Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015
Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. I Tønder Kommunes sammenhængende børnepolitik står der: Børnepolitikken bygger på FN s Konvention om Barnets Rettigheder og at vi skal sikre at: Alle medarbejdere skal arbejde ud fra et fælles værdigrundlag. Der samarbejdes på tværs af faglige og organisatoriske skel. Fokus på en sammenhængende indsats i barnets nærmiljø Professionel og systematisk evaluering af indsatsen. Børn og unge stilles udfordringer og relevante krav i forhold til udvikling og læring. Flere unge får lyst til at tage en uddannelse I delpolitik for skoleområdet står der: Under afsnittet Den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og samarbejde om SFO: Skolefritidsordningen er en integreret del af folkeskolen som varetager en del af børnenes fritid. Skolefritidsordningen er et pædagogisk tilbud, der lægger vægt på faste og trygge rammer i hverdagen: omsorg, sociale kompetencer/relationer, aktiviteter, fælles oplevelser og legen. I samarbejde med forældre og lærere ønskes at skabe en sammenhæng i barnets hverdag, så barnets udvikling fremmes bedst muligt. Det betyder at: Specielle indsatsområder og fællesfokusområder for skole og fritidsordning beskrives. Forældre, skole og skolefritidsordning samarbejder omkring fælles børn. Alle børn har en kontakt person. Barnet møder kompetente, tydelige og nærværende voksne Der skabes et fristed, hvor børnene tilbydes et inspirerende, alsidigt og tidssvarende læringsmiljø, der giver mulighed for fordybelse og eksperimentering og samtidig tager højde for børnenes egne ønsker og ideer. De voksne støtter børnene i at danne og udvikle venskaber, lærer dem at indgå i sociale relationer og tage ansvar for egne handlinger. Der sættes fokus på sundhed og fysisk udfoldelse. I delpolitik for dagtilbud til børn, står der: Overgang fra dagtilbud til skole skal sættes i fokus, og der skal være gennemført forsøg med førskoletilbud og rullende skolestart som baggrund for beslutning om evt. indførsel af ordninger generelt eller lokalt. Kommunens prioriteringer og serviceniveau i SFO: Pasningsgaranti Der er pasningsgaranti i SFO, hvilket medfører, at der skal være åbent på skolefridage, hvis et barn har pasningsbehov. Åbningstid Morgenåbent fra kl. 6.30 til 8.00.? Øvrig åbning fra 11.45 til 16.30 fredag lukkes 16.00 Den enkelte institution har mulighed for at søge om udvidet åbning mellem kl 6.00 17.00
Normering Normeringen er børnetalsafhængig, den reguleres 2 gange årligt Oversigt over skolefritidsordninger i Tønder Kommune? Distrikts SFO - Grundskolen, Tønder SFO fra 0.- 3. klasse Filial Digeskolen SFO fra 0.- 3. klasse Filial Møgeltønder Skole SFO fra 0.- 3. klasse Distrikts SFO - SFO fra 0.- 3. klasse Løgumkloster Distriktsskole Filial Bredebro Skole SFO fra 0.- 3. klasse Filial Øster Højst Skole SFO fra 0.- 3. klasse Distrikts SFO - Distriktsskole Toftlund SFO fra 0.- 3. klasse Filial Agerskov Skole SFO fra 0.- 3. klasse Distrikts SFO - Skærbæk Distriktsskole SFO fra 0.- 3. klasse Mål og handleplan for den enkelte SFO skal angive hvorledes kommunens sammenhængende børnepolitik udmøntes i praksis, herunder beskrives: (udfyldes af institutionen): 1. værdier for SFO: Værdigrundlag for Løgumkloster Distrikts SFO er Anerkendelse Kreativitet & bevægelse Samarbejde Fælles ansvar Det er værdifuldt at se SFO livet som en del af børnenes fritid, hvor der er tid til fordybelse og eksperimenter gennem leg og bevægelse, samt andre kreative tiltag. Det er værdifuldt at skabe rammer, hvor forskellighed, humor og glæde er i højsæde for både børn og voksne. Vi ønsker at skabe; En SFO, hvor rammerne for, at børnenes personlige udvikling styrkes gennem trivsel, læring og dannelse. En SFO, hvor der er mulighed for at udvikle de sociale kompetencer i lege og projekter sammen med kammeraterne. En SFO, hvor børnenes selvværdsfølelse fremmes i samværet med anerkendende voksne. En SFO med mulighed for tilegnelse af sociale spilleregler og ansvarlighed ved forpligtende fællesskaber. En SFO, hvor børnene bliver en del af fællesskabet med dets værdier og normer - dette ses som et fælles ansvar for både forældre, børn og personale.
