til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen Claus H. Hansen Ann Møller Nielsen Pkt. Tekst 24 Folkeskolereform - 2014 17.01.00-A00-2-13 24. Folkeskolereform - 2014 Resumé 15 arbejdsgrupper bestående af mere end 80 elever, forældre, ledere og medarbejdere samt øvrige samarbejdspartnere ved folkeskolerne i Struer Kommune har siden efteråret 2013 arbejdet med Folkeskolereformens forskellige delområder. Arbejdsgrupperne præsenterede deres anbefalinger i et fællesmøde tirsdag 18. februar. Efterfølgende har koordineringsgruppen (2 afdelingsledere og direktør) sammenskrevet de mange anbefalinger til en række indstillinger til politisk behandling og stillingtagen. Koordineringsgruppen indstiller, - at styringskæde for Børn og unge-området godkendes - at pædagogisk råd nedlægges på skolerne fra 1. august 2014 - at der udarbejdes faste rammer for systematisk evaluering i dansk, matematik og elevtrivsel på kommune- og skoleniveau - at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens punkter om fælleledelse, indgår i byrådets arbejde med organisering af skolevæsnet. - at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens afsnit om kvalitetsrapport, fag, fagrækker og timetal indarbejdes i Struer Kommunes administrative praksis - at byrådet pålægger forvaltningen at udarbejde en samlet plan for arbejdet med ro i klassen - herunder fokus på forældreansvaret - at klasselærerfunktionen afskaffes og erstattes med indførelse af kontaktperson ordning
- at forvaltningen pålægges at udarbejde en ramme for personalesammensætning på skolerne, der spejler intentionerne i folkeskolereformen - at ovenstående sker med 50% lærere, 40% pædagoger, 10% øvrige i forhold til den understøttende undervisning - at forvaltningen pålægges, at udarbejde en digital strategi i forhold til at arbejde med digital dannelse for 0-18 årige - at Børne- og Uddannelsesudvalget og forvaltningen i deres politik skal have/udføre et fælles helhedssyn på elevens dag i skolen (inkl. SFO-tid) med fokus på sammenhængskraft fra kl. 6-17 og derved fortsat at udvikle på den høje pædagogiske faglige kvalitet -at der skal udarbejdes et kulturpas for alle børn i 2. til 5. klasse i henhold til arbejdsgruppens anbefalinger. Kulturpasset bør senere videreudvikles til brug i indskoling og overbygning. - at forvaltningen pålægges, at udarbejde konkrete effektmål for idræt, motion og bevægelse i Struer Kommunes folkeskoler - at Forvaltning og Skoleleder tiledeles kompetencer som beskrevet i bilaget "Kompetencer forvaltning og skoleleder" - at samtlige punkter sendes i høring i perioden 4. - 20. marts 2014 Herudover anmoder Børne- og Uddannelsesudvalget forvaltningen om - at undersøge mulighederne for alternative morgen- og eftermiddagstilbud til og med 4. klassetrin (alternativt til 6. klassetrin) - at der til budgetseminaret i august 2014 udarbejdes et budgetudvidelsesforslag vedr. skolemadsordninger - at forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til rullende skolestart og aldersintegrerede klasser Sagsfremstilling Med Folketingets beslutning om Folkeskolereformens ikrafttræden 1. august 2014, er der samtidig lagt op til en række beslutninger i kommunerne. Beslutninger der skal rammesætte det lokale vilkår for folkeskolen. Byrådet har i sit møde 22. januar besluttet, at lærerne i gennemsnit skal være 80 timer mere sammen med børnene, at forældrebetaling i SFO fastsættes til 69,1 % og at ressourcetildelingen til den understøttende undervisning fordeles med 50% til lærerne og 50% til pædagoger og andre. De beslutninger der nu skal træffes går et lag dybere i Folkeskolereformen, og handler primært om, hvordan reformens enkelte elementer i praksis skal håndteres. Et baggrundsnotat - som er et sammenskriv af de 15 arbejdsgruppers resultater - beskriver i mere detaljeret form, hvordan organiseringen af skolens dagligdag kommer til at ske. I forbindelse hermed skal der træffes en række beslutninger. Af koordineringsgruppens indstillinger fremgår det, at der er tale om beslutninger såvel politisk, forvaltningsmæssigt som hos den enkelte skoleleder. De områder der ønskes politisk stillingtagen til er økonomi (selvstændigt dagsordenspunkt) mål, styringskæde og evalueringskultur organisering af skolens dagligdag personalesammensætning administrative arbejdspladser (selvstændigt dagsordenspunkt) læringsledelse og undervisningsmiljø
