbesøge alle metoder og rutiner i deres arbejde. Der er ingen steder, hvor jeg sidder tilbage med en følelse af, at her er tingene fuldt implementeret. Stuemøder og personalemøder skal have pædagogisk refleksion som det vigtigste punkt og diverse arbejdsgrupper for eksempel i forbindelse med tidlig indsats skal prioriteres af alle. Det er ikke kun gruppens deltagere, der er ansvarlige for udbyttet, det gælder for alle. De aftaler der indgås, hvad enten det er på stuen, afdelingen, hele huset eller med interne/eksterne samarbejdspartnere skal overholdes, så de ressourcer der bliver lagt i institutionen, ikke er spildte. JHM skal tage have implementeret SMTTE, så alle medarbejdere er trygge ved metoden og bruger den aktivt. Der hænger et fint eksempel i børnehaven, der kan bruges som inspiration. Den nye læreplan skal også udarbejdes. At jeg ikke giver ny indsats skyldes, at jeg ser konturerne af systematikken og hører at der er stor forskel fra stue til stue, hvor nogen har mere styr på systematikken end andre. Skal evaluering afholdes i år? Ja Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Fælles Evaluering af MUSIK-tema (12/3-2018) 1. Hvad har lært børnene i forbindelse med MUSIK-tema? Nye sange og andre børn fra de andre stuer. Bevæge sig til musik og med fagter. At lære at kende forskellige typer af musik/melodier. 2. Hvad har børnene taget med sig? Oplevelserne som vi kan tale om, også via billeder. De synger de nye sange og klapper i takt til musik. 3. Hvad har de voksne lært? Nye sange fra Rasmus som var lærerigt for både børn og voksne. Fedt med gratis tilbud fra åbent daglig tilbud. 4. Ris og Ros Ris: Der er stadig voksne som ikke forbereder sig og tager ansvar. Det er godt at dagen var velplanlagt, men det kan være svært at følge planerne, når der nogle gange mangler personale.
Ros: Fedt med ture ud af huset og opleve nye steder. Flere oplevelser hvor vi får folk udefra til at komme og lave et opslag. Foreslag: Beskeder/opslag må gerne være ude i god tid. Mere forberedelsestid for de voksne som skal udføre aktiviteter, inkludere Temagruppen skal have mere tid til at forberede (Det skal skemalægges). Der kunne godt have været noget om hvordan man selv laver musik instrumenter og måske forskellige slags musik fra andre lande. Husk at checke åben dagtilbud. Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Vi har ikke brugt tid på evaluering af læreplanen ved tilsynet. Jeg har fået tilsendt en del SMTTE-skemaer over årets aktiviteter i forhold til læreplanen. Flere af dem er desværre uden evalueringsdelen, men alle skemaer har en evalueringsdato anført. Ovenstående er et eksempel på et skema, hvor evalueringen er gennemført. Så beskrevet i pejlemærket om metodik kan evalueringsdelen af SMTTE godt trænge til et brush up. Afsluttet Afslutningstidspunkt: 12-09-2018 Ja
Afsluttet af: Heidi Karina Stephensen