En SFO, hvor fantasi og bevægelsesglæde skaber læringsprocesser som fører til innovation. En SFO, hvor det pædagogiske personale har fokus på hvad børnene kan, oplever, nyder og forstår. En SFO, hvor det er tydeligt at det er pædagogens rolle at: Gå foran, ved siden af og bagved. 2. Læringssyn: Beskriv hvorledes I i praksis tager afsæt i, at børn er forskellige og lærer på forskellig vis, og hvorledes børnene er aktive i deres egen læring. Elementer i årshjulet for distrikt Løgumklosters SFO er Skolestart 3 gange årligt Leg og bevægelse Værksteder Juletraditioner Natur og nærmiljø Skoleafslutning Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og tager afsæt i om vi skal; gå bagved, ved siden af, eller foran. Vi vil skabe mulighed for at børnene kan afprøve og udvikle deres personlige og sociale kompetencer, sanser, bevægelsesglæde, glæde ved naturen, samt fællesskabets værdier og normer. Det vil vi gøre ved at planlægge forskellige aktiviteter og lytte til børnenes ønsker og behov. Det værende fysiske og kreative ting fx bål og idræt. Det kan være stille aktiviteter såsom spil og læsning. 3. Pædagogiske principper: Hvorledes omsættes værdierne i de voksnes tilgang og pædagogiske handlinger, der bidrager til at skabe trygge rammer og omsorg, herunder hvordan I bidrager til at børnenes sociale kompetencer/relationer styrkes og udvikles. 4. Mål for samspillet: Beskriv hvilke mål I har for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning, og skole-hjem samarbejdet. Hvordan sikres dette samspil/samarbejde Vi vil tage afsæt i at børnene er forskellige både ift. alder og interesse. Vi skaber kreative rammer, som giver inspiration til deltagelse. Vi anerkender det, børnene har lavet, men forventer også, at de gør sig umage. Vi har projekter der er frivillige og andre hvor alle skal deltage. Vi udstiller deres ting. Vi er synlige og tydelige voksne, derved skaber vi trygge rammer, hvor børnene får mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer. De pædagogiske anerkendende handlinger kan bestå af: At give børnene tid og støtte. At tage ansvar for at kommunikationen er anerkendende. Tage barnet alvorlig og vise respekt for udsagn. At inddrage børnene i beslutninger, hvor de har et valg. At have et højt informationsniveau. At vi KAN være styrende og opdragende. At lytte til børnene med forståelse og anerkendelse. At samarbejde med de andre voksne på skolen. At gribe situationen når den er der og reagerer på den. At samarbejdet med forældrene er af stor betydning. At vi arbejder på at gøre distrikt Løgumklosters SFO er til et rart sted at være både for børn og voksne, et sted, hvor der er et positivt miljø med humor, glæde og gensidig respekt. Der arbejdes med mål for større og gentagne aktiviteter, så det er muligt at evaluere. Lokalerne som SFO benytter deles med skolen. Det giver et tæt samarbejde, der fremmer børnenes trivsel. Efter den nye skolereform, har samarbejdet mellem lærer og pædagog fået en ny betydning. Pædagogerne varetager en stor del af UUV og FFL. Ligeledes indgår pædagogerne ofte som en del af vikardækningen, hvilket giver barnet tryghed i genkendelsen. Pædagogen oplever således også barnet i skolen, hvilket giver et helhedsbillede af barnets sociale relationer. Vi samarbejder med skolen angående skole/hjem samtaler, fester og