IT og digitale kompetencer understøttende undervisning SFO/Fritidstilbud kompetenceudvikling åben skole - inddragelse af civilsamfundet lektiehjælp idræt, motion, bevægelse indkøb af skole IT udstyr (selvstændigt dagsordenspunkt) skolebuskørsel (selvstændig dagsordenspunkt fremsendes til mødet den 31. marts 2014) madordning forældreansvar Mål, styringskæde og evalueringskultur Med reformen indføres en ny form for målstyring. Undervisningsministeriet introducerer i løbet af 2014 nye obligatoriske mål for kvaliteten af undervisningen og trivslen i Folkeskolen. Her vil fokus i højere grad end i dag være på den enkelte elevs faglige udvikling. For at sikre at politiske mål bliver til daglig praksis i børnenes læreprocesser, er der udarbejdet forslag til styringskæde for folkeskolen i Struer Kommune. Styringskæden tager afsæt i det forhold, at Kommunalbestyrelsens ansvar for kvaliteten af arbejdet i folkeskolen er skærpet under den nye reform. Pædagogisk ledelse Ledelse af børnenes læreprocesser i inkluderende fællesskaber er den helt centrale ledelsesopgave for samtlige ledelsesniveauer i forvaltning og skole. Målet er at skabe sammenhængskraft i et børne- og ungeperspektiv. En længere skoledag, større fleksibilitet, inddragelse af- og samarbejde med forskellige faggrupper, skolebestyrelse og lokalsamfund er et par af de parametre, der er anført i folkekskolereformen, og dermed stiller større krav til tydelig daglig ledelse af den enkelte skole. Ledelse skal sætte retning og arbejde målrettet med pædagogisk udvikling. Derfor må den enkelte skoleleder have høje og klare forventninger til alle i og omkring skolen. Tydelig mål og retning kombineret med en konstant øget faglighed skal være kendetegnende for Struer Kommunes folkeskoler. Børnenes læreprocesser Folkeskolereformen sætter følgende klare mål for udvikling af børns læreprocesser: - mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. - andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år - andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal, der kan opgøres på kommune- og skoleniveau. I de nationale test bliver det defineret ud fra faglige kriterier, hvornår en elev læser eller regner godt, og hvornår en elev hører til gruppen af de allerdygtigste. Sammenligner man test på de enkelte årgange fra år til år, sammenligner man ret små, og dermed statistisk usikre observationssæt. Skal evaluerings- og dokumentationsarbejdet professionaliseres, må man i stedet følge de enkelte årgange på en skole, gennem skoletiden. Dermed giver testene et reelt billede af den faglige udvikling i en elevgruppe, og ikke forskellige elevgruppers status på sammen trin. Organisering af skolens dagligdag
Med fokus på folkeskolereformens tre overordnede mål forventes det, at skolerne i Struer Kommune skaber en skoledag for eleverne, som er varieret og sammenhængende, og hvor skolens medarbejdere har de bedste muligheder for at have fokus rettet mod elevernes læring og trivsel. Der er med reformen dannet grundlag for et opgør med traditionelle skemaer, klassedannelsesprincipper, skolestartsprincipper, pausetilrettelæggelse, klasselærerrolle, fagfordelingsprincipper, solofag, anvendelse af elevplan, teamsamarbejde og skoleledelsesopgaver. Personalesammensætning Folkeskolereformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer. Inddragelse af gode kompetencer fra lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer forventes at biddrage til at forståelsen af, hvordan gode læreprocesser tilrettelægges, til glæde og inspiration for vores børn, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Især af denne grund vil Struer Kommune have et skærpet fokus på, hvordan sammensætningen af lærere, pædagoger andre medarbejdere med relevante kvalifikationer/kompetencer bliver på den enkelte skole. Læringsledelse og undervisningsmiljø Folkeskolereformen stiller krav om og åbner nye muligheder for læringsledelse med et målrettet sigte på at styrke elevernes læringsudbytte. Ledelsen skal således arbejde med at understøtte fagteamenes arbejde med fagenes læringsmål, og bliver i stand til systematisk at rammesætte refleksive dialoger på møder og i samtaler. Forskning har vist, at rummenes faglige kodning af læringsmiljøet har betydning for elevens motivation og udbytte af læringen. I praksis betyder det at man f.eks. ikke er i tvivl om, hvad der skal læres i et fysiklokale, mens historieundervisning i et almindeligt faglokale ikke har samme tydelige profil. Hvert distrikt kan med fordel udarbejde og definere et fælles