Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1
Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer, når læring er det eksplicitte og tydelige mål, når det er behørigt udfordrende, og når læreren og eleven begge (på hver deres måde) søger at finde ud af, om og i hvilken grad målet er nået. Synlig undervisning og læring forekommer, når det er bevidst praksis, som sigter mod at opnå mestring af målet, når der gives og søges feedback, og når der er aktive, passionerede og engagerende mennesker (lærere, elever, kammerater), som deltager i læringshandlingen. Det indebærer lærere, der ser læring gennem deres elevers øjne, og elever, der ser undervisning som nøglen til deres fortsatte læring. Synlig Læring for lærere, John Hattie, Dafolo 2013. 2
Hvad er Synlig Læring i Gentofte Kommune? Hvad er det egentlig, der virker, når vi vil skabe øget læring hos skoleelever? Uddannelsesforskning har vist, at samme metoder ikke virker for alle elever. Det er heller ikke det samme, der virker for den samme elev i dag som i morgen. Der er nemlig så mange faktorer, som spiller en rolle for, om der sker læring, at der ikke kan gives garantier for, at én bestemt metode altid vil føre til et bestemt resultat. Men dét, uddannelsesforskere slår fast, er, at der er nogle tilgange og principper for undervisning, der i højere grad end andre fører til den ønskede læring hos eleverne og det er disse principper, man bør arbejde ud fra. Der er f.eks. massiv forskning, som viser, at det har betydelig effekt på elevers læring, når undervisning og læring bliver synlige størrelser. Det vil sige, at undervisere opstiller synlige og konkrete faglige læringsmål med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem. Synlig læring kan derfor beskrives som en læringsstrategi med fokus på det enkelte barn, fordi alle børn kan og skal lære mere. Synlig Læring er udviklet på baggrund af store mængder af data fra international forskning omkring, hvad der har størst betydning for læring. Over flere årtier har Hattie og hans team systematisk undersøgt andres forskning om, hvordan forskellige faktorer påvirker skoleelevers læring. Strategien omhandler et udvalg af de påvirkningsfaktorer, der virker allerbedst for at hjælpe elever til at lære mest muligt samt en opstilling af et tænkesæt, der formodes at have store virkninger på elevernes læring. Synlig læring handler derfor om de pædagogiske medarbejderes blik på egen rolle i forhold til børnenes læring samt elevernes forventning til egen læring: Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg lige nu? Hvad er mit næste skridt? Hvad har Hattie gjort i sin forskning? Over flere årtier har Hattie og hans team systematisk undersøgt andres forskning om, hvordan forskellige faktorer påvirker skoleelevers læring. Hver enkelt faktor fx Gentagne læseprogrammer - og denne faktors gennemsnitlige effekt på elevernes progression i læring er forsøgt isoleret fra andre faktorer. Progressionseffekten kan udtrykkes i en talværdi, der typisk afspejler et års udvikling: Så godt præsterede eleven i 2014, så godt præsterer eleven nu i 2015, når vi aktivt/bevidst har brugt denne faktor som grundlag for undervisningen. 3
Hvilke resultater er Hattie og hans hold nået frem til? Al skolegang har en effekt på læring, næsten lige meget hvad, vi udsætter eleverne for. Der er ikke desto mindre betydelig statistisk belæg for at hævde, at noget virker med større effekt på læringsprogressionen end andet. Fra det statistiske materiale opstiller Hattie en liste på 150 variable, der viser den gennemsnitlige effekt på progression i læring for hver faktor. Nummer 1 på denne liste har en meget høj effekt på progression i læring; nr. 150 på listen har en meget lille effekt. Fra faktoreffekt til progressionseffekt Hattie tager nu listen med de 150 faktorer og konverterer dette til en norm for individuel læring. En læringsprogression på 0,4 bliver en målestok for, hvor meget en elev bør øge sin læring pr år/pr periode, når vi benytter os af de faktorer, vi ved virker. Mere end 0,4 er en positiv læringseffekt. Der er ganske få faktorer der kan resultere i en decideret negativ læringseffekt. En læringsprogression på 0,2 svarer til den progression en elev forventes at øge sin læring med alene i kraft af sin naturlige udvikling og lyst til at lære uafhængig af formelle læringssituationer. FORVENTET GENNEMSNITLIG EFFEKTSSTØRRELSE Eksempler på læringseffekter: 1. Elevforventninger/Selvrappporternde karakterer 1.44 5. Formativ evaluering 0.90 7. Klassediskussioner 0,82 10. Feedback 0,75 12. Lærer-elev relationer 0,72 16. Klasserumsadfærd 0,68 63. Skolestørrelse 0,43 65. Kooperativ læring 0,42 80. Drama/kunstprogrammer 0,35 84. Reduktion af forstyrrende adfærd 0,34 93. Gruppering efter færdigheder for begavede elever 0,30 133. Køn 0,12 148. Gå et år om -0,13 150. Skoleskift -0,34 4
Den synligt lærende skole 1. Den synligt lærende elev 2. Kend din effekt 3. Inspirerede og passionerede lærere 4. Effektiv feedback Synlig Læring som tilgang På baggrund af denne forskning har den australske forsker John Hattie udviklet en tilgang, der hedder Synlig Læring. Tilgangen går kort fortalt ud på, at man arbejder systematisk med de 5 elementer, som ser ud til at have allerstørst betydning for elevernes læring. Der er ikke tale om metoder, som er knyttet til særlige fag snarere tilbyder tilgangen en række værktøjer og tankegange, der kan være brugbare i alle fag. I den engelsksprogede terminologi, kaldes dette The 5 Strands. 5