5. Læringsmiljø: Hvorledes bidrager SFOen til et inspirerende, alsidigt og tidssvarende læringsmiljø, der giver mulighed for fordybelse og eksperimentering. hytteture. Der hvor det er muligt, har lærer og pædagoger forberedelse i samme lokale. Vi ser en positiv udvikling ift. samarbejdet mellem lærer og pædagoger, der er dog stadig store logistiske udfordringer ift. at mødes i det samlede team, fx hele indskolingsteamet. Vi har tovholderfunktioner i forhold til indskolingen (rullende skolestart), hvor SFO-personale deltager i møder og planlægning. At vi når der er mulighed for det, fører det pædagogiske arbejde fra skolen videre i SFO fx i emneugerne. At vi sammen med skolen arbejder med SP modellen, og har afviklet fælles kurser. Det gør vi ved engagerede og positive pædagoger og medhjælpere, der viser arbejdsglæde og begejstring i hverdagen. Ved at skabe rum for fordybelse i forskellige aktiviteter fx på legepladsen, i naturen, ved kreative værksteder, IT, og idræt/bevægelse. Vi vægter legen højt, da børnene her får værdifulde viden og kompetencer som at lærer tage ansvar, fordybe og hengive sig, bruge fantasien og navigere i det kaos som en leg er. Dette værende både den frie leg og den strukturret leg. I distrikt Løgumkloster vægtes udelivet højt. Vi arbejder med mål, metode og midler i længerevarende aktiviteter og i UUV i fælleskab med lærerne. Derudover udarbejdes en aktivitetsplan, således at det er synligt for både forældre, børn og andet personale, hvad der sker i SFO. 6. Medindflydelse/med inddragelse: Hvordan tilgodeses børnenes ret til medindflydelse/medinddr agelse i forhold til at blive mødt, hørt og forstået 7. Selvvalgte aktiviteter: Hvordan skabes balance mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter Fra august 2015, sendes der en månedskalender ud. Efter den nye skolereform oplever vi et øget behov for den frie. Vi oplever flere trætte børn efter en lang skoledag, hvor meget undervisning og leg er struktureret og skemalagt på forhånd. Vi oplever at børnene efterspørger den frie leg og ser et større behov for vejledning og guidning i legen. Så vidt det er muligt delagtiggøre vi børnene i forskellige processer, herunder kan nævnes, arrangementer, ønsker for aktiviteter samt når der arbejdes med sociale spilleregler. Ifb med den nye skolereform er der lavet en obligatorisk trivselsundersøgelse blandt eleverne. I skolen er der evalueret på elevernes udbyttet, her set i lyset af trivslen hos det enkelte barn, af understøttende undervisning og denne metode vil vi justere og tilpasse til SFO. Således at vi i 2016/2017 kan anvende metoden. Vi finder det ligeledes vigtig at give tid og ro til at lytte og gå i dialog med det enkelte barn. Vi har struktur for de voksne i SFO erne, det giver ro og tid til at gribe bolden med børnenes ideer og lade aktiviteter udvikle sig. Vi skaber rammer/plads og er afventende og støttende, så børnene selv er med til at vælge aktivitet. Vi er samtidig opmærksomme på børn, der skal opfordres og have ekstra støtte. Vi anerkender barnet for den jeg er og ikke for det jeg gør Vi tilbyder aktiviteter som barnet har mulighed for at vælge fra og til. Der er også aktiviteter, hvor alle skal deltage fx gåture, udflugt eller bestemte lege. 8. Kontaktperson: Hvordan sikres, at det enkelte barn har en kontaktperson Planlægningen af ydre rammer, giver frirum til at børnene selv har mulighed for at lege og bruge deres fantasi og bevægelsesglæde. Distriktets 3 SFO er er forskellige angående antallet af børn, derfor er det også forskelligt hvad angår kontaktpersoner. Alle SFO er skriver løbende i børnenes klasselog. Til personalemøder drøftes og aftales, hvilke børn der har brug for ekstra opmærksomhed. Lige som der aftales hvem der sørger for observationer forud for bekymringssamtaler. Alt dette foregår i tæt samarbejde mellem