læringsgrundlag, således at der skabes sammenhæng mellem mål, læringsrammer og læringsledelse herunder udbrede kendskab til kendte redskaber der kan anvendes i overgangene i dagtilbuddet, fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. På sigt vil vi gerne udvikle en barndoms-lærdomungdoms læringsplan vil optimere barnets/elevens udvikling og i højere grad bevidstgøre og motivere barnets/elevens egen lyst til læring. IT og digitale kompetencer Udviklingen af anvendelsesmuligheder for IT er konstant stigende i stort set enhver sammenhæng. Dette gælder også for så vidt angår mulighederne i forhold til børnenes udvikling og læring. For at kunne udnytte disse muligheder er det nødvendigt løbende at opkvalificere de digitale kompetencer hos det pædagogiske personale i dagtilbud og skoler. Det forudsættes at der findes velfungerende it-løsninger og at skolens medarbejdere er i besiddelse af de fornødne kompetencer, så der vitterligt er reel adgang til anvendelsen af it som værktøj i dagtilbud og skoler. I skolerne som bærende element i undervisningen. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning er en ny aktivitet fra 1. augsut 2014. Den skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Understøttende undervisning skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Understøttende undervisning forventes at medvirke til at skolerne i højere grad arbejder med læringsforløb der kobler teori og praksis og dagligdagssituationer som er genkendelige for eleverne og således motiverer læring.
SFO/Fritidstilbud Folkeskolereformen danner grobund for et øget samarbejde mellem skole og sfo/fritidstilbud gennem et fælles helhedssyn på barnets dag, som et samlet tilbud. I dette helhedssyn kan der sættes fokus på sammenhængskraft fra kl. 06.00-17.00. Hermed skabes der et partnerskab med et fælles læringsgrundlag, hvor barnets læring er en central integreret del af alle dagens aktiviteter der bygger bro mellem skoledagen enkeltdele. Muligheden for at fastholde attraktive stillinger i sfo tilbuddene er et indsatsområde. Mulighederne for et fritidstilbud til elever i 4.-6. kl. kan med fordel afsøges, hvorved særligt SSP indsatsen kan styrkes gennem et sundt og attraktivt fritidsliv. Kompetenceudvikling I Struer kommune skal der tilrettelægges et omfattende kompetenceudviklingsforløb for skoleledelsesteam. Det er ledelsesteamet, der er omdrejningspunktet for kompetenceudviklingen, hvilket betyder, at skoleteamet følges, undervises og går til evt. eksamen sammen som team i perioden frem mod 2015. For skolernes pædagogiske personale er der især tre områder der skal fokuseres på i forhold til kompetence- og uddannelsesindsatsen: Linjefagskompetencer Læringsledelses og inklusionskompetencer. Samarbejde- og netværkskompetencer Innovations- og entreprenørskabskompetencer Der arbejdes på et tværfagligt aktions læringsforløb med fokus på inklusion men inddragelse af medarbejdere fra BOF, skoler og dagtilbud. Der planlægges supplerings- og brush-up kurser til lærere, der ikke har undervist i deres linjefag længe. For lærere der ikke har linjefag men undervisningserfaring i faget foretages en individuel kompetencevurdering (IKV) i samarbejde med VIA, som vil danne grundlag for tilrettelæggelsen af et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, mhp. erhvervelse af de formelle kvalifikationer. Endelig opprioriteres uddannelse af kompetencepersoner som f.eks. matematikvejledere og danskvejledere. Åben skole / inddragelse af civilsamfund Med temaet den åbne skole forventes det at skolen i højere grad åbner sig for det omgivende samfund gennem inddragelse af musik -og kulturskoler, foreninger, virksomheder og lokalsamfund med aktiviteter, der understøtter elevernes faglige og generelle læring. Dermed er folkeskolens opgave i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. I den åbne skole kan eleverne relatere faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. At motivere alle elever til at lære er en mangesidig opgave. Forskning viser, hvad der skal til, for at elever lærer og trives. Skoledagen skal blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, der skal anvendes digitale medier- og teknologier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Eleverne skal være kreative, innovative og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen og omvendt. Eleverne skal også lære at samarbejde og skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge.