5 elementer 1. Den synligt lærende elev En elev skal vide, hvad der skal læres, hvordan vejen mod målet ser ud, og hvad der er næste skridt. Målet og vejen derhen skal være synlige størrelser, og eleven skal være evalueringskompetent dvs. i stand til at tale om og evaluere egen indsats og fremgang. 2. Kend din effekt At kende sin effekt handler om resultater og fremskridt. Hvordan kan man måle fremskridt, og hvordan kan man forstå effektstørrelser? Hvad fortæller resultater os, og lige så vigtigt hvad fortæller de os ikke? 3. Inspirerede og passionerede lærere Et synligt lærende klassemiljø er kendetegnet ved inspirerende undervisning. Alle elever mødes af høje forventninger, og læreren giver og modtager feedback og er i stand til at evaluere sin egen effekt på elevernes læring. 4. Effektiv feedback Effektiv feedback kan have stor effekt på elevers læring, hvis det bruges rigtigt. Det gælder ikke kun effektiv feedback mellem pædagogisk personale og elever, men mellem alle niveauer i systemet, f.eks. internt mellem lærere/pædagoger, mellem personale og ledelse og mellem ledelse og forvaltning. 5. Den synligt lærende skole En synligt lærende skole samler hele tiden evidens eller bevis for sin egen effekt på elevernes læring, evaluerer og justerer kursen, hvis det er nødvendigt. Den synligt lærende skole prioriterer og gør plads til de fire førstnævnte punkter. En synligt lærende skole rummer alle de fire øvrige kendetegn. Man kan f.eks. ikke være en synligt lærende skole uden inspirerede lærere eller effektiv feedback. Man kan meget vel være god på et af områderne og mindre god eller slet ikke god på et andet så er man ikke en synligt lærende skole - endnu. 6
Tankesæt for Synlig Læring Tankesæt: Et sæt af overbevisninger, der ligger til grund for vores handlinger og beslutninger De ni følgende tankesæt er baseret på Hatties bog Synlig læring for lærere (2013). Hatties påstand er, at lærere og ledere, der udvikler disse måder at tænke på, er mere tilbøjelige til at have stor indflydelse på elevernes læring. 1 Jeg er en evaluator Lærere og ledere mener, at deres grundlæggende opgave er at evaluere effekten af deres undervisning på elevernes læring og præstation. - Hvordan klarer jeg mig? - Hvad er næste skridt? - Hvordan kommer jeg derhen? 2 Jeg er en forandringsagent Læreren har via sine tankesæt den største indflydelse på elevernes læring. F.eks.: - Alle elever kan blive udfordret - Det handler om læringstrategier ikke stilarter - Det er vigtigt at udvikle evalueringskompetente elever - Giv ikke børnene skylden 3 Jeg taler om læring ikke om undervisning 4 Jeg ser evaluering som feedback til mig 5 Jeg indgår i dialog ikke monologer Faglige diskussioner i skolerne handler om læring og ikke om undervisning. - Hvem underviste du på en god måde? Og hvem underviste du ikke så godt? - Hvad underviste du godt i og hvad underviste du ikke så godt i? - Hvordan udvikler vi en fælles opfattelse af progression med eleverne og alle de pædagogiske medarbejdere? Selvom læreren formidler informationer og kan bruge forelæsningsformen effektivt, så er der stort behov for, at lærere også lytter til elevernes læring. At de lytter til deres: - Ideer - Spørgsmål - Resultater - Synspunkter om undervisningen 6 Jeg nyder udfordringer - Hvor skal jeg hen? - Hvor er jeg i læringsprocessen? - Hvad er næste skridt? 7 Jeg udvikler positive relationer 8 Jeg fortæller alle om sproget for læring Det handler om: - at være i stand til at begå fejl - at opbygge tillid og gensidig forståelse - elevernes spørgsmål mere end lærerspørgsmål - lærertydelighed, støtte og næste læringsmål - læring mere end undervisning Vi er nødt til at udvikle et fælles sprog for læring på vores skole. Sproget skal også deles med forældrene. 9 Jeg ser læring som hårdt arbejde Jeg lærer eleverne værdien af: - Koncentration - Vedholdendhed - Målrettede øvelser 7
Hvad skal projektet understøtte? Alle børn skal lære mere - også et 4-kommune projekt At alle børn oplever at være i læring og vækst At alle børn har tilegnet sig metoder til at lære At alle børn styrker deres selvværd og selvindsigt Projektets succeskriterier Alle børn skal lære mere Bedre resultater til afgangsprøve og i nationale test Andel af dygtigste elever skal øges Andel af svageste elever skal reduceres Udvikling af redskaber, hvor elever, medarbejdere, forældre, ledelse kan følge den enkelte elevs progression. En skoleledelse der er tydelig på skolens opgave og værdier, der kan understøtte en læringskultur, der er optaget af elevernes udbytte af deres skolegang og samarbejder om udvikling af deres praksis. Et professionelt miljø, der sætter professionel læring i højsædet og løbende aflæser effekten af sin praksis i forhold til elevernes udvikling i et forpligtende samarbejde om fortløbende udvikling af praksis. Et læringsmiljø, hvor eleverne er optaget af deres læring, hvor eleverne er bevidste om deres læringsmål, metoderne til at nå dertil og løbende modtager feed-back. Centrale indsatser i projektet Fælles organisation og samling af kompetencer på tværs af de 4 kommuner. Udvikling af progressionsmål Uddannelse af ca. 125 lokale impact coaches Uddannelse af skoleledelser Uddannelse af 3500 medarbejdere Løbende praksis og læringsmålinger Support og sparring i forhold til ledelse og praksisudvikling på den enkelte skole. Løbende prioritering af indsatser og opfølgning på den enkelte skoles udvikling. Vidensdeling på tværs af de 52 skoler i projektet 8
9
TIDSPLAN 190115 10