pædagoger og lærer. 9. Forældresamarbejd e: Beskriv samarbejdet mellem skolefritidsordningen og forældre, herunder hvorledes forældrene har indflydelse på mål og indhold i hverdagen 1. I Løgumkloster er SFO en opdelt i årgang, hvor der er tilknyttet en kontaktperson. Denne kontaktperson sikre at det enkelte barn ses og høres. Her opleves at børn og forældre opsøger hele personalegruppen. 2. I Øster Højst er en lille SFO. Her er de ikke opdelt i spisegrupper, men pædagogen har det overordnet ansvar for sikring af børnenes trivsel. Dette imødeses ved at der jævnligt drøftes børn. Her oplever de det samtidig positivt, at alle har en viden om barnet. Forældrene opsøger alle i personalegruppen. 3. I Bredebro er der kontaktpersoner, mest for at sikre at alle børn ses og høres, her opleves at børn og forældre opsøger hele personalegruppen. Vi har et højt informationsniveau. Dette værende både verbalt og skriftligt om fællesskabet og det enkelte barn til forældrene. Åbenhed og dialog er nøgleordene. Vi bruger forældre Intra til alt skriftlig orientering om fokusområder, aktiviteter og mål for ovenstående. Ved afhentning af børn har vi mulighed for verbalt at fortælle forældrene om barnets dag. Forældrene har altid mulighed for at kontakte nærmeste leder eller skolebestyrelse, såfremt de måtte have spørgsmål hertil. 10. Sociale relationer: Hvordan støttes børnene i at danne og udvikle venskaber, at indgå i sociale relationer samt tage ansvar for egne handlinger 11. Særlige behov: Hvordan støtter og udfordrer I målrettet børn med særlige behov/ særlige forudsætninger? Hvordan kommunikeres indsatser og temaer fritids- og undervisningsdelen imellem? 12. Inklusion: Hvordan koordineres den fælles opgave med inklusion i SFO og skole. Beskriv hvordan der systematisk arbejdes med inklusionsopgaven. Vi respekterer forældrenes feedback på alt arbejde i SFO en og anser det for værende konstruktivt, Det giver ofte en forstyrrelse, der fører til udvikling. Gennem Aktiviteter og fælleslege m.m. kan børnene udvikle venskaber/relationer, som de voksne accepterer, det betyder at børnene selv vælger, hvem de vil lege med. Børns venskaber er afgørende for deres udvikling og trivsel. I fællesskabet snakkes om det at turde udfolde sig, tro på sig selv, og blive accepteret. At de voksne er rollemodeller fx ved at respekterer hinanden og børnene, og ved at vise at vi ser forskelligheder som givende for fællesskabet. Lade børnene selv løse konflikterne, hvor den voksne på en lyttende og anerkendende måde vejleder børnene. Vi tager udgangspunkt i de særlige behov og skaber rammer, hvor barnet har mulighed for at deltage socialt sammen med andre. Vi inkluderer børnene og fortæller, at vi ser dem, hører dem og står til rådighed, hvis de har brug for os. Vi forbereder dem på aktiviteter, men lader dem deltage (blive en del af fællesskabet), ved at tilpasse krav og omgivelser, så barnet får en succes oplevelse. Vi skal gennem anerkendelse, ros, tillid og respekt skabe den gode relation. SFO er en del af skolen og deltager i undervisningen, hvor vi har mulighed for at få et fællesskab med børn og lærerne. Vi oplever børnene i både struktur og frie rammer. Der skabes en flydende overgang fra skole til SFO, hvor der dagligt snakkes om relevante episoder/børn, ting der er brugbart i hverdagen. Når der er en bekymring i forhold til et barn bliver forældre/skole/sfo kontaktet så alt belyses og der aftales løsningsforslag, med fokus på det gode samarbejde med forældre og andet tværfagligt faggrupper. Vi tilstræber fælles formøder til forældresamtaler, så vi får set hele barnet. I distriktet samarbejder vi med Helhedstilbuddet. Og gør så vidt det er muligt