Lektiehjælp Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Skolerne skal således også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, f.eks. ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Tilbuddet om lektiehjælp kan frem mod næste valg til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Efter næste valg gøres tilbuddet obligatorisk. Lektiehjælp og anden form for træning kan varetages af ikke-læreruddannede medarbejder. Idræt, motion og bevægelse Motion og bevægelse bliver med reformen integreret i alle elevers skoledag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Motion og bevægelse styrker motivation, læring, trivsel og sundhed. Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange måder. Motion og bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets byrum og naturarealer samt i klasseværelset. Det er op til den enkelte skole at bruge motion og bevægelse aktivt til at styrke elevernes læring, motivation og sundhed. Struer Kommune vil her som med al mulig andre indsatser i folkeskolen arbejde med konkrete anvisninger og effektmål for idræt, motion og bevægelse. Madordning Der er evidens for, at et sundt og nærende måltid i løbet skoledagen er et afgørende fundament for den enkelte elevs muligheder for at opleve en lærerig og konfliktfri hverdag. Derfor foreslås undersøgt hvordan der kan etableres velfungerende skolemadsordninger på samtlige skoler i Struer Kommune. Forældreansvar I Struer Kommune har vi et særligt fokus på at alle forældre er en ressource som det også præciseres i folkeskolereformen. Som ressource skal alle forældre bidrage til skolens virke til gavn for alle børn. Især forældrene og de professionelles samspil om at sikre og understøtte det gode lærings- /undervisningsmiljø for den enkelte elev og klassefællesskabet understreges. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning anfører, at alle de steder, hvor der er et klart og utvetydigt forældresamarbejde, klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen sammenlignet med skoler, hvor der er mindre forældresamarbejde. I forståelsen af forældreansvar bør det således præciseres, hvilke kompetencer, pligter og rettigheder hhv. forældre, elever og de professionelle har og hvorledes de spiller bedst sammen i forhold til at opnå intentionerne i reformen og i kommunens øvrige politikker der pt. er under redigering. Skolebuskørsel Behovet for skolebuskørsel ændrer sig som følge af den længere skoledag med mere ensartede møde- og sluttidspunkter for skoledagen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er besluttet, at der som udgangspunkt maks. skal være to hjemtransporter pr. skole pr. dag.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget sender nedenstående i høring i perioden 4. - 20. marts 2014 - Forslag om at antallet af undervisningsdage for eleverne øges med 10 dage, så antallet af undervisningsuger stiger fra 40 til 42. - styringskæde for Børn og unge-området - at pædagogisk råd nedlægges på skolerne fra 1. august 2014 - at der udarbejdes faste rammer for systematisk evaluering i dansk, matematik og elevtrivsel på kommune- og skoleniveau - at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens punkter om fælleledelse, indgår i byrådets arbejde med organisering af skolevæsnet. - at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens afsnit om kvalitetsrapport, fag, fagrækker og timetal indarbejdes i Struer Kommunes administrative praksis - at byrådet pålægger forvaltningen at udarbejde en samlet plan for arbejdet med ro i klassen - herunder fokus på forældreansvaret - at klasselærerfunktionen afskaffes og erstattes med indførelse af kontaktperson ordning - at forvaltningen pålægges at udarbejde en ramme for personalesammensætning på skolerne, der spejler intentionerne i folkeskolereformen - at forvaltningen pålægges, at udarbejde en digital strategi i forhold til at arbejde med digital dannelse for 0-18 årige - at Børne- og Uddannelsesudvalget og forvaltningen i deres politik skal have/udføre et fælles helhedssyn på elevens dag i skolen (inkl. SFO-tid) med fokus på sammenhængskraft fra kl. 6-17 og derved fortsat at udvikle på den høje pædagogiske faglige kvalitet -at der skal udarbejdes et kulturpas for alle børn i 2. til 5. klasse i henhold til arbejdsgruppens anbefalinger. Kulturpasset bør senere videreudvikles til brug i indskoling og overbygning. - at forvaltningen pålægges, at udarbejde konkrete effektmål for idræt, motion og bevægelse i Struer Kommunes folkeskoler - at Forvaltning og Skoleleder tildeles kompetencer som beskrevet i bilaget "Kompetencer forvaltning og skoleleder" Nedenstående sendes ikke i høring: Herudover anmoder Børne- og Uddannelsesudvalget forvaltningen om - at undersøge mulighederne for alternative morgen- og eftermiddagstilbud til og med 4. klassetrin - at der foretages en analyse af vilkår for skolemadsordninger for det samlede skolevæsen - at forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til rullende skolestart og aldersintegrerede klasser Bilag Kompetencer forvaltning og skoleleder skolereform 2014_final