13. Sundhed og bevægelse: Hvordan sættes fokus på sundhed og fysisk udfoldelse i hverdagen, samt i hvilket omfang samarbejdes med idrætsforeninger eller lign. rum og rammer til en besøgsordning, således at barnet på denne måde kan inkluderes, om ikke andet så for nogle enkelte timer engang imellem. Ligesom vi i distriktet har økonomisk prioriteret en mindre gruppe i Løgumkloster. Grundlaget for denne gruppering er at eleverne i skolens inklusionsbånd ikke formår fuld inklusion. Der sættes fokus på at der dagligt er bevægelsesaktiviteter for børnene, hvor de kan udfordre sig selv motorisk og socialt og opleve bevægelsesglæde. Vi udnytter årstidens muligheder fx med ture, udelege, kælke, gymnastiksal og fodbold. Vi har medarbejdere ved alle tre skoler der er DGI certificeret. Vi vil i distriktet bestræbe os på at lave aftaler med fritidstilbud, som vi vil benytte i det omfang det er muligt. Fx svømmehaller. Vi prioriterer at benytte vores bålhuse, og lære børnene at bruge naturens spisekammer fx skvalderkål eller ramsløg. Vi giver forældrene mulighed for at tilmelde børnene til et fritidstilbud fx gymnastik eller fodbold, som personalet i SFO sender barnet til, her har barnet så mulighed for at komme tilbage til SFO en og være til forældrene kan afhente. 14. Lektiestøtte: I hvilket omfang og på hvilken måde tilbydes lektiestøtte. 15. Sammenhængende overgange: Hvordan sikres en sammenhængende overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder videregivelse af oplysninger. 16. Dagtilbuddets pædagogiske læreplaner: På hvilken måde videreføres arbejdet med dagtilbuddets pædagogiske læreplaner i forhold til børn, der starter før skoleårets start. Der tilbydes ingen lektiehjælp, men børnene må altid lave lektier i SFO, hvis de mangler hjælp er det muligt at hente en voksen. Er der støj kan vi stille et lokale til rådighed. Der er forbesøg i børnehaverne af en fast pædagog/tovholder, det giver børnene et genkendeligt ansigt. Tovholderne tager imod de forskellige oplysninger om det enkelte barn, og har ansvar for at relevante oplysninger bliver videregivet. Daginstitutionerne indhenter samtykke hos forældre til at videregive oplysninger. Der er arrangementer, hvor forældrene kommer ind på skolen og hører om, hvordan det er at starte i skole og SFO. Det er også vigtigt for forældrene at vide hvad SFO står for, og hvor deres barn skal opholde sig. Vi har ingen børn i Distrikt Løgumkloster, der starter før skoleårets start. I distriktet arbejder vi med rullende skolestart, hvor børnene ruller ind når de fylder seks år. Vi tager afsæt i dagtilbuddets læreplaner i SFO ernes årsplan. Men tager udgangspunkt i børn fra 6-10 år. Læring foregår ikke kun i skoletimerne, men i høj grad i legen, hvor børnene træner fordybelse, at vise hensyn, tage ansvar, omstillingsparathed og det at navigerer i kaos som en leg er. Alt sammen kompetencer som børnene skal bruge i det samfund, de vokser op i. Mål- og indholdsbeskrivelsen godkendes af Børn og Skoleudvalget. Hvis mål- og indholdsbeskrivelsen nyudvikles eller revideres væsentligt skal den godkendes på